• V. jugularis externa

    Den anden superficielle halsvene er v. jugularis anterior (26). Den ligger på forsiden af halsen, ligeledes i subcutis, og den tømmer sig også i v. subclavia. Hos magre mennesker kan de superficielle halsvener, og særlig v. jugularis externa, tydeligt ses når de anstrenger sig eller bliver gale i hovedet.

  • V. maxillaris

    V. maxillaris (21) er kort. Den danner afløb fra plexus pterygoideus (23) og tømmer sig i v. retromandibularis (20) der ligger i parotissubstansen.

  • Horisontalsnit gennem gl. parotidea

    På tegningen ses et horisontalsnit gennem gl. parotidea (13) og omgivelser. I kirtlen ligger v. retromandibularis (17). Den ligger mellem a. carotis externa (16) og n. facialis (15).

  • V. retromandibularis

    V. retromandibularis opstår bag mandibula af v. maxillaris (21) og v. temporalis superficialis (22). Plexus pterygoideus erstatter v. maxillaris i regio infratemporalis og fossa pterygopalatina.

  • Mm. pterygoidei

    På tegningen ses mm. pterygoidei (1). Det meste af plexus ligger i regio infratemporalis, men lidt ligger dog på den flade af mm. pterygoidei som vi ikke kan se her.

  • Den mediale del af plexus pterygoideus

    På tegningen vises den mediale del af plexus pterygoideus, den ligger i fossa pterygopalatina. Plexus pterygoideus modtager tilløb der nøje svarer til grenene fra a. maxillaris.

  • Plexus pterygoideus

    Her ses at plexus pterygoideus (23) har et afløb fortil (24), det går til v. facialis (19). Afløbet bagud er v. maxillaris (21), til v. retromandibularis (20). Læg mærke til at v. facialis (19) støder sammen med v. retromandibularis (20) og går til jugularis interna. V. vertebralis (25) løber omtrent ligesom arterien og tømmer sig i v. brachiocephalica. Endelig skal vi kigge på de specielle vener i cavitas cranii der hedder sinus durae matris. De ses på næste tegning.

  • Sinus durae matris

    Venevæggen dannes har af dura og er meget solid i modsætning til venevægge andre steder. Det viser sig ved at sinus durae matris altid står åben og ikke kan klappe sammen som andre vener. Til de større sinus hører sinus sagittalis superior (29) og sinus sagittalis inferior (30). De følger henholdsvis øvre og nedre kant af falx cerebri der ses på næste tegning.

  • Falx og tentorium cerebelli

    Her er falx markeret (40). Det er den forreste krumme del af nedre kant svarer til sinus sagittalis inferior. Den bageste, lige del af nedre kant støder sammen med tentorium cerebelli (39) og på sammenstødsstedet dannes sinus rectus, der ses på næste billede.

  • Sinus rectus og eminentia cruciformis

    Her ses sinus rectus (32), sinus sagittalis inferior (30) har afløb til sinus rectus, der igen går til sinus transversus (31). Sinus sagittalis superior (29) tømmer sig også i sinus transversus. Højre og venstre sinus transversus (31) følger tværgrenene i eminentia cruciformis der ses på næste billede.

  • Sinus rectus

    (5) peger på midten af det korsformede relief, og de to tværgrene er lette at finde på hver side af midten.

  • Sinus transversus

    Her ses at sinus transversus (31) fortsætter i sinus sigmoideus (33) der går til v. jugularis interna, og det sker i foramen jugulare. En anden vigtig sinus (34) ligger på lateralfladen af corpus ossis sphenoidalis. Det er sinus cavernosus der omgiver a. carotis interna.

  • A. carotis interna

    På denne tegning ses a. carotis interna (29). Den del der omgives af sinus cavernosus er helt sort og ender fortil med afsendelse af endegrenene (39) og (40). Det er usædvanligt at en arterie helt er omgivet af veneblod

  • Sinus cavernosus

    Tegningen viser at sinus cavernosus (34) modtager tilløb fra øjenhulen. Det er ikke markeret. Afløb fra sinus cavernosus går gennem små sinus til sinus sigmoideus (33). Kun en enkelt er vist. Endelig har sinus cavernosus afløb til plexus pterygoideus gennem flere huller i kraniebunden. En enkelt forbindelse til plexus er vist, den er rettet lige ned og er ikke markeret.

  • Aorta thoracica

    Aorta thoracica (9) sender blod til brystvæg (10), til indvolde i mediastinum posterius og til lungerne (11), specielt bronchierne. Azygossystemet får blod fra disse områder. NB. Blodet fra aorta til lungerne sørger for ernæringen, mens blodet til lungerne fra lungearterien sørger for udskillelsen af kuldioxid og optagelse af ilt.

