Tegningen til venstre viser, at dentinkanalerne strækker sig fra den indre til den ydre overflade af dentinen. Det vil sige, at kanalerne strækker sig fra pulpa og ud til henholdsvis emalje og cement. Hver kanal er kun få my i diameter og indeholder en odontoblstudløber. Kanalerne forgrener sig på en måde, der minder om grantræer. Tegningen til højre er en forstørrelse af området indenfor den lille firkant. Odontoblastudløberne ligger i dentinkanalerne, der afsender sidegrene.

Cement dannes hele livet. Det illustreres ved tegningen til venstre, hvor muren bliver højere ved, at der stadig lægges nye sten på. Tegningen til højre viser, at der under knoglevækst stadig sker rekonstruktion. Det betyder, at der foregår nedbrydning af knoglevæv, der har bestået en tid, og derefter igen opbygning. Den væsentligste forskel mellem cement og knoglevæv er, at cement dannes hele livet uden rekonstruktion, mens knoglevæv dannes hele livet med rekonstruktion.

Her ses tre tænder fra tre forskellige alderstrin. Den yngste er til venstre. Den er rodåben, idet foramen apicale endnu ikke er dennes. Tegningerne skal illustrere, at cementen dannes hele livet, og at cementlaget navnlig bliver tykt ved rodspidsen. Det ses især på tegningen til højre, hvor cementlaget er meget tykt samtidig med, at kronen er slidt.

Cementen er bygget som knoglevæv. Der er dog den vigtige undtagelse, at cement mangler Haver’ske systemer, som vist i firkanten til venstre, endvidere er der den forskel, at cementen mangler kar som vist i firkanten til højre. Bortset herfra består cementen af kollagene fibriller, mineraliseret amorf grundsubstans og celler nøjagtig ligesom knogle. Cellerne hedder cementocyter og ligner til forveksling osteocyter.

Cementen ligner knogle både med hensyn til farve, idet den er gullig, og med hensyn til hårdhed. Tegningen viser, at de to væv er lige hårde; det skyldes, at de indeholder samme mængde uorganisk substans.

Vi ser et udsnit af spalten med rodhinde. Fibrillerne i rodhinden er røde. Cementen er markeret (C) og knoglen (K). Cementens opgave er at fæstne rodhindens fibriller og derved binde tanden til alveolevæggen.

Cement beklæder rodens dentin. Den er farvet brun på denne tegning, og dens ydre og indre flade er markeret med tykke sorte linier. Cementen er tyndest ved tandhalsen.

For en sikkerheds skyld bør det understreges, at al dentin omgiver og beskytter pulpa mod påvirkninger udefra.

Kraftig dannelse af sekundær dentin kan også skyldes slid som vist på dette billede, hvor emaljen er slidt væk på incisalkanten ved pilen. Dannelse af sekundær dentin er en beskyttelse af pulpa.

Der dannes dentin hele livet. Det sker, idet der aflejres sekundær dentin på væggene i pulpakammer og rodkanal. Særlig kraftig aflejring kan skyldes karies, som det fremgår af tegningen her. Pilen peger på kariesangrebet.