• Reticulært bindevæv

    Reticulært bindevæv, der er vist til venstre, består af stjerneformede reticulumceller, amorf grundsubstans og tynde reticulintråde. Reticulært bindevæv findes som rød knogle marv. Det er vist på fig. 1. Her er man i færd med at tage en prøve af rød knoglemarv ud af brystbenet. Reticulært væv findes desuden i lymfeknuder som vist på fig. 2.

  • Senevæv er fast organiseret bindevæv

    Senevæv er et eksempel på organiseret bindevæv. Pilen peger på temporalissenen; den består af fibrillært kollagent fast organiseret bindevæv.

  • Ligamenter består af fast organiseret bindevæv

    Ledbånd eller ligamenter består ligesom sener af fibrillært kollagent fast organiseret bindevæv.

  • Benhinden består af fast organiseret bindevæv

    Til organiseret bindevæv hører mange membraner. Det gælder bl.a. benhinden, der beklæder knogleoverflader. Det er en bindevævsmembran af organiseret bindevæv.

  • Bindevævsmembran

    Her ses et snit gennem øjet. Den tykke røde streg er senehinden. Det er en bindevævsmembran af organiseret bindevæv. Altså fibrillært kollagent fast organiseret bindevæv

  • Fibrillært elastisk bindevæv

    Når fibrillært bindevæv overvejende består af elastiske fibriller, kaldes det fibrillært elastisk bindevæv. Det findes kun få steder, f. eks. i strubehovedet som vist her.

  • Mesenchym

    Cellulært bindevæv er en vigtig bindevævsform ved siden af fibrillært bindevæv. Cellulært bindevæv præges af et – efter bindevævsforhold – usædvanligt stort antal celler. En vigtig form for cellulært bindevæv er mesenchym. Læg mærke til de stjerneformede celler.

  • Fedtvæv

    En anden form er fedtvæv.

  • Former for cellulært bindevæv

    En tredje form for cellulært bindevæv er reticulært væv. Også her er cellerne stjerneformede.

  • Embryonalt bindevæv

    Mesenchym eller embryonalt bindevæv findes hos fosteret. Mellem de stjerneformede celler er der amorf grundsubstans; den er nærmest flydende, idet dens konsistens svarer til tynd gele.