• TARMKANALEN 1. trin

    Manuskript nr. 153 / dias 16
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Tyndtarm og tyktarm

    Tarmkanalen omfatter tyndtarm, der er gul og tyktarm, der er grøn. Tarmkanalen strækker sig altså fra ventriculus til endetarmsåbningen.

  • Duodenum, jejunum og ileum

    Tyndtarmen er 4-5 m lang og inddeles i tre afsnit. Tolvfingertarmen, duodenum, der er gul. Den tomme tarm, jejunum, er lysebrun og den snoede tarm, ileum, er mørkebrun.

  • Duodenum

    Duodenum er de første 25 cm af tyndtarmen. Den begynder til højre for midtlinien udfor 1. lændehvirvel og ender til venstre for midtlinien og lidt lavere end den begyndte.

  • Duodenum

    Duodenum danner en hesteskoformen bue med konveksiteten mod højre.

  • Duodenum

    Duodenum hører til de sekundært retroperitoneale organer, dvs. organer, der er anlagt med krøs, tegning nr. 1, men som har mistet krøset under udviklingen og derfor er blevet retroperitoneale, som det ses på tegning nr. 3. Fig. 2 viser at krøs og tarm lægger sig på bageste bugvæg hvor højre flade af krøset vokser fast og forsvinder.

  • De sekundært retroperitoneale organer

    De sekundært retroperitoneale organer er duodenum (gul), pancreas (blå), colon ascendens og colon descendens (grønne).

  • Duodenum

    Da duodenum er retroperitoneal betyder det, at den ligger bagved de intraperitoneale organer, og det vil her sige leveren, der er skraveret med grøn farve.

  • Duodenum

    Og da duodenum er sekundært retroperitoneal betyder det, at den ligger foran de primært retroperitoneale strukturer som højre nyre, der er mørkebrun og de store kar på bageste bugvæg.

  • Duodenum har meget nær relation til pancreas

    I øvrigt har duodenum meget nær relation til pancreas, der udfylder duodenums konkavitet.

  • Duodenum har nær relation til galdegangen

    Duodenum har nær relation til galdegangen, der ligger bagved begyndelsen af duodenum udfor pilen. Vi kan også se, at den nedadrettede del af duodenum modtager galdegangen og pancreasgangen. De to løber sammen i duodenums væg, og danner en udvidet fællesgang.

  • Duodenum fortsætter i jejunum

    Duodenum fortsætter i jejunum, der er lysebrun. Over gangen er markeret med en brat bøjning af tarmen.

  • Krøs

    Den iøjnefaldende forskel på duodenum og jejunum er det veludviklede krøs som jejunum og den resterende del af tyndtarmen, ileum, er forsynet med. Krøset er blåt.

  • Intestinum tenue mesenteriale

    Her er jejunum og ileum taget ud idet krøsets tilhæftning på bageste bugvæg er skåret igennem. Krøset kaldes mesenterium og jejunum og ileum, der altså begge er forsynet med mesenterium, kaldes også under et for intestinum tenue mesenteriale.

  • Intestinum tenue mesenteriale

    Jejunum, der er lysebrun, fortsætter uden overgang i ileum, der er mørkebrun. Ileum er noget længere end jejunum. Jejunum udgør med andre ord den orale del af intestinum mesenteriale, mens ileum danner den anale del af intestinum tenue mesenteriale.

  • Intestinum tenue mesenteriale

    Intestinum tenue mesenteriale ligger i den ramme, der dannes af colon ascendens, transversum og descendens.
    Colon-afsnittene er farvet grønne.

  • Ileum

    Ileum ender i højre side af bughulen, hvor den munder ind i coecum ved ileo-coecalstedet.

  • Ileocoecalstedet

    Her er der skåret hul i væggen af coecum, så ileocoecalstedet ses. Indmundingen begrænses af to læber udfor pilehovederne. De danner tilsammen en slags klap.
    Den glatte muskulatur i læberne danner en ringmuskel. Den kan lukke åbningen mellem ileum og coecum, idet de to læber presses sammen omtrent som når man lukker munden. På denne måde reguleres tarmindholdets indløb fra ileum.

