• SVÆLGET 1. trin

    Manuskript nr. 141 / dias 14
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Pharynx

    Svælget, pharynx, er farvet RØDT på billedet. Det hører til halsens indvoldsorganer og kan bedst sammenlignes med et rør, der ligger lige foran hvirvelsøjlens halsdel. Opadtil – ved den øverste pil – sidder røret fast på basis cranii. Nedadtil – ved den nederste pil – fortsætter pharynx i oesophagus. Vi laver nu en stor åbning i svælgrørets bagvæg – det er den væg, der vender mod hvirvelsøjlen.

  • Svælget set bagfra

    Her ser vi svælget bagfra. Gennem den store åbning vi har lavet i svælgrørets bagvæg, kan vi se, at der er 3 store huller i svælgrørets forvæg – det øverste er delt i to af næseskillevæggen.

  • Svælget

    De øverste to huller – danner forbindelse med cavitas nasi (1), det mellemste med cavitas oris (2) og det nederste hul med strubehovedet, larynx (3).

  • Svælget

    Svælgrørets ligger altså bagved cavitas nasi, cavitas oris og larynx og inddeles på grundlag heraf i pars nasalis, der er rød, pars oralis, der er gul og pars laryngea, der er grøn.

  • Mm. constrictores pharyngis

    Et vigtigt lag i svælgrørets dannes af tværstribet muskulatur, der ligger samlet i tunica muscularis. Musklerne på billedet er svælgets snøremuskler, mm. constrictores pharyngis.

  • Mm. levatores pharyngis

    Her ses den ene af svælgets løftemuskler, mm. levatores pharyngis.

  • Tre snøremuskler

    Der er tre snøremuskler. En superior (s), en medius (m) og en inferior (i).
    De udspringer alle fortil og venstre sides muskler, der ses her, mødes med musklerne i højre side bagtil i raphe pharyngis, der er tegnet som en lodret streg. Raphen hæfter sig til basis cranii.

  • M. constrictor pharyngis superior

    Den øverste snøremuskel, m. constrictor pharyngis superior har forskellige udspring der er farvet forskelligt. Den udspringer øverst fra processus pterygoideus (rød del), fra raphe pterygomandibularis (grøn del), fra mandibula (gul del) og fra tungen (blå del). De forskellige farver går bagtil over i brunt.

  • M. constrictor pharyngis medius

    Den mellemste snøremuskel, m. constrictor pharyngis medius, udspringer fra os hyoideum.

  • M. constrictor pharyngis inferior

    Den nederste snøremuskel, m. constrictor pharyngis inferior, udspringer fra larynx.

  • Løftemusklerne

    Løftemusklerne, mm. levatores omfatter m. stylopharyngeus (1), der udspringer fra processus styloideus og m. palatopharyngeus (2), der ligger i bageste ganebue.

  • Choanae

    Forvæggen i pars nasalis pharyngis er to huller, choanae. De er her sorte og fører ind i næsehulen. De adskilles af næseskillevæggen.

  • Det Eustachiske rør

    I sidevæggen af pars nasalis munder det Eustachiske rør, tuba auditoriae. Der er et i hver side. Vi skærer nu det Eustachiske rør igennem på langs.

  • Det Eustachiske rør

    Her er røret skåret igennem. Gennem det Eustachiske rør står næsesvælgrummet (rød farve) i forbindelse med trommehulen (t).

  • Det Eustachiske rør

    Nærmest trommehulen (udfor pilen 1) er det Eustachiske rør en knoglekanal. Resten af røret – fra knoglekanal til næsesvælgrummet udfor pilen (2) – er brusk og bindevæv idet det består af en bøjet bruskplade som sammen med en membran af bindevæv danner et rør.

  • Det Eustachiske rør

    Når man gaber eller foretager synkebevægelser åbnes røret. Derved opstår det samme tryk på begge sider af trommehinden og man undgår at sprænge den selv ved høje brag.

  • Tonsilla pharyngealis

    På overgangen mellem loft og bagvæg i næsesvælgrummet ligger svælgmandelen, tonsilla pharyngealis. Den er her farvet grøn. Den består af slimhindefolder.

  • Polypper

    Undertiden vokser slimhindefolderne så stærkt, at de udfylder det meste af næsesvælgrummet. Tilstanden kaldes adenoide vegetationer – eller polypper.

  • Næsesvælgrummet

    Nedadtil – mod mundsvælgrummet – lukkes næsesvælgrummet, når den bløde gane løftes og presses mod svælgets bagvæg.

  • Næsesvælgrummet fungerer udelukkende som luftvej

    Mekanismen udløses under synkning, hvor den bløde gane ved billede 2, nederst, lukker af og forhindrer føden i at smutte op i næsesvælgrummet, der altid står åbent. Næsesvælgrummet fungerer udelukkende som luftvej.
    Det er særdeles ubehageligt at få føde op i næsesvælgrummet. Mange tror føden kommer op i næsen, men det er altså næsesvælgrummet i første omgang.

