• TANDHISTOLOGI 1, lektion 4

    Manuskript nr. 230 / dias 70
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Pulpa

    Tegningen viser pulpa, der helt udfylder kronepulpakammeret og rodkanalen. Overgangen svarer til tandhalsen. Rodkanalen står igennem foramen apicale i forbindelse med det omgivende væv.

  • Pulpa består af bindevævsceller, kollagene fibriller og amorf grundsubstans

    Pulpa er bygget som bindevæv andre steder. Det vil sige, den består af bindevævsceller, kollagene fibriller og amorf grundsubstans. De kollagene fibriller danner bundter, der på tegningen er røde. Endvidere ses stjerneformede bindevævsceller, fibroblaster, udifferentierede mesenchymceller og fixe makrofager. Der er ingen grund til at identificere de enkelte på tegningen. Endvidere ses runde bindevævsceller, øverst til venstre en plasmacelle med gult cytoplasma og øverst til højre en mastcelle med grove mørke korn. Endelig er tegnet et par hvide blodlegemer, et for oven ved den gule plasmacelle og et for neden.

  • Odontoblasterne danner dentin

    De eneste celler i pulpa, der afviger fra andre bindevævsceller er odontoblasterne. Til højre ses den gullige dentin. Odontoblasterne har mørkegrønt cytoplasma og rød kerne, og de ligger i et lag på dentinvæggen. Fra odontoblas-terne strækker udløberne sig ud i dentinkanalerne. Til venstre i tegningen ses kollagene fibrilbundter, amorf grundsubstans, der her er ufarvet, og bindevævs-celler. Odontoblasterne danner dentin livet igennem.

  • Pulpa kan ikke udvide sig

    Pulpa forsynes af en lille arterie, der går igennem foramen apicale. Læg mærke til, at arterien går helt op i den incisale del af kronepulpakammeret. Igennem foramen apicale går desuden vener, lymfekar og nerver. Pulpa ligger i et rum med ueftergivelige vægge. Det betyder, at betændelsesprocesser vil udspille sig på en anden måde end i bindevæv andre steder i kroppen, hvor der sædvanligvis er udvidelses-muligheder. Det er velkendt, at betændelsesprocesser fremkalder forøget tryk i vævet. På grund af de ueftergivelige dentinvægge kan pulpa ikke udvide sig.

  • Rodspidsområdet

    Her ses rodspidsområdet. Den røde arterie, den blå vene og den gule nerve passerer til pulpa igennem foramen apicale. Tegningen illustrerer, hvad der sker under betændelse. Alle de mange celler, der ses omkring karrene, er hvide blodlegemer, der træder ud af blodbanen. Det øgede tryk bevirker en afklemning af den tyndvæggede vene. Det fremgår af tegningen, at venen i foramen apicale er godt på vej til at blive aflukket. Da arterien fortsat pumper blod ind i pulpa, er det klart, at trykket yderligere øges, og det vil ikke vare længe, inden venen er helt afklemt. Trykforøgelsen går naturligvis også ud over nerverne, hvorved der registreres kraftige smerter og ofte medfører trykket vævsdød af pulpa. Ved afklemning af karrene sker en selvstrangulation af pulpa.

  • Illustrerer overtryk

    Denne strangulation kan på en lidt håndfast måde illustreres ved denne tegning, hvor den blå slange, der er den fraførende luftledning, er afklemt, mens der stadigvæk pumpes luft ned igennem den tilhørende røde ledning. Gennem vinduet i hjelmen aner man resultatet.

  • Nerverne forgrener sig til alle dele af pulpa

    Foruden kar passeres foramen apicale som nævnt af nerver. Det er illustreret på tegningen. Nerverne forgrener sig til alle dele af pulpa.

  • Enhver påvirkning af nerverne registreres som smerte

    Pulpas nerver er talrige, men de registrerer enhver påvirkning som smerte uanset om det er varme, kulde eller som her elektrisk strøm.

