Reticulært bindevæv

Reticulært bindevæv, der er vist til venstre, består af stjerneformede reticulumceller, amorf grundsubstans og tynde reticulintråde. Reticulært bindevæv findes som rød knogle marv. Det er vist på fig. 1. Her er man i færd med at tage en prøve af rød knoglemarv ud af brystbenet. Reticulært væv findes desuden i lymfeknuder som vist på fig. 2.
Senevæv er fast organiseret bindevæv

Senevæv er et eksempel på organiseret bindevæv. Pilen peger på temporalissenen; den består af fibrillært kollagent fast organiseret bindevæv.
Ligamenter består af fast organiseret bindevæv

Ledbånd eller ligamenter består ligesom sener af fibrillært kollagent fast organiseret bindevæv.
Benhinden består af fast organiseret bindevæv

Til organiseret bindevæv hører mange membraner. Det gælder bl.a. benhinden, der beklæder knogleoverflader. Det er en bindevævsmembran af organiseret bindevæv.
Bindevævsmembran

Her ses et snit gennem øjet. Den tykke røde streg er senehinden. Det er en bindevævsmembran af organiseret bindevæv. Altså fibrillært kollagent fast organiseret bindevæv
Fibrillært elastisk bindevæv

Når fibrillært bindevæv overvejende består af elastiske fibriller, kaldes det fibrillært elastisk bindevæv. Det findes kun få steder, f. eks. i strubehovedet som vist her.
Mesenchym

Cellulært bindevæv er en vigtig bindevævsform ved siden af fibrillært bindevæv. Cellulært bindevæv præges af et – efter bindevævsforhold – usædvanligt stort antal celler. En vigtig form for cellulært bindevæv er mesenchym. Læg mærke til de stjerneformede celler.
Fedtvæv

En anden form er fedtvæv.
Former for cellulært bindevæv

En tredje form for cellulært bindevæv er reticulært væv. Også her er cellerne stjerneformede.
Embryonalt bindevæv

Mesenchym eller embryonalt bindevæv findes hos fosteret. Mellem de stjerneformede celler er der amorf grundsubstans; den er nærmest flydende, idet dens konsistens svarer til tynd gele.