• MUNDHULEN II – Lektion 1

    Manuskript nr. 314/ dias 111
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Mundhuleregionen set forfra

    Tegningen viser regionen set forfra.
    (1) markerer labium superius, der udgør regio labialis superior, og (2) er labium inferius, der svarer til regio labialis inferior. (3) er rima oris, (4) philtrum og (7) angulus oris. Regio oralis øvre grænse er næsens nedre flade. Lateralt afgrænses regionen fra naboregionen, regio buccalis, af to furer. Det er opadtil sulcus nasolabialis, (5), der går fra næsefløjen til overgangen mellem læberne, dvs. til den horisontale stiplede linie. Nedadtil af sulcus buccolabialis, der er en svag, nedadrettet fure udfor underlæben. Den er ligeledes vist med stiplinger. Regio oralis’ nedre grænse er sulcus mentolabialis, (6), der adskiller regio oralis fra regio mentalis.

  • Spørgsmål

    er et tværsnit af underlæben. Læberne er udadtil beklædt med hud,(c) og indadtil med slimhinde, (m). Huddelen kaldes pars cutanea og slimhindedelen pars mucosa. Der i mellem findes en overgangszone, (p). Den udgøres af det læberøde, prolabium eller pars intermedia.
    Hvordan er læbens hud bundet? Hvordan er læbens slimhinde bundet?

  • Spørgsmål

    Hvordan er læbens hud bundet? Fast.

    Hvordan er læbens slimhinde bundet? Fast.

  • Philtrum

    Midt på overlæben ses philtrum, markeret med øverste pil. I midten under philtrum danner det læberøde et lille knopformet fremspring udfor nederste pil. Fremspringet passer ned i en lille fordybning på underlæben.

  • Pars cutanea

    Først beskrives læbernes pars cutanea. Huden er tynd og meget fast eller stramt bundet. Der er hår, (a), svedkirtler, (b), og talgkirtler (c) . Hos kvinden er hårene lanugo, hos manden barbae. Fedtholdigheden i subcutis, (d), er meget ringe.

  • Prolabiet

    viser prolabiet i nærbillede. Grænsen mellem det læberøde og huden er markeret med pile. Den er skarp og bueformet. Overgangen mellem det læberøde og slimhinden er derimod utydelig. Der er imidlertid den vigtige forskel, at slim hinden er fugtig, mens prolabiet normalt er tørt.

  • Forskellen i histologisk opbygning mellem prolabiet og huden

    Vi ser forskellen i histologisk opbygning mellem prolabiet, (A), og huden, (D). Det læberøde indeholder ingen hår og svedkirtler, men enkelte talgkirtler,(C). Epitelet på prolabiet er mærket (e). Det er tyndt og forhorningen er kun lidt udtalt.

  • Frenulum labii superioris

    Læbens slimhindedel eller pars mucosa er rød og fast bundet. Dens overflade er let puklet af de underliggende gll. labiales. Når vi i denne og de følgende lektioner omtaler strukturer i mundhulen, der enten kan ses eller palperes, er det vigtigt, at De på Dem selv kontrollerer oplysningerne. De bør derfor allerede nu starte med at palpere gl. labiales. De føles lettest med tungen. Opad til i billedet udfor pilen ses en slimhindefold, der strækker sig fra læbens indside via øvre omslagsfold til processus alveolaris. Folden er øvre læbebånd, eller frenulum labii superioris.

  • Commissura labiorum

    Forbindelsen mellem over- og underlæbe hedder commissura labiorum. Commissura betyder forbindelse. Den svarer på dette billede til området, der strækker sig fra pilespidsen, der peger på mundvigen, angulus, til lidt lateralt for det runde mærke. Commissura labiorum er ½-1 cm bred og indeholder modiolus udfor mærket. Der er forskel på commissura labiorum og angulus oris. Angulus oris er kun vinklen ved pilespidsen, og den danner den mediale begrænsning af commissura labiorum. Modiolus ligger ved commissuren, der ligesom læberne er beklædt med hud på udsiden og slimhinde på indsiden. De kan føle modiolus på Dem selv ved at palpere fra hud- og slimhindeside samtidigt (= en bidigital palpering).

  • Spørgsmål

    er et snit gennem underlæben. Det svagt lyseblå område til højre er cutis, det grønne subcutis, det gule tela submucosa og det røde tunica mucosa. Læbens muskler,(m), ligger i subcutis, medens læbens større kar ligger i tela submucosa nær prolabiet. Det drejer sig om a. labialis, (l), og v. labialis, (v).

    Hvilken slags bindevæv er tela submucosa?
    Hvordan adskiller man lamina propria og tela submucosa her?

  • Spørgsmål

    Hvilken slags bindevæv er tela submucosa?
    Fast, da slimhindens binding er fast.
    Hvordan adskiller man lamina propria og tela submucosa her?
    Tela submucosa indeholder kirtler.

  • Spørgsmål

    viser de n. facialis grene, der går til musklerne
    Innerverer den alle læbens muskler?

  • Spørgsmål

    Innerverer den alle læbens muskler?
    Ja.

  • Innervation af læber

    Overlæbens hud og slimhinde innerveres af n. infraorbiralis (1) medens underlæben forsynes af n. mentalis (2) fra n. alveolarisinferior.

  • Spørgsmål

    Billedet viser ansigtet indefra. De farvede områder er muskler, der sender fibre til m. orbicularis oris. Det drejer sig om tre i hver side.
    Hvilke?
    Hvor hæfter buccinator sig?

  • Spørgsmål

    Hvilke?
    M. buccinator (G), m. levator anguli oris (B), og m. depressor anguli oris (D)
    Hvor hæfter buccinator siq?
    Den fletter sig sammen med buccinator fra den anden side og danner størstedelen af m. orbicularis oris.
    Hvor hæfter de to andre sig?
    Hæfter de sig i huden?

  • Spørgsmål

    Hvor hæfter de to andre sig?
    I modiolus med enkelte fibre og med de fleste indgår de i m. orbicularis oris.
    Hæfter de sig i huden?
    Nej.
    Hæfter buccinator sig i modiolus?
    Danner buccinator den superficielle eller profunde del af m. orbicularis oris?

  • Spørgsmål

    Hæfter buccinator sig i modiolus?
    Nej. Nogle af dens fibre krydser i knuden, men de hæfter sig ikke.
    Danner buccinator den superficielle eller profunde del af m. orbicularis oris?
    Den profunde.