• NERVUS FACIALIS II     lektion 2

    Manuskript nr. 462 / dias 239, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Canalis facialis

    Canalis facialis begynder i bunden af indre øregang ved den røde pil. På overgangen mellem første og andet stykke af n. facialis ligger ggl. geniculi (G). Det er et sensitivt ganglion, der består af pseudounipolare celler som vist nederst ved (L).

  • N. petrosus major

    (N) er n. petrosus major, der afgår fra intermedius eller som man ofte siger facialis ved ggl. geniculi (K). Den fører parasympatiske tråde.

  • Canalis pterygoideus

    N. petrosus major kommer frem på pars petrosas forflade ved spidsen af den blå pil gennem hiatus canalis n. petrosi majoris. Nerven fortsætter medialt som angivet ved den røde pil til foramen lacerum ved pilenes hoved. Pilespidsen peger på forkanten af foramen lacerum, hvor canalis pterygoideus begynder. Kanalen er stiplet og løber horisontalt fremad. Navnet angiver, at den ligger i roden af processus pterygoideus.

  • Fossa pterygopalatina

    Canalis pterygoideus går frem i fossa pterygopalatina (F). På det følgende billede går vi tæt på fossa pterygopalatina og tager meget lidt af omgivelserne med.

  • Fossa pterygopalatina

    Her har vi fossa pterygopalatina. I bagvæggen findes to huller, hvoraf det ene er forreste åbning af canalis pterygoideus med den gule pil. Bageste ende af den gule pil viser, hvor kanalen begynder i forkanten af foramen lacerum, og den stiplede linie viser forløbet gennem roden af processus pterygoideus. N. petrosus major, der går igennem canalis pterygoideus, kommer ind i fossa pterygopalatina gennem bagvæggen. I kanalen følges n. petrosus major med en sympatisk nerve, n. petrosus profundus, hvis forløb med andre ord også markeres af den gule pil.

  • Ggl. pterygopalatinum

    På denne skematiske tegning er (D) n. facialis. (C) er n. intermedius, der afgiver n. petrosus major (N). Denne nerve går til ggl. pterygopalatinum (P), hvor trådene danner synapse med små multipolare nerveceller. Trådene fra disse celler fordeler sig til ansigtets tre etager, øjenhule, næsehule og gane. Samme fordeling har de sympatiske tråde fra n. petrosus profundus (F). Trådene kommer fra det sympatiske plexus omkring a. carotis interna (A).

  • Ggl. pterygopalatinum

    N. petrosus majors tråde omkobles i ggl. pterygopalatinum. Dette ganglion er parasympatisk og består af små multipolare nerveceller, som vist ved (M). Neuriterne fra cellerne i gangliet går til kirtler i orbita (O), kirtler i næsehulen (N), og i ganen (A).

  • Nucl. salivatorius superior

    De parasympatiske tråde i n. petrosus major har trofisk centrum i nucl. salivatorius superior (P). Cellerne er vist ved (M).

  • Fra ggl. pterygopalatinum til gl. lacrimalis

    De parasympatiske eller sekretoriske tråde fra ggl. pterygopalatinum (grønt) til gl. lacrimalis (L), går ad følgende vej. Først nn. sphenopalatini (P). Videre gennem n. maxillaris (M), n. zygomaticus (Z), anastomosen (A) til n. lacrimalis (N) og den går til kirtlen (L).

  • Sekretorerne går fra ggl. pterygopalatinum gennem rami nasales (R) til kirtlerne

    Sekretorerne, eller de parasympatiske tråde til næsens kirtler, går fra ggl. pterygopalatinum gennem rami nasales (R) til kirtlerne. Rami nasales går igennem foramen pterygopalatinum.

  • Sekretorerne går gennem nn. palatini til ganen

    Sekretorerne til ganens kirtler går gennem nn. palatini (T) til ganen. De passerer canales palatini og foramen palatinum majus og minora.

  • Ggl. pterygopalatinum

    De sympatiske tråde, der føres til ggl. pterygopalatinum gennem n. petrosus profundus, kommer fra plexus caroticus (C). Trådene i dette plexus har trofisk centrum i ggl. cervicale superius (E). De sympatiske tråde i n. petrosus profundus danner den sympatiske rod til ggl. pterygopalatinum. Trådene, der er mørke, går igennem gangliet uden at afbrydes og fordeler sig langs med de røde tråde til orbita, næsehule og gane. Det er antydet ved de sorte pile.

  • Nn. sphenopalatini

    Den sensitive rod til ggl. pterygopalatinum består af nn. sphenopalatini (T). De kommer fra n. maxillaris (M). De går ubrudt igennem gangliet og fordeler sig i pilenes retning langs de parasympatiske og sympatiske til gane og næse. Et parasympatisk ganglion har tre rødder. Det er kun den parasympatiske, der afbrydes. Her er det n. petrosus major (i). Den sympatiske og sensitive rod går ubrudt igennem.

