• Oversigt over synsbaner

    Enkelte tråde fra tractus opticus går til firhøjene i mesencephalon, hvor de danner synapse ved (CS). Herfra dannes refleksbuer til bl. a. øjeæblets bevægenerver, og m. sphincter pupillae. Under pupil-refleksen får lys pupillen til at trække sig sammen. Eet kort neuron går firhøjene til en parasympatisk kerne, hvor der er synapse. Neuriterne herfra går gennem (III) til ggl. ciliare og videre til m. sphincter pupillae.

  • Oversigt over synsbanen

    Vi slutter med en oversigt over synsbanen. Her ses hjernen nedefra (NO) er n. opticus og (CO) er chiasma opticum, hvor de mediale tråde krydser hinanden, mens de laterale fortsætter ukrydset. (TO) tractus opticus går til corpus geniculatum lat. (GL) hvor trådene danner synapse; neuriterne fra de nye celler danner et samlet bundt (radiatio optica)(RO), der går til synscentret på medialsiden af nakkelappen. (fortsættes)

  • Tåreapparatet

    På øvre og nedre øjenlågerand findes et tårepunkt (P), der føres ind i 2 små tåregange (CA). Fra tåregangenen løber væsken ind i tåresækken, saccus lacrimalis (S) og videre ned gennem tårekanalen (NL), der munder i nedre næsegang under concha nasalis inferior (i). (LP) er m. levator palpebrae sup. og (C) er conjuntiva. Hornhinden holdes hele tiden fugtig ved blinkebevægelser og overfladeepitelet bevares derfor uforhornet.

  • Tåreapparatet

    Billedet viser tåreapparatet. Tårevæsken dannes i tårekirtlen, gl. lacrimalis (G), der ligger i fossa gl. lacrimalis. Gennem små kirteludførselegange (DL) tømmes sekretet ud i øverste laterale del af conjunctivalsækken. Ved blinkebevægelse føres væsken i pilene retning, dvs. hen mod den mediale øjenkrog, hvor vi har en udvidelse i conjunctivaleækken, der hedder tåresøen. (fortsættes)

  • Snit gennem et øjelåg

    Tegningen viser et snit gennem et øjelåg. Der er en bløddelsfold, der yderst er beklædt med hud (H) og inderst med bindehinden (C). (T) er øjelågets skelet, tarsus. Tarsus er en bindevævsplade, som findes både i øvre og i nedre øjelåg. På bagsiden af tarsi ligger specielle talgkirtler (m), Meiboms kirtler. På billedet ser man, at de enkelte kirtelafsnit tømmer sig i en lang fælles gang, som åbner sig på øjelågsranden. (O) er øjeåbningens ringmuskel og (i) er øjenvipper.

  • Conjunctivalsækken

    Conjunctivalsækken er en spalte, der fortil begrænses af conjunctiva (CO), på øjenlåg, opadtil og nedadtil af conjunctiva i omslagsfolderne, bagtil af conjunctiva på øjeæblet samt af hornhinden. På billedet er senehinden mærket (S), hornhinden (C) og bindehinden (CO).

  • Bindehindens udstrækning

    Den gule farve (C) viser bindehindens udstrækning set forfra.

  • Conjunctiva

    Tegningen viser bindehinden eller conjunctiva (CF) og (CL). Bindehinden er fast bundet til øjelågets indside svarende til (CF). Den fortsætter via omslagsfolder over i øjeæblet, hvor den beklæder det hvide i øjet – dvs. den synlige del af senehinden – den ender ved kanten af hornhinden.

  • Meiboms kirtler

    Billedet viser tarsi (T) og Meiboms kirtler (M). Man ser de lange lige gange, der åbner sig i øjelågeranden.

  • Aditus orbitalis

    De to tarsi (T) hæfter sig til den mediale og laterale kant af aditus orbitalis ved hjælp af ligamenter. (PM) er det mediale ligament, (PL) det laterale ligament, og (S) er tåresækken.