En anden alvorlig karlidelse er hjerneblødning. Den findes hyppigst i storhjernen. Forud for blødningen er der sket betydelige forandringer i arterievæggen, der gør karret skørt, så det brister.

Den ene er blodprop i en af hjertets kransarterier. Det er coronarthrombose. Billedet viser øverst en kransarterie, der er skåret igennem. Lumen er kun det hvide felt i midten. Resten af karrets lumen er en blodprop, der næsten blokerer karret.

De indledende stadier til arteriosklerose, dvs. åreforkalkning, begynder i tunica intima med forskellige af lejringer. Det antydes her med de uregelmæssige streger til højre. Det er disse forandringer i arterievæggen, der går forud for nogle velkendte og meget alvorlige lidelser.

Arterioler defineres som arterier med en diameter mindre end 0,3 mm. Læg mærke til, at væggen er meget tyk i forhold til lumen.

Det yderste lag tunica adventitia består i alle arterier af bindevæv med mange elastiske fibriller. Jo større arterierne er, jo mere tendens er der til at de elastiske fibriller ordnes i membraner.

De tykke mørke linier er elastiske membraner. Mellem dem ligger muskelceller. Ved A er muskelcellerne ikke kontraheret, det er de ved B.

I muskulære arterier derimod består tunica media næsten udelukkende af cirkulært ordnede glatte muskelceller, som vist her.

Vi har tre arterietyper. Den ene omfatter elastiske arterier.

Ved palpation af en vene føles væggen tynd og slap.

Den anden omfatter muskulære arterier.