Manuskript nr. 149 / dias 10
Bearbejdet af
Henrik Løvschall og Erik Christophersen
Anatomisk afsnit
Århus Tandlægeskole
Århus Universitet

Mundens muskler deles i overlæbens, underlæbens, kindens og hagens muskler, og hver gruppe deles igen i et superficielt og profundt lag. Billedet viser overlæbens superficielle muskler. Tegningen til venstre viser m. zygomaticus major, der udspringer fra os zygomaticum og hæfter sig i en musculofibrøs knude – modiolus (C) der ligger lateralt for mundvigen. (A) er arcus zygomaticus og (B) m. masseter. På tegningen til højre ses 3 muskler (1), (2) og (3). (1) er m. zygomaticus minor, der udspringer fra os zygomaticum, (2) er m. levator labii superioris, og (3) er m. levator labii superioris alaeque nasi; de to sidstnævnte udspringer fra overkæbeskelettet overlæben og den anden overlæben og næsefløjen. Både (1), (2) og (3) hæfter sig i overlæbens hud.

Til højre ses overlæbens profunde muskel, m. levator anguli oris, der løfter mundvigen. Den udspringer fra forfladen af corpus maxillae i fossa canina under foramen infraorbitale (E). Billedet viser, at mange af fibrene fortsætter i underlæben, hvor de indgår i mundens ringmuskel. Tegningen til venstre viser underlæbens superficielle muskel m. depressor anguli oris, der trækker mundvigen nedad. Den udspringer fra corpus mandibulae, og mange fibre fortsætter i overlæbens hud, hvor de indgår i mundens ringmuskel.

viser underlæbens profunde muskel, m. depressor labii inferioris, der trækker underlæben ned. Musklen udspringer fra corpus mandibulae og hæfter sig i underlæbens hud. (C) er m. depressor anguli oris, der er klappet ned.

viser kindens superficielle muskel, m. risorius.
Hvad markerer (B), (C), (D) og (G) ?

Hvad markerer (B), (C), (D) og (G) ?
(B) er platysma, (C) m. depressor anguli oris, (D) m. zygomaticus major, (G) m. depressor labii inferioris.

Viser kindens store profunde muskel, m. buccinator til venstre, og til højre ses musklens udspring med rød linie. Den udspringer fra processus alveolaris udfor molarerne både i over- og underkæbe samt fra en senestribe, raphe pterygomandibularis, (L). Raphen strækker sig fra hamulus pterygoideus (J) til mandibula bag sidste molar. Musklens fibre fortsætter til over- og underlæbe, hvor de indgår i mundens ringmuskel, m. orbicularis oris. Vi har nu i det foregående nævnt de 3 muskler, der danner m. orbicularis oris, nemlig m. buccinator, m. levator anguli oris og m. depressor anguli oris. Ringmusklen her ikke nogen selvstændige fibre.

viser hagens muskel, m. mentalis. Den udspringer fra corpus mandibulae (C) og hæfter sig i hagens hud. Udspringet ses bedst på den lille tegning til højre, hvor musklen er vist på et sagittalt snit. (A) er m. depressor labii inferioris og (B) m. orbicularis oris.

Næsens muskler er rudimentære; den kraftigste næsemuskel er m. nasalis (E). (D) er m. levator labii superioris alaeque nasi.

Øjets ringmuskel, m. orbioularis oculi, består af en perifer del (B) og en central del (C). Den indeholder i modsætning til m. orbicularis oris udelukkende selvstændige fibre. (E) er m. zygomaticus major og (D) m. levator labii superioris.