• DÆKEPITEL 2, lektion 2

    Manuskript nr. 358 / dias 145
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Tolaget kubisk epitel

    Tolaget kubisk epitel, som ses her findes i svedkirtelgange.

  • Overgangsepitel

    Flerlaget kubisk epitel af denne type kaldes overgangsepitel. Det er flerlaget, fordi kun få celler når basalmembranen, og det er flerlaget kubisk, fordi de overfladiske celler er kubiske. Til venstre ses det ikke-udspilede epitel. (G) er de kubiske celler mod overfladen. De kan sommetider have to kerner. (H) består af 4-5 lag celler af meget varierende form, der er pære-, kølle og tenformede celler blandet sammen. Endelig er der basale prismatiske celler markeret i. Til højre ses overgangsepitel i et organ, der er udspilet, f. eks. en fyldt urinblære. (G) danner stadig en samlet overflade, men nu er cellerne blevet trukket ud som plader. De mange uregelmæssige celler i (h) til venstre og de prismatiske celler i til venstre danner nu et samlet lag, (hi). Overgangsepitel er vort mest plastiske epitel.

  • Spørgsmål

    Hvilken type epitel ses her?
    Hvorfor flerlaget prismatisk?

  • Flerlaget prismatisk epitel

    Hvilken type epitel ses her?
    Det er flerlaget prismatisk epitel.

    Hvorfor flerlaget prismatisk?
    Det er flerlaget, fordi kun de nederste celler står på basalmembranen, og det er flerlaget prismatisk, fordi de overfladiske celler, (K) er prismatiske. Denne epiteltype forekommer kun ganske enkelte steder.

  • Spørgsmål

    Her er en samlet oversigt over enlaget og flerlaget plade, kubisk og prismatisk epitel. A er enlaget pladeepitel. Under hvilke former forekommer det?
    B1 er flerlaget pladeepitel uden forhorning. Hvor forekommer uforhornet flerlaget pladeepitel?

  • Oversigt over enlaget og flerlaget plade, kubisk og prismatisk epitel

    Her er en samlet oversigt over enlaget og flerlaget plade, kubisk og prismatisk epitel. A er enlaget pladeepitel. Under hvilke former forekommer det?
    Som endotel i kar, mesotel i serøse hinder og mesenchymalt epitel på hjernehinder og i øjenkamre. Ledhuler derimod er ikke beklædt med pladeepitel.
    B1 er flerlaget pladeepitel uden forhorning. Hvor forekommer uforhornet flerlaget pladeepitel?
    I mundhule og på andre slimhinder, der er udsat for stærk mekanisk påvirkning.

  • Spørgsmål

    Endvidere findes flerlaget uforhornet pladeepitel mod den ydre overflade på et eneste sted. Hvor er det?
    Hvad er karakteristisk for et flerlaget uforhornet plade epitel?

  • Oversigt over enlaget og flerlaget plade, kubisk og prismatisk epitel

    Endvidere findes flerlaget uforhornet pladeepitel mod den ydre overflade på et eneste sted. Hvor er det?
    Det er hornhinden, hvis epitel på ydre overflade netop hører til denne type.
    Hvad er karakteristisk for et flerlaget uforhornet plade epitel?
    At alle de overfladiske celler har kerne.

  • Spørgsmål

    Hvad er parakeratose?
    E1 er enlaget enradet prismatisk epitel. Hvor findes det?

  • Oversigt over enlaget og flerlaget plade, kubisk og prismatisk epitel

    Hvad er parakeratose?
    Parakeratose er begyndende forhorning. Her har cellerne også kerne, men kernerne er mørke og pyknotiske, d.v.s. indskrumpede. B2 er flerlaget pladeepitel med forhorning. Denne type danner epidermis. Hornlagets tykkelse kan variere og mellem det egentlige hornlag og lagene nærmere basalmembranen er der et overgangslag. Under flerlaget pladeepitel danner bindevævet papiller, propriapapille i slimhinder, og coriumpapiller i hud. C er enlaget kubisk epitel, der findes i små kirtel gange. D1 er overgangsepitel. Det vil sige flerlaget kubisk epitel, og her er det ikke udspilet. D2 er over gangsepitel i ”udspilet” tilstand.

  • Oversigt over enlaget og flerlaget plade, kubisk og prismatisk epitel

    E1 er enlaget enradet prismatisk epitel. Hvor findes det?
    I tarm og ventrikel. E2 er enlaget flerradet prismatisk epitel. Denne type findes i luftvejene, hvor den er forsynet med cilier. Endelig er f det sjældne flerlagede prismatisk epitel.

