• NERVUS FACIALIS  lektion 1

    Manuskript nr. 418 / dias 195, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • N. facialis er ansigtets bevægenerve

    N. facialis er ansigtets bevægenerve. Det er den nerve, man bruger, når man laver grimasser, og det er hjernenerve nr. 7.

  • Den fører motoriske tråde til samtlige ansigtsmuskler

    Den fører motoriske tråde til samtlige ansigtsmuskler. De er identiske med de mimiske muskler.

  • N. facialis fører sekretoriske tråde til kirtler i ansigtet

    N. facialis fører parasympatiske eller sekretoriske tråde til kirtler i ansigtets tre etager: mundhule, næsehule og øjenhule.

  • N. facialis spiller en væsentlig rolle for smagssansen

    N. facialis indeholder sensitive tråde i form af smagstråde til den forreste del af tungen. Selv om den fører færre smagstråde end hjernenerve nr. 9, så spiller den dog en væsentlig rolle for smagssansen.

  • De motoriske tråde har trofisk centrum i den motoriske facialiskerne

    De motoriske tråde har trofisk centrum i den motoriske facialiskerne, der er vist med rødt. Den ligger i pons.

  • Den parasympatiske kerne ligger lige under den motoriske

    Den parasympatiske kerne, der er grå, ligger lige under den motoriske. Her har de parasympatiske tråde trofisk centrum.

  • De sensitive tråde fører smagsindtryk

    De sensitive tråde fører smagsindtryk. De har trofisk centrum i et perifert sensitivt ganglion (G). Det er en pseudounipolar nervecelle. Neuriten fra den går ind til en stor sensitiv kerne (T) i hjernestammen. Kernen er fælles for flere nerver. Luppen til højre viser, at det er smagsløg (S) facialisgrenene til tungen forsyner.

  • N. facialis’ apparente udspring

    N. facialis har sit apparente udspring i furen mellem pons og medulla oblongata.

  • Porus acusticus internus

    Herfra løber n. facialis frem til porus acusticus internus ved pilen. Den går igennem porus sammen med hjernenerve nr. 8. De to nerver fortsætter videre i indre øregang, meatus acusticus internus.

  • Pars petrosa

    Derfra går n. facialis igennem en kanal i pars petrosa.

  • Foramen stylomastoideum

    Kanalen kommer ud igennem foramen stylomastoideum, der ligger på kraniets underside og åbner sig i regio parotidea.

  • Gl. parotidea

    N. facialis ved den røde pil går næsten omgående ind i gl. parotidea (G). Den øverste del af kirtlen er skåret væk. I kirtlen danner nerven et netværk, hvorfra der afgår grene, som forlader kirtlen fortil.

  • N. facialis afsender fem sæt endegrene

    Her er gl. parotidea fjernet. Fra netværket i kirtlen afsender n. facialis fem sæt endegrene. De løber frem på ansigtet, idet de udstråler omtrent som fingrene på en hånd.

  • Endegrenene går til ansigtsmusklerne

    De ligger i subcutis og går til ansigtsmusklerne.

  • Samt til platysma

    Samt til platysma (E) for den nederstes vedkommende.

  • Venter posterior m. digastrici

    I øvrigt innerverer n. facialis venter posterior m. digastrici ved (P).

  • M. stylohyoideus

    …og desuden m. stylohyoideus (Q).

  • N. facialis innerverer stigbøjlens muskel

    N. facialis innerverer stigbøjlens muskel (S).På øverste tegning ses de tre øreknogler i trommehulen. Stigbøjlen ligger nærmest den røde pil, og på den nederste tegning vises stigbøjlen i stor forstørrelse og muskler (S), der går til stigbøjlen.

  • Facialislammelse i venstre side

    Denne patient er blevet anmodet om at smile og knibe øjnene i. I venstre side er der en facialislammelse, og derfor reagerer musklerne ikke. Huden forbliver glat. De naturlige furer er udslettede, og ansigtsudtrykket i den lammede halvdel er tomt.

  • Undersøge en patient for facialislammelse

    Når man skal undersøge en patient for facialislammelse, gennemgår man systematisk de muskler, hvis virkning direkte kan iagttages. Man beder patienten rynke panden.

  • Undersøge en patient for facialislammelse

    Knibe øjnene fast i.

  • Undersøge en patient for facialislammelse

    Rynke på næsen.

  • Undersøge en patient for facialislammelse

    Fløjte.

  • Undersøge en patient for facialislammelse

    Lave trutmund. De to sidste manøvrer afslører, om m. orbicularis fungerer normalt.

  • Undersøge en patient for facialislammelse

    Man beder patienten vise tænder.

  • Undersøge en patient for facialislammelse

    Og smile. Disse to sidste bevægelser udføres igen med henblik på at undersøge m. orbicularis oris.

  • Undersøge en patient for facialislammelse

    Man beder patienten puste kinderne op. Det er først og fremmest for at vise om buccinator fungerer.

  • N. facialis sender parasympatiske tråde til ggl. sphenopalatinum

    N. facialis, 7, sender parasympatiske tråde til ggl. pterygopalatinum (Sp). Herfra fordeles trådene via grene fra n. trigeminus (M) til tårekirtel, næsekirtler og ganekirtler. Det er kirtler i ansigtets 3 etager.

  • N. facialis sender parasympatiske tråde til ggl. submandibularis

    N. facialis sender også parasympatiske tråde til ggl. submandibularis (S). Herfra går trådene videre til gl. sublingualis (B) og gl. submandibularis (A).

  • Gl. parotidea får ikke parasympatiske tråde fra n. facialis

    Den eneste store spytkirtel, der ikke får parasympatiske tråde fra n. facialis er gl. parotidea.