Sammen med lammelsen findes en vis stivhed af muskulaturen i forbindelse med hjerneblødning og pyramidebanelæsion. Man kalder stivheden spasticitet. Den viser sig ved, at det er vanskeligt at foretage passive bevægelser af leddene. Det er illustreret her. Det er vanskeligt for lægen, at bøje patientens arm på grund af stivheden i muskulaturen, altså på grund af spasticiteten. Pyramidebanelæsion ved hjerneblødning giver lammelse med bevarede proprioceptive reflekser og stivhed i muskulaturen.

Hvis man på et dyr overskærer medulla spinalis under foramen magnum som vist øverst til højre, fås et præparat, der hedder spinaldyr. Det ligger slapt hen som vist på nederste tegning. For at holde det i live må man give det kunstig respiration som antydet ved iltflasken, og man må holde det opvarmet som antydet ved radiatoren. Det skyldes, at forbindelsen fra respirationscentrum og varmeregulationscentrum i hjernen er skåret over.

Spinaldyret ligger slapt hen, men har særdeles livlige reflekser. Det skyldes, at refleksbuerne i rygmarven er bevaret.

Endvidere vil en række elementære funktioner være bevaret, bl.a. vandladning som antydet her.

og afføring som illustreret her.

Vandladning og afføring foregår imidlertid automatisk som hos et spædbarn. For spinaldyrets vedkommende skyldes det, at alle forbindelser til hjernen er overskåret og derfor er hjernen ude af stand til at standse funktionerne.

Gennem bagstrengsbanerne får individet oplysning om lemmernes stilling. Normalt kan man afgøre, hvordan f. eks. fødder og tæer er stillet i forhold til den øvrige del af kroppen uden synets hjælp.

Hvis bagstrengsbanerne er læderet, er situationen en anden.

Patienten mangler denne sans, og kan ikke afgøre, hvordan f. eks. fødder og arme er stillet, hvis han ikke kan se.

Synet kan vikariere for den proprioceptive sans gennem bagstrengsbanerne. Det er altså en forudsætning, at patienten kan se fødderne for at han kan bedømme deres stilling.