• NERVUS OPHTHALMICUS    2. trin

    Manuskript nr. 467 / dias 244, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • N. ophthalmicus

    N. ophthalmicus ligger i sinus cavernosus’ lateralvæg. På øverste tegning viser den røde streg placeringen af et frontalsnit gennem corpus ossis sphenoidalis med sinus cavernosus på hver side. Resultatet fremgår af nederste tegning. Den sorte pil i midten passerer igennem hypofysen og peger på skillevæggen mellem højre og venstre del af sinus sphenoidalis. I lateralvæggen af sinus cavernosus ligger flere nerver. N. ophthalmicus er farvet rød.

  • N. ophthalmicus og omkringliggende nerver

    Her er den ene sinus cavernosus ved stor forstørrelse. (D) er n. ophthalmicus og under den ligger n. maxillaris (5.2). Over n. ophthalmicus ligger øverst n. oculomotorius (3) og under den n. trochlearis (4). De nævnte nerver ligger indlejret i aura, der er vist med to tynde sorte streger.

  • Seneringens placering i øjenhulen

    Pilene angiver seneringen bagtil i øjenhulen, med udspring af de fire lige øjenmuskler. Udenfor seneringen igennem fissura orbitalis superior løber n. lacrimalis (L) og n. frontalis (F).

  • Orbita, mm. recti samt nerverne lacrimalis’ og frontalis’ placering

    Her er bageste del af orbita med udspringet af mm. recti. Tegningen viser, at lacrimalis (L) og frontalis (F) ligger uden for musklerne.

  • Muskelkeglen, n. lacrimalis og n. frontalis

    Da musklerne danner en kegle, betyder det, at n. lacrimalis og frontalis ligger uden for muskelkeglen.

  • N. nasociliaris ligger inden for seneringen

    N. nasociliaris (N) ligger derimod inden for seneringen. Den går igennem den del af fissura orbitalis superior, der omgives af ringen.

  • N. nasociliaris ligger omgivet af mm. recti

    Derved kommer den til at ligge omgivet af mm. recti.

  • Nerver i og udenfor muskelkeglen

    Og det vil sige, den ligger inden for muskelkeglen, som dannes af de fire mm. recti. Altså: alle tre ophthalmicusgrene går igennem fissura orbitalis superior, n. lacrimalis og n. frontalis udenfor seneringen og muskelkeglen. N. nasociliaris (N) indenfor.

  • N. lacrimalis løber frem i orbita

    N. lacrimalis (L) løber frem i orbita på overgangen mellem loft og lateralvæg, der markeres med pile.

  • N. lacrimalis går frem til gl. lacrimalis

    Den går frem til gl. lacrimalis, som den innerverer, og nogle af dens grene fortsætter.

  • N. lacrimalis

    De går til huden i den laterale øjenkrog.

  • N. lacrimalis

    Før n. lacrimalis når kirtlen, modtager den sekretoriske tråde til kirtlen gennem n. zygomaticus (Z). Det er en gren fra n. maxillaris markeret (M).

  • Ggl. pterygopalatinum

    De sekretoriske eller parasympatiske tråde kommer fra ggl. pterygopalatinum.

  • N. frontalis

    N. frontalis (F) er den største gren fra n. ophthalmicus.

  • N. frontalis

    Den løber over musklerne, og det vil sige udenfor muskelkeglen.

  • N. frontalis

    Den ligger midt i orbitas loft.

  • N. supraorbitalis udgår fra n. frontalis

    Den største gren fra n. frontalis (K) er n. supraorbitalis

  • N. supraorbitalis

    N. supraorbitalis bøjer omkring margo supraorbitalis.

  • N. supraorbitalis

    Den går igennem incisura supraorbitalis (E).

  • N. supraorbitalis

    og fortsætter over panden til vertex.

  • N. frontalis

    N. frontalis har to mindre grene til huden. Den ene markeret med (1) går igennem incisura frontalis, markeret (J), og går til huden over øjenbrynene.

  • N. frontalis

    Den anden (2) løber over trochlea for m. obliquus oculi superior ( rød pil) og ender i huden i øjenkrogen.

  • N. nasociliaris

    Her ses n. nasociliaris forløb i orbita. Endvidere viser tegningen dens grene.

