Osteoidt væv bliver til knogle når de har optaget mineralsalte.

Der bliver en bruskskive tilbage mellem knoglens skaft og endedel, epifyseskiven. Her fortsætter væksten af knoglen – og så længe knoglen vokser – og individet vokser, bevares denne skive. Først når væksten er afsluttet lukker disse vigtige skiver, og så er knoglen helt færdigdannet. Som til højre. – Hermed er programmet slut.

Nu er processen sat i gang og fortsætter mod knoglens to ender. Den midterste låge viser at vi her, hvor knogledannelsen begyndte, nu har knoglebjælker. I den øverste og nederste lage ser vi drypstens huler med tappe og osteoblaster eller i hvert fald bindevævsceller der bliver til osteoblaster. De fejrer sig på de blå tappe, dækker dem med osteoidt væv og dermed er processen sat i gang.

Her ser vi et udsnit af drypstenshulens loft. De blå tappe er forkalket bruskgrundsubstans. Nogle af tappene er ukendelige idet de dækkes af osteoidt væv der er grønligt – og af osteoblaster der er røde. En enkelt tap er dækket med netagtig knogle der er gul, og vi kan skimte brusktappen inde i midten. Om kort tid vil de blå tappe, der endnu er frie, også blive dækket af osteoblaster der danner osteoidt væv, som senere danner knogle. Det sorte rum fyldes mere og mere med bindevæv fra omgivelserne og indskrænkes efterhånden som der dannes knogle på tappene.

Nu lukker vi op og kigger ind i bruskmodellen. Her finder vi binde vævsceller der har indtaget bruskcellernes gamle hule i den forkalkede bruskgrundsubstans. Det indre af bruskmodellen, der ses i den lille rude, minder om en drypstenshule, med tappe af forkalket brusksubstans mellem bindevævscellerne. Vi går “tættere på” i næste tegning.

De døde bruskceller forsvinder – det ses til venstre – til højre invaderer bindevævsceller brusken. Det er klart at bruskcellerne efterlader nogle tomrum og det er disse rum bindevævscellerne udfylder. Bruskcellerne kunne ikke få næring da grundsubstansen forkalkede -bindevævscellerne medbringer selv forsyning i form af blodkar, det er slangen de trækker med sig.

Samtidig med dannelsen af knoglemanchetten sker der vigtige ting inde i brusken. For det første forkalker bruskens grundsubstans. Derved dannes ikke knogle, men forkalket brusk. Forkalkningen er en katastrofe for bruskcellerne. De afskæres fra ernæringen og dør.

Den første knogle der dannes i forbindelse med en bruskmodel dannes uden på modellen – af det bindevæv der ligger nær modellens ydre overflade. Knoglen er netagtig og ligger som en manchet omkring den midterste del af modellen.

Begyndelsen til bruskpræformerede knogler er bruskmodeller. Modellerne ligner de senere knogler ganske godt. Intet af bruskvævet bliver til knogle – modellen forsvinder når den har udført sin opgave.

Osteoblasterne producerer osteoidt væv, det vil sige knogle uden kalk. Kalken kommer til senere. Produktion sker i det røde hus. Tegningen viser, til venstre, at osteoblaster i hobetal strømmer ind hvor de producerer osteoidt væv, og det er bemærkelsesværdigt, som vist til højre, at kun et begrænset antal kommer ud igen som osteoblaster. De celler der ikke kommer ud som osteoblaster, kommer ud som osteocyter idet de indlejres i det ostemide væv, og senere i knoglen. Derfor står der osteoidt væv og osteocyter på tønden.