  • Rodhinden

    Rodhinden ligger i spalten mellem tand og alveoleknogle. Spalten er her farvet helt sort og i øvrigt tegnet for bred. Det gør man i reglen på skematiske tegninger af didaktiske grunde. Rodhinden udfylder spalten helt og har til opgave at fæstne tanden til alveolevæggen ved hjælp af kollagene fibriller.

  • Rodhinden indeholder mange nerver

    Tegningen viser, at rodhinden indeholder mange nerver.

  • En del af nervetrådene er smerteregistrerende.

    En del af nervetrådene er smerteregistrerende. Det er velkendt, at der kan udløses en intens smerte igennem rodhindens nerver, hvis man tygger hårdt sammen på en hård genstand som f. eks. et hagl. Det er det, der er illustreret på billedet. Men i modsætning til pulpa, der kun indeholder smerteførende nervetråde, findes der også i rodhinden proprioceptive tråde. Det illustreres på de to følgende tegninger.

  • De proprioceptive tråde registrerer det tryk tanden påvirkes af

    De proprioceptive tråde registrerer det tryk, tanden påvirkes af. De er meget fintmærkende og kan registrere et blødt materiale som soft ice mellem tænderne.

  • De proprioceptive tråde i rodhinden

    Ved hjælp af de proprioceptive tråde i rodhinden kan man vurdere hårdheden af den føde, man tygger på, og afpasse trykket efter konsistensen. Det vil sige, at man tygger netop så hårdt, som det er nødvendigt på grundlag af de oplysninger om f. eks. bøffers konsistens, man har faet gennem de proprioceptive tråde. Denne funktion er af stor betydning for at beskytte tand og rodhinde mod overbelastning.

  • Rodhindefibre

    Rodhinden består ligesom andre fibrøse membraner for trinsvis af kollagene fibriller. På tegningen er fibrillerne røde. De er ordnet i grove bundter. Bundterne hedder rodhindefibre.

  • Rodhindefibre

    Flertallet af de kollagene fibrilbundter, altså rodhindefibrene, løber skråt fra alveolevæg til tand med retning mod rodspidsen. Det betyder, at tanden er ophængt i rodhindefibrene.

  • Rodhindefibrenes funktion

    Virkningen af tandens ophængning i rodhindefibrene vil svare til den, der er illustreret her, hvor de to tænder er forsynet med fjedre. Under tygning fjedrer tanden i alveolen, og det er vigtigt, at fjederen ikke trykkes i bund. Hvis det sker, er der risiko for beskadigelse af rodhinde og tand, og under alle omstændigheder fremkalder det kraftige smerter.

  • Gingiva

    Gingiva er slimhinde og består af lamina epithelialis og lamina propria. Den ligner slimhinden på den hårde gane. Farven er rosa.

  • Gingivas binding til knoglen

    Gingivas binding til knoglen er overordentlig fast.

  • Den marginale gingiva

    Den frie gingiva danner en krave omkring tanden ved tandhalsen. Tandkødskraven kaldes også den marginale gingiva.

  • Den marginale gingiva er beklædt med flerlaget pladeepitel

    Kraven er beklædt med flerlaget pladeepitel, der her er tegnet rosa både på den flade, der vender ind mod tanden og på den ydre. Læg mærke til den forskel i tykkelsen, der er mellem epitelet på den flade af kraven, der vender mod tanden og på kravens udside.

  • Flerlaget pladeepitel

    Områderne inden for de to små firkanter på tegningen til venstre er forstørret i den store firkant til højre. Det er blot for at understrege, at det drejer sig om flerlaget pladeepitel med flade celler på overfladen.

  • Tandkødslomme

    Mellem tandoverfladen og den krave, den frie gingiva danner, findes en potentiel spalte. Spalten går hele vejen rundt om tanden og hedder den fysiologiske tandkødslomme. Det skraverede område inden for firkanten på den store tegning er forstørret opad til venstre, og pilen peger ned i tandkødslommen mellem gingivakrave og tand.