• Ledkapslen

    Til mandibula er kapslen hæftet langs bruskgrænsen fortil medialt og lateralt som vist på (A), mens kapslen bagtil hæfter sig ca. 1 cm fra bruskgrænsen som vist på (B). Det vil sige, at den bageste trekantede flade på caput, der er fri for brusk, ligger inden for ledkapslen. Den svarer sådan set til fossa mandibularis, der også ligger inden for ledkapslen, den er fri for brusk.

  • Kapseltilhæftningen

    Her ses kapseltilhæftningen lateralt fra ved (A) og medialt fra ved (B).

  • Frontalsnit gennem kæbeleddet

    Her er et frontalsnit gennem kæbeleddet. (C) er discus articularis, der langs hele kanten er bundet til membrana fibrosa, (A). Derved afspærres øvre ledkammer mellem discus og ledfladen ved (B) fra nedre ledkammer mellem discus og ledfladen på (F). Membrana synovialis går fra kanten af ledbrusken til discus både i øverste og nederste del af ledhulen. Den er grønlig og markeret (E). Lateralt og medialt er der ikke plads til omslagsfolder.

  • Spørgsmål

    Her er et sagittalsnit gennem kæbeleddet. Membrana fibrosa er markeret (D). Den er hæftet til discus hele vejen rundt, og det vil sige også fortil og bagtil. Discus er markeret (F). Bindingen mellem discus og membrana fibrose er løs bag til takket være det løse bindevæv (E).
    Hvad markerer bogstaverne (I) og (J) ?

  • Svar

    Hvad markerer bogstaverne (I) og (J) ?
    I er ledbrusken på caput mandibulae, og (J) er ledbrusken på tuberculum articulare, (C). På grund af den store afstand mellem bageste kant af ledbrusken på caput mandibulae og tilhæftningen af membrana fibrosa bagtil ved (D) dannes her en ret dyb omslagsfold ved (H). Her kan man følge membrana synovialis fra kanten af i over det bruskfrie stykke på bagfladen af caput mandibulae ved (H), og op til under kanten af discus articularis (F). Det er kæbeleddets eneste virkelige omslagsfold. I fossa mandibularis er der antydning af omslagsfold, men den er meget beskeden.

  • Spørgsmål

    Hvad består discus articularis af, og hvilken form har den ?

  • Svar

    Hvad består discus articularis af, og hvilken form har den ?
    Discus articularis består her som i alle led af fibrocartilago. Den er oval med længste akse fra side til side.

  • Spørgsmål

    Hvad er sket her ?

  • Svar

    Hvad er sket her ?
    Caput mandibulae og discus er gledet frem på tuberculum articulare og discus har ændret form.

  • Ligamentum temporomandibulare

    Ledkapslen er her som i andre hængselled udstyret med forstærkningsstrøg på siderne. De er indvævet i den fibrøse kapsel. Strøgene på lateralsiden er kraftige og benævnes ligamentum temporomandibulare. Det er markeret (H) og (G). Det udspringer fra processus zygomaticus, (C), ud for tuberculum articulare og fra kanten af fossa mandibularis. Det hæfter sig på collum mandibulaes laterale og bageste flade.

  • Kæbeleddet set medialt fra

    Her ses kæbeleddet medialt fra. Kæbeledskapslen er markeret (V). Man har udmærket indtryk af, at kapslen omgiver ledenderne som en manchet. Her er der ingen nævneværdige forstærkninger. Ligamentum temporomandibulare er kæbeleddets eneste ligament. De øvrige afmærkninger gennemgås ikke.

  • Spørgsmål

    Hvad hedder kæbeleddet på det anatomiske fagsprog, og mellem hvilke ledflader dannes det?

  • Spørgsmål

    Hvad viser den røde linie ?

  • Spørgsmål

    Hvad hedder kæbeleddet på det anatomiske fagsprog, og mellem hvilke ledflader dannes det?
    Articulatio temporomandibularis, idet det dannes mellem fossa mandibularis og tuberculum articulare på os temporale samt caput mandibulae. Kæbeleddet er et ægte led.
    Hvad karakteriserer et ægte led ?

  • Svar

    Hvad viser den røde linie ?
    Linien angiver kæbeleds- kapslens tilhæftning til basis cranii. Et mere præcist svar vil være, at den røde linie viser membrana fibrosas tilhæftning. Kæbeledskapslen og i særdeleshed membrana fibrosa er keglestubformet med basis af keglestubben opad.