  • V. jugularis externa

    Tegningen viser v. jugularis externa (27). Den ligger lateralt på halsen og tømmer sig i v. subclavia (4). V. jugularis externa er en overfladisk vene, dvs. den ligger i subcutis med sit længste stykke. Opadtil modtager den v. auricularis posterior (28). Da arterien af samme navn er en gren fra a. carotis externa burde venen tømme sig i v. jugularis interna. Det gør den ikke og er derfor en undtagelse fra reglen om at tilløbene til v. jugularis interna svarer til grene fra a. carotis externa.(fortsættes)

  • Blodets vej fra arterier til vener

    Her viser de buede pile blodets vej fra arterier til vener. De “sorte” kar hører til det store kredsløb. Den nederste pil viser at blodet fra aorta descendens løber tilbage til hjertet gennem v. cava inferior. De “hvide” kar hører til det lille kredsløb, lungekredsløbet. På tegningen viser de buede pile mellem de hvide kar blodets vej fra højre og venstre gren af truncus pulmonalis til vv. pulmonales. På vej fra arterie til vene vil lungeblodet løbe gennem kapillærnet i lungerne hvor luftskiftet finder sted, dvs. kuldioxid luftes ud af blodet og ilt optages. Lungearterier, kapillærer og vener udgør det lille kredsløb, eller den lille del af kredsløbet. Husk at lungevenerne tømmer sig i venstre forkammer.

  • V. jugularis interna

    Viser den største af de dybe vener på halsen, v. jugularis interna (3). Den løber i spatium lateropharyngeum fra øverst til nederst. Den anden dybe halsvene ses på næste billede.

  • V. vertebralis

    Det er v. vertebralis (25). Dens forløb svarer til arteriens der ses på (23) billedet herunder. Karrene løber gennem hullerne i halshvirvlernes tværtappe. De to store overfladiske halsvener ses på næste billede.

  • V. jugularis anterior og v. jugularis externa

    Det er v. jugularis anterior (26) og v. jugularis externa (27). Der er altså to store dybe halsvener, v. jugularis interna og v. vertebralis og to overfladiske, v. jugularis anterior og externa.

  • V. jugularis interna

    Den største af alle vener på halsen er v. jugularis interna (3). Den begynder i foramen jugulare og ender ved apertura thoracis superior hvor den løber sammen med v. subclavia (4) og danner v. brachiocephalica (2).

  • Spatium lateropharyngeum lateralt fra

    Her er åbnet til spatium lateropharyngeum lateralt fra. Indholdet er fjernet med undtagelse af v. jugularis interna (1). Hvis man har svært ved at “se” spatium lateropharyngeum for sig er det en god ide at tænke på v. jugularis interna med omgivende bindevæv, der svarer til spatium, altså en bindevævssøjle fra kraniebund til øvre bryståbning, og i bindevævs-søjlen ligger bl.a. v. jugularis interna.

  • Gl. parotidea og spatium lateropharyngeum

    På denne tegning ses gl. parotidea (13) skåret igennem horisontalt og den øverste del af spatium lateropharyngeum (4). Her ligger v. jugularis interna (bageste streng fra 19) og a. carotis interna (forreste streng fra 19).

  • Tværsnit gennem halsen

    På dette billede ses et tværsnit gennem halsen, under larynx. spatium lateropharyngeum (8) indeholder v. jugularis interna (ved spidsen af pilen fra 8). Medialt for venen ligger a. carotis communis og bagtil (lille cirkel) n. vagus. Kort sagt, under larynx følges v. jugularis interna med a. carotis communis, og over larynx følges venen med a. carotis interna. Men v. jugularis interna findes gennem hele spatium lateropharyngeum.

  • Tilløb til v. jugularis interna

    Her ser man på tilløb til v. jugularis interna. I foramen jugulare modtager den tilløb fra indre kranievene, der hedder sinus durae matris. Den største er markeret (13). Hovedparten af det blod der føres tilkraniehulen løber gennem a. carotis interna. Dvs. at v. jugularis interna fjerner det blod der føres til kraniehulen gennem a. carotis interna. Under forløbet i spatium lateropharyngeum modtager venen en række grene som det fremgår af tegningen. Disse grene svarer til grene fra a. carotis externa. Det kan vi sige med sikkerhed fordi a. carotis interna slet ikke har grene på halsen. Det vil sige at v. jugularis interna OGSÅ fjerner blod der er ført til vævene af a. carotis externa og dens grene. (fortsættes)

