Billedet viser, at der fra nethindens hjernelag (n) vokser neuritter bagud gennem den oprindelige hule øjenstilk. Derved omdannes den til den kompakte n. opticus. Trådene er markeret (on). Da nervetrådene vokser ud fra nethinden, er det klart, at de må have trofisk centrum i nethinden, altså her må deres cellelegeme ligge, og det trofiske centrum for n. opticus tråde er multipolare nerveceller i nethinden.

Pigmentlaget (p), som pilen fra bogstavet p ikke når helt ind til, bliver til nethindens pigmentlag, og (n), der er den tykke blå del af det oprindelige øjenbæger, bliver til nethindens hjernedel eller nervedel. Den del af nethinden, der beklæder (I) altså iris, og (B) strålelegemet, ligger i skygge. Den kan med andre ord ikke fungere og bliver til den blinde del af nethinden. Det skal endnu engang erindres, at conjunctivalsækken dannes ved, at øjelågene som gardiner trækkes hen over overfladen. Derimod dannes forreste øjenkammer som en spaltedannelse i bindevævet. Denne spaltedannelse kan egentlig bedst sammenlignes med det, der sker, når ledspalter opstår.

Tegningen viser, at det bindevæv, der ligger udenpå strålegemet (B) og udenpå årehinden (CH), danner senehinden (R). Den er farvet mørkegrøn. Den mørkegrønne farve går fortil over i den lysegrønne, der markerer bindevævet i hornhinden. Det er rimeligt at tegne det på den måde, fordi hornhinden og senehinden som bekendt tilsammen udgør den ydre øjenhinde, og hovedbestanddelen af den ydre øjenhinde er organiseret bindevæv. Dermed er øjeæblet i virkeligheden færdigdannet. (fortsættes)

Den gule farve viser dannelsen af resten af den mellemste øjenhinde. (B) bliver til strålelegemet, der ligger i fortsættelse af iris, (CH) bliver til årehinden, der ligger i fortsættelse af strålelegemet. N. opticus, der dannes ved (O) går igennem et hul i den mellemste øjenhinde. Det fremgår tydeligt, idet den gule farve omgiver nerven, dvs., der er to huller i den mellemste øjenhinde, de er begge cirkulære, det ene ligger fortil, det er pupillen, og det andet bagtil, det er hullet, hvorigennem nerven går.

Den orange farve (I), viser iris. Iris består, foruden af det orange bindevæv, tillige af de to tynde lag i øjenbægeret, der ligger mellem (I) og linsen (L). Kort sagt, iris er på bagfladen beklædt med den blinde del af nethinden. Det kan også udtrykkes på en anden måde, idet man kan sige, at nethinden når helt frem til pupilåbningen, og det bliver den ved med. Pupilåbningen svarer til det stykke af linsen, der vender mod forreste øjenkammer (ca). Tegningen angiver dermed første skridt i retningen af dannelsen af den mellemste øjenhinde. Den mellemste øjenhinde består som bekendt af iris, strålelegeme og årehinde.

På overfladen er hornhinden beklædt med det oprindelige epitel, (ep) og da det er en beklædning af den oprindelige overflade og det stadig udgør en del af legemsoverfladen, kan det ikke undre, at epitelet er flerlaget pladeepitel, idet vi på legemsoverfladen kun har flerlaget pladeepitel. Der er blot den forskel på hornhindens flerlagede pladeepitel sammenlignet med den øvrige overflade, at hornhindens epitel er uforhornet. Det er endvidere i den sammenhæng værd at huske, at øjelågene simpelthen dannes ved, at et par hudfolder som gardiner trækkes mod hinanden.

Her ses de samme processer, der er tegnet på en anden måde. Bægeret ses halvt i perspektiv, og halvt skematisk. Linseblæren er på dette billede ikke helt afsnøret fra overfladen, men det er lige ved at ske. Og som det fremgår, ligger den allerede i bægeret.

Billedet viser tåreapparatet. Tårevæsken dannes i tårekirtlen, gl. lacrimalis (G), der ligger i fossa gl. lacrimalis. Gennem små kirteludførselegange (DL) tømmes sekretet ud i øverste laterale del af conjunctivalsækken. Ved blinkebevægelse føres væsken i pilene retning, dvs. hen mod den mediale øjenkrog, hvor vi har en udvidelse i conjunctivaleækken, der hedder tåresøen. (fortsættes)

På øvre og nedre øjenlågerand findes et tårepunkt (P), der føres ind i 2 små tåregange (CA). Fra tåregangenen løber væsken ind i tåresækken, saccus lacrimalis (S) og videre ned gennem tårekanalen (NL), der munder i nedre næsegang under concha nasalis inferior (i). (LP) er m. levator palpebrae sup. og (C) er conjuntiva. Hornhinden holdes hele tiden fugtig ved blinkebevægelser og overfladeepitelet bevares derfor uforhornet.

Vi slutter med en oversigt over synsbanen. Her ses hjernen nedefra (NO) er n. opticus og (CO) er chiasma opticum, hvor de mediale tråde krydser hinanden, mens de laterale fortsætter ukrydset. (TO) tractus opticus går til corpus geniculatum lat. (GL) hvor trådene danner synapse; neuriterne fra de nye celler danner et samlet bundt (radiatio optica)(RO), der går til synscentret på medialsiden af nakkelappen. (fortsættes)