For det første bindevæv.

For det andet bruskvæv.

For det tredje benvæv.

For det fjerde blod og lymfe.

Her er de fire former for støttevæv tegnet. Øverst til venstre har vi bindevæv. Det består af celler og grundsubstans. Grundsubstansen er dels amorf, det er det homogene gule, dels formet, det er fibrillerne. Bruskvæv ses øverst til højre. Det er et støttevæv, der består af celler og grundeubstans. Grundsubstansen er dels amorf, det er den homogene gule masse, dels formet, det er trådene eller fibrillerne i den amorfe masse. Benvæv eller knoglevæv ses nederst til venstre. Det består af celler, der ikke er vist her. Endvidere af amorf og formet grundsubstans. Endelig illustrerer det enlige blodlegeme nederst til højre den fjerde støttevævegruppe, nemlig blod og lymfe, der består af celler og amorf grundsubstans uden fibriller.

Af de fire store vævsgrupper har vi omtalt epitelvæv, støttevæv og skal nu til den tredje muskelvæv.

Muskelvæv består af celler med udpræget evne til kontraktion.

I muskelvæv er der ingen intercellularsubstans. Vævet består udelukkende af celler.

Den fjerde store vævsgruppe er nervevæv.

Nervevæv består ligesom muskelvæv udelukkende af celler. De har forskellig form og fælles for dem er en veludviklet ledningsevne.

I nervevæv er der ingen intercellularsubstans. Vævet består kun af celler.

De fire store vævsgrupper, epitel, støtte-, muskel- og nerve væv, karakteriseres på følgende måde: epitelvæv består af tætlejrede celler og meget lidt intercellularsubstans. Støttevæv består af meget intercellularsubstans, der kaldes grundsubstans, og få celler. Muskelvæv består af celler med udpræget evne til kontraktion og mangler helt intercellular substans. Nervevæv består af celler med veludviklet lednings evne, og mangler intercellularsubstans.

Her er nævnt fire alternativer, og der spørges om de alle kan godkendes som eksempler på støttevæv.

Kun to af dem hører til støttevæv. Det gælder blod og bruskvæv. Muskelvæv er et selvstændigt væv, der udgør den ene af de fire store vævsgrupper, og nervevæv er et selvstændigt væv, der udgør den anden af de fire store vævsgrupper.

Højdeforskellen mellem de to søjler viser, at i støttevæv er der få celler og rigelig intercellularsubstans, der kaldes grundsubstans.

Støttevæv omfatter fire væv, der alle begynder med b.

Andre væv består af celler og celleprodukter. Celleprodukterne ligger imellem cellerne.

Celleprodukterne mellem cellerne kaldes intercellularsubstans. Den kan være sparsom, som på dette billede.

eller rigelig som her. Hvis intercellularsubstansen optræder i rigelige mængder, foretrækkes betegnelsen grundsubstans. Men udtrykket intercellularsubstans kan stadig bruges.

Grundsubstansen kan være amorf, som på dette billede.

eller en blanding af amorf og formet grundsubstans. Den formede grundsubstans består af tynde tråde, fibriller.

Konsistensen af den amorfe grundsubstans kan variere. I blod er grundsubstansen flydende,

i navlesnoren geleagtig, og

i almindeligt bindevæv kitagtig

I knoglevæv er grundsubstansen meget fast p.g.a. indlejrede mineralsalte.

Samtlige væv i organismen kan indordnes i fire store vævsgrupper. Den første er epitelvæv.

Epitelvæv består af tætlejrede celler; det er de lilla felter med mørke kerner; samt af lidt intercellularsubstans. Det er de gullige striber.

Epitelvæv domineres af celler. Det illustreres ved højdeforskellen mellem de to søjler.

Den næste store vævsgruppe er støttevæv.

Manuskript nr. 258/ dias 72
Bearbejdet af
Henrik Løvschall og Erik Christophersen
Anatomisk afsnit
Århus Tandlægeskole
Århus Universitet

Den består af celler og af meget intercellularsubstans, der på grund af mængden kaldes grundsubstans. Grundsubstansen kan være amorf, eller en blanding af amorf og formet.

Organismen består af forskellige væv.

Nogle væv består udelukkende af celler.