• TANDHISTOLOGI 1, lektion 3

    Manuskript nr. 229 / dias 69
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Emalje

    Emalje beklæder tandkronen og beskytter den underliggende dentin. Det er organismens hårdeste væv og det stærkest mineraliserede. Emalje indeholder kun få procent organisk substans.

  • Emalje

    Emaljens farve er blålighvid. Denne farvenuance har man uden større held søgt at ramme på denne tegning.

  • Emaljekrystaller

    Mineralsaltene i emaljen findes som fine krystaller. De kaldes undertiden krystallitter. Tegningen viser krystaller ved stor forstørrelse.

  • Emaljekrystaller

    Krystallerne er samlet i større enheder, der hedder emaljeprismer. På den store tegning ses tre ameloblaster opadtil. De er ved at danne tre stavformede emaljeprismer. I emaljeprismerne ligger krystallerne i bestemte mønstre. Den lille firkant i det ene prisme er forstørret nedadtil. De tynde nåleformede streger på den store tegning svarer hver til en krystal som vist i forstørrelsen.

  • Emaljeprismer

    Prismerne er tynde stave, der kun er få my (µ) i diameter. De strækker sig fra grænsen mellem emalje og dentin og ud til overfladen. De fine mørke linier på tegningen angiver prismeretningen. Prismerne står praktisk taget vinkelret på både den indre og den ydre overflade. De fine linier angiver kun prismernes retning. Derimod siger de intet om tætheden. Som det fremgik af forrige tegning, ligger prismerne meget tæt ligesom ameloblasterne.

  • Retzius’ linier

    På snit gennem tandemalje ses Retzius’ linier. De er vist som tynde sorte striber og løber nærmest parallelt med overfladen. Linierne skyldes, at mineraliseringen sker med skiftende intensitet.

  • Retzius’ linier

    Retzius’ linier kan bedst sammenlignes med årringe i træ. Øverste tegning viser et tværsnit af en tand; pulpa er rød, dentinen er gul og emaljen blålig. De tynde sorte linier i emaljen er Retzius’ linier; de svarer til årringene, der ses i træet på nederste tegning.

  • Der er hverken nerver eller kar i emalje

    Firkanten til højre udfor tandkronen skal illustrere, at kar mangler i emalje. Firkanten til venstre skal illustrere, at nerver mangler i emalje. Altså der er hverken kar eller nerver i emalje.

  • Dentin består af kollagene fibriller

    Dentin er støttevæv og består som alt støttevæv af kollagene fibriller, her vist med rød farve, amorf grundsubstans, der er vist med lysegul farve samt mineralsalte illustreret ved de mørkegule kugler, der ligger spredt. Et typisk støttevæv, der er mineraliseret.

  • Dentin

    Dentin omgiver pulpa og dækkes i kronen af emalje og i roden af cement. Farven er gullig omend knap så lysegul som på tegningen. Dentin er identisk med tandben og fungerer som fandens skelet.

  • Forskellen mellem hårdheden af dentin og knogle

    Her illustreres forskellen mellem hårdhed af dentin og knogle. På øverste tegning fremgår det, at vægten ikke formår at frembringe fordybning i dentinen. Det er der imod tilfældet med samme vægt for knoglens vedkommende. Altså dentin er lidt hårdere end knogle på grund af større indhold af mineralsalte.

  • Dentinkanaler

    Dentinen er overordentlig porøs på grund af de talrige dentinkanaler. Porøsiteten er et af de mest karakteristiske træk ved dentin. Når sund dentin blottes, åbnes for tusindvis af kanaler, der fører til pulpa.

  • Dentinkanaler

    Tegningen til venstre viser, at dentinkanalerne strækker sig fra den indre til den ydre overflade af dentinen. Det vil sige, at kanalerne strækker sig fra pulpa og ud til henholdsvis emalje og cement. Hver kanal er kun få my i diameter og indeholder en odontoblstudløber. Kanalerne forgrener sig på en måde, der minder om grantræer. Tegningen til højre er en forstørrelse af området indenfor den lille firkant. Odontoblastudløberne ligger i dentinkanalerne, der afsender sidegrene.

