• KNOGLEVÆVSDANNELSE

    Manuskript nr. 29/ dias 292
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Knoglevæv dannes altid af bindevæv

    Knoglevæv dannes altid af bindevæv aldrig af brusk. Lad Dem ikke narre af, at nogle knogler kaldes bruskpræformerede. Det er alligevel bindevæv der danner knoglevæv – ikke brusk. Brusken fungerer kun som en model, der senere forsvinder, den er et mellemstadium.

  • Brusk omdannes aldrig til knogle

    Mange vil måske tro at brusk der optager kalksalte og bliver hård – omdannes til knogle.
    DET PASSER IKKE, NÅR BRUSK FYLDES MED KALKSALTE FÅR VI FORKALKET BRUSK – OG IKKE KNOGLE.

  • Desmal knogledannelse

    Knogler der dannes direkte fra bindevæv – uden at der findes en bruskmodel kaldes bindevævspræformerede. Og denne form for knogle dannelse kaldes desmal. Flere kranieknogler dannes på denne måde, bl.a. issebenet som er ved at få den sidste afpudsning på tegningen.

  • Chondral knogledannelse

    Når knogledannelsen foregår over et bruskstadium kaldes den for chondral. Her er et lårben ved at være færdigt. Bruskmodellen har udspillet sin rolle og er ved at blive fjernet. Knoglen dannes af bindevæv – og brusken yder intet bidrag til knoglevævet – den er kun en slags støbeform. De knogler der dannes på denne måde kaldes bruskpræformerede. De fleste knogler i krop og lemmer er bruskpræformerede samt flere af kraniets knogler.

  • Nye knogle er netagtige

    Nydannet knogle ligner ikke færdig knogle ret meget. Den nye knogle er netagtig som antydet til venstre, og må underkastes forskellige procedurer inden vi får spongiosa og compacta, og dermed færdig knogle.

  • Osteoblaster rekrutteres af mesenchymcellerne

    Den første betingelse for at knogledannelsen kan komme i gang er at nogle celler udrustes til opgaven. Knogledannende celler, osteoblaster rekrutteres af mesenchymcellerne til venstre, det er stjerneformede celler der mister noget af deres vilde udseende når de bliver til osteoblaster – de ses til højre.

  • Osteoidt væv

    Osteoblasterne producerer osteoidt væv, det vil sige knogle uden kalk. Kalken kommer til senere. Produktion sker i det røde hus. Tegningen viser, til venstre, at osteoblaster i hobetal strømmer ind hvor de producerer osteoidt væv, og det er bemærkelsesværdigt, som vist til højre, at kun et begrænset antal kommer ud igen som osteoblaster. De celler der ikke kommer ud som osteoblaster, kommer ud som osteocyter idet de indlejres i det ostemide væv, og senere i knoglen. Derfor står der osteoidt væv og osteocyter på tønden.

  • Osteoidt væv

    Osteoidt væv bliver til knogle når de har optaget mineralsalte.

  • Begyndelsen til bruskpræformerede knogler er bruskmodeller

    Begyndelsen til bruskpræformerede knogler er bruskmodeller. Modellerne ligner de senere knogler ganske godt. Intet af bruskvævet bliver til knogle – modellen forsvinder når den har udført sin opgave.

  • Knogledannelse

    Den første knogle der dannes i forbindelse med en bruskmodel dannes uden på modellen – af det bindevæv der ligger nær modellens ydre overflade. Knoglen er netagtig og ligger som en manchet omkring den midterste del af modellen.

  • Knogledannelse

    Samtidig med dannelsen af knoglemanchetten sker der vigtige ting inde i brusken. For det første forkalker bruskens grundsubstans. Derved dannes ikke knogle, men forkalket brusk. Forkalkningen er en katastrofe for bruskcellerne. De afskæres fra ernæringen og dør.

  • Knogledannelse

    De døde bruskceller forsvinder – det ses til venstre – til højre invaderer bindevævsceller brusken. Det er klart at bruskcellerne efterlader nogle tomrum og det er disse rum bindevævscellerne udfylder. Bruskcellerne kunne ikke få næring da grundsubstansen forkalkede -bindevævscellerne medbringer selv forsyning i form af blodkar, det er slangen de trækker med sig.

  • Bruskmodel

    Nu lukker vi op og kigger ind i bruskmodellen. Her finder vi binde vævsceller der har indtaget bruskcellernes gamle hule i den forkalkede bruskgrundsubstans. Det indre af bruskmodellen, der ses i den lille rude, minder om en drypstenshule, med tappe af forkalket brusksubstans mellem bindevævscellerne. Vi går “tættere på” i næste tegning.

  • Knogledannelse

    Her ser vi et udsnit af drypstenshulens loft. De blå tappe er forkalket bruskgrundsubstans. Nogle af tappene er ukendelige idet de dækkes af osteoidt væv der er grønligt – og af osteoblaster der er røde. En enkelt tap er dækket med netagtig knogle der er gul, og vi kan skimte brusktappen inde i midten. Om kort tid vil de blå tappe, der endnu er frie, også blive dækket af osteoblaster der danner osteoidt væv, som senere danner knogle. Det sorte rum fyldes mere og mere med bindevæv fra omgivelserne og indskrænkes efterhånden som der dannes knogle på tappene.

  • Knogledannelse

    Nu er processen sat i gang og fortsætter mod knoglens to ender. Den midterste låge viser at vi her, hvor knogledannelsen begyndte, nu har knoglebjælker. I den øverste og nederste lage ser vi drypstens huler med tappe og osteoblaster eller i hvert fald bindevævsceller der bliver til osteoblaster. De fejrer sig på de blå tappe, dækker dem med osteoidt væv og dermed er processen sat i gang.

  • Epifyseskive

    Der bliver en bruskskive tilbage mellem knoglens skaft og endedel, epifyseskiven. Her fortsætter væksten af knoglen – og så længe knoglen vokser – og individet vokser, bevares denne skive. Først når væksten er afsluttet lukker disse vigtige skiver, og så er knoglen helt færdigdannet. Som til højre. – Hermed er programmet slut.