• BRUSKVÆV 1

    Manuskript nr. 266 / dias 76
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Bruskvæv

    Bruskvæv hører til vævsgruppen støttevæv. Støttevæv består af få celler, der som her ligger med store mellem rum, og af rigelig intercellularsubstans, der fylder mellemrummene ud. Intercellularsubstansen kaldes grundsubstans. Det er først og fremmest konsistensen og mængden af grundsubstansen, der varierer i de fire former for støttevæv.

  • Hyalinbrusk

    Her er vist den mest udbredte form for bruskvæv hos mennesket, hyalinbrusk. Grundsubstansen består af en formet del. Det er kollagene fibriller markeret med (3), og mellem dem en amorf del. Den amorfe del i brusk er fastere end i bindevæv. (1) angiver en bruskcelle, en chondrocyt. Chondrocyten ligger omgivet af en kapsel; kapslen er markeret med (2). I det indre af brusken er cellerne sfæriske, mens de ud mod overfladen, der er markeret (4), afflades mere og mere. Altså få celler, rigelig grundsubstans. Den formede del af grundsubstansen består af kollagene fibriller.

  • Hyalinbrusk

    Hyalinbrusk er blålighvid.

  • Hyalinbrusk er bøjelig

    Den er bøjelig og

  • Og noget elastisk

    noget elastisk.

  • Ledbrusk

    Hyalinbrusk findes som ledbrusk i de allerfleste led. Her ses et snit igennem et led. Ledbrusken er meget lyseblå (næsten hvid) på tegningen.

  • Ribbensbrusk

    Ribbensbrusk består af hyalinbrusk.

  • Næsebrusk

    Det samme gælder næsebruske. Altså ledbrusk, ribbens brusk og næsebruske er eksempler på hyalinbrusk.

  • Brusk er helt uden kar

    Et vigtigt karakteristikum for brusk er at kar fuldstændigt mangler. Denne vigtige oplysning vises ved vej spærringen for karret til højre. Der er få væv i organismen, der er helt uden kar, brusk er et af dem – epitel et andet.

  • Bruskhinden

    Ernæringen af brusk sker fra bruskhinden, perichondrium, (P). Det er den omgivende bindevævsmembran.

  • Ledbrusk ernæres af ledvæsken

    Ledbrusk mangler perichondrium og har naturligvis ingen kar. Her sker ernæringen fra ledvæsken i ledhulen, der er markeret (L). Pilene angiver væskestrømmens retning ind i ledbrusken. Altså ingen kar i brusk! Brusk ernæres fra bruskhinden, perichondrium, undtagen ledbrusk, der mangler perichondrium; den får ernæring fra ledvæsken.

  • Elastisk brusk

    Her ses elastisk brusk. Opbygningen minder om hyalin brusk. (1) markerer en chondrocyt, der er omgivet af en kapsel vist ved (2). (3) viser fibrillerne, der for flertallets vedkommende er elastiske, og som danner uregelmæssige net som vist på tegningen.

  • Elastisk brusk

    Elastisk brusk findes bl.a. i det ydre øre. Det er en bruskform, der er betydelig mindre udbredt end hyalinbrusk.

  • Elastisk brusk er gul

    På grund af de mange elastiske fibriller er elastisk brusk gul.

  • Elastisk brusk er bøjeligt

    Den er stærkt bøjelig, hvad man let kan overbevise sig om ved at folde ørelappen

  • Elastisk brusk

    Endelig er den som navnet siger meget elastisk.

  • Fibrocartilago

    Den tredje bruskform er fibrocartilago. Den udmærker sig ved et meget stort antal kollagene fibriller, der er markeret med (3). Mellem fibrillerne ligger amorf grundsubstans i sparsomme mængder samt chondrocyter i ringe antal. En chondrocyt er markeret med (1); den er ligesom cellerne i hyalinbrusk og i elastisk brusk omgivet af en kapsel.

  • Fibrocartilago forekommer i ledskiver

    Fibrocartilago forekommer i ledskiver, f. eks. i knæleddets menisker, der ses ved pilene.

  • Ledskiven i kæbeleddet består af fibrocartilago

    I ganske enkelte led danner den ledbrusk. Det gælder kæbeleddet, der ses her. De sorte pile peger på ledbrusken. Den røde pil på ledskiven, der her som alle steder består af fibrocartilago.

  • Fibrocartilago

    Fibrocartilago er grålighvid.

  • Fibrocartilago er sejt

    Den er sej, altså vanskelig at trække i stykker, på grund af det store indhold af kollagene fibriller.

  • Fibrocartilago er bøjeligt

    Endvidere bøjelig.

  • Fibrocartilago er uelastisk

    I modsætning til de to øvrige bruskformer fuldstændig uelastisk. Kollagene fibriller er seje, bøjelige og uelastiske, og da de dominerer i Fibrocartilago er det naturligt, at denne bruskform er sej, bøjelig og uelastisk.