  • Indsiden af trommehinden

    Her ser vi øverst til højre indsiden af trommehinden. Samtidig med at trommehulen er åbnet, så vi kan se trommehinden indefra, er der også åbnet til canalis facialis med n. facialis. 3-tallet viser tredie stykke. Det er det lodrette blå stykke, hvorfra den røde chorda tympani (C) afgår. Den går fra n. facialis igennem en lille kanal, hvis vægge er stiplet, og ind i trommehulen. I trommehulen krydser chorda tympani indsiden af trommehinden, idet den passerer mellem to af øreknoglerne. Den hedder chorda tympani, altså trommestrengen, fordi den spænder sig over trommehinden som en trommestreng over trommeskind.

  • Chorda tympani

    Den forlader trommehulen gennem fissura petrotympanica lige bag fossa mandibularis. Her sidder der en pil i ydre øregang, og fissura petrotympanica ligger lige bag stregen fra (T). Chorda tympani kommer ud i regio parotidea.

  • Chorda tympani

    Den fortsætter fra regio parotidea (P) medialt til spatium lateropharyngeum (S) langs den stiplede linie til pterygoidermuren.

  • Chorda tympani

    Chorda tympani går ind i n. lingualis (L) bag pterygoidermuren.

  • Chorda tympani fører smagstråde fra tungen

    Chorda tympani (G) fører smagstråde fra tungen foran papillae vallatae ved den røde pil. Papillae vallatae ligger igen foran sulcus terminalis (T). Trådene kommer fra smagsløg (C) på papillae fungiformes. Her har trådene ikke trofisk centrum, da smagscellerne er epitelceller. Trofisk centrum er pseudounipolare nerveceller i ggl. geniculi som vist øverst til venstre ved (P).

  • Gl. submandibularis og gl. sublingualis

    Chorda tympani fører parasympatiske tråde (C) til ggl. submandibulare (A). Her danner trådene synapse med små multipolare nerveceller og neuriterne fra de nye celler går til de to næststørste spytkirtler gl. submandibularis (S) og gl. sublingualis (U).

  • Gl. submandibularis og gl. sublingualis

    Ggl. submandibulare ligger under n. lingualis (L) i regio submandibularis. Regionen ses øverst ved (S). Gangliet består af små multipolare nerveceller som vist ved (M). De parasympatiske tråde følges med n. lingualis og danner synapse med de multipolare nerveceller; neuriterne fra gangliets celler går til gl. submandibularis (D) og sublingualis (E).

  • Undersøgelse for facialislammelse

    Ved undersøgelse for facialislammelse gennemgås de forskellige muskelgruppers funktion systematisk. Først beder man patienten rynke panden.

  • Undersøgelse for facialislammelse

    Dernæst knibe øjnene i.

  • Undersøgelse for facialislammelse

    Smile

  • Undersøgelse for facialislammelse

    Lave trutmund.

  • Undersøgelse for facialislammelse

    Puste kinderne op.

  • Ved central facialislammelse er første neuron læderet

    Ved central facialislammelse er første neuron læderet. Første neuron er tegnet på tegningen til venstre. Det går fra cortex til kerne. Pilene viser det sted, hvor der hyppigt optræder blødning, nemlig capsula interna. På tegningen til højre er blødningsområderne i capsula interna vist ved (H).

  • Ved perifer lammelse rammer læsionen andet neuron

    Ved perifer lammelse rammer læsionen andet neuron, der strækker sig fra den motoriske kerne i pons og til musklerne. En perifer lammelse kan være nucleær, som antydet ved den øverste pil, hvor læsionen rammer kernen eller infranucleær som vist ved nederste pil, hvor læsionen rammer nerven i periferien.

  • Facialislammelse i patientens højre side

    Her er der facialislammelse i patientens højre side. I venstre side kan han udføre mimiske bevægelser, i højre side er ansigtsudtrykket tomt på grund af manglende mimik. Sulcus nasolabialis (S) er udslettet, og mundvigen hænger.

  • Vanskelighed ved at drikke

    Undertiden klager patienten over vanskelighed ved at drikke, fordi væsken løber ud igen, samt vanskelighed ved at tygge.

  • Vanskelighed ved at tygge

    Vanskeligheden ved at tygge skyldes, at føden hober sig op i vestibulum på grund af den slappe buccinator. Stedet er vist med pile.

  • Talebesvær

    Undertiden kan der være talebesvær, idet de mimiske muskler spiller en rolle for udformning af talelyde.