Mellem tandoverfladen og den krave, den frie gingiva danner, findes en potentiel spalte. Spalten går hele vejen rundt om tanden og hedder den fysiologiske tandkødslomme. Det skraverede område inden for firkanten på den store tegning er forstørret opad til venstre, og pilen peger ned i tandkødslommen mellem gingivakrave og tand.

Her ses rodspidsområdet. Den røde arterie, den blå vene og den gule nerve passerer til pulpa igennem foramen apicale. Tegningen illustrerer, hvad der sker under betændelse. Alle de mange celler, der ses omkring karrene, er hvide blodlegemer, der træder ud af blodbanen. Det øgede tryk bevirker en afklemning af den tyndvæggede vene. Det fremgår af tegningen, at venen i foramen apicale er godt på vej til at blive aflukket. Da arterien fortsat pumper blod ind i pulpa, er det klart, at trykket yderligere øges, og det vil ikke vare længe, inden venen er helt afklemt. Trykforøgelsen går naturligvis også ud over nerverne, hvorved der registreres kraftige smerter og ofte medfører trykket vævsdød af pulpa. Ved afklemning af karrene sker en selvstrangulation af pulpa.

Områderne inden for de to små firkanter på tegningen til venstre er forstørret i den store firkant til højre. Det er blot for at understrege, at det drejer sig om flerlaget pladeepitel med flade celler på overfladen.

Denne strangulation kan på en lidt håndfast måde illustreres ved denne tegning, hvor den blå slange, der er den fraførende luftledning, er afklemt, mens der stadigvæk pumpes luft ned igennem den tilhørende røde ledning. Gennem vinduet i hjelmen aner man resultatet.

Foruden kar passeres foramen apicale som nævnt af nerver. Det er illustreret på tegningen. Nerverne forgrener sig til alle dele af pulpa.

Pulpas nerver er talrige, men de registrerer enhver påvirkning som smerte uanset om det er varme, kulde eller som her elektrisk strøm.

Rodhinden ligger i spalten mellem tand og alveoleknogle. Spalten er her farvet helt sort og i øvrigt tegnet for bred. Det gør man i reglen på skematiske tegninger af didaktiske grunde. Rodhinden udfylder spalten helt og har til opgave at fæstne tanden til alveolevæggen ved hjælp af kollagene fibriller.

Tegningen viser, at rodhinden indeholder mange nerver.

En del af nervetrådene er smerteregistrerende. Det er velkendt, at der kan udløses en intens smerte igennem rodhindens nerver, hvis man tygger hårdt sammen på en hård genstand som f. eks. et hagl. Det er det, der er illustreret på billedet. Men i modsætning til pulpa, der kun indeholder smerteførende nervetråde, findes der også i rodhinden proprioceptive tråde. Det illustreres på de to følgende tegninger.

De proprioceptive tråde registrerer det tryk, tanden påvirkes af. De er meget fintmærkende og kan registrere et blødt materiale som soft ice mellem tænderne.