• Pyramidebanelæsion

    Sammen med lammelsen findes en vis stivhed af muskulaturen i forbindelse med hjerneblødning og pyramidebanelæsion. Man kalder stivheden spasticitet. Den viser sig ved, at det er vanskeligt at foretage passive bevægelser af leddene. Det er illustreret her. Det er vanskeligt for lægen, at bøje patientens arm på grund af stivheden i muskulaturen, altså på grund af spasticiteten. Pyramidebanelæsion ved hjerneblødning giver lammelse med bevarede proprioceptive reflekser og stivhed i muskulaturen.

  • Ingen respiration og varmeregulation

    Hvis man på et dyr overskærer medulla spinalis under foramen magnum som vist øverst til højre, fås et præparat, der hedder spinaldyr. Det ligger slapt hen som vist på nederste tegning. For at holde det i live må man give det kunstig respiration som antydet ved iltflasken, og man må holde det opvarmet som antydet ved radiatoren. Det skyldes, at forbindelsen fra respirationscentrum og varmeregulationscentrum i hjernen er skåret over.

  • Livlige reflekser

    Spinaldyret ligger slapt hen, men har særdeles livlige reflekser. Det skyldes, at refleksbuerne i rygmarven er bevaret.

  • Vandladning bevares

    Endvidere vil en række elementære funktioner være bevaret, bl.a. vandladning som antydet her.

  • Afføring bevares

    og afføring som illustreret her.

  • Vandladning og afføring foregår imidlertid automatisk som hos et spædbarn

    Vandladning og afføring foregår imidlertid automatisk som hos et spædbarn. For spinaldyrets vedkommende skyldes det, at alle forbindelser til hjernen er overskåret og derfor er hjernen ude af stand til at standse funktionerne.

  • Muskler strækkes

    Når en muskelten strækkes ved at muskler strækkes, således der impulser igennem det afferente neuron til forhornet. Impulserne er symboliseret ved en række stjerner.

  • Reflekserne forsvinder

    Reflekserne forsvinder. Knærefleks kan f. eks. ikke fremkaldes, fordi de motoriske forhornsceller, der skulle sende impulser til musklerne, er ødelagte.

  • Kontraktion af muskler

    Resultatet bliver en kontraktion af muskler, idet der udløses impulser gennem det efferente neuron, der er tegnet sort, til muskler. Impulserne er igen symboliseret ved stjerner. Ved den beskrevne refleks forstås den reaktion, der finder sted, når afferente impulser gennem en synapse i centralorganet udløser efferente impulser, der fremkalder motorisk aktivitet. Det er denne del af definitionen, billedet viser.

  • Muskulaturen svinder

    Resultatet bliver, at muskulaturen efterhånden atrofierer, dvs. svinder eller bliver tyndere. Til venstre ses et normalt ben med normale muskler, til højre ses muskelsvind, både af en enkelt muskel, vist øverst, og hele ekstremiteten vist nederst. Det er atrofi.

  • Knærefleksen

    Den refleksbue, vi lige har set, viser den type, der sættes i funktion, når knærefleksen fremkaldes. Det sker ved at slå på det ligament, der forbinder knæskal (P) med skinneben (T). Slaget rettes mod ligamentet ved den store pil. Derved strækkes muskler og dermed muskeltenene i den store muskel på lårets forside.

  • Hjerneblødning

    På øverste snit er vist en hjerneblødning i capsula interna. Derved læderes pyramidebanerne. Det giver en lammelse.

  • Proprioceptive reflekser

    Proprioceptive reflekser er vigtige for musklernes permanente spændingstilstand, muskeltonus. Tonus findes, omend i nedsat grad, selv under søvn som illustreret her.

  • De proprioceptive reflekser er bevarede

    Ved denne form for lammelse er de proprioceptive reflekser bevarede. Det skyldes, at de motoriske forhornsceller ikke fejler noget. De kan udsende impulser, når de påvirkes af de sensitive neuroner i refleksbuen. Reflekserne er endda meget livlige.

  • Exteroceptive reflekser

    Exteroceptive reflekser kaldes også overfladereflekser. Her benyttes refleksbuer, hvor det afferente neurons dendrit går til hud eller underhud. Et hudområde er vist ved de to sorte pile på håndryggen. Den røde pil viser impulsretningen igennem dendriten og videre langs den røde pil op igennem centralnervesystemet. Denne refleksbane er mere kompliceret og længere end den proprioceptive refleksbue. Detaljer interesserer vi os ikke for. Tegningen viser blot princippet. Efter et antal synapser går den efferente impuls tilbage langs den blå tråd til muskler. Når man brænder fingrene og hurtigt trækker banden til sig, benyttes overfladerefleksen.