  • Kun en enkelt kerne i epitelceller

    I epitelceller findes almindeligvis kun en enkelt kerne. I enlaget pladeepitel, det ses øverst, er kernen en oval skive. I kubiske celler er den kugleformet, som vist på den midterste tegning, og i prismatiske celler er kernen aflang, det ses nederst. Den er nærmest ægformet med den lange akse parallel med cellers længdeakse.

  • I enkelte dækepitelceller kan forekomme to kerner

    I enkelte dækepitelceller kan forekomme to kerner, f. eks. i det overfladiske kubiske cellelag i overgangsepitel som vist her.

  • Prismatisk celle med organeller

    På dette diagram af en prismatisk celle er indtegnet strukturer, som de tager sig ud i elektronmikroskopet. Organellerne, bl. a. golgiapparatet (G), og mitokondrier, (M), er ordnet på en bestemt måde. Mønstret kan variere fra epitelcelle til epitelcelle.

  • Tonofibriller

    Blandt organeller i epitelvæv findes tonofibriller, de er særlig veludviklede i flerlaget pladeepitel. De menes at have mekanisk betydning og er ordnet efter disse kraftlinier.

  • En prismatisk celle har to endeflader

    En prismatisk celle, f. eks. i tarmepitelet, har to endeflader. Den basale eller proksimale flade ved de gule pile vender mod det underliggende bindevæv, og den distale flade med de røde pile vender mod tankens lumen. Fladerne med de hvide pile kaldes cellers laterale flader. Det er de flader, der hverken vender mod basalmembran eller mod lumen. I mange epitelier er cellerne så fast bundet sammen, at kun stærke mekaniske kræfter kan skille dem. Det er bl.a. tilfældet i mundhule og som vist her i tarmkanalen.

  • Bevægelige cytoplasmaudløbere

    På den distale flade kan findes bevægelige cytoplasmaudløbere som vist til venstre, hvor de spiller bold med den lille kugle, eller ubevægelige som vist til højre.

  • Kinocilier

    Bevægelige cytoplasmaudløbere kaldes kinocilier eller fimrehår. De findes på den frie eller distale celleflade af de prismatiske celler i respirationsvejsepitel, som vist her.

  • Mikrovilli

    Ubevægelige cytoplasmaudløbere har forskelligt udseende og forskellig funktion. Her er vist mikrovilli. Det er ganske fine cytoplasmaudløbere, der er af betydning for resorption og derfor findes på de distale flader af tarmepitelet. De enkelte mikrovilli kan ikke ses i lysmikroskopet, men hvis de ligger tæt sammen, danner de en bræmme, som vist ved pilene. Bræmmen kaldes en børstesøm. Foruden i tarmepitelet findes der børstesøm i nyrens kanalsystem, hvor der ligeledes foregår resorption. Børstesømmen mangler over bægercellerne, der ses lyse på tegningen.

  • Lange cytoplasmaudløbere

    Her er stereocilier. Det er grove, ofte lange cytoplasmaudløbere. De har betydning for sekretion, idet de øger den overflade, som sekretet passerer igennem. Sekretdråberne til højre ruller ud på cilierne, hvor de nu hænger som dugdråber på græsstrå. Stereocilier findes bl.a. i visse afsnit af de mandlige sædveje.

  • Sansehår

    Foruden mikrovilli og stereocilier hører sansehår til cytoplasmaudløbere, der er ubevægelige. Sansehår har betydning for sensitive funktioner. Hertil hører smagscellernes smagsstift, der ses ved de røde pile samt hårene på hårcellerne i sanseområderne i det indre øre.

  • Ingen blodkar eller lymfekar i dækepitel

    Normalt findes der ingen blodkar eller lymfekar i dækepitel. Epitel ernæres fra blodkarrene i bindevævet. Her ligger arterier, (a), vener, (v), og lymfekar, (l). (K) er kapillærer nærmest epitelet. De gule pile viser den retning, stofferne passerer gennem basalmembranen og op i epitelet. Væsken fra blodkarrene breder sig antagelig igennem intercellularsubstansen mellem epitelcellerne.

  • Dækepitel

    Dækepitel er forsynet med mange fine nervetråde, der passerer basalmembranen. Det er de gule linier på tegningen. Kun de forhornede epitellag i flerlaget pladeepitel mangler nervetråde. Læg mærke til, at de gule streger standser ved det grålige lag, der illustrerer de forhornede celler.

  • Mitotiske delinger

    Epitel på kroppens ydre overflade og i fordøjelseskanalen er udsat for stadig mekanisk påvirkning. Under fysiologiske forhold går der ustandselig celler til grunde, og de erstattes af nye, der opstår ved mitotiske delinger. Delingerne foregår i de basale cellelag ved pilene. Derefter forskydes de nydannede celler mod overfladen, hvor de afløser de gamle.