• Lymfekapillærer

    Lymfekapillærer er bygget som blodkapillærer, dvs. det er endotelrør. Tegningen til højre viser, at de mangler klapper ligesom blodkapillærerne.

  • Lymfekar

    Lymfekar, der er bygget som meget tyndvæggede vener, har klapper og de har mange flere end venerne.

  • Lymfestammer

    Lymfekarrene fortsætter i lymfestammer. Her er vist nogle af de større. Lymfestammen midt gennem kroppen er brystgangen.

  • Lymfestammer tømmer sig i venerne ved roden af halsen

    De store lymfestammer tømmer sig i venerne ved roden af halsen. Stammen, der er vist med vandrette pile, er brystgangens øverste del.

  • Lymfeknude

    På den lille tegning til højre ses en lymfeknude. Den store tegning til venstre viser lymfeknudens funktion. Lymfen strømmer ind i det gule område øverst ved pilen. Denne lymfe har endnu ingen lymfocyter. Den grønne figur er et filter. Den viser at lymfeknuden har til opgave at filtrere lymfen og tilsætte lymfocyter. Lymfedråberne, der kommer ud, indeholder for en dels vedkommende lymfocyter. Filtervirkningen er både passiv og aktiv. Her er den passive eller mekaniske vist. Den lille firkant med x forstørres op på næste billede.

  • Rreticulumceller

    Filteret i lymfeknuder er reticulumceller, der ses her. De danner et net, der filtrerer bade passivt og aktivt; den aktive filtervirkning består i at en del af reticulumcellerne fagocyterer. Det er vist ved x’erne, hvor cellerne har optaget bakterier.

  • Lymfeknude

    Lymfeknuder er bønneformede. Størrelsen varierer fra få mm til 2-3 cm. Det yderste lag, der er farvet til venstre, er lymfeknudens kapsel. Den giver knuden en glat overflade. De skorstenslignende rør, der ses, er lymfekar, der fører til knuden. Normale lymfeknuder er bløde.

  • Parenchymet

    Parenchymet, dvs. lymfeknudens specielle væv er lymfatisk væv. Lymfatisk væv er en form for reticulært bindevæv, hvor grundelementet er reticulumceller, der ses her.

  • Reticulintråde

    Til reticulumcellerne er knyttet reticulintråde. Det er de mørke linier.

  • Lymfocyter

    Endvidere er der frie celler i form af lymfocyter. Altså reticulumceller og reticulintrade og lymfocyter. Disse komponenter indgår i det lymfatiske væv uanset hvor i lymfeknuden man befinder sig.

  • Lymfeknude

    Yderst består lymfeknuden af en bindevævskapsel. Fra den strækker der sig bjælker ind igennem knuden. Bjælkerne anastomoserer mange steder. Læg mærke til, at kapslen er perforeret adskillige steder af lymfekar. Mellemrummene mellem bjælkerne er fyldt med parenchym, altså det lymfatiske væv.

  • Nobuli

    Det lymfatiske væv kan være ordnet i nobuli, dvs. små knuder eller i strenge. Noduli ligger perifert, mens strengene strækker sig ind mod midten. Uanset om det er noduli eller strenge så vil grundelementerne Være de samme, nemlig reticulumceller, reticulintrade og lymfocyter.

  • Sinus

    Overalt hvor der ikke er bjælker, lymfenoduli eller strenge findes der sinus. I sinus er vævet mindre tæt og her dominerer reticulumcellerne og reticulintrådene, mens lymfocyter er sparsomme. Sammenfattende kan man sige, at overalt i lymfeknuden er der reticulumceller og reticulintråde. Lymfocyterne derimod er især hobet op i noduli og strenge.

  • Lymfeknude

    Her er et lille afsnit af en lymfeknude med noduli og strenge. Imellem noduli og strenge ligger sinus. De svage blå figurer i sinus er reticulumceller, der danner net. Det er under passagen gennem sinus, at lymfen filtreres passivt og aktivt. Lymfocytdannelsen derimod finder sted i noduli. Den øverste bueformede linie er kapslen, og linierne vinkelret derfra er bjælker. Læg mærke til at sinus ligger under kapslen og omkring bjælkerne.

