Sternalpunktur
I klinikken er det vigtigt at kunne undersøge den røde knoglemarvs celleindhold. Knoglemarv fås som regel fra brystbenet ved en sternalpunktur. På billedet er brystbenet malet blåt, og de to mærker lateralt viser, hvorfra man udtager knoglemarv. Udtagelsen foregår med en sprøjte, der er vist i nederste højre hjørne. (K) er kanylen, der er forsynet med en stopklods, (S). Af den udtagne flydende marv laves et udstrygningspræparat. På det udføres differentialtælling og resultatet angives i et skema der hedder myelogram.
Hæmocytoblast
Blodlegemedannelsen foregår hos voksne i knoglemarv og lymfeknuder. Stamcellen til røde og hvide blodlegemer er hæmocytoblasten. Det er en stor celle med en stor kerne, mens cytoplasmaet mangler granula.
Udviklingen af en erythrocyt
viser udviklingen af en erythrocyt. Der ses en række udviklingestadier, som på billedet er angivet med forskellige navne. Vi kalder dem alle erythroblaster. Når vi sammenligner hæmocytoblasten øverst med erythrocyten nederst kan vi se, at der er sket en række forandringer. De to vigtigste er, at der er dannet det røde farvestof, hæmoglobin, samt at kernen er forsvundet.
Udviklingen af en granulocyt
viser udviklingen af en granulocyt. Den stammer ligeledes fra hæmocytoblasten; vi ser her en række udviklingstrin, som vi kalder myelocyter. Ved sammenligning af hæmocytoblasten øverst og granulocyten nederst ses en række forandringer. De vigtigste er lagdeling af kernen, samt dannelse af specielle granula i cytoplasmaet.
BLODLEGEMEDANNELSE 1
Manuskript nr. 221 / dias 58
Bearbejdet af
Henrik Løvschall og Erik Christophersen
Anatomisk afsnit
Århus Tandlægeskole
Århus Universitet
Lymfeknude
Til venstre ses en gennemskåret lymfeknude (LK); den er vist i ret stor forstørrelse i forhold til lymfekarsystemet til højre, der er malet svagt blåt; en del af venesystemet er kraftig blå. Den cellefri lymfe dannes i de forskellige væv og samles i lymfekarsystemet. Under passagen gennem lymfeknuderne tilblandes lymfocyter, og vi kan på billedet følge lymfen fra lymfeknuden (LK) videre i pilenes retning gennem (L) og (S) til (DT). Disse bogstaver symboliserer tre forskellige lymfekar afsnit, hvis navne i øjeblikket er uden interesse. Til slut tømmer lymfen sig i blodbanen i området mærket (VS).
Reticulært bindevæv
Alle blodlegemer dannes i reticulært bindevæv. Det retikulære bindevæv findes i lymfeknuder, hvor det kaldes lymfatisk eller lymfoidt væv, og i rød knoglemarv, hvor det kaldes myeloidt væv. Lymfoidt og myeloidt væv består af de samme grundelementer, nemlig reticulumceller med reticulintråde og frie celler. Reticulumcellerne, mærket (RC), og reticulintrådene, (RT), danner et netværk, som vist på billedet. Dette netværk fungerer som stillads for de frie celler.
Lymfoidt væv
viser lymfoidt væv, hvor de frie celler er lymfocyter. Billedet er ret ensartet.
Celler i myeloidt væv
viser det brogede mylder af celler i myeloidt væv; de frie celler er her alle former for modne og umodne røde og hvide blodlegemer. Desuden findes talrige blodkar, hvoraf 2 er vist på billedet. De er aflange og omgivet af en række brune celler, (L). Inde i karrene ses især mange røde blodlegemer. Blandt de frie celler lægger man især mærke til en stor celle, der her er vist med rødt cytoplasma og mørk blågrå uregelmæssig kerne. Det er en megakaryocyt.
Megakaryocyt
Til venstre ses en megakaryocyt i sin fulde størrelse, d.v.s. ca. 50 my. Kernen er uregelmæssig, ofte snoet og lapdelt. Fra megakaryocyten dannes blodplader (B) som vist til højre. Herved mindskes cellers cytoplasma en del.