  • Spørgsmål

    Hvad karakteriserer et ægte led ?
    Membrana synovialis og ledhule. Ledhulen kan man sige er det mest iøjenfaldende, men membrana synovialis er vel nok det mest karakteristiske. Udtrykket stratum synoviale bruges ofte i stedet for membrana synovialis. Kæbeleddet er et delt led, idet ledhulen består af en øvre og en nedre del, adskilt af discus articularis. Endvidere er kæbeleddet et hængselled, hvor der tillige kan foregå glidebevægelser. Hængselled udgør sammen med drejeled en større ledgruppe.
    Hvad hedder denne gruppe?

  • Membrana fibrosas tilhæftning til basis cranii

    Her ses endnu tydeligere kæbeledskapslens eller membrana fibrosas tilhæftning til basis cranii. Den er hæftet til for og lateralkant af tuberculum articulare et lille stykke fra bruskgrænsen. Endvidere er den hæftet til fossa mandibularis laterale kant og bagtil følger den fissura petrotympanica. Medialt følger den sutura sphenosquamosa, (B). (D) angiver et knoglefremspring, processus retroarticularis.

  • Spørgsmål

    Hvad hedder den?
    Det er cylinderled, hvor den ene ledende, ledhovedet er valseformet, og den anden, ledskålen, er konkav.

    I hvilket ledkammer foregår glidebevægelserne ?

  • Spørgsmål

    I hvilket ledkammer foregår glidebevægelserne ?
    Det er i øvre ledkammer mellem discus articularis og basis cranii. Hængselbevægelserne foregår i nedre ledkammer og udføres, når caput mandibulae bevæger sig i forhold til discus nedre flade.

  • Caput mandibulae

    Vi går til beskrivelsen af ledfladerne og begynder med caput mandibulae. Sammen med collum mandibulae udgør caput processus condylaris. Ved (A) ses højre caput forfra og ved (B) bagfra. Caput er valseformet med tværstillet længdeakse. Den er krummet konveks forfra og bagtil og fra side til side.

  • Caput

    Højre caput ses lateralt fra ved (A) og medialt fra ved (B). Læg mærke til, at ledhovedet er bøjet lidt fremad, så at ledfladen vender opad og fremad.

  • Spørgsmål

    Det ses endnu tydeligere her, hvor bruskbeklædningen er markeret.

    Hvilken type brusk beklæder ledfladerne?

  • Svar

    Hvilken type brusk beklæder ledfladerne?
    Fibrocartilago. Det er et af de meget få led, der har denne bruskbeklædning. Brusken beklæder kun den øverste skrå flade af caput.

  • Bruskbeklædningen

    (A) viser bruskbeklædningen forfra og (B) bagfra. Bagfra ses kun den allerøverste del af brusken.

  • Spørgsmål

    Hvad er (G) og (K) samt (E) ?

  • Svar

    Hvad er (G) og (K) samt (E) ?
    (G) og (K) er tuberculum articulare og (E) fossa mandibularis. Tuberculum articulare er et valseformet knoglefremspring, der er konveks forfra og bagtil som vist her.

  • Tuberculum articulare

    Her ses tuberculum articulare nedefra. Omkring (C) er der en svag fure på tuberculum. Lateralt og medialt for denne fure er tuberculum krummet konveks. Det vil sige, at regnet fra side til side er tuberculum konveks konkav. Ledfladen er rettet nedad. Fossa mandibularis ligger mellem (C) og (D), idet den når bagud til det fissursystem, der hedder fissura petrotympanica, (m) og (n) med pile. Omkredsen er oval med længdeaksen fra side til side. Fossa mandibularis er konkav forfra og bagtil samt fra side til side. Den er rettet nedad.

  • Tuberculum articulare

    Det er kun tuberculum articulare, (K), der er beklædt med brusk. Det er fibrocartilago ligesom på caput mandibulae. Fossa mandibularis (E) er beklædt med periost.

  • Tuberculum articulare og fossa mandibularis

    Her ses bruskbeklædningen på tuberculum articulare og den bruskfri fossa mandibularis. De øvrige afmærkninger er uden interesse i øjeblikket.