  • Lymfens vej

    Lymfen går ind i en lymfeknude gennem tilførende kar. De findes altid på knudens konvekse side. Det er opadtil i billedet ved de nedadrettede pile. Lymfen passerer gennem lymfeknuden, idet den især følger sinus, og forlader den gennem de fraførende kar i konkaviteten, der vender nedad på billedet. Når lymfen forlader knuden, er den renset passivt og aktivt og tilblandet lymfocyter.

  • Lymfekapillærer

    Lymfekapillærerne er vist ved x. De begynder blindt ved pilespidserne. Kapillærerne anastomoserer, hvorefter de fortsætter i lymfekar, markeret y.

  • Arteriosklerose

    De indledende stadier til arteriosklerose, dvs. åreforkalkning, begynder i tunica intima med forskellige af lejringer. Det antydes her med de uregelmæssige streger til højre. Det er disse forandringer i arterievæggen, der går forud for nogle velkendte og meget alvorlige lidelser.

  • Coronarthrombose

    Den ene er blodprop i en af hjertets kransarterier. Det er coronarthrombose. Billedet viser øverst en kransarterie, der er skåret igennem. Lumen er kun det hvide felt i midten. Resten af karrets lumen er en blodprop, der næsten blokerer karret.

  • Hjerneblødning

    En anden alvorlig karlidelse er hjerneblødning. Den findes hyppigst i storhjernen. Forud for blødningen er der sket betydelige forandringer i arterievæggen, der gør karret skørt, så det brister.

  • KARRENES FINERE BYGNING 2

    Manuskript nr. 287/ dias 87
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Vene

    Ved en vene forstås et kar, der fører blod mod hjertet. Dette er helt uanset om blodet er iltfattigt eller iltrigt. På dansk hedder en vene blodåre.

  • Store vener

    Vener deles i tre grupper, hvoraf den ene kaldes store vener.

  • Middelstore vener

    Den anden gruppe er middelstore vener.

  • Små vener

    Tredje gruppe er små vener, der kaldes venoler.

  • Adventitia

    I vener vener findes de samme tre hovedlag som i arterier. Det tykkeste lag i vener er adventitia. Det er laget ved pilene. Det er i modsætning til arterierne, hvor det tykkeste lag er media. Venevægge er som helhed meget tyndere end arterievægge. De mindste vener, der ses i de histologiske præparater, er så tyndvæggede, at de ligner kapillærer på grund af den tynde væg. Men deres diameter er større end kapillærernes.

  • Veneklap

    En vigtig struktur i vener er klapper. Her er vist en enkelt klap. Den er lommeformet, og lommens åbning vender opad. Blodet strømmer i pilene retning.

  • Veneklapper

    Her er et snit gennem en vene. Vi ser to klapper, der sidder overfor hinanden. Det er det normale. Blodstrømmen er på vej op mod klapperne.

  • Blodets passage af veneklapper

    Her passerer blodet imellem klapperne og presser dem indtil venevæggen. Det svarer omtrent til, at man lukker en lomme ved at stryge fra bunden mod lommens indgang.

  • Tunica media

    I muskulære arterier derimod består tunica media næsten udelukkende af cirkulært ordnede glatte muskelceller, som vist her.

  • Veneklapper spærrer tilbageløb

    Når blodet søger at løbe tilbage i pilene retning, fyldes lommerne. Deres rande lægger sig mod hinanden og tilbageløbet spærres.

  • Elastiske membraner og muskelceller

    De tykke mørke linier er elastiske membraner. Mellem dem ligger muskelceller. Ved A er muskelcellerne ikke kontraheret, det er de ved B.

  • Lymfekarsystemet

    Lymfe dannes i vævene. Vævene er symboliseret til højre. Lymfekarsystemet fjerner lymfe fra vævene. Det er illustreret med vandhanen. Lymfe er en væske, der er ligeså klar som vand.

  • Tunica adventitia

    Det yderste lag tunica adventitia består i alle arterier af bindevæv med mange elastiske fibriller. Jo større arterierne er, jo mere tendens er der til at de elastiske fibriller ordnes i membraner.

