Lymfekapillærer
Lymfekapillærerne er vist ved x. De begynder blindt ved pilespidserne. Kapillærerne anastomoserer, hvorefter de fortsætter i lymfekar, markeret y.
Lymfekapillærer
Lymfekapillærer er bygget som blodkapillærer, dvs. det er endotelrør. Tegningen til højre viser, at de mangler klapper ligesom blodkapillærerne.
Lymfekar
Lymfekar, der er bygget som meget tyndvæggede vener, har klapper og de har mange flere end venerne.
Lymfestammer
Lymfekarrene fortsætter i lymfestammer. Her er vist nogle af de større. Lymfestammen midt gennem kroppen er brystgangen.
Lymfestammer tømmer sig i venerne ved roden af halsen
De store lymfestammer tømmer sig i venerne ved roden af halsen. Stammen, der er vist med vandrette pile, er brystgangens øverste del.
Lymfeknude
På den lille tegning til højre ses en lymfeknude. Den store tegning til venstre viser lymfeknudens funktion. Lymfen strømmer ind i det gule område øverst ved pilen. Denne lymfe har endnu ingen lymfocyter. Den grønne figur er et filter. Den viser at lymfeknuden har til opgave at filtrere lymfen og tilsætte lymfocyter. Lymfedråberne, der kommer ud, indeholder for en dels vedkommende lymfocyter. Filtervirkningen er både passiv og aktiv. Her er den passive eller mekaniske vist. Den lille firkant med x forstørres op på næste billede.
Rreticulumceller
Filteret i lymfeknuder er reticulumceller, der ses her. De danner et net, der filtrerer bade passivt og aktivt; den aktive filtervirkning består i at en del af reticulumcellerne fagocyterer. Det er vist ved x’erne, hvor cellerne har optaget bakterier.
Lymfeknude
Lymfeknuder er bønneformede. Størrelsen varierer fra få mm til 2-3 cm. Det yderste lag, der er farvet til venstre, er lymfeknudens kapsel. Den giver knuden en glat overflade. De skorstenslignende rør, der ses, er lymfekar, der fører til knuden. Normale lymfeknuder er bløde.
Parenchymet
Parenchymet, dvs. lymfeknudens specielle væv er lymfatisk væv. Lymfatisk væv er en form for reticulært bindevæv, hvor grundelementet er reticulumceller, der ses her.
Reticulintråde
Til reticulumcellerne er knyttet reticulintråde. Det er de mørke linier.