  • Mundsvælgrummet

    Pars oralis pharyngis – eller mundsvælgrummet – svarer i det væsentlige til den del af svælget, man kan se gennem mundhulen og som kaldes fauces.

  • Tonsiller og ganebuer

    Lateralvæggen præges af tonsillerne, der er gule og ganebuerne, der er trukket op med blåt. De forreste ganebuer danner grænse mellem mund og svælg.

  • Forvæggen i mundsvælgrummet

    Forvæggen i mundsvælgrummet dannes opadtil af et hul, isthmus faucium, der er blåt, og nedadtil af tungeroden, der er farvet grøn.

  • Bagvæggen i mundsvælgrummet

    Bagvæggen i mundsvælgrummet er vist med rødt. Bagvæggen er glat og ligger som resten af svælgets bagvæg umiddelbart foran hvirvelsøjlens halsdel.

  • Tonsilla palatina

    Her ses pars oralis på en patient, der gaber højt. Forreste ganebuer er markeret med pile og de bageste med prikker.
    Mellem ganebuerne ligger tonsilla palatina (T). Den ligger i en fordybning, der kaldes tonsillejet. De næste tegninger viser horisontalsnit gennem tonsillejet som angivet ved linien.

  • Horisontalsnit gennem tonsillejet

    På tegningen er tonsilla palatina gul, forreste ganebue blå og bageste ganebue grøn, begge indeholder en rød muskel. Svælgvæggen er brun. Tonsillejet er fordybningen mellem ganebuerne, hvor tonsilla palatina ligger.

  • Horisontalsnit gennem tonsillejet

    Pilene peger på tonsilla palatinas frie medialside med tonsilkrypter. Det er snævre, blinde kanaler eller spalter, der strækker sig et stykke ind i organet og som er omgivet af lymfoidt væv.

  • Horisontalsnit gennem tonsillejet

    Pilene her peger på tonsillens lateralflade, der ligger skjult i dybden. Lateralfladen er beklædt med en kapsel, der er løst bundet til svælgvæggen.

  • Store tonsiller

    Ofte er tonsillerne små og skjules af ganebuerne. På patienter her er tonsillerne store og prominerende. Dette er især tilfældet hos børn. Her på billedet er mundsvælgvægrummet stort og åbent. Et helt anderledes indtryk får man på næste billede der er fra samme patient.

  • Mundsvælgrummet

    Her er mundsvælgrummet indsnævret og pladsen er trang. I modsætning til næsesvælgrummet, har mundsvælgrummet altså ingen stationær form.

  • Mundsvælgrummet skal fungere som luftvej

    Mundsvælgrummet har to opgaver. Det skal både fungere som luftvej – og som vist på næste billede

  • Mundsvælgrummet skal fungere som fødevej

    som fødevej.

  • Pars laryngea pharyngis

    Ved øvre kant af strubelåget, går mundsvælgrummet over i pars laryngea pharyngis, der er farvet rødt. Pars laryngea er den del af svælget, der ligger bagved larynx, som er markeret med blå striber.

  • Tværsnit af halsen

    Tegningen her er et tværsnit af halsen lagt gennem larynx og pars laryngea. Pars laryngea ses udfor de tre pilehoveder. Læg mærke til, at pars laryngea pharyngis er en tværstillet spalte.

  • Aditus laryngis

    Forvæggen dannes af larynx med indgangen aditus laryngis opad til.

  • Aditus laryngis

    Aditus begrænses fortil af epiglottis vist med blå prikker og lateralt af højre og venstre plica aryepiglottica, der er trukket helt op med blåt. Det er højre og venstre plica, der sammen med epiglottis lukker aditus laryngis under synkning.

  • Synkeprocessen

    På dette og de to næste billeder er en del af synkeprocessen illustreret. Her ligger fødebollen i mundsvælgrummet. Den bløde gane er løftet op mod svælgets bagvæg for at hindre føden i at smutte op i næsesvælgrummet.
    Næsesvælgrummet er udelukkende luftvej.
    Mundsvælgrummet fungerer både som luftvej og fødevej.

  • Synkeprocessen

    Her passerer føden forbi indgangen til strubehovedet. Strubelåget er bøjet nedad og de to plicae aryepiglotticae er trukket sammen. Størstedelen af flødebollen ligger nu i pars laryngea pharyngis, der udelukkende fungerer som fødevej. Under synkning løftes svælget som vist ved den lille mand.

  • Synkeprocessen

    Den tværstribede muskulatur i pars laryngea pharyngis sørger for at presse føden nedad gennem pars laryngea til spiserøret, oesophagus.

  • test

    I am text block. Click edit button to change this text.