  • Tilløb til v. jugularis interna

    KORT SAGT: v. jugularis interna fjerner det blod a. carotis interna og a. carotis externa fører til periferien. Denne ene vene svarer til to arterier. Det øverste tilløb til v. jugularis interna under foramen jugulare er v. occipitalis (14). Den svarer til arterien af samme navn. Vv. pharyngeae (15) modtager blod fra svælget og svarer til a. pharyngea ascendens. Den næste gren på tegningen er v. lingualis (16) der svarer til a. lingualis, og den nederste er v. thyroidea superior (17) der svarer til a. thyroidea superior

  • VENER PÅ HOVEDET,lektion 3

    Manuskript nr. 86, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • A. facialis

    Her er endnu tre meget vigtige grene fra a. carotis externa. Den ene er a. facialis (33).

  • A. maxillaris og a. temporalis superficialis

    Her ses a. maxillaris (38) og a. temporalis superficialis (37)

  • Højre forkammer

    På tegningen her er åbnet til højre forkammer (2). Indmundingen af sinus coronarius, der er tegnet mørk, ligger foran indmundingen af v. cava inferior (1) og bag ostium atrioventriculare sinistrum(6) der fører til højre hjertekammer fra forkammeret.

  • V. facialis, v. maxillaris, og v. temporalis superficialis

    Vi vender tilbage og prøver at finde vener der svarer til de tre arterier vi lige har nævnt. V. facialis, (19), v. maxillaris, (21) og v. temporalis superficialis (22). Hvis disse vener hver især var gået direkte til v. jugularis interna ville der ikke være vanskeligheder, men som tegningen viser er det ikke tilfældet. Der er for det første indskudt en vene som ikke har en tilsvarende arterie, den hedder v. retromandibularis (20) og dannes ved sammenløb af v. maxillaris (21) og v. temporalis superficialis (22).(fortsættes)

  • Azygossystemet

    Viser azygossystemet (11) der forbinder v. cava superior (1) v. cava inferior (6). Det består af lange, ret slanke vener der følger columna vertebralis. I brysthulen modtager azygossystemet blod fra de områder der forsynes af grene fra aorta thoracica. De ses på næste billede

  • V. facialis, v. maxillaris, og v. temporalis superficialis

    For det andet løber v. retromandibularis sammen med v. facialis (19) og danner en kort stamme, v. facialis (18), som tømmer sig i v. jugularis interna. Endelig er v. maxillaris (21) meget kort idet der i stedet for venen findes et net, plexus pterygoideus (23), langs det længste stykke af arterien. Tilløbene til plexus svarer imidlertid nøje til grene fra a. maxillaris.

  • Mediastinum

    I mediastinum medium (3) ligger hjerte og hjertepose. Det er midterste del af mediastinum inferius. Foran mediastinum medium ligger mediastinum anterius (2) og bagved mediastinum posterius (4), de hører begge til mediastinum inferius. Opadtil ligger mediastinum superius (1) der når til øvre bryståbning, apertura thoracis superior.

  • Vener

    V. cava superior (1) begynder bag første ribben i mediastinum superius. Den opstår ved sammenløb af to vener, v. brachiocephalica sinistra og dextra (2). V. cava superior får blod fra hoved og hals gennem (3) og fra begge overekstremiteterne gennem (4). Endvidere får den blod fra kroppen over diafragma. V. cava inferior (6) er meget længere end V. cava superior og dens diameter er større. Den begynder ud for de nederste lændehvivler hvor også aorta ender. Venen følges med aorta gennem spatium retroperitoneale, foran hvirvelsøjlen.

  • Spatium retroperitoneale og spatium peritoneale

    Her vises spatium retroperitoneale (6) og spatium peritoneale (5)

  • V. cava inferior og aorta i spatium retroperitoneale

    Her ses v. cava inferior og aorta (2) i spatium retroperitoneale sammen med bl.a. pancreas (3), nyrer (5) og binyrer (4)

  • De store vener der munder i hjertet mangler klapper

    V. cava inferior (6) går gennem mellemgulvet og ind i mediastinum medium, hvor den tømmer sig i højre forkammer efter et meget kort forløb i brysthulen. V. cava inferior får blod fra underekstremiteterne og fra kroppen under diafragma. Det kommer vi snart til. Vi skal først se lidt nærmere på tilløbene til V. cava superior. Den opstår i mediastrinum superius af højre og venstre v. brachiocephalica (2). Navnet brachiocephalica siger at de modtager blod fra armen, brachium, og hovedet, cephalus. De opstår bag nøglebenets mediale ende, lige ved brystbenet, ved at v. jugularis interna (3) løber sammen med v. subclavia (4). Længere nede modtager v. cava superior endnu et tilløb, v. azygos (5), som vi snart vender tilbage til. (fortsættes)

  • De store vener der munder i hjertet mangler klapper

    HUSK AT DE STORE VENER DER MUNDER I HJERTET MANGLER KLAPPER, både ved indmundingen og længere ude. Når vi går i enkeltheder med tilløbene til v. cava inferior bliver sagen kompliceret af v. portae. På grund af denne vene er vi nødt til at dele tilløbene til v.cava inferior i DIREKTE TILLØB og INDIREKTE TILLØB.