  • Lymfekapillærer

    De to gule figurer er begyndelsen af et par lymfekapillærer. De ligger ved siden af den røde figur med den blålige ende, der illustrerer blodkapillærer. Længst til højre ses epitel. Tegningen viser, at lymfekapillærer og blodkapillærer ligger side om side, og at lymfen der kommer fra vævene først går til lymfekapillærerne.

  • Arterioler

    Arterioler defineres som arterier med en diameter mindre end 0,3 mm. Læg mærke til, at væggen er meget tyk i forhold til lumen.

  • Arterioler

    Den tredie omfatter arterioler eller små arterier.

  • Systolen

    De elastiske arteriers funktion er at udvide sig som en gummiballon og optage den blodmængde, der pumpes ud af hjertet. Den røde figur er ballonen. Udpumpningsfasen er systolen.

  • Diastolen

    Når hjertets afslapningsfase indtræder, trækker den elastiske arterievæg sig sammen, hvorved blodet drives gennem arteriesystemet. Situationen svarer til den, der indtræder, når man standser oppustningen af en ballon og lader den presse luften ud idet den trækker sig sammen. Hjertets afslapningsfase er diastolen.

  • Muskulære arterier

    Muskulære arterier har til opgave at fordele blodet til organerne. De muskulære arterier afgør hvor meget blod organismen har råd til at give hvert enkelt organ. Hvis et organ skal bruge særlig meget blod, så må de andre organer spare, og det sørger deres muskulære arterier for, idet de trækker sig sammen.

  • Blodtryk

    Blodtrykkets højde bestemmes for det første af den mængde blod, hjertet pumper ind i karsystemet. Blodmængden pr./min. kaldes hjertets minutvolumen.

  • Blodtryk

    Blodtrykket bestemmes for det andet af den perifere mod stand i karsystemet. Den reguleres ved forsnævringer og udvidelser af karrene. Det er illustreret ved forsnævringen med den røde pil. De kar, der specielt er i stand til at ændre modstanden i periferien ved kontraktion og udvidelse er arteriolerne.

  • Blodtryk

    Som konklusion af de to foregående tegninger følger, at blodtrykket, der her måles på en patient, er bestemt af modstanden i karrene. Det er den perifere modstand samt af den mængde blod, der pumpes ud, f. eks. pr. minut, altså minutvolumen. Det er arteriolerne, der regulerer modstanden i periferien. Altså elastiske arterier driver blodet videre. Muskulære arterier fordeler blodet til organerne, og arteriolerne regulerer den perifere modstand og har dermed indflydelse på blodtrykket.

  • Tunica intima

    Alle arterier består af tre lag. Det inderste er tunica intima.

  • Arterier

    Arterier er blodkar, der fører blodet i retning fra hjertet mod periferien. Definitionen er vigtig, idet den gælder, hvad enten arterierne indeholder iltet eller mindre iltet blod. På dansk kaldes arterier pulsårer.

  • Tunica media

    Dernæst følger tunica media. Det er altid det tykkeste af de tre lag i arterier.

  • Pulsen

    På den levende kan man identificere arterier, der er til tilgængelige for palpation ved at føle pulsen.

  • Tunica adventitia

    Det yderste lag er tunica adventitia.

  • Arterielæsion

    Ved læsion af en arterie fås sprøjtende blødning.

  • Tunica intima

    Tunica intima består altid af endotel nærmest lumen.

  • Arterie og vene

    Ved dissektion af et kadaver, hvor der naturligvis ikke er blødning, kendes en overskåret arterie på, at den bliver stående åben som vist på fig. 1, mens en gennemskåret vene falder sammen som vist på fig. 2. Det er et udtryk for, at væggen i en arterie er tyk, mens venevæggen er tynd og slap.

  • Elastiske membraner

    Elastiske arterier består næsten udelukkende af elastiske membraner, der ligger uden på hinanden. Tegningen viser et udsnit af ialt fire membraner. De mørke områder er huller i membranerne. Det er karakteristisk for membranerne i arterier, at de er forsynet med ret store åbninger. I elastiske arterier består alle lag, altså tunica intima, media og adventitia overvejende af elastiske membraner.

  • Arteriers vægge føles tyk og elastisk

    Ved palpation af en arterie, hvad enten den er overskåret eller ej, føles væggen tyk og elastisk.

  • Veners vægge føles tynd og slap

    Ved palpation af en vene føles væggen tynd og slap.

