• Animation

    Her ses en animation, der viser hjertets samlede udvikling fra hjerterøret og til udvikling af det færdige organ .

  • Referencer

    E. Christoffersen & H. Løvschall: Grundbog i Anatomi, Basismodul. Bind 1 & bind 2 http://www.cpdx.com/healthint/primtube.htm http://cellsalive.com/myocyte.htm

  • Udviklingsstadier

    På figurerne ses enkeltstadier i hjertets udvikling (organogenese). Allerede 15 dage efter befrugtning ses prækardiale celler. På dette trin er er det embryonale hjerte et rør der er delt i begge ender. De første pulsationer i det primitive cirkulatoriske system starter ca. 22 dage efter befrugtning.(fortsættes)

  • Udviklingsstadier

    I det primitive hjerte er rørets ender fixerede og under hjertets længdevækst er det derfor tvunget til at bøje og vi ser det bliver drejet rundt som et S indeni perikardialsækken. Hjerterørets længde fordobles fra dag 22 til dag 24. I dag ved vi at forskellige væksthastigheder er baggrund for lokale udvidelser langs røret,- og dermed grundlag for hjertets organogenese.

  • Bøjning

    Her ses bøjningen i forenklet form. Vi ser stadigvæk hjerterøret forfra. Første billede viser det lige rør, andet billede viser bøjningen af den venøse ende i forhold til den arterielle og tredje billede viser denne bøjning fortsat. Skal man udtrykke det kort, kan man sige, hjerterøret er blevet S-formet. Det, der nu sker er, at højre del af S’et, det vil altså sige forkammer og veneafsnit, det vil igen sige, det der ligger til højre for 3-tallet på tegningen, nu føres ind bag venstre del af S’et. Før vi går til næste billede rekapitulerer vi lige at højre del af S’et, d.v.s. forkammer og veneafsnit, altså det der ligger til højre for 3-tallet på tegningen, skal du nu forestille dig bliver ført ind bag venstre del af S’et.

  • Bøjning og drejning

    Her ser vi hjerterøret på tegning 4 efter at forkammerafsnittet er vredet ind bag hjertekammerafsnittet. 5 er blot en videreførelse af 4, og 6 er den midterste tegning, altså 5, set fra venstre side. Som det frem går, er hjerterøret stadig S-formet, men S’et ligger bare i et andet plan end det oprindelige.

  • Hjerteanlæg

    Dette billede viser præcis det samme som forrige billede, men bare mindre skematisk. Til venstre hjerteanlægget set forfra efter at vridningen af S’et har fundet sted, og til højre ser vi hjerteanlægget fra venstre side, det er altså tegningen til venstre, der ses fra siden. Som det fremgår, ligger det fælles forkammer (A) nu over og bag det fælles hjertekammerafsnit (V), dvs et lodret snit