Ledbrusk mangler perichondrium og har naturligvis ingen kar. Her sker ernæringen fra ledvæsken i ledhulen, der er markeret (L). Pilene angiver væskestrømmens retning ind i ledbrusken. Altså ingen kar i brusk! Brusk ernæres fra bruskhinden, perichondrium, undtagen ledbrusk, der mangler perichondrium; den får ernæring fra ledvæsken.

Her ses elastisk brusk. Opbygningen minder om hyalin brusk. (1) markerer en chondrocyt, der er omgivet af en kapsel vist ved (2). (3) viser fibrillerne, der for flertallets vedkommende er elastiske, og som danner uregelmæssige net som vist på tegningen.

Elastisk brusk findes bl.a. i det ydre øre. Det er en bruskform, der er betydelig mindre udbredt end hyalinbrusk.

På grund af de mange elastiske fibriller er elastisk brusk gul.

Den er stærkt bøjelig, hvad man let kan overbevise sig om ved at folde ørelappen

Endelig er den som navnet siger meget elastisk.

Den tredje bruskform er fibrocartilago. Den udmærker sig ved et meget stort antal kollagene fibriller, der er markeret med (3). Mellem fibrillerne ligger amorf grundsubstans i sparsomme mængder samt chondrocyter i ringe antal. En chondrocyt er markeret med (1); den er ligesom cellerne i hyalinbrusk og i elastisk brusk omgivet af en kapsel.

Fibrocartilago forekommer i ledskiver, f. eks. i knæleddets menisker, der ses ved pilene.

I ganske enkelte led danner den ledbrusk. Det gælder kæbeleddet, der ses her. De sorte pile peger på ledbrusken. Den røde pil på ledskiven, der her som alle steder består af fibrocartilago.

Fibrocartilago er grålighvid.