• Nervus mandibularis Lektion 1.

    Manuskript nr. 350 / dias 137, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • N. mandibularis

    N. mandibularis er tredje trigeminusgren.

  • N. mandibularis indeholder sensitive tråde

    Den indeholder sensitive tråde (s) bl.a. til tænder, og motoriske tråde (m) bl.a. til tyggemuskler.

  • Beskrivelse af nervens sensitive og motoriske tråde

    De sensitive tråde kommer fra ggl. trigeminale (Y),og de motoriske fra radix motoria, der er malet rød og markeret (X). N.mandibularis består af tråde fra ggl. trigeminale og af radix motoria.

  • N. mandibularis

    N. mandibularis går igennem foramen ovale.

  • N. mandibularis’ videre forløb

    Den kommer ud i spatium lateropharyngeum, lige bagved pterygoidermuren, der er set bagfra. Den røde pil viser n. mandibularis forløb gennem foramen ovale og bag pterygoidermuren ud for m. pterygoideus lateralis.

  • Nerven forgrener sig

    Så snart nerven er kommet ud i spatium lateropharyngeum deler den sig. Det vil sige, at samtlige grene fra nerven begynder i spatium lateropharyngeum. De fleste grene går ind i regio infratemporalis igennem spalter som vist ved pilene.

  • N. mandibularis

    To grene bliver i spatium lateropharyngeum bag pterygoidermuren.

  • N. mandibularis

    Og en enkelt gren følger pterygoidermurens bagside til regio parotidea og derefter videre til regio temporalis i pilenes retning. Altså flertallet af grenene går frem igennem pterygoidermuren til regio infratemporalis, to bliver i spatium lateropharyngeum og en går ind i regio parotidea og videre til regio temporalis.

  • N. mandibularis

    De sensitive tråde i n. mandibularis innerverer huden i dette område. Det er underlæbe, hage, en del af kinden og den midterste del af tindingeregionen.

  • N. mandibularis

    N. mandibularis innerverer tænder og gingiva i underkæben.

  • N. mandibularis

    N. mandibularis’ sensitive tråde innerverer foruden huden udfor underkæben tillige slimhinden udfor underkæben. Det vil sige slimhinden på underlæbe (L), kind (K) og mundbund (D), samt tungens underside.

  • N. mandibularis

    Forreste del af tungen. Det vil sige tungens spids og forreste del af tungeryggen.

  • N. mandibularis

    Endvidere en del af huden på øret og i den midterste del af regio temporalis.

  • N. mandibularis

    Hvis man ønsker at udføre de funktioner, der nævnes her, så anvendes n. trigeminus gren nr. 3, n. mandibularis.

  • N. mandibularis

    N. mandibularis innerverer alle fire tyggemuskler. M. temporalis (T), masseter (M), pterygoideus lateralis (E), og pterygoideus medialis (I).

  • N. mandibularis

    Af mundbundsmuskler innerverer den m. mylohyoideus (M) og venter anterior m. digastrici (V). Det er disse muskler, der anvendes, når man indleder synkebevægelsen.

  • N. mandibularis

    N. mandibularis innerverer tensor veli palatini, (T). Den udspringer fra tuba auditiva, der ses øverst. Den spænder ganen.

  • N. mandibularis

    Endelig innerverer n. mandibularis den muskel i mellemøret (G), der virker på hammeren (H). Ved kontraktion af muskler bremses hammerens bevægelser, hvilket betyder, at store udsving af trommehinden mindskes.

  • Regio infratemporalis

    Her er åbnet til regio infratemporalis i højre side. Størstedelen af ramus mandibulae (R) er fjernet, og vi kigger ind på pterygoidermurens forflade. M. pterygoideus lateralis er markeret (E) og medialis (I).

  • N. mandibularis

    I pterygoidermuren findes flere spalter. De er her vist med pile. Det er gennem disse spalter, grene fra n. mandibularis går. Flertallet af grenene, der går ind i regio infratemporalis, benytter regionen som gennemgangsregion. Det vil sige, de forlader regionen igen, idet de benytter forskellige veje. Det er kun nervegrene til m. pterygoidei, der bliver i regionen.

  • N. mandibularis

    Vi gennemgår nu de sensitive nervegrene fra n. mandibularis og begynder med grenene, der benytter regio infratemporalis som gennemgangsregion. Først n. alveolaris inferior eller underkæbenerven (markeret N). Den går igennem pterygoidermuren ind i regio infratemporalis. Den forlader regionen gennem foramen mandibulae. Det vil sige, den har et kort forløb i regionen.

  • N. alveolaris inferior

    Ved (J) går n. alveolaris inferior gennem foramen mandibulae og fortsætter i canalis mandibulae, hvor den sender grene til alle tænder i underkæben.

  • N. lingualis

    Den næste store sensitive nerve, n. lingualis, eller tungenerven (L) går ligeledes igennem pterygoidermuren ind i regio infratemporalis. Den forlader regionen lidt længere fremme, nemlig ved forkanten af m. pterygoideus medialis (I).

  • N. lingualis

    Fra regio infratemporalis går n. lingualis (A) ned i trigonum submandibulare. På stykket mellem (A) og (B) ligger nerven i trigonum submandibulare. Ved (B) og det vil sige udfor bagkanten af m. mylohyoideus (M), fortsætter n. lingualis i regio sublingualis (R). (fortsættes)

  • N. lingualis

    N. lingualis begynder i spatium lateropharyngeum, passerer pterygoidermuren og går ind i regio infratemporalis, den går dernæst gennem trigonum submandibulare og videre ind i regio sublingualis N. lingualis innerverer slimhinden på den forreste del af tungen, både tungeryg, og nedre flade samt i mundbunden.

  • N. buccalis

    Den tredje sensitive nerve er kindnerven, n. buccalis. Den går igennem pterygoidermuren ind i regio infratemporalis. Den forlader regionen ved forkanten af m. pterygoideus medialis ved bogstavet (S), hvorefter den fortsætter på lateralfladen af m. buccinator i regio buccalis. Den benytter ligesom de to andre store sensitive nerver regio infratemporalis som gennemgangsregion.

  • N. buccalis

    N. buccalis innerverer kinders hud og slimhinde.

  • N. auriculotemporalis

    Den fjerde store sensitive nerve er øre-tindingenerven, n. auriculotemporalis. Den går i modsætning til de tre foregående nerver ikke igennem pterygoidermuren, men følger bagfladen af muren til gl. parotidea. Nederste tegning viser dens forløb bag pterygoidermuren og videre bag underkæben, hvor den går igennem gl. parotidea. Det fremgår af øverste tegning, hvor man ser den komme ud af kirtlen ved (N). Derefter bøjer den op i regio temporalis. Den forsyner øverste del af øret samt den midterste del af regio temporalis.