  • KÆBELEDDET

    Henrik Løvschall
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet, HEALTH

  • Snit igennem fibrocartilago

    Her er et snit igennem fibrocartilago på tuberculum articulare. Brusken præges som altid, når det er fibrocartilago, af de mange kollagene fibriller. På grund af trykket sker der en vis ordning af fibrilbundterne i kraftliniernes retning. I øvrigt præges brusken af en lagdeling som vi ikke gennemgår.

  • Oversigt over ledtyper

    Hyppigst inddeles de ægte led på baggrund af de bevægelser, som skeletdelenes form tillader. Bevægemuligheder lader sig beskrive ved hjælp af akser, dvs. linier, hvorom bevægelsen foregår. På denne baggrund kan leddene inddeles i fire kategorier med henholdsvis nul, en, to og tre akser. Det er ikke meningen at du skal lære eksemplerne nu, men kig først og fremmest på ledtyperne.

  • Tegning – nul akser

    I led med nul akser foregår ingen vinkelbevægelser mellem knoglerne. Knogleenderne glider i forhold til hinanden og ledtypen benævnes glideled. Disse led er karakteriseret ved at have næsten plane ledflader. Bevægeligheden afhænger derfor af kapslens stramhed. Leddene mellem håndrodsknoglerne er et eksempel på glideled.

  • Fodrodsled

    Dette billedet viser et andet eksempel på glideled, articulationes intertarseae, leddene mellem fodrodsknoglerne med BLÅ folie. Ledfladerne er plane, og det må derfor umiddelbart forventes, at der kun kan foregå glidebevægelser. Virkeligheden byder dog på afvigelser. Reelt foregår små vinklinger mellem fodrodsknoglerne bl.a. under gang. Årsagen er, at ledkapsel og ledbrusk er eftergivelig.

  • Tegning – én akse

    Leddet mellem overarmsknoglen, humerus, og den ene af underarmsknoglerne, albuebenet, ulna, har en akse, om hvilken man kan bøje og strække underarmen. Det er et hængselled med et valseformet ledhoved og en tilsvarende fordybet ledskål. Ledhovedet ligner en tværstillet cylinder.

  • Model åbner dåse

    Håndværkeren på billedet har, for at åbne dåsen, flekteret i albuens hængselled, i højre arm. Bemærk at der desuden er sket drejning af underarmene. Venstre underarm er supineret, dvs. håndfladen vender opad, mens højre er proneret, håndfladen vender nedad. Disse stillinger kræver medvirken af et andet led i albuen.

  • Tegning af drejeled

    Tegningen viser albuens drejeled, også kaldet tapled. Leddet dannes mellem det cylinderformede hovede af underarmsknoglen, spolebenet, radius og en indkærvning på albuebenet ulna. Ledhovedet er her en længdestillet cylinder. Pronation og supination foregår således omkring en longitudinel akse, som følger armene længdeakse.

  • Albueled

    Albuepræparatet viser de to beskrevne led, som altså hver for sig har en frihedsgrad, dvs. en akse. Hængselleddet mellem humerus og ulna, hvis fibrøse kapsel (H), tillader fleksionsekstensionsbevægelser omkring en akse, som forløber frontalt i horisontalplanet, dvs. fra side til side. Drejeleddet, mellem radius og ulna, (D), tillader i samspil med et drejeled distalt i underarmen at underarmsknoglerne roterer i forhold til hinanden.

  • Tegning – to akser

    I det følgende ses eksempler på led med to akser. Et ellipsoidled, eller ægled, er et sådant eksempel. Det har, som illustreret to frihedsgrader.

  • Håndled

    Leddet mellem underarm og håndrod er et ellipsoidled. Præparatbilledet viser, at den ægformede struktur, dvs. ledhovedet, dannes af den proksimale række håndrodsknogler med SORTE mærker, mens skålen udformes af radius ( RØDT mærke) og en bruskskive (é). Bevægeudslagene benævnes fleksion-ekstension, der foregår omkring ellipsens længdeakse, og abduktion-adduktion vinkelret derpå. Ledhovedet i et ægled er stærkere krummet i den ene retning end i den anden. Hvis forskellen i krumning er lille, bliver bevægeligheden friere.

  • Tommelfingerens rodled

    Billedet viser tommelfingerens rodled, et såkaldt saddelled. Denne ledtype har i princippet to akser, som illustreret. Rytteren i en hestesaddel kan bevæge sig forover-bagover og læne sig til siden. Det svarer til at man i tommelfingerens rodled kan udføre fleksion-ekstension omkring en horisontal akse i håndens plan, og abduktion-adduktion omkring en horisontal akse vinkelret på håndens plan. Prøv at udføre disse bevægelser.