  • Mesenterium

    Pilehovederne peger på tilhæftningen af det veludviklede krøs, mesenterium, som både jejunum og ileum er forsynet med.
    Mesenterium hæfter sig til bageste bugvæg langs en skrå linie, der løber fra oven til venstre mod højre for neden.

  • Sagittalsnit gennem mesenterium

    Her ser vi et sagittalsnit gennem mesenterium. Pilen peger på krøset, der består af to blade af peritoneum viscerale, og mellem bladene ligger fedt samt kar og nerver til tarmen.

  • Blindtarmen

    Det første stykke af tyktarmen, intestinum crassum, er blindtarmen, coecum. Den er farvet grøn på tegningen. Den har form som en kort sæk, der ligger nedad til højre i bughulen.

  • Appendix vermiformis

    Her er lateralvæggen i coecum fjernet. I medialvæggen er der to åbninger. Øverst, med gul farve, ligger indmundingen af ileum. Lidt længere nede, med rød farve, ligger indmundingen af appendix vermiformis, det ormformede vedhæng.

  • Colon ascendens

    Colon ascendens er farvet grøn. Colon ascendens ligger på bageste bugvæg, og strækker sig fra coecum til flexura coli dextra.
    Pilehovedet peger på detailtegningen af flexura coli dextra, der ligger bagved leveren og foran højre nyre.

  • Colon transversum

    Her ses colon transversum med grøn farve. Colon transversum løber på tværs i bughulen fra flexura coli dextra til flexura coli sinistra.
    Pilehovedet peger på detailtegningen af flexura coli sinistra som ligger i venstre side under milten, der er rød.

  • Colon descendens

    Fra flexura coli sinistra fortsætter tyktarmen i den nedadrettede colon descendens. Colon descendens ligger, ligesom colon ascendens, på bageste bugvæg.
    Ved overgangen til det lille bækken, fortsætter colon descendens i colon sigmoideum, der ses på næste billede.

  • Colon sigmoideum

    Colon sigmoideum med grøn farve. Denne del af tyktarmen er forsynet med krøs, symboliseret med de grå streger. Colon sigmoideum har et S-formet forløb gennem bækkenet og fortsætter uden skarp overgang i rectum, der er markeret på næste billede.

  • Rectum

    Rectum udgør de sidste 12-15 cm af tyktarmen. Den følger forfladen af os sacrum til bækkenbunden, diafragma pelvis, som er farvet rød.

  • Canalis analis

    Det sidste stykke af tarmen fra bækkenbunden til overfladen er endetarmskanalen, canalis analis. Canalis analis ender ved anus.

  • Canalis analis

    Her ser vi endetarmskanalen, canalis analis på et sagittalsnit. Kanalen er kun nederste del af det grønne. Mod åbningen, anus, er endetarmskanalen omgivet af en glat og en tværstribet ringmuskel. De ses udfor pilehovederne. Ringmusklerne kan lukke anus helt.

  • Hæmorrhoider

    I den nederste del af canalis analis findes desuden en række længdegående slimhindefolder med veludviklede vener. Venerne kan skimtes med blå farve i området med ringmusklerne. Åreknuder i venerne her kaldes hæmorrhoider.

  • Coecum, colon transversum og colon sigmoideum

    Coecum, colon transversum og colon sigmoideum er vist med grøn farve til venstre. Til højre er de samme afsnit fjernet og peritonealoverrivningerne vist.
    Alle tre afsnit ligger intraperitonealt. Coecum har dog ikke noget egentligt krøs i modsætning til colon transversum og colon sigmoideum, der begge har veludviklede krøs.

  • Colon ascendens og colon descendens

    Her er colon ascendens og colon descendens vist med grønt. Begge ligger retroperitonealt og hører til de sekundært retroperitoneale organer.

  • Rectum

    På sagittalsnittet her ses peritonealforholdene omkring rectum. Rectum ligger nærmest retroperitonealt og er beklædt med peritoneum på for- og sideflader for den øverste dels vedkommende. Vi kan endvidere se, at hos kvinden til højre står peritoneum sig fra rectum over på bagsiden af uterus og øverste del af vagina. Hos manden går peritoneum fra rectum til urinblæren.