  • Direkte tilløb

    Direkte tilløb. Det er dog kun de viscerale grene der er tegnet. De parietale grene kommer fra bugvæggen. De organer der sender blod direkte til v. cava inferior er vist ved stipling. Som det fremgår er det parrede organer, med hver sin vene. Venerne er alle markeret (8). Det er fra binyrer, nyrer og kønskirtler. Nyrer og binyrer er primært retroperitoneale organer og kønskirtlerne udvikles ligeledes bag peritoneum, og regnes til samme kategori som nyrer og binyrer selv om de descenderer fra deres oprindelige dannelsessted. I den ene side af tegningen er vist testis og i den anden ovarium.

  • Indirekte tilløb

    Indirekte tilløb. Her ses indirekte tilløb til cava inferior gennem leveren og levervenerne (10). De indirekte tilløb kommer fra de stiplede organer, og blodet samles i v.portae (9). Figuren viser at v. portae opstår bag pancreas hvis kontur tydeligt ses, og den løber til leveren. Her tømmes blodet i særlige leverkapillærer, sinusoider, og herfra samles det til levernervenerne, vv. hepaticae (10) der går til v. cava inferior. (fortsættes)

  • Indirekte tilløb

    De korte streger mellem v. portae (9) og vv. hepaticae (10) viser blodets vej gennem leveren. Tilløbene til v. portae kommer fra uparrede organer, nemlig mavesæk, tyndtarm, tyktarm, pancreas og milt. EN VIGTIG UNDTAGELSE ER LEVEREN, der modtager blodet i v. portae og derfor ikke kan sende blod til denne vene. Det kan udtrykkes på en anden måde, som vises på næste billede

  • Vener

    Her vises de uparrede viscerale grene fra aorta abdominalis. De forsyner de uparrede organer vi lige har nævnt, inklusive leveren. Vi kan derfor sige at de organer der modtager tilløb fra UPARREDE viscerale grene fra aorta abdominalis sender deres blod til v. portae, med en selvfølgelig og vigtig undtagelse, LEVEREN. Fælles for de uparrede organer der sender blod til v. portae er at de alle begynder som intraperitoneale organer, dvs. beklædt med peritoneum og forsynet med krøs. (fortsættes)

  • Vener

    En del beholder peritoneum og krøs og bliver ved med at være intraperitoneale, men nogle mister krøset og bliver sekundært retroperitoneale, det gælder et stykke tyndtarm, nemlig duodenum, to stykker tyktarm, nemlig colon ascendens og colon descendens. Endvidere et organ der ikke er hult, pancreas. Altså intraperitoneale organer undtagen leveren samt sekundært retroperitoneale organer sender deres blod til v. portae. Mens primært retroperitoneale organer sender blod til v. cava inferior DIREKTE.

  • Vener

    Det blod der gennem vv. hepaticae (10) når til v. cava inferior løber gennem to kapillærnet. Det første findes i væggen af organerne, bl.a. mavesæk eller tarm, det andet i leveren. I lighed med andre vener fører v. portae (9) blodet bort fra kapillærer, bl.a. i tarmen, men i modsætning til andre vener fører den blodet til nye kapillærer i leveren. Almindelige vener derimod tømmer sig i større vener der til sidst ender i hjertet.

  • VENER I HALSEN OG THORAX,lektion 2

    Manuskript nr. 86, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Sinus coronarius

    Viser hjertets egne vener. Den største er kransvenen, sinus coronarius (12) der tømmer sig i højre forkammer. Hjertets eget blod, dvs. det blod der forsyner hjertevæggene, går IKKE til de store vener, men til hjertets egne vener der naturligvis munder i hjertet. Sinus coronarius ligger på bagsiden af hjertet, derfor er den prikket på tegningen.

  • VENER I KROPPEN lektion 1

    Manuskript nr. 86, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • V. cava superior og v. cava inferior

    De store vener til højre forkammer i hjertet er v. cava superior (1) og v. cava inferior (6). Da de går til hjertet må de ende i mediastinum hvor hjertet ligger. Vi repeterer mediastinum ved hjælp af næste billede