Hvad markerer A og B?

A er m. semispinalis capitis
B er remmusklen.

viser skulderbladsløfteren alene.

Bugmusklerne deles i dybe og overfladiske muskler.
Billedet viser den kraftigste af de dybe bugmuskler, m. psoas major; den svarer til mørbraden.

Tegningen viser de overfladiske bugmuskler.
Lateralt ses 3 lag flade muskler, (A). De fortsætter medialt i store aponeuroser (B), der fortil danner en solid skede omkring en lang muskel (C), denne muskel strækker sig fra brystkasse til bækken, nær symfysen.¨

Brystmusklerne deles i dybe og overfladiske muskler. Til de dybe muskler hører musklerne i ribbensmellemrummene (A) og (B), samt mellemgulvet.

Mellemgulvet, diafragma, er en vigtig, dyb brystmuskel.
Tegningen viser, at den er tynd og kuppelformet, og at den hvælver sig højt op i brystkassen.

Tegningen viser diafragma set nedefra.
Musklen udspringer fra kanten af brystkassens nederste åbning, dvs. fra rygsøjle, ribben og brystben. Den midterste del af diafragma består af en stor seneplade. Gennem musklen går store kar, (A) og (C), samt spiserøret (B).

De overfladiske brystmuskler omfatter 4 muskler. Billedet viser den “store brystmuskel”, der udspringer fra nøglebenet (B), brystbenet (C) samt fra de øverste ribben og hæfter sig på overarmsbenet (A).

Den “lille brystmuskel” (A) ligger profundt for den store. Den udspringer fra de øverste ribben og hæfter sig på scapula (C). Desuden ses en lille kraftig muskel (B) mellem første ribben og nøglebenet (D).

viser den “forreste savtakkede brystmuskel”. Den udspringer fra ribbenene på sidefladen af brystkassen og hæfter sig på scapula (A).
De fire overfladiske brystmuskler er:
1) store brystmuskel
2) lille brystmuskel,
3) muskler mellem nøgleben og
første ribben
4) den forreste savtakkede brystmuskel.

Den mest overfladiske skuldermuskel er deltamusklen, der følger skulderens krumning, den udspringer fra clavicula (A) og scapula (B) og hæfter sig i overarmsbenet.

viser den mest overfladiske af hoftebensmusklerne, den store sædemuskel, der spænder sig mellem bækken og lårben.

I det følgende omtales de enkelte muskler og muskelgrupper. Rygmusklerne deles i dybe og overfladiske rygmuskler. Til de vigtigste dybe rygmuskler hører remmusklen (B). Den er flad som en rem og udspringer fra rygsøjlen og hæfter sig på processus mastoideus (A). Til de dybe rygmuskler hører desuden en bred og tyk muskel, m. semispinalis capitis (D). Den udspringer ligeledes fra rygsøjlen og hæfter sig på et stort område under linea nuchalis superior.

På de frie dele af over- og underekstremiteter findes bøje- og strækkemuskler. Når bøjemusklerne eller flexorerne træder i funktion, fremkalder de bøjebevægelsen flexion, medens strækkemusklerne eller extensorerne fremkalder strækkebevægelsen extension.

Tegningen viser en muskelgruppe hørende til de dybe rygmuskler. De omtales under et som de suboccipitale muskler (A), (B), (D) og (F), de forbinder taphvirvel, ringhvirvel og nakkeben og er helt, dækket af andre muskler.

På overekstremiteterne findes særlige muskler af betydning for bevægelserne: supination og

M. trapezius (F), er en overfladisk rygmuskel, den ligger i nakken og øverste halvdel af ryggen. Højre og venstre muskel danner tilsammen en hætte, og musklen har derfor fået navnet “hættemusklen”. Den udspringer fra os occipitale og øverste halvdel af columna vertebralis og hæfter sig på clavicula og scapula. På halsens sideflade ligger skulderbladsløfteren (D). Den udspringer fra de øverste halshvirvler og hæfter sig på scapula (G).

pronation.

Hvad markerer A og B?

Manuskript nr. 145 / dias 13
Bearbejdet af
Henrik Løvschall og Erik Christophersen
Anatomisk afsnit
Århus Tandlægeskole
Århus Universitet