• Hinder og væskefyldte spalter

    I hjernekassen er der hverken fedt eller venenet mellem dura og knogle. Det betyder, at Dura ligger direkte på knoglen, og fungerer både som hjernehinde og som periost. Altså i canalis vertebralis har vi både dura og periost. De er adskilt af fedt og venenet. I hjernekassen mangler periost, her ligger dura direkte på knoglen og fungerer som periost.

  • Hinder og væskefyldte spalter

    Hjernen er omgivet af de samme hinder og væskefyldte spalter som rygmarven. Tegningen er stærkt skematiseret. Hjernen er fjernet, og binderne er markeret på følgende måde. Pia, der ligger inderst, er rød. Spatium subarachnoidale er grøn. Arachnoidea er den gule streg. Den smalle lyserøde er spalten under dura, og den lille streg er dura. Læg mærke til, at dura ligger tæt på knoglen. (fortsættes)

  • Kompressionen af medulla spinalis vil give uhyggelige symptomer

    Hvirvellegemernes nære relation til medulla spinalis kan ligeledes blive katastrofal ved fraktur, altså brud på rygsøjlen. Her vil kompressionen af medulla spinalis give uhyggelige symptomer.

  • Discusprolaps

    En discusprolaps behøver ikke at trykke direkte på rygmarven, men trykker ofte på nerverødderne, som det ses her. Det giver stærke smerter, ofte føleforstyrrelser og eventuel lammelse.

  • Disci intervertebrales

    Fig. 1 viser, at hvirvellegemerne er en vigtig relation for medulla spinalis fortil. Mellem hvirvellegemerne ligger disci intervertebrales, der er svagt røde. Fig. 2 viser, at dette naboskab kan få alvorlige konsekvenser ved discusprolaps som illustreret ved den røde pil. Prolaps vil sige, at discus buer ind i canalis vertebralis og trykker på rygmarven.

  • Fedt og venenet

    På tegning er fedt og venenet vist. Man har her fjernet hvirvelbuerne på tre hvirvler og kigger ind i det fedt- og venefyldte rum uden på dura. Dura er markeret (D). Rummet med fedt og vener hedder spatium epidurale. Vener og fedt polstrer canalis vertebralis og beskytter medulla spinalis. På øverste halvdel af tegningen er fedtet klappet til side, så man kun ser venenettet.

  • Tværsnit gennem medulla spinalis

    Her ses et tværsnit gennem medulla spinalis og de omgivende hinder samt en hvirvel. Den kraftigste sorte linie (D) er dura. Den røde linie (P) på hvirvlen er periost. Mellem dura og periost findes fedt og et tæt venenet (E).

  • Dura ligger yderst

    Pia mater er rød. Spatium subarachnoidale er grøn. Arachnoidea er gul. Den efterfølgende smalle spalte er lyserød og endelig ligger dura yderst. Dura består kun af et blad. Den danner med andre ord kun et lag, der ikke kan spaltes på naturlig måde.

  • Spatium subdurale

    Dernæst følger en ganske smal spalte uden på arachnoidea. Den hedder spatium subdurale og er markeret ved pilespidsen. Derefter følger den yderste af de tre hinder. Den er mørk på tegningen og er langt den tykkeste af de tre.

  • Spatium subarachnoidale

    Mellem pia og arachnoidea har vi den største væskefyldte spalte, spatium subarachnoidale. Væsken er liquor cerebrospinalis. Det er den væske, der tages prøve af.