  • Vater-Pacini’s følelegeme

    Her vises nogle endeorganer i hud (H) og underhud (UH). I underhuden har vi Vater-Pacini’s følelegeme, der er gult. I overhuden løber frie tynde nervetråde. Det er igennem disse nervetråde og føleorganer, overfladerefleksen eller exteroceptive reflekser udløses.

  • Kradsningsrefleksen

    Kradsningsrefleksen er et smukt eksempel på en exteroceptiv refleks. Når man klør hunden på den ene side af kroppen, kommer der rytmiske bevægelser af bagbenet i samme side. Bevægelserne foregår altid i en bestemt fart, uanset hvor hurtigt eller hvor langsomt man klør.

  • Plantarrefleksen

    Plantarrefleksen, der viser sig ved, at tæerne bøjes mod fodsalen, er en typisk exteroceptiv refleks hos mennesket. Man fremkalder den ved at stryge patienten i fodsålen. Bedst med en negl eller en tændstik.

  • Spørgsmål

    Hvilken bane er markeret her?

  • Svar

    Hvilken bane er markeret her? Det er en bagstrengsbane.

  • Gennem bagstrengsbanerne får individet oplysning om lemmernes stilling

    Gennem bagstrengsbanerne får individet oplysning om lemmernes stilling. Normalt kan man afgøre, hvordan f. eks. fødder og tæer er stillet i forhold til den øvrige del af kroppen uden synets hjælp.

  • Læderet bagstrengsbane

    Hvis bagstrengsbanerne er læderet, er situationen en anden.

  • Oplysning om lemmernes stilling forsvinder

    Patienten mangler denne sans, og kan ikke afgøre, hvordan f. eks. fødder og arme er stillet, hvis han ikke kan se.

  • Synet kan vikariere for den proprioceptive sans

    Synet kan vikariere for den proprioceptive sans gennem bagstrengsbanerne. Det er altså en forudsætning, at patienten kan se fødderne for at han kan bedømme deres stilling.

  • Destruktion af motoriske forhornsceller

    Destruktion af motoriske forhornsceller sker bl.a. ved polio.

  • Slap lammelse

    Derved fås en slap lammelse af den tværstribede muskulatur.

  • Tillært refleks ved vellugt

    Selv om vi især interesserer os for reflekser der vedrører skeletmuskler og andre dele af bevægeapparatet, så er det vigtigt at huske at der er utallige andre former for reflekser. Denne refleks kender de fleste. Når en sulten person ombølges af en velkendt, liflig duft udløses reflektorisk spytsekretion, munden løber i vand. Eksperimenter med at fremkalde spytsekretion har spillet en stor rolle for at forstå den gruppe reflekser som kaldes tillærte eller betingede, og som altså ikke er medfødte. Tillærte reflekser erhverves ved erfaring. Først når man har erfaret at gåsesteg smager godt løber munden i vand ved lugten.

  • Interoceptiv refleks-blodtryk

    Utallige af kroppens funktioner styres og reguleres af reflekser som vi normalt ikke får kendskab til. Stigning af blodtrykket hos denne mand, som er ved at eksplodere over et eller andet han ser, udløser reflektorisk en mekanisme der prøver at bringe blodtrykket tilbage til det normale. Her er det blodets højere tryk på receptorer i halsarterierne der udløser denne indre, interoceptive, refleks. Bogstavet V betyder at denne interoceptive refleks er vaskulær. Nu har vi givet eksempler på reflekser og nu vil vi prøve at sætte dem i system, dvs. inddele dem.

  • Oversigt over reflekser

    Reflekser deles i medfødte og tillærte. De medfødte findes lige efter fødslen som de to plustegn nærmest klammen viser. Men i løbet af få måneder hæmmes de medfødte reflekser ved BLÅ pil, f.eks. griberefleksen. Det fremgår af minustegnet, og kun under patologiske forhold, f.eks. hjerneblødning kan de dukke op igen. Dette illustreres af plustegnet i parentes. (fortsættes)

  • Oversigt over reflekser

    Den anden gruppe medfødte reflekser ved RØD pil findes hele livet. Det gælder synke- og hostereflekser samt utallige andre. Tillærte reflekser opstår ved at nye veje banes i centralnervesystemet, og her er mulighederne uanede. De fleste former for indlæring, måske alle, beror på etablering af nye refleksbuer på forskellige niveauer i centralnervesystemet.

