Mellem tandoverfladen og den krave, den frie gingiva danner, findes en potentiel spalte. Spalten går hele vejen rundt om tanden og hedder den fysiologiske tandkødslomme. Det skraverede område inden for firkanten på den store tegning er forstørret opad til venstre, og pilen peger ned i tandkødslommen mellem gingivakrave og tand.

En del af nervetrådene er smerteregistrerende. Det er velkendt, at der kan udløses en intens smerte igennem rodhindens nerver, hvis man tygger hårdt sammen på en hård genstand som f. eks. et hagl. Det er det, der er illustreret på billedet. Men i modsætning til pulpa, der kun indeholder smerteførende nervetråde, findes der også i rodhinden proprioceptive tråde. Det illustreres på de to følgende tegninger.

De proprioceptive tråde registrerer det tryk, tanden påvirkes af. De er meget fintmærkende og kan registrere et blødt materiale som soft ice mellem tænderne.

Ved hjælp af de proprioceptive tråde i rodhinden kan man vurdere hårdheden af den føde, man tygger på, og afpasse trykket efter konsistensen. Det vil sige, at man tygger netop så hårdt, som det er nødvendigt på grundlag af de oplysninger om f. eks. bøffers konsistens, man har faet gennem de proprioceptive tråde. Denne funktion er af stor betydning for at beskytte tand og rodhinde mod overbelastning.

Rodhinden består ligesom andre fibrøse membraner for trinsvis af kollagene fibriller. På tegningen er fibrillerne røde. De er ordnet i grove bundter. Bundterne hedder rodhindefibre.

Flertallet af de kollagene fibrilbundter, altså rodhindefibrene, løber skråt fra alveolevæg til tand med retning mod rodspidsen. Det betyder, at tanden er ophængt i rodhindefibrene.

Virkningen af tandens ophængning i rodhindefibrene vil svare til den, der er illustreret her, hvor de to tænder er forsynet med fjedre. Under tygning fjedrer tanden i alveolen, og det er vigtigt, at fjederen ikke trykkes i bund. Hvis det sker, er der risiko for beskadigelse af rodhinde og tand, og under alle omstændigheder fremkalder det kraftige smerter.

Gingiva er slimhinde og består af lamina epithelialis og lamina propria. Den ligner slimhinden på den hårde gane. Farven er rosa.

Pulpa er bygget som bindevæv andre steder. Det vil sige, den består af bindevævsceller, kollagene fibriller og amorf grundsubstans. De kollagene fibriller danner bundter, der på tegningen er røde. Endvidere ses stjerneformede bindevævsceller, fibroblaster, udifferentierede mesenchymceller og fixe makrofager. Der er ingen grund til at identificere de enkelte på tegningen. Endvidere ses runde bindevævsceller, øverst til venstre en plasmacelle med gult cytoplasma og øverst til højre en mastcelle med grove mørke korn. Endelig er tegnet et par hvide blodlegemer, et for oven ved den gule plasmacelle og et for neden.

Gingivas binding til knoglen er overordentlig fast.