• BINDEVÆV 1 – Lektion 1

    Manuskript nr. 260 / dias 73
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Celle

    Bindevæv består af celler og

  • Grundsubstans

    grundsubstans.

  • Formet grundsubstans

    Grundsubstansen er dels formet, d.v.s. den består af fibriller, dels

  • Amorf grundsubstans

    amorf eller uformet.

  • Fibrillært bindevæv

    Bindevæv med mange fibriller kaldes fibrillært bindevæv.

  • Fibrillært bindevæv

    Her er langt mellem cellerne, og da de mange fibriller optager næsten hele pladsen, er mængden af amorf grundsubstans ringe.

  • Cellulært bindevæv

    Bindevæv, hvor der – efter bindevævsforhold – er mange celler, kaldes cellulært bindevæv.

  • Cellulært bindevæv

    Cellerne i cellulært bindevæv ligger ret tæt, men celletætheden er aldrig så stor som i epitelvæv.

  • Fibrillært bindevæv

    Når fibrillært bindevæv overvejende består af kollagene fibriller, kaldes det kollagent bindevæv.

    Når fibrillært bindevæv overvejende består af elastiske fibriller, kaldes det fibrillært elastisk bindevæv.

  • Fibrillært kollagent løst bindevæv

    Fibrillært kollagent bindevæv er løst vævet, når de kollagene fibriller ikke ligger alt for tæt. Denne type kaldes fibrillært, kollagent løst bindevæv.

  • Fibrillært kollagent fast bindevæv

    Hvis de kollagene fibriller ligger meget tæt, fås en fast vævning, og bindevævet kaldes fibrillært kollagent fast bindevæv.

  • Fibrillært kollagent bindevæv

    I fast bindevæv kan fibrillerne ligge uden nogen orden. Denne type kaldes uorganiseret. Hvis de kollagene fibriller ligger ordnet efter et bestemt mønster, kaldes bindevævet organiseret. Altså fibrillært kollagent bindevæv kan være løst vævet eller fast vævet. Det faste kan være vævet uden orden, så er det uorganiseret, eller i et bestemt mønster, så er det organiseret.

  • Fibriltyper

    De vigtigste fibriltyper i bindevæv er kollagene og elastiske. Kollagene fibriller ligger samlet i grove bundter. På tegningen er vist et bundt. De elastiske fibriller løber i reglen enkeltvis som vist her.

  • Kollagene fibriller

    I fibrillært kollagent bindevæv dominerer de kollagene fibriller. På tegningen ses to bundter kollagene fibriller og en elastisk fibril, der deler sig.

  • Kollagene fibriller

    Fibrillært kollagent løst bindevæv består af kollagene fibriller, der nok dominerer vævet, men som ligger med så stor afstand, at vævningen er løs som på billedet her.

  • Løst bindevæv

    Den løse vævning viser sig ved, at man kan plukke løst bindevæv i stykker omtrent som man trækker vattotter ud af en pakke vat.

  • Fast bindevæv

    Fast bindevæv kan derimod ikke plukkes i stykker. Det er solidt som et stykke lærred. Det gælder både fast uorganiseret bindevæv og fast organiseret.

  • Fibrillært kollagent

    Fast uorganiseret bindevæv danner f. eks. underhuden, der er markeret med en pil. Bindevævets fulde navn er fibrillært kollagent, fordi det domineres af kollagene fibriller, fast, fordi det ikke kan plukkes i stykker og uorganiseret på grund af de kollagene fibrillers uregelmæssige placering. Det er de kollagene fibriller, der gør læderhuden solid, og ved garvning til læder er det de kollagene fibriller, der påvirkes.

  • Hvilken slags bindevæv ses på billedet ?

    Spm: Hvilken slags bindevæv ser De på dette billede?

  • Hvilken slags bindevæv ses på billedet ?

    Spm: Hvilken slags bindevæv ser De på dette billede?
    Fibrillerne ligger i bundter. På tegningen er der tre. Bundterne tyder på, at fibrillerne er kollagene. Da vævet tydeligt nok domineres af fibriller, bliver det fibrillært kollagent bindevæv. Da fibrilbundterne ligger meget tæt, betyder det, at bindevævet må være fast. Diagnosen er altså fibrillært kollagent fast bindevæv.

  • Hvilken slags bindevæv ses på billedet ?

    Spm: Er vævet organiseret eller uorganiseret?

  • Hvilken slags bindevæv ses på billedet ?

    Da fibrilbundterne løber parallelt og dermed danner et bestemt mønster, er der ingen tvivl om, at vævet er organiseret. Det vil altså sige, at diagnosen er fibrillært kollagent, fast, organiseret bindevæv. Den korteste betegnelse er organiseret bindevæv, idet der underforstås fibrillært kollagent fast.

  • Senevæv er fast organiseret bindevæv

    Senevæv er et eksempel på organiseret bindevæv. Pilen peger på temporalissenen; den består af fibrillært kollagent fast organiseret bindevæv.

  • Ligamenter består af fast organiseret bindevæv

    Ledbånd eller ligamenter består ligesom sener af fibrillært kollagent fast organiseret bindevæv.

  • Benhinden består af fast organiseret bindevæv

    Til organiseret bindevæv hører mange membraner. Det gælder bl.a. benhinden, der beklæder knogleoverflader. Det er en bindevævsmembran af organiseret bindevæv.

  • Bindevævsmembran

    Her ses et snit gennem øjet. Den tykke røde streg er senehinden. Det er en bindevævsmembran af organiseret bindevæv. Altså fibrillært kollagent fast organiseret bindevæv

  • Fibrillært elastisk bindevæv

    Når fibrillært bindevæv overvejende består af elastiske fibriller, kaldes det fibrillært elastisk bindevæv. Det findes kun få steder, f. eks. i strubehovedet som vist her.

  • Mesenchym

    Cellulært bindevæv er en vigtig bindevævsform ved siden af fibrillært bindevæv. Cellulært bindevæv præges af et – efter bindevævsforhold – usædvanligt stort antal celler. En vigtig form for cellulært bindevæv er mesenchym. Læg mærke til de stjerneformede celler.

  • Fedtvæv

    En anden form er fedtvæv.

  • Former for cellulært bindevæv

    En tredje form for cellulært bindevæv er reticulært væv. Også her er cellerne stjerneformede.

  • Embryonalt bindevæv

    Mesenchym eller embryonalt bindevæv findes hos fosteret. Mellem de stjerneformede celler er der amorf grundsubstans; den er nærmest flydende, idet dens konsistens svarer til tynd gele.

  • Fedtvæv

    Fedtceller forekommer enkeltvis mange steder, men hvis de dominerer, taler vi om fedt. Det findes f. eks. i underhuden, og tegningen til højre viser cellernes tæthed og form i fedtvæv.

  • Reticulært bindevæv

    Reticulært bindevæv, der er vist til venstre, består af stjerneformede reticulumceller, amorf grundsubstans og tynde reticulintråde. Reticulært bindevæv findes som rød knogle marv. Det er vist på fig. 1. Her er man i færd med at tage en prøve af rød knoglemarv ud af brystbenet. Reticulært væv findes desuden i lymfeknuder som vist på fig. 2.