  • Oversigt over receptorer

    Reflekser kan desuden inddeles på grundlag af receptorerne. Receptorer der modtager påvirkninger fra hudoverfladen (til venstre) kaldes eksteroceptorer, og de reflekser der udløses er eksteroceptive reflekser eller overfladereflekser. Interoceptorer er en stor gruppe hvor vi kun nævner receptorer i karvægge (i midten), men de findes mange andre steder i kroppens indre. Reflekserne er interoceptive. Endelig er der proprioceptorer i bevægeapparatet. Det er muskel og senetene samt nervetråde i ledkapsler og ledbånd, og reflekserne er proprioceptive.

  • Akillessenerefleks

    Undersøgelse af reflekser er vigtig i mange sammenhænge. Her undersøges akillessenerefleksen. Det er en proprioceptiv refleks der fremkaldes ved strækning af muskeltenene i m. biceps surae, og som viser sig ved en plantarfleksion af foden.

  • Bicepsrefleks

    På overekstremiteten undersøges bl.a. bicepsrefleksen. Det sker ved slag på bicepssenen i albuebøjningen via undersøgerens tommel.

  • Plantarrefleks

    Den hyppigst undersøgte overfladerefleks hos voksne og ældre børn er plantarrefleksen. Den undersøges ved med spidsen af reflekshammerens skaft eller en negl at stryge i plante. Normalt viser refleksen sig ved at tæerne bøjes plantart. De første måneder efter fødslen findes Babinskitegnet, dvs. at storetåen bøjer dorsalt og tæerne spredes. Det samme tegn ses ved beskadigelse af menneskets motoriske ledningsbaner, bl. a. ved hjerneblødning.

  • Slut

    Introduktionsprogrammet er slut, men reflekser omtales i mange sammenhænge, bl. a. under muskeltonus og tonusfordeling, ved udvikling af komplicerede bevægelsesmønstre som gang og løb, endvidere ved stående stilling, ligevægts- og stillingsans.

  •  REFLEKSER  Trin 1

    Manuskript nr. 468 / dias 245 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • Definitionen på en refleks

    Til at fremkalde en refleks kræves afferente impulser, en slags besked. Det gives gennem telefonen. De afferente impulser passerer en eller flere synapser i centralorganet (CO) der fungerer som omkoblingsstation. Derved udløses efferente impulser, som vist ved de røde pile. De efferente impulser er ordre, der kan fremkalde motorisk aktivitet, som vist ved (M) eller sekretorisk aktivitet, som vist ved (S), hvor skyen giver vand fra sig. Definitionen på en refleks er, som tegningen viser, den reaktion, der finder sted, når afferente impulser gennem en eller flere synapser i centralorganet udløser efferente impulser, der fremkalder motorisk eller sekretorisk aktivitet.

  • Spytsekretion

    Her er en velkendt refleks, spytsekretion ved synet af noget lækkert.

  • En anden velkendt refleks

    Og en anden velkendt refleks, benet flyttes i en fart, når man stikker sig.

  • Spørgsmål: 3

    Hvilken virkning har impulserne der går gennem de to neuronkæder til det flekterede ben?

  • Simpel refleksbue

    Proprioceptive eller dybe reflekser kan benytte en simpel refleksbue, som er illustreret her. Den består af et afferent neuron, (A) og et efferent neuron (E). Synapsen mellem dem ligger i medulla spinalis i forhornet. Trofisk centrum for det afferente neuron er en pseudounipolar nervecelle i spinalgangliet. Cellen ses lidt til venstre for stregen fra (A). Trofisk centrum for neuriten, (E) i det efferente neuron er en multipolar for hornscelle (F).

  • Svar

    Hvilken virkning har impulserne der går gennem de to neuronkæder til det flekterede ben? Fleksion af knæet forudsætter kontraktion af fleksorerne (F) på bagsiden og afslapning af ekstensorerne (E) på forsiden. Anden neuronkæde fra venstre består udelukkende af fremmende indskudsneuroner, dvs. at impulser overføres fra det afferente neuron til det efferente og til fleksorerne, der kontraheret sig, mens neuronkæden længst til venstre indeholder et minus- indskudsneuron der er SORT og som neutraliserer positive impulser til ekstensorernes efferente neuron. Derfor sker der ingen kontraktion af ekstensorerne. I det ben der ekstenderes sker det modsatte.