  • Model holder bold

    Tommelfingeren har, som det ses på billedet, meget stor bevægelighed. Mobiliteten findes især i saddelleddet, hvor der udover fleksion-ekstension og abduktion-adduktion også kan foregå en vis rotationsbevægelse, så tommelen kan drejes ind og modstå de øvrige fingre. Bevægelsen kaldes opposition og benyttes f.eks. når man holder en tennisbold. Tommelens rodled er således et modificeret saddelled. Reelt er der tre frihedsgrader for bevægelser. Den “ekstra” bevægelse, rotation omkring fingerens længdeakse skyldes ikke ledfladernes form, men en slap ledkapsel.

  • Tegning – tre akser

    Et kugleled har tre akser. Det har, som navnet antyder, et kugleformet ledhoved og en konkav ledskål, og er det mest bevægelige led. Jo større ledhovedet er i forhold til ledskålen, des friere bliver bevægelserne. Når du bevæger et af kroppens store kugleled, skulderled eller hofteled, er der fri bevægelse i alle retninger og altså uendelig mange akser for bevægelser. Matematisk kan enhver bevægelse imidlertid analyseres og beskrives ved hjælp af blot tre akser, som står vinkelret på hinanden.

  • Hofteled

    Billedet viser et gennemskåret hofteled. Det kugleformede ledhovede på lårbenet med RØDT mærke kan bevæges i alle retninger i forhold til ledskålen på bækkenet med BLÅT mærke. Bøjning, fleksion og strækning, ekstension af benet sker omkring en transversal akse. Bevægelse af benet bort fra eller mod det andet ben abduktion og adduktion sker omkring en sagittal akse. Rotation af benet kan foretages omkring en længdeakse gennem benet. Der kan foretages utallige andre bevægelser, f.eks. cirkumduktion, hvor benet svinges rundt, så det beskriver en kegle. Disse bevægelser kan imidlertid alle opfattes som en kombination af de tidligere nævnte omkring tre akser.

  • Jogger med bøjet knæ

    Her ekstenderer joggeren hofteleddet med knæet bøjet. Ved denne øvelse hæmmes bevægeudslaget i hoften ikke af ledkapsel og ligamenter; men af de muskler på forsiden af låret, som virker over både knæ og hofte. Når knæet bøjes udspændes disse muskler. I relation til bevægelse i hofteleddet er musklerne derfor forkortede, og de hæmmer ekstensionen. Man kan tydeligt føle, at musklerne udspændes ved denne øvelse; men ikke når knæet er strakt.
    Hermed er programmet slut.

  • Knæled

    Det er en forenkling at beskrive bevægelserne i de ægte led i forhold til et antal akser. Bevægelserne sker nemlig ikke ved en simpel vinkling af knoglerne i forhold til hinanden, hvilket fremgår af dette billede. Til venstre ses en røntgenoptagelse af et strakt knæ, mens knæet til højre er bøjet. Pilene markerer to knoglepunkter, som ligger over for hinanden på det strakte ben. Bemærk, at pilene forskydes væk fra hinanden, når benet bøjes. Der sker en glidebevægelse, en translatorisk bevægelse i leddet. Der sker altså ikke en ren vinkelbevægelse omkring en akse; vinklingen kombineres med en glidning.

  • ALMENT OM LED 3

    Manuskript nr. 505 / dias 505
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Oversigt over ledtyper

    Dette afsluttende billede sammenfatter programmet. De ægte led kan inddeles efter antallet af bevægeakser. Led uden bevægeakser tillader kun små glidebevægelser, men ikke vinkling mellem knoglerne. Led med en akse kan enten være hængeelled eller drejeled. Saddelled og ellipsoidled har to frihedsgrader, d.v.s. at bevægelse kan ske omkring to akser. Kugleleddet tillader frie bevægelser, hvilket kan beskrives ved hjælp af tre akser. Inddelingen er skematisk, og de fleste led repræsenterer en eller anden form for modifikation af grundprincippet. Hermed er programmet slut.

