• HULLER I KRANIUM Lektion 2

    Manuskript nr. 130 / dias 1
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Lamina cribrosa

    I denne lektion gennemgås hullerne i cavitas cranii og vi begynder helt fortil med hullerne i lamina cribrosa ved (1). Hullerne fører fra cavitas cranii til næsehulen.

  • Foramen opticum

    Foramen opticum ses udfor pilehovederne (et i hver side). I det ene foramen opticum ses en tyk blå sonde. Den ser vi igen på næste billede.

  • Foramen opticum danner forbindelse mellem cavitas cranii og orbita

    Helt bagtil i orbita skimtes foramen opticum med den blå sonde. Foramen opticum danner forbindelse mellem cavitas cranii og orbita.

  • Fissura orbitalis superior

    Pilehovederne peger på fissura orbitalis superior som den tager sig ud i cavitas cranii.
    I venstre side er kanten af åbningen farvet orangerød.

  • Fissura orbitalis superior

    Fissura orbitalis superior åbner sig bagtil i orbita og danner således forbindelse mellem cavitas cranii og orbita. Kanten er orangerød.

  • Foramen rotundum

    Pilehovederne (et i hver side) peger på næste hul i rækken. Det er foramen rotundum.
    I venstre side er anbragt en farvet tråd i foramen rotundum.

  • Fissura orbitalis inferior

    Her ser vi det videre forløb af den farvede grønne tråd. Foramen rotundum åbner sig i fossa pterygopalatina og danner derfor forbindelse mellem cavitas cranii og fossa pterygopalatina.
    Fra fossa pterygopalatina fortsætter tråden gennem sprækken med den brunlige kant, det er fissura orbitalis inferior, og ind over bunden af orbita.

  • Foramen ovale

    Denne gang er det foramen ovale, der er vist med pilehoveder.
    I højre side er der placeret en hvid sonde i foramen ovale.

  • Foramen ovale

    Foramen ovale ses på basis cranii externa og er igen vist med pilehoveder.
    I højre side af billedet kan man se, at foramen ovale åbner sig i det grønne område, der markerer loftet af spatium lateropharyngeum.

  • Foramen lacerum

    Foramen lacerum er næste hul i basis cranii. Det ligger medialt for foramen ovale og er vist med en pil i venstre side. Pilehovederne peger på foramen caroticum internum, der ligger lateralt og lidt bagved foramen lacerum.
    I højre side af præparatet dækker den tykke røde sonde foramen lacerum, der er et ret stort hul med uregelmæssige kanter.

  • Foramen lacerum

    Det er lidt vanskeligt at identificere foramen lacerum på dette billede af basis cranii externa fordi foramen lacerum ligger indenfor området med den mørke lilla farve som markerer loftet af svælget på basis cranii externa. Det skulle dog være muligt ved hjælp af pilene at stedfæste foramen lacerum.

  • Foramen caroticum internum

    Pilehovederne markerer foramen caroticum internum. Det ligger bag foramen lacerum på spidsen af pars petrosa.
    I højre side sidder en tyk rød sonde i foramen caroticum internum. Foramen er rettet fremad mod foramen lacerum og er udgang for canalis caroticus, der går gennem pars petrosa og indeholder hjernens vigtigste arterie.

  • Foramen caroticum externum

    Indgangen til canalis caroticus ses på basis cranii externa. Indgangen kaldes foramen caroticum externum og ses ved pilene. Den ligger midt på pars petrosa.
    I højre side af billedet kan man se, at foramen caroticum externum åbner sig i det grønne område, der markerer loftet af spatium lateropharyngeum.

  • Porus acusticus internus

    Pilene peger på porus acusticus internus, den indre øregangsåbning. Den ligger i fossa cranii posterior på bagfladen af pars petrosa.

  • Porus acusticus internus

    Her er vi gået tæt på porus acusticus internus i venstre side. På næste billede er knoglemodellen drejet, så vi kan se pars petrosa oppe fra.

  • Meatus acusticus internus

    Her ser vi pars petrosa oppe fra. Indenfor prikkerne er der fjernet knoglevæv, så vi kan følge kobbertråden og den blå og grønne tråd i den indre øregang, meatus acusticus internus. Meatus acusticus internus ender udfor pilen ved en knogleplade med en række små huller, som det ikke er muligt at se. Læg mærke til, at kobbertråden fortsætter, slår et knæk og løber videre gennem en kanal i pars petrosa. Kanalen åbner sig på basis cranii externa. Den indeholder 7. hjernenerve.

  • Foramen stylomastoideum

    Pilehovedet nedadtil i hver side peger på foramen stylomastoideum. Foramen stylomastoideum er åbningen af den kanal gennem pars petrosa som vi nævnte på forrige billede.
    Ved pilehovedet til venstre er foramen stylomastoideum markeret med en grå sonde.

  • Foramen jugulare

    Det næste hul i rækken i basis cranii interna er foramen jugulare, der ligger mellem foramen magnum og pars petrosa. Pilehovederne peger på foramen jugulare og omkredsen er farvet mørk i højre side. Med lidt god vilje kan hullets omkreds minde om et 8-tal.

  • Foramen jugulare

    Her ser vi foramen jugulare på basis cranii externa udfor pilehovederne. Man kan også sige at foramen jugulare ligger mellem pars petrosa og os occipitale.

  • Canalis hypoglossi

    På kanten af foramen magnum finder vi indgangen til canalis hypoglossi.
    Et pilehoved peger på indgangen i hver side, og i højre side er der placeret en sort sonde i canalis hypoglossi. Kanalen er rettet fremad og lateralt og forbinder fossa cranii posterior med spatium lateropharynqeum.
    Det fremgår af næste billede.

  • Canalis hypoglossi

    En pil peger på udmundingen af canalis hypoglossi i hver side. I højre side af billedet kan man se, at kanalens åbning ligger i det grønne område, der markerer loftet i spatium lateropharyngeum. Læg endvidere mærke til, at udgangen af canalis hypoglossi ligger lige lateralt for de to ovale fremspring, der indgår i øvre nakkeled.

  • Foramen magnum

    Foramen magnum er et ovalt hul med den længste akse forfra og bagtil. Det forbinder kraniehulen med kanalen i hvirvelsøjlen, canalis vertebralis.

  • Foramen magnum

    Her ser vi foramen magnum på basis cranii externa.

  • Basis cranii externa

    Basis cranii externa definerer man som den flade af kraniet, der kan ses nedefra med eller uden mandibula.
    Læg mærke til, at basis cranii externa kun svarer til den indre kraniebund bagtil, idet den forreste del er dækket af ansigtsskelettet.

  • Sulcus tubae auditivae

    Vi har allerede set de allerfleste af hullerne på basis cranii externa, fordi de svarer til åbninger i basis cranii interna. Der er dog et par undtagelser.
    Den røde linie her i højre side af billedet viser en bred fure sulcus tubae auditivae, der ligger lateralt for pars petrosa. Sulcus tubae auditivae fører bagtil lateralt ind i en kanal, der er vist med brun sonde i billedets venstre side. Kanalen hedder canalis musculotubarius og ender i trommehulen.
    Kanalen indgår i øvrigt i det Eustachiske rør, der forbinder trommehule med svælg.

  • Porus acusticus externus

    Helt lateralt på basis cranii externa peger pilen på den ydre øregangsåbning, porus acusticus externus. Åbningen ligger lige foran processus mastoideus og fører ind i den ydre øregang, meatus acusticus externus.
    Læg mærke til, at der er lys et stykke inde. Lyset gør det muligt at kigge ind i selve trommehulen.