  • Dendriten i et afferent neuron fører impulser fra periferien

    Dendriten i et afferent neuron fører impulser fra periferien, f.eks. fra en muskelten ved (T). Impulsen går i den buede røde pils retning gennem spinalnerven til spinalgangliet ved den lige røde pil. Her er trofisk centrum i en pseudounipolar nervecelle og neuriten fra den fortsætter igennem radix posterior til den grå substans i medulla spinalis. I dette tilfælde går neuriten til forhornet med den grønne pil, hvor den ender.

  • Svar

    I polysynaptiske refleksbuer som vi ser her, går der længere tid fra påvirkning til reaktion, fordi impulserne skal gennem flere mellemled. Der er desuden langt større variationsmuligheder, dvs. reaktionen er ikke så stereotyp som ved proprioceptive reflekser, og den trættes meget hurtigere. Men det er stadig reflekser på rygmarvsniveau. De medfødte reflekser vi hidtil har talt om hæmmes efter få måneders forløb, men andre medfødte reflekser består heldigvis livet igennem. Det gælder livsvigtige reflekser som synkerefleks og hosterefleks. Synkerefleksen er en af de mange reflekser der er nødvendig for fødeindtagelsen, mens hosterefleksen er en vigtig beskyttelsesrefleks.

  • Neuriten danner synapse med den multipolare nervecelle

    Neuriten fra den pseudounipolare celle ender, idet den danner synapse med den multipolare nervecelle ved den grønne pil, og impulsen fra denne nervecelle går igennem dens neurit i den røde pils retning til muskler. Neuriten passerer undervejs gennem radix anterior og spinalnerven til muskler, m.

  • Refleksbuer i antagonister

    Vi ser igen på et knæled. Her er strækkemusklen, m. quadriceps, markeret (s) med det afferente neuron (a) fra en receptor, en musketten, der er tegnet ganske lille. I forhornet (f) er synapsen mellem de to neuroner. Plustegnet viser der her adskilles et fremmende stof, og det betyder at det efferente neuron (e) fører impulser til effektororganet, m. quadriceps (s). Men knæet har også bøjemuskler (b), og når knæet strækkes på grund af patellarrefleksen der udløses ved slag på ligamentum patellae ved (P), må der også ske noget i (b). Fleksormusklerne har naturligvis både muskeltene og refleksbuer ligesom (s). Den tegnede refleksbue består af det afferente neuron (al) og det efferente (el).

  • Spørgsmål: 1

    Hvad sker med (b) ved strækning af knæet?

  • Svar

    Hvad sker med (b) ved strækning af knæet? Når knæet strækkes vil musklerne (b) på bagsiden strækkes og dermed de muskeltene der findes her. Strækningen af muskeltenene bevirker at impulser sendes gennem det afferente neuron (al). Hvorfor bremses strækrefleksen ikke af en samtidig bøjerefleks? Det får vi svar på gennem næste billede.

  • Hæmning af refleks i antagonister

    Problemet løses ved at forbinde de to refleksbuer. Det sker ved det SORTE indskudeneuron (i) og en sidegren fra det afferente neuron (a), der danner synapse med indskudsneuronet. Plustegnet øverst viser at indskudsneuronet (i) fører impulser videre fra (a), men minustegnet viser at (i) udskiller et hæmmende stof som ophæver virkningen af det fremmende stof som adskilles af det afferente neuron (al). Da plus og minus (ved RØDT cellelegeme) ophæver hinanden sendes ingen impulser gennem det efferente neuron (el), dvs. at bøjerefleksen udebliver og strækrefleksen bremses derfor ikke.

  • Proprioceptiv refleksbue

    Her er den velkendte refleksbue for muskler (M) der hæfter sig med senen (S). Sener og deres fæste på knogler er stærke, men for kraftige muskelkontraktioner kan dog volde skade. Heldigvis er der sørget for en nødbremse. Det viser næste billede.

  • Senetens hæmning af refleks

    Bremsen består af en receptor, dvs. et følelegeme i senen (S) der kaldes en seneten, endvidere af et afferent neuron (as) fra senetenen til rygmarven samt et SORT indskudsneuron (i) der danner synapse med det efferente neuron (e) hvis (RØDE) cellelegeme ligger i forhornet.

  • Spørgsmål: 2

    Hvordan virker nødbremsen?