  • Elastiske arterier

    Vi har tre arterietyper. Den ene omfatter elastiske arterier.

  • Muskulære arterier

    Den anden omfatter muskulære arterier.

  • Tværskåret kapillær

    Her er et tværskåret kapillær. Lumen er rødt, og den tynde sorte linie omkring lumen er endotelcellen. Endotelcellens kerne er fortykkelsen til højre i væggen. Udenom ligger bindevæv med celler. Der ses tre cellekerner.

  • En endotelcelle i kontraheret tilstand

    Hos mennesket er kapillærernes evne til at trække sig sammen knyttet til endotelcellerne. Det vises her, hvor det blålige område svarer til en endotelcelle i kontraheret tilstand, og det stiplede område til cellen i ikke kontraheret tilstand. Hos laverestående dyr er det særlige celler omkring kapillæret, der fremkalder kontraktion. Hos os er det endotelcellerne.

  • Et langmasket net

    Kapillærer danner forskellige mønstre. Det drejer sig ofte om net. Her er et langmasket net. Det findes i væv med længdeordnede grundelementer, f. eks. i muskler og sener. Billedet til højre viser en muskel med sene.

  • Rundmaskede kapillærnet

    Rundmaskede kapillærnet findes bl.a. i kirtler.

  • Dækepitel

    Et tredje kapillærmønster er slynger; de findes under dækepitel. Der findes f. eks. kapillærslynger under epitelet i mundhulen.

  • Gll. sudoriferae

    Svedkirtler, gll. sudoriferae, producerer sved, der hedder suder. Det secernerende afsnit, glomerulus, ligger i subcutis, (sub). Herfra fortsætter udførselsgangen igennem corium, (co) og videre igennem epidermis til overfladen.

  • Sinusoide

    Dette er et stykke af en sinusoide. Sinusoider er kapillærer med stor diameter. I sinusoidvæggen findes end videre nogle celler, der adskiller sig fra de øvrige. Her er vist tre. De blanke områder mellem dem udfyldes af almindelige endotelceller.

  • Endestykket af en svedkirtel består af prismatiske celler

    Endestykket af en svedkirtel, der her ses på tværsnit til venstre, består af prismatiske celler. Udførselsgangens væg dannes af tolaget kubisk epitel. Talgkirtler, gll. sebaceae, er omtalt i forbindelse med hår. De tømmer sig i hårtragten.

  • Celler i sinusoidvæggen kan fagocytere

    De særlige celler i sinusoidvæggen kan fagocytere. Her er en fagocyterende celle i aktion. Den fulde definition på sinusoider er kapillærer med stor diameter, hvor der i væggen findes en del fagocyterende celler. De celler i væggen, der ikke fagocyterer, er endotelceller.

  • KARRENES FINERE BYGNING 1

    Manuskript nr. 286/ dias 86
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Sinusoider

    Sinusoider forekommer blandt andet i knoglemarv som på fig. 1 og i leveren, fig.2.

  • Blodkar

    I programmet gennemgås blodkarrenes bygning

  • Lymfekar

    samt bygning af lymfekar og lymfeknuder.

  • Kapillærer

    Blodkar deles i tre hovedkategorier, hvoraf den ene er kapillærer.

  • Arterier

    Den anden kategori er arterier

  • Vener

    og den tredje vener.

  • Kapillær

    Kapillær eller hårkar er rør med en gennemsnitsdiameter på 8 µm. Væggen dannes af et lag endotelceller.

  • Endotelcelle

    Fig. 1 viser en endotelcelle fra fladen. Den skærer vi igennem på tværs og får derefter
    Fig. 2. Snitkanten vender mod højre.
    Fig. 3 viser en endotelcelle, der er krummet. Det er på denne måde endotelcellerne ligger i kapillærvæggen.

  • Kapillær

    Et kapillær er et endotelcellerør, der, som det ses her, omgives af et net af reticulintråde.

  • Håret er omgivet af talgkirtler og muskulatur

    I midten ses håret, der opadtil ender med en spids. Det er omgivet af en krans af talgkirtler, (ta). (Mu) viser strøg af glat muskulatur i relation til talgkirtlerne. Ved kontraktion vil de kunne presse sekret ud af kirtlerne.