• Fingerled

    Spm: Hvilken ledtype er markeret?

    Pilen peger på ledhulen (eller ledspalten) i et ægte led, fingerens grundled.

  • Ægte contra uægte led

    Denne korte serie om led kan resumeres i 4 punkter:
    1) Alle naturlige bevægelser kræver samspil mellem flere led, hvoraf nogle bevæges og andre fikseres.
    2) Udformningen af det enkelte led har betydning for mobilitet og stabilitet. I nogle led er bevægeligheden stor og stabiliteten ringe, i andre er det modsat.
    3) Ægte led er karakteriseret ved at have ledhule og synovialmembran.
    4) Uægte led kan, som vist på billedet, inddeles i bruskled (synchondroser) og bindevævsled (syndesmoser). Hermed er programmet slut.

  • Fontaneller og suturer

    Dette er et fotografi af to børnekranier set oppefra. På kraniet til venstre ses en membranbeklædt åbning, fontanellen (grøn pil), hvor pandebenet og de to isseben mødes. Åbningen svarer til den såkaldte “bløde plet”, som kan føles hos spædbørn. Fontanellen forsvinder med alderen, som vist på det højre kranium, men mellem kranieknoglerne bevares bindevævsled, suturer (blå pil). Fontaneller og suturer er syndesmoser.

  • Ligamentum collaterale

    Dette knæpræparat omfatter lårbenet (rødt mærke), skinnebenet (grønne stjerner) og lægbenet (sort mærke). Knæet er et ægte led. På siden af knæet ses et kraftigt bindevævsbånd, ligamentum collaterale fibulare, markeret med blå ring. Det er et selvstændigt ligament, som ligger uden for knæleddets kapsel. Det kan derfor opfattes som et uægte led, en syndesmose. Kapslen, som omgiver et ægte led, består også af fast organiseret kollagent bindevæv. Betegnelsen syndesmose bør dog reserveres til bindevævsforbindelser, der ikke er en integreret del af et ægte led.

  • Fingerled

    Viser et længdesnit gennem en finger.

    Spm: 2 Hvilken ledtype er markeret?

  • ALMENT OM LED 1

    Manuskript nr. 503 / dias 503
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Maler i arbejde

    De fleste arbejdsprocesser og daglige handlinger kræver samtidig styring af et meget stort antal led. Billedet viser en malerlærling i gang med at rullemale en væg. Hovedparten af kroppens led inddrages i dette arbejde. I nogle led sker store bevægeudslag, f.eks. i skulderen, mens bl.a. håndled og benenes led er fastlåste, fikserede. Det enkelte led skal i nogle situationer være bevægeligt og i andre stabilt. Netop hensynet til mobilitet og stabilitet har afgørende betydning for de enkelte knogleforbindelsers udformning. Stor bevægelighed i skulderen kan være praktisk, når maleren skal nå langt fra stigen. Når et led skal fikseres er det imidlertid en fordel med ringe bevægelighed. Derved spares energi. Udformningen af det enkelte led skal derfor sikre, at bevægelighed og stabilitet er afvejet.

  • Symfysen ved fødsel

    Symfysen i bækkenet er et eksempel på et led med stor stabilitet og ringe bevægelighed. Knogleforbindelsen udgøres af brusk, som normalt kun tillader minimale bevægeudslag. Som følge af hormoners påvirkning øges bevægeligheden i symfysen hos kvinder omkring fødsler. Derved opnås, at bækkenudgangen kan udvides når barnet skal passere. Hos enkelte gravide øges bevægeligheden så meget, at bækkenet bliver ustabilt, og det giver smerter. Man taler om symfyseløsning. Det er oftest en forbigående tilstand, som viser, hvor vigtigt det er, at mobilitet og stabilitet tilpasses hinanden.

  • Hofteled

    viser et gennemskåret hofteled, hvor lårbenet er markeret med en rød nål og bækkenet med en sort. Bemærk, at der mellem knoglerne er en spalte, ledhulen. Hofteleddet er et såkaldt “ægte” led.

  • Model af ægte led

    Dette er en tegning af et gennemskåret ægte led. Ledendene er trukket fra hinanden for at vise leddets indre. Ægte led er karakteriseret ved at have ledhule (h) og synovialmembran (s). Synovialmembranen er en tynd glinsende bindevævsmembran og udgør den inderste del af ledkapslen, der omgiver ledhulen. I synovialmembranen produceres en klar væske, ledvæsken, som udfylder ledhulen, “smører” leddet og ernærer brusken. I virkeligheden er ledhulen blot en smal spalte.

  • Ægte contra uægte led

    Uægte led har i modsætning til de ægte ingen ledhule og ingen synovialmembran. Bækkenets symfyse er et eksempel på et uægte led. Her dannes ledforbindelsen, som nævnt, af brusk og leddet kaldes derfor en synkondrose (kondros er græsk og betyder brusk). Et uægte led dannet af bindevæv kaldes en syndesmose (desmos betyder bindevæv). I de fleste uægte led er bevægelsesmulighederne små, og i nogle praktisk talt nul, alligevel taler vi om led, fordi det drejer sig om selvstændige forbindelser mellem to eller flere knogler. De næste billeder illustrerer forskellige former for uægte led.

  • Rygsøjlens disci

    Dette foto viser et udsnit af en gennemskåret rygsøjle. Snittet er lagt sagittalt gennem den del, som indgår i brystkassens skelet, altså columna thoracalis. Mellem hvirvellegemerne (K) ses bruskskiver kaldet disci intervertebrales (B). Skiverne er sammentrækkelige, virker stødabsorberende og tillader små elastiske bevægelser mellem hvirvellegemerne. De er uægte led af typen synchondroser.

  • Membrana interossea

    Billedet viser en del af en dissekeret arm. Mellem de to lange underarmsknogler ses en tynd membran, membrana interossea (*). Membranen holder sammen på knoglerne, men tillader, at de drejer sig i forhold til hinanden, når håndfladen skal drejes opad eller nedad.

    Spm: Hvad kaldes denne type af uægte led?

  • Membrana interossea

    Spm: Hvad kaldes denne type af uægte led?

    Membranen er et uægte led af bindevæv, en syndesmose.