  • Svar

    Hvordan virker nødbremsen? Når senetenen strækkes til en vis grænse sendes impulser gennem det afferente neuron (as). Dette neuron stimulerer indskudsneuronet (i) til at udskille et hæmmende kemisk stof, som neutraliserer det fremmende stof som bl. a. det afferente neuron (a) udskiller ved det RØDE cellelegeme. Minus og plus ophæver hinanden og den voldsomme kontraktion bremses, idet der ikke sendes impulser – eller kun få – gennem (e) til muskler. (fortsættes)

  • Svar

    De muskelreflekser vi hidtil har omtalt udmærker sig ved at receptor sidder i selve effektororganet. Muskeltenene er receptorer, og de sidder i muskler der er effektororgan. Reflekser der udløses her kan derfor med god grund kaldes egenreflekser, proprioceptive reflekser (proprius betyder egen), og de er vigtige for bl. a. muskeltonus, dvs. musklens naturlige spændingstilstand. Receptorer der, har betydning for proprioceptive reflekser kaldes proprioceptorer. Karakteristisk for disse reflekser er en hurtig indtrædende reaktion der er kortvarig, dvs. muskelkontraktionen er kort. Proprioceptive reflekser er stereotype, dvs. ens hver gang, og de kan gentages mange gange uden at trættes, f.eks. knærefleksen.

  • Patellarrefleks

    Her fremkaldes en velkendt refleks, knærefleksen eller patellarrefleksen. Ved en refleks forstår vi reaktion på en påvirkning, en stimulus, udløst ubevidst gennem nervesystemet. Og vi bruger patellarrefleksen til at forklare definitionen nærmere. Påvirkningen, stimulus, er her et let slag på ligamentum patellae, og reaktionen der udløses gennem rygmarven er en kontraktion af m. quadriceps femoris på lårets forflade, med let strækning af knæet. Reaktionen er ubevidst. (fortsættes)

  • Griberefleks

    Talrige reflekser fremkaldes ved at stimulere receptorer i huden. De kaldes overfladereflekser, eksteroceptive reflekser. Et eksempel er griberefleksen som de fleste forældre sikkert kender. Den findes normalt i de første fire måneder efter fødslen. Refleksen udløses ved at tommelfingeren berører håndfladen ved BLÅ pil, og resultatet ses til højre. (fortsættes)

  • Ppatellarrefleks

    Refleksen kan fremkaldes selv om den der undersøges tænker på noget helt andet, ja, den er ofte lettere at fremkalde når opmærksomheden afledes. Inden vi gennemgår eksempler på reflekser og inddeler dem, ser vi på det anatomiske grundlag for refleksvirksomhed, dvs. hvilke strukturer der skal til for at reflekser kan virke.

  • Griberefleks

    Griberefleksen er en overflade-refleks, en eksteroceptiv refleks, fordi receptorerne sidder i huden. Receptorerne er fine nervetråde og særlige følelegemer og de kaldes eksteroceptorer. Griberefleksen harer til de mange medfødte reflekser som findes hos spædbørn fordi nervesystemet endnu ikke er færdigudviklet. Efterhånden som udviklingen skrider frem hæmmes reflekserne, dvs. bremses af impulser fra hjernen. Dette gælder også griberefleksen. Men ved sygdom, hjerneblødning f.eks., kan de hæmmende nervebaner blive beskadiget af blødningen og griberefleksen dukker op igen.

  • Tre isolerede neuroner

    Nervesystemet, som reflekser udløses igennem, er opbygget af neuroner. Her er tre neuroner der har betydning for reflekser. Et neuron er en nervecelle. Cellen er bådformet med kernen i en fortykkelse (k) et sted på tråden. (a) er et afferent neuron der fører signaler eller impulser fra kroppen til rygmarv eller hjerne. (e) er et efferent neuron der fører impulser fra centralnervesystemet til en muskel. (i) er et kort neuron der kan skydes ind mellem de to andre og derfor kaldes indskudsneuron. Det får vi brug for senere. De små pile viser impulsretningen.

  • Afværgerefleks

    Afværgerefleksen findes de to første måneder efter fødslen. Udgangsstillingen ses til venstre. Refleksen udløses ved at prikke i fodsålen på det ekstenderede ben med en fingerspids. Resultatet der ses til højre bliver fleksion af det berørte ben og ekstension af det andet. Det anatomiske grundlag for denne refleks er mere kompliceret end for de proprioceptive reflekser, f.eks. patellarrefleksen. Det ses på næste billede.