På overfladen er hornhinden beklædt med det oprindelige epitel, (ep) og da det er en beklædning af den oprindelige overflade og det stadig udgør en del af legemsoverfladen, kan det ikke undre, at epitelet er flerlaget pladeepitel, idet vi på legemsoverfladen kun har flerlaget pladeepitel. Der er blot den forskel på hornhindens flerlagede pladeepitel sammenlignet med den øvrige overflade, at hornhindens epitel er uforhornet. Det er endvidere i den sammenhæng værd at huske, at øjelågene simpelthen dannes ved, at et par hudfolder som gardiner trækkes mod hinanden.

Den orange farve (I), viser iris. Iris består, foruden af det orange bindevæv, tillige af de to tynde lag i øjenbægeret, der ligger mellem (I) og linsen (L). Kort sagt, iris er på bagfladen beklædt med den blinde del af nethinden. Det kan også udtrykkes på en anden måde, idet man kan sige, at nethinden når helt frem til pupilåbningen, og det bliver den ved med. Pupilåbningen svarer til det stykke af linsen, der vender mod forreste øjenkammer (ca). Tegningen angiver dermed første skridt i retningen af dannelsen af den mellemste øjenhinde. Den mellemste øjenhinde består som bekendt af iris, strålelegeme og årehinde.

Den gule farve viser dannelsen af resten af den mellemste øjenhinde. (B) bliver til strålelegemet, der ligger i fortsættelse af iris, (CH) bliver til årehinden, der ligger i fortsættelse af strålelegemet. N. opticus, der dannes ved (O) går igennem et hul i den mellemste øjenhinde. Det fremgår tydeligt, idet den gule farve omgiver nerven, dvs., der er to huller i den mellemste øjenhinde, de er begge cirkulære, det ene ligger fortil, det er pupillen, og det andet bagtil, det er hullet, hvorigennem nerven går.

Tegningen viser, at det bindevæv, der ligger udenpå strålegemet (B) og udenpå årehinden (CH), danner senehinden (R). Den er farvet mørkegrøn. Den mørkegrønne farve går fortil over i den lysegrønne, der markerer bindevævet i hornhinden. Det er rimeligt at tegne det på den måde, fordi hornhinden og senehinden som bekendt tilsammen udgør den ydre øjenhinde, og hovedbestanddelen af den ydre øjenhinde er organiseret bindevæv. Dermed er øjeæblet i virkeligheden færdigdannet. (fortsættes)

Pigmentlaget (p), som pilen fra bogstavet p ikke når helt ind til, bliver til nethindens pigmentlag, og (n), der er den tykke blå del af det oprindelige øjenbæger, bliver til nethindens hjernedel eller nervedel. Den del af nethinden, der beklæder (I) altså iris, og (B) strålelegemet, ligger i skygge. Den kan med andre ord ikke fungere og bliver til den blinde del af nethinden. Det skal endnu engang erindres, at conjunctivalsækken dannes ved, at øjelågene som gardiner trækkes hen over overfladen. Derimod dannes forreste øjenkammer som en spaltedannelse i bindevævet. Denne spaltedannelse kan egentlig bedst sammenlignes med det, der sker, når ledspalter opstår.

Billedet viser, at der fra nethindens hjernelag (n) vokser neuritter bagud gennem den oprindelige hule øjenstilk. Derved omdannes den til den kompakte n. opticus. Trådene er markeret (on). Da nervetrådene vokser ud fra nethinden, er det klart, at de må have trofisk centrum i nethinden, altså her må deres cellelegeme ligge, og det trofiske centrum for n. opticus tråde er multipolare nerveceller i nethinden.

Tegningen viser øjenbægeret og linseblæren lige før den bliver omdannet til en kompakt linse. Som det fremgår, ligger linseblæren i øjebægerets konkavitet. Begge dele er omgivet af bindevæv, markeret med lyserød farve. På grundlag af dette stadium er man i stand til at konstruere den videre udvikling.(fortsættes)

Det eneste, der altså virkelig skal huskes er, at øjenblæren vokser frem fra diencephalon, omdannes til et øjenbæger ved en proces, der bedst kan sammenlignes med det, der sker, når man laver en bule i en gummebold. Så vil bolden bestå af to blade fuldstændig som øjenbægeret. Det, vi savner, før øjet er færdigdannet, er for det første øjelåg og conjunctivalsæk, samt hinderne: senehinden, hornhinden og den mellemste øjenhinde. Dette billede viser dannelsen af øjelågene. De opstår som to folder på overfladen, der vokser imod hinanden.

Tegningen viser øjelågene kort før de mødes. Det svarer til to gardiner, der trækkes imod hinanden hen over den oprindelige overflade, Den lyse spalte (CS) er conjunctivalsækken, der simpelthen opstår mellem folderne, der bliver til øjelåg, og den overflade, der nu skjules af folderne.

Tegningen viser igen øjelåg og conjunctivalsæk samt dannelsen af glaslegemet (V). Det opstår ved, at vævet i øjenbægerets konkavitet bag linsen blødgøres og bliver geleagtigt. I øjenbægeret kan vi nu skelne mellem to lag, et yderste, der bliver til pigmentlaget i nethinden, og et inderste, der bliver til hjernedel eller nervelag (n).