  • Model reder hår

    Leddenes udformning er tilpasset deres funktion. Når vi reder hår skal skulderen foretage store frie bevægelser, mens fingrenes yderled blot skal bøjes for at holde på kammen. Kravene til de to ledtyper er vidt forskellig, og deres anatomi er derfor forskellig. Alle kroppens led kan genkendes på deres form der er enestående for hvert led. Alligevel kan de beskrives i grupper. Man taler f.eks. om simple led, hvori to knogler indgår, og sammensatte led, som dannes mellem flere knogler. Efter en anden inddeling kaldes led med én udelt ledhule for enkle led i modsætning til delte led.

  • Slagtning af gris

    Slagterbutikker byder på fremragende muligheder for studier af led. Anatomien hos et stort dyr, som grisen, minder om menneskets og på nyslagtede dyr kan strukturernes rumlige udformning studeres, og den naturlige farve ses, hvilket ikke er muligt i bøger eller på anatomiske museer. Prøv at deltage, når et dyr skal parteres! De næste 5 billeder viser strukturer fra et knæled på en nyslagtet gris.

  • Grisens knæ 1

    Fotografiet viser et grise bagben fra siden. Låret (I) peger mod venstre; mens underbenet holdes af slagteren. Hud og underhud er fjernet og ledkapslen (K) i knæleddet er blotlagt. Kapslen, der danner en manchet omkring leddet, er hvid og består af fast fibrøst bindevæv. På siden af leddet er kapslen forstærket af et sideligament, der er markeret ved et blåt plastikbånd. Ligamentet er uelastisk og virker som hæmningsbånd, idet det strammes ved særlige bevægelser. Hæmningsapparatet for led vil blive diskuteret senere i dette program.

  • Grisens knæ 2

    På dette billede er den fibrøse del af ledkapalen fjernet, og vi ser den tynde gennemsigtige synovialmembran (rød stjerne). Synovialmembranen består af trådfattigt bindevæv, beklædt på indsiden af et lag flade bindevævsceller. Ledvæsken, som er klar og sej, produceres i synovialmembranen. Normalt findes ca. en teskefuld synovialvæske i et voksent menneskes knæ, men ved sygelige tilstande kan der dannes flere hundrede ml, og leddet hæver. Ved væskeansamling, hydarthron, er det karakteristisk, at leddet holdes i en mellemstilling, hvor spændingen i ledkapslen, og dermed smerten, er mindst. Membrana synovialis presses flere steder ind i ledhulen af “fedtfolder”, plicae synoviales, hvis størrelse og form varierer. De virker udfyldende i ledhulen.

  • Grisens knæ 3

    Lårbenets ledende (rød stjerne) er konveks og kaldes ledhovedet. Det er dækket med brusk. Bruskbeklædningen omdanner ledfladerne til blå-hvide, glatte spejlende overflader. Brusken er eftergivelig. Dens vigtigste opgave er at skabe tilpasning mellem ledenderne. Bruskens tykkelse varierer hos mennesket fra 1/2 til 6 mm i de forskellige led. På ledhoveder er brusken tykkest på midten mens den i ledskåle, som er konkave, er tykkest i kanten.

  • Grisens knæ 4

    Ledhule, synovialmembran, fibrøs kapsel og bruskklædte knogleender findes i alle ægte led. Knæet har imidlertid, en række specielle strukturer. En menisk, (rød stjerne), er en ufuldstændig plade af fibrøs brusk, som er indskudt mellem skeletdelene. Den sikrer en optimal trykfordeling på knogleenderne. Den består af en sej brusk, bindevævsbrusk, forskellig fra ledbrusken der er hyalinbrusk. I kæbeleddet findes en komplet skive af fibrøs brusk, en discus.

  • Grisens knæ 5

    Korsbåndene, som er specielle for knæet, er ligamenter som udspringer og hæfter sig midt i leddet, mellem mediale og laterale ledhule. De ses tydeligt på dette billede (sorte prikker). Her er de øvrige strukturer, som normalt holder leddet sammen, skåret over, og der er opstået unormal bevægelighed. Intraartikulære ledbånd består ligesom de ekstraartikulære af fibrøst bindevæv. De er trækresistente og er med til at stabilisere leddet og begrænse bevægelserne.