  • Dentin

    De kollagene fibriller, der findes i stort tal i dentinen, løber stort set parallelt med overfladen, men de er ikke ordnet så regelmæssigt som fibrillerne i knoglevæv. Det illustreres i øverste firkant, hvor krydset over det Haver’ske system angiver, at Haver’ske kanaler og lameller mangler i dentinen. Dentin består nok af de samme elementer som knoglevæv, men deres organisation er ikke nær så udviklet. Firkanten til højre illustrerer, at kar mangler i dentin, og at firkanten til venstre illustrerer, at nerver også mangler. Ganske vist findes der nervetråde, som går et lille stykke ud i dentinen fra pulpa, men det må nærmest forklares som et kuriosum og forklarer ikke følsomheden. Altså: kar mangler fuldstændig og nerver næsten fuldstændig.

  • Dentin’s følsomhed

    Den store følsomhed, som dentin er i besiddelse af, og som bl.a. viser sig ved præparation af tænder som antydet til venstre, skyldes at irritamenter overføres igennem odontoblastudløbere til de nervetråde, der ligger i pulpa mellem odontoblasterne. Det er vist ved stor forstørrelse på tegningen til højre. Boret ses længst til højre i firkanten.

  • Dentin’s følsomhed

    Odontoblasternes cellelegemer er grønne med rød kerne, og odontoblastudløberne ligger i dentinkanalerne omgivet af den gule dentin. (P) længst til venstre illustrerer nervetråde, der fra pulpa går ud imellem odontoblasterne. Irritamenterne overføres gennem odontoblastudløbere- og -cellelegemer til de fine nervetråde mellem odontoblasterne.

  • Von Ebner’s linier

    Også dentinen har linier, der ses på snit gennem tanden. Det er von Ebner’s linier, der stort set løber parallelt med overfladen; det er de tynde striber i den gule substans. De vil på et tværsnit gennem tanden præsentere sig på samme måde som Retzius’ linier i emalje, nemlig som årringe i træ.

  • Aflejring af sekundær dentin ved karies

    Der dannes dentin hele livet. Det sker, idet der aflejres sekundær dentin på væggene i pulpakammer og rodkanal. Særlig kraftig aflejring kan skyldes karies, som det fremgår af tegningen her. Pilen peger på kariesangrebet.

  • Kraftig sekundær dentindannelse ved slid

    Kraftig dannelse af sekundær dentin kan også skyldes slid som vist på dette billede, hvor emaljen er slidt væk på incisalkanten ved pilen. Dannelse af sekundær dentin er en beskyttelse af pulpa.

  • Dentin omgiver og beskytter pulpa

    For en sikkerheds skyld bør det understreges, at al dentin omgiver og beskytter pulpa mod påvirkninger udefra.

  • Cement

    Cement beklæder rodens dentin. Den er farvet brun på denne tegning, og dens ydre og indre flade er markeret med tykke sorte linier. Cementen er tyndest ved tandhalsen.

  • Rodhinden

    Vi ser et udsnit af spalten med rodhinde. Fibrillerne i rodhinden er røde. Cementen er markeret (C) og knoglen (K). Cementens opgave er at fæstne rodhindens fibriller og derved binde tanden til alveolevæggen.

  • Cement

    Cementen ligner knogle både med hensyn til farve, idet den er gullig, og med hensyn til hårdhed. Tegningen viser, at de to væv er lige hårde; det skyldes, at de indeholder samme mængde uorganisk substans.

  • Cement mangler Haver’ske systemer og kar

    Cementen er bygget som knoglevæv. Der er dog den vigtige undtagelse, at cement mangler Haver’ske systemer, som vist i firkanten til venstre, endvidere er der den forskel, at cementen mangler kar som vist i firkanten til højre. Bortset herfra består cementen af kollagene fibriller, mineraliseret amorf grundsubstans og celler nøjagtig ligesom knogle. Cellerne hedder cementocyter og ligner til forveksling osteocyter.

  • Cement dannes hele livet

    Her ses tre tænder fra tre forskellige alderstrin. Den yngste er til venstre. Den er rodåben, idet foramen apicale endnu ikke er dennes. Tegningerne skal illustrere, at cementen dannes hele livet, og at cementlaget navnlig bliver tykt ved rodspidsen. Det ses især på tegningen til højre, hvor cementlaget er meget tykt samtidig med, at kronen er slidt.

  • Cement dannes hele livet uden rekonstruktion

    Cement dannes hele livet. Det illustreres ved tegningen til venstre, hvor muren bliver højere ved, at der stadig lægges nye sten på. Tegningen til højre viser, at der under knoglevækst stadig sker rekonstruktion. Det betyder, at der foregår nedbrydning af knoglevæv, der har bestået en tid, og derefter igen opbygning. Den væsentligste forskel mellem cement og knoglevæv er, at cement dannes hele livet uden rekonstruktion, mens knoglevæv dannes hele livet med rekonstruktion.