Hvilken virkning har impulserne der går gennem de to neuronkæder til det flekterede ben?

Hvilken virkning har impulserne der går gennem de to neuronkæder til det flekterede ben? Fleksion af knæet forudsætter kontraktion af fleksorerne (F) på bagsiden og afslapning af ekstensorerne (E) på forsiden. Anden neuronkæde fra venstre består udelukkende af fremmende indskudsneuroner, dvs. at impulser overføres fra det afferente neuron til det efferente og til fleksorerne, der kontraheret sig, mens neuronkæden længst til venstre indeholder et minus- indskudsneuron der er SORT og som neutraliserer positive impulser til ekstensorernes efferente neuron. Derfor sker der ingen kontraktion af ekstensorerne. I det ben der ekstenderes sker det modsatte.

I polysynaptiske refleksbuer som vi ser her, går der længere tid fra påvirkning til reaktion, fordi impulserne skal gennem flere mellemled. Der er desuden langt større variationsmuligheder, dvs. reaktionen er ikke så stereotyp som ved proprioceptive reflekser, og den trættes meget hurtigere. Men det er stadig reflekser på rygmarvsniveau. De medfødte reflekser vi hidtil har talt om hæmmes efter få måneders forløb, men andre medfødte reflekser består heldigvis livet igennem. Det gælder livsvigtige reflekser som synkerefleks og hosterefleks. Synkerefleksen er en af de mange reflekser der er nødvendig for fødeindtagelsen, mens hosterefleksen er en vigtig beskyttelsesrefleks.

Selv om vi især interesserer os for reflekser der vedrører skeletmuskler og andre dele af bevægeapparatet, så er det vigtigt at huske at der er utallige andre former for reflekser. Denne refleks kender de fleste. Når en sulten person ombølges af en velkendt, liflig duft udløses reflektorisk spytsekretion, munden løber i vand. Eksperimenter med at fremkalde spytsekretion har spillet en stor rolle for at forstå den gruppe reflekser som kaldes tillærte eller betingede, og som altså ikke er medfødte. Tillærte reflekser erhverves ved erfaring. Først når man har erfaret at gåsesteg smager godt løber munden i vand ved lugten.

Utallige af kroppens funktioner styres og reguleres af reflekser som vi normalt ikke får kendskab til. Stigning af blodtrykket hos denne mand, som er ved at eksplodere over et eller andet han ser, udløser reflektorisk en mekanisme der prøver at bringe blodtrykket tilbage til det normale. Her er det blodets højere tryk på receptorer i halsarterierne der udløser denne indre, interoceptive, refleks. Bogstavet V betyder at denne interoceptive refleks er vaskulær. Nu har vi givet eksempler på reflekser og nu vil vi prøve at sætte dem i system, dvs. inddele dem.

Reflekser deles i medfødte og tillærte. De medfødte findes lige efter fødslen som de to plustegn nærmest klammen viser. Men i løbet af få måneder hæmmes de medfødte reflekser ved BLÅ pil, f.eks. griberefleksen. Det fremgår af minustegnet, og kun under patologiske forhold, f.eks. hjerneblødning kan de dukke op igen. Dette illustreres af plustegnet i parentes. (fortsættes)

Den anden gruppe medfødte reflekser ved RØD pil findes hele livet. Det gælder synke- og hostereflekser samt utallige andre. Tillærte reflekser opstår ved at nye veje banes i centralnervesystemet, og her er mulighederne uanede. De fleste former for indlæring, måske alle, beror på etablering af nye refleksbuer på forskellige niveauer i centralnervesystemet.

Reflekser kan desuden inddeles på grundlag af receptorerne. Receptorer der modtager påvirkninger fra hudoverfladen (til venstre) kaldes eksteroceptorer, og de reflekser der udløses er eksteroceptive reflekser eller overfladereflekser. Interoceptorer er en stor gruppe hvor vi kun nævner receptorer i karvægge (i midten), men de findes mange andre steder i kroppens indre. Reflekserne er interoceptive. Endelig er der proprioceptorer i bevægeapparatet. Det er muskel og senetene samt nervetråde i ledkapsler og ledbånd, og reflekserne er proprioceptive.

Undersøgelse af reflekser er vigtig i mange sammenhænge. Her undersøges akillessenerefleksen. Det er en proprioceptiv refleks der fremkaldes ved strækning af muskeltenene i m. biceps surae, og som viser sig ved en plantarfleksion af foden.