Den store følsomhed, som dentin er i besiddelse af, og som bl.a. viser sig ved præparation af tænder som antydet til venstre, skyldes at irritamenter overføres igennem odontoblastudløbere til de nervetråde, der ligger i pulpa mellem odontoblasterne. Det er vist ved stor forstørrelse på tegningen til højre. Boret ses længst til højre i firkanten.

Odontoblasternes cellelegemer er grønne med rød kerne, og odontoblastudløberne ligger i dentinkanalerne omgivet af den gule dentin. (P) længst til venstre illustrerer nervetråde, der fra pulpa går ud imellem odontoblasterne. Irritamenterne overføres gennem odontoblastudløbere- og -cellelegemer til de fine nervetråde mellem odontoblasterne.

Også dentinen har linier, der ses på snit gennem tanden. Det er von Ebner’s linier, der stort set løber parallelt med overfladen; det er de tynde striber i den gule substans. De vil på et tværsnit gennem tanden præsentere sig på samme måde som Retzius’ linier i emalje, nemlig som årringe i træ.

Der dannes dentin hele livet. Det sker, idet der aflejres sekundær dentin på væggene i pulpakammer og rodkanal. Særlig kraftig aflejring kan skyldes karies, som det fremgår af tegningen her. Pilen peger på kariesangrebet.

Kraftig dannelse af sekundær dentin kan også skyldes slid som vist på dette billede, hvor emaljen er slidt væk på incisalkanten ved pilen. Dannelse af sekundær dentin er en beskyttelse af pulpa.

For en sikkerheds skyld bør det understreges, at al dentin omgiver og beskytter pulpa mod påvirkninger udefra.

Cement beklæder rodens dentin. Den er farvet brun på denne tegning, og dens ydre og indre flade er markeret med tykke sorte linier. Cementen er tyndest ved tandhalsen.

Vi ser et udsnit af spalten med rodhinde. Fibrillerne i rodhinden er røde. Cementen er markeret (C) og knoglen (K). Cementens opgave er at fæstne rodhindens fibriller og derved binde tanden til alveolevæggen.

Cementen ligner knogle både med hensyn til farve, idet den er gullig, og med hensyn til hårdhed. Tegningen viser, at de to væv er lige hårde; det skyldes, at de indeholder samme mængde uorganisk substans.

Cementen er bygget som knoglevæv. Der er dog den vigtige undtagelse, at cement mangler Haver’ske systemer, som vist i firkanten til venstre, endvidere er der den forskel, at cementen mangler kar som vist i firkanten til højre. Bortset herfra består cementen af kollagene fibriller, mineraliseret amorf grundsubstans og celler nøjagtig ligesom knogle. Cellerne hedder cementocyter og ligner til forveksling osteocyter.