  • Menneskeligt knæ

    På dette dissekerede præparat af et knæ fra et menneske, kan vi genfinde en række af de strukturer, der netop er gennemgået; men bemærk at farverne er ændret ved vævets behandling med fikseringsvæsker. Knæleddet ses bagfra. Ledkapslen er fjernet og i ledspalten ses de to menisci, mediale ,(gule), laterale, (grønne) og korsbåndene, hvoraf bageste er tydeligst (sort), mens forreste (gråligt) kun skimtes. Sideligamenterne er bevaret. Det mediale er markeret med røde ringe, og det laterale med en blå. Hæmning af bevægelserne i de ægte led kan skyldes udformningen af de bruskbeklædte knogleender, bindevævsbånd, udspænding af muskler og sammenpresning af bløddele. I det følgende gives en række eksempler på de forskellige former.

  • Spørgsmål

    Personen på billedet rækker efter et ringbind og strækker derved albuen maksimalt. Føl på din egen albue.
    Hvad udgør hæmningsapparat for ekstensions-bevægelsen?
    (Du kan kontrollere dit svar på næste billede).

  • Albueled

    Dette albuepræparat viser overarmsknoglen, humerus (H), og den ene af underarmsknoglerne, ulna (U), gennemskåret. Ulnas olecranon (stjerne) bremser ekstensionen i albuen ved at støde mod numerus. Strækkebevægelsen, der blev demonstreret i foregående billede, bliver altså bremset af knogle, ved osseøs hæmning.

  • Bøjet arm

    Maleren, som retter på kraven, bøjer maksimalt i begge albuer. Fleksionsbevægelsen hæmmes af bløddelene, der støder sammen. Her udgøres hæmningsapparatet af de sammenpressede bløddele.

  • Fingerled

    Spm: Hvilken ledtype er markeret?

    Pilen peger på ledhulen (eller ledspalten) i et ægte led, fingerens grundled.

  • Spørgsmål

    Her betragter vi en jogger, som varmer op før løbeturen til cafeen. Han dorsalflekterer i ankelleddet og hofteleddet ekstenderes på venstre ben.
    Hvad danner hæmningsapparat for disse bevægelser?

    Svaret fremgår af de næste billeder; men stands et øjeblik og prøv selv at besvare spørgsmålet.

  • Ægte contra uægte led

    Denne korte serie om led kan resumeres i 4 punkter:
    1) Alle naturlige bevægelser kræver samspil mellem flere led, hvoraf nogle bevæges og andre fikseres.
    2) Udformningen af det enkelte led har betydning for mobilitet og stabilitet. I nogle led er bevægeligheden stor og stabiliteten ringe, i andre er det modsat.
    3) Ægte led er karakteriseret ved at have ledhule og synovialmembran.
    4) Uægte led kan, som vist på billedet, inddeles i bruskled (synchondroser) og bindevævsled (syndesmoser). Hermed er programmet slut.

  • Akillessene

    Dette nærbillede viser den fridissekerede akillessene (rød stjerne). Hælen er til højre på billedet ligesom hos joggeren. Ved opvarmningsøvelsen strækkes senen og de muskler, som virker gennem den øges, mens senen strækkes meget lidt. Disse strukturer er hæmningsapparat for dorsalfleksionen i anklen.

  • ALMENT OM LED 2

    Manuskript nr. 504 / dias 504
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Spørgsmål

    Joggerens ekstension i hofteleddet bremses ved den tidligere viste øvelse af spænding i ledkapslen, demonstreret på plastikmodellen. På leddets forside (A) er kapslen forstærket af et kraftigt ledbånd, ligamentum ileofemorale, der sammen med kapslen bremser bevægelsen. På tilsvarende måde er ledkapsel og ligamenter en væsentlig del af hæmningsapparatet for adduktion, abduktion og rotation i hoften.
    Hvorfor reduceres bevægeudslaget for ekstensionen i hoften når knæet holdes bøjet?
    Stop et øjeblik og prøv at ekstendere i hoften først med strakt knæ, og bagefter med bøjet knæ. Svaret kommer i sidste billede.

  • Model for ægte led

    Ægte led har, i modsætning til de uægte, en ledhule (H) og synovialmembran (S). Tegningen viser et gennemskåret ægte led mellem to knogler. Knogleenderne, den ene markeret (K), er trukket fra hinanden for at vise ledspalten. De er beklædt med brusk (B). Brusken er fast og trykelastisk. Den mangler nerver og blodkar. Membrana synovialis er en tynd glinsende bindevævsmembran og udgør den inderste del af ledkapslen, der omgiver ledhulen. I synovialmembranen produceres en klar væske, ledvæsken, som udfylder ledhulen, “smører” leddet og ernærer brusken. Membrana synovialis hæfter sig langs ledbruskens kant. Den har sjældent et direkte forløb mellem ledenderne, men danner omslagsfolder (O). Ledkapslens ydre trækresistente lag, membrana fibrosa (F), har et direkte forløb; men hæfter sig et varierende stykke fra brusken. Den fibrøse kapsel holder ledenderne sammen og medvirker til at styre ledbevægelserne.

