• HULHEDER I KRANIET Lektion 1

    Manuskript nr. 32 / dias 50
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • HUSK!

    Brug altid et kranium i forbindelse med dette og lignende programmer.

  • Orbita

    Kranieknoglerne danner en række hulheder. Her ligger organer, nerver og kar. Øjenhule, cavitas orbita, ligger på overgangen mellem ansigts- og hjernekranium.
    Indgangen, aditus orbitalis, svagt lilla linie, er placeret lateralt for næsehulen.

  • Aditus orbitalis

    Se først på billedet til højre. Orbita er pyramideformet med basis ved indgangen, aditus orbitalis, det er den lilla linie på billedet til højre.
    Pyramidens spids ligger bag til i orbita. Formen af orbita fremgår tydeligt af det vandrette snit på billedet til venstre.

  • Orbita

    Orbita er forbundet med andre af kraniets hulheder gennem flere åbninger, hvoraf de største ligger bagtil.

  • Apertura piriformis

    Indgangen til næsehulen, cavitas nasi, ses her med en rød kant.
    Indgangen hedder apertura piriformis, den er pæreformet med den smalleste del opad.

  • Septum nasi

    I cavitas nasi er sidevæggene meget uregelmæssige på grund af næsemuslingerne, conchae nasales. De ses tydeligt med sorte prikker. Næseskillevæggen, septum nasi, ved pilehovedet ses også gennem apertura piriformis.

  • Næsehulen bagfra

    Her ses næsehulen bagfra. Bagtil ender cavitas nasi ved de bageste næseåbninger, choanae. De er vist med gul farve på kanten.
    Choanae er to ovale huller adskilt i midt linien af septum nasi med rød farve. Læg også mærke til næsemuslingerne, conchae nasales, sorte prikker.

  • Cavitas oris

    Mundhulen, cavitas oris, ses bedst når kraniet med mandibula betragtes nedefra.
    Loftet i cavitas oris dannes af ganen, vist med en rød stjerne.

  • For- og sidevægge i cavitas oris dannes af tandrækkerne

    For- og sidevægge i cavitas oris dannes af tandrækkerne og de udløbere på kæberne, der bærer tænderne.
    I overkæben, med sorte prikker, er det processus alveolaris. I underkæben, vist med pilehoveder, er det pars alveolaris.

  • Regio infratemporalis

    Når mandibula er anbragt på kraniet, indgår den bageste firkantede del, ramus mandibulae, stort blåt mærke, i afgrænsningen af en vigtig hulhed, regio infratemporalis.
    På dette og de to næste billeder er de knogleflader, der indgår i afgræneningen af regio-infratemporalis, farvet røde.

  • Regio infratemporalis

    Regio infratemporalis findes let, f. eks. ved som her at føre en sonde gennem indkærvningen øverst på ramus mandibulae.
    Spidsen af sonden ligger i regio infratemporalis.

  • Regio infratemporalis

    En anden vej til regio infratemporalis findes ved at føre sonden mellem forkanten af ramus mandibulae og overkæben, i retning bagud.
    Denne gang kan vi se sondens spids gennem indkærvningen øverst på ramus mandibulae. Spidsen ligger altså i regio infratemporalis.

  • Fossa pterygopalatina

    Fossa pterygopalatina er den næste hulhed, vi skal se på. På billedet til højre kan vi genkende ramus mandibulae set lateralt fra.
    Fjernes ramus, som på billedet til venstre, kan overkæbens bagflade følges medialt til den langstrakte, trekantede åbning mellem overkæben og den vingeformede udløber, der er farvet grøn. Åbningen fører fra regio infratemporalis og ind i fossa pterygopalatina, der er farvet blå.
    (fortsættes)

  • Fossa pterygopalatina

    Fossa pterygopalatina står i forbindelse med flere større hulheder. Lyset opadtil kommer fra øjenhulen og ca. midt i det mørkeblå er der et stort lyst hul. Det fører fra fossa pterygopalatina ind i næsehulen. Der er flere forbindelser end de to nævnte, men dem kan vi ikke se på billedet.

  • Fossa temporalis

    Viser fossa temporalis eller regio temporalis med gul farve.
    Fossa temporalis er en stor, flad fordybning på kraniets sideflade over kindbensbuen.

  • Linea temporalis

    Den øverste grænse for fossa eller regio temporalis er linea temporalis der her er vist med en blå linie.
    Regionen indeholder bl.a. m. temporalis, tindingemusklen.

  • Nedadtil står regio temporalis i forbindelse med regio infratemporalis

    Nedadtil står regio temporalis i forbindelse med regio infratemporalis gennem den store åbning mellem kindbensbuen og kraniets sideflade. Denne åbning benyttes af m. temporalis der hæfter sig på underkæben.
    Fjederen, der holder mandibula fast, benytter samme åbning.

  • Sinus maxillaris

    I overkæben, maxilla, ligger en vigtig hulhed, kæbehulen, sinus maxillaris.
    Vi kan kun se ind i den fordi der er lavet en meget stor åbning på forfladen af maxilla. Læg mærke til at sinus maxillaris ligger under øjenhulen, orbita, og lateralt for næsehulen, cavitas nasi. Den tykke grønne sonde viser, at der er åben forbindelse mellem kæbehule og næsehule.

  • Sinus maxillaris

    Sinus maxillaris ligger endvidere foran regio infratemporalis.
    På billedet til venstre er der sat lys på bagvæggen af sinus. Det er bagvæggen, der vender mod regio infratemporalis, og den er tynd.
    På billedet til højre får man et indtryk af, hvorfor sinus maxillaris er så vigtig i tandlægepraksis. Læg mærke til den nære relation mellem overkæbekindtandens rødder og sinus udfor pilehovederne.

  • Cellulae ethmoidales

    Medialvæggen i øjenhulen er ganske tynd. Indenfor det grønne område ligger en række små knoglekamre, sibensceller eller cellulae ethmoidales.
    Navnet hentyder til, at hulhederne ligger i sibenet, os ethmoidale.

  • Cellulae ethmoidales

    Her er der lavet et frontalsnit gennem øjenhuler og cellulae ethmoidales. Cellulae er markeret med en blå cirkel i hver side. Ingen kan være i tvivl om, at cellulae kun er adskilt fra øjenhulen af en ganske tynd knoglevæg.