  • N. nasociliaris

    N. nasociliaris ligger tæt på n. opticus, som den krydser over, idet den går lateralt fra og medialt.

  • N. nasociliaris

    Nasociliaris (N) løber frem i orbita på overgangen mellem loft og medialvæg, der er markeret med pile.

  • N. nasociliaris

    N. nasociliaris afsender sensitive grene til ggl. ciliare (C). De går ubrudte gennem gangliet.

  • N. nasociliaris

    Den afsender endvidere grene til øjeæblet.

  • Sympatiske tråde  fører til m. dilatator pupillae

    Grenene til øjeæblet fører sympatiske tråde til m. dilatator pupillae, som ligger bagtil i iris. Det fremgår af snittet på øverste tegning.

  • De sympatiske tråde overføres til  n. ophthalmicus

    De sympatiske tråde kommer fra det sympatiske plexus omkring a. carotis interna, arterien er markeret (i). De overføres til n. ophthalmicus i sinus cavernosus. Den ses på frontalsnittet nederst

  • N. nasociliaris afgiver en gren

    N. nasociliaris afgiver en gren gennem foramen ethmoidale posterius. Det ses nederst. Grenen går til de bageste sibensceller (X) på øverste tegning og til sinus sphenoidalis (H).

  • N. nasociliaris’ vigtigste endegren

    N. nasociliaris har to endegrene, af hvilke den vigtigste er n. ethmoidalis anterior, (A) ved pilen. Den går ind på lamina cribrosa i fossa cranii anterior, idet den passerer over sibenscellerne.

  • N. ethmoidalis anterior

    Den forlader øjenhulen igennem foramen ethmoidale anterius på medialvæggen i orbita ved (E).

  • N. ethmoidalis anterior

    Den fortsætter til fossa cranii anterior (C) gennem en kanal over sibenscellerne.

  • N. ethmoidalis anterior

    Her ligger n. ethmoidalis anterior i fossa cranii anterior. Pilen peger på lamina cribrosa. Nerven går igennem et af de forreste huller i lamina cribrosa til næsehulen.

  • N. ethmoidalis anterior

    I næsehulen innerverer nerven forreste tredjedel af lateralvæggen, som vist på øverste tegning, og tilsvarende del af skillevæggen som vist på nederste.

  • N. ethmoidalis

    N. ethmoidalis ender på ydre næse, hvor den innerverer huden.

  • N. nasociliaris’ anden endegren

    Den anden endegren fra n. nasociliaris (2) fortsætter frem til den mediale øjenkrog.

  • Endegrenens videre forløb

    Her innerverer den huden i den mediale øjenkrog og lidt ned på næsen.

  • Ggl. ciliare

    gl. ciliare (K) er et lille parasympatisk ganglion, der ligger på lateralsiden af n. opticus et stykke bag øjeæblet.

  • Beskrivelse af  den parasympatiske rod, de parasympatiske tråde – samt neuriterne

    Den parasympatiske rod til gangliet kommer fra n. oculomotorius, (D). De parasympatiske tråde har trofisk centrum i Edinger-Westphal’s kerne (E) i mesencephalon. De parasympatiske tråde danner synapse med små multipolare nerveceller i ggl. ciliare (rød pil). Neuriterne fra gangliecellerne indgår i gangliets grene. De går til øjeæblet, hvor de innerverer m. sphincter pupillae (1) og m. ciliaris (2).

  • Forløbet med den sympatiske rod og de sympatiske tråde

    Den sympatiske rod til gangliet kommer fra det sympatiske plexus omkring a. carotis interna (A). De sympatiske tråde, der indgår i plexet, har deres trofiske centrum i ggl. cervicale superius (N). De sympatiske tråde, der går til gangliet, kaldes gangliets sympatiske rod. De går ubrudt igennem gangliet og fortsætter i gangliets grene til øjeæblet, hvor de specielt går til karrene. Derimod vil de sympatiske tråde, der går til m. dilatator pupillae (D) gå uden om gangliet. De føres til øjeæblet gennem grene fra n. nasociliaris, som tidligere vist.

  • De sensitive tråde

    Den sensitive rod til ggl. ciliare kommer fra n. nasociliaris (N). Disse tråde vil ligesom de sympatiske gå uden afbrydelse igennem ggl. ciliare. Det er med andre ord kun de parasympatiske tråde, der afbrydes i gangliet. De sensitive tråde har trofisk centrum i ggl. trigeminale i en pseudounipolar nervecelle.