  • Spørgsmål

    Man kan studere led ved at se og føle på sig selv eller en anden. Ledhulen, som er karakteristisk for det ægte led lader sig let palpere, f.eks. i knæet. Prøv på dig selv! Spalten føles, som vist ved pegefingeren på billedet, lettest, når underbenet bevæges lidt frem og tilbage i let bøjet stilling. Prøv også at palpere ledspalten i andre led f.eks. fingrenes. Som hovedregel gælder, at spalten lettest føles når leddet bevæges lidt omkring en midterstilling.
    Hvorfor er det vanskeligt at føle ledhulen i hofteleddet?

  • Palpation af knæled

    Hvorfor er det vanskeligt at føle ledhulen i hofte leddet?
    Hofteleddet kan vanskeligt palperes på grund af det kraftige muskeldække.

  • Symfysen ved fødsel

    Symfysen i bækkenet er et eksempel på et led med stor stabilitet og ringe bevægelighed. Knogleforbindelsen udgøres af brusk, som normalt kun tillader minimale bevægeudslag. Som følge af hormoners påvirkning øges bevægeligheden i symfysen hos kvinder omkring fødsler. Derved opnås, at bækkenudgangen kan udvides når barnet skal passere. Hos enkelte gravide øges bevægeligheden så meget, at bækkenet bliver ustabilt, og det giver smerter. Man taler om symfyseløsning. Det er oftest en forbigående tilstand, som viser, hvor vigtigt det er, at mobilitet og stabilitet tilpasses hinanden.

  • Hofteled

    viser et gennemskåret hofteled, hvor lårbenet er markeret med en rød nål og bækkenet med en sort. Bemærk, at der mellem knoglerne er en spalte, ledhulen. Hofteleddet er et såkaldt “ægte” led.

  • Model af ægte led

    Dette er en tegning af et gennemskåret ægte led. Ledendene er trukket fra hinanden for at vise leddets indre. Ægte led er karakteriseret ved at have ledhule (h) og synovialmembran (s). Synovialmembranen er en tynd glinsende bindevævsmembran og udgør den inderste del af ledkapslen, der omgiver ledhulen. I synovialmembranen produceres en klar væske, ledvæsken, som udfylder ledhulen, “smører” leddet og ernærer brusken. I virkeligheden er ledhulen blot en smal spalte.

  • Ægte contra uægte led

    Uægte led har i modsætning til de ægte ingen ledhule og ingen synovialmembran. Bækkenets symfyse er et eksempel på et uægte led. Her dannes ledforbindelsen, som nævnt, af brusk og leddet kaldes derfor en synkondrose (kondros er græsk og betyder brusk). Et uægte led dannet af bindevæv kaldes en syndesmose (desmos betyder bindevæv). I de fleste uægte led er bevægelsesmulighederne små, og i nogle praktisk talt nul, alligevel taler vi om led, fordi det drejer sig om selvstændige forbindelser mellem to eller flere knogler. De næste billeder illustrerer forskellige former for uægte led.

  • Rygsøjlens disci

    Dette foto viser et udsnit af en gennemskåret rygsøjle. Snittet er lagt sagittalt gennem den del, som indgår i brystkassens skelet, altså columna thoracalis. Mellem hvirvellegemerne (K) ses bruskskiver kaldet disci intervertebrales (B). Skiverne er sammentrækkelige, virker stødabsorberende og tillader små elastiske bevægelser mellem hvirvellegemerne. De er uægte led af typen synchondroser.

  • Membrana interossea

    Billedet viser en del af en dissekeret arm. Mellem de to lange underarmsknogler ses en tynd membran, membrana interossea (*). Membranen holder sammen på knoglerne, men tillader, at de drejer sig i forhold til hinanden, når håndfladen skal drejes opad eller nedad.

    Spm: Hvad kaldes denne type af uægte led?

  • Membrana interossea

    Spm: Hvad kaldes denne type af uægte led?

    Membranen er et uægte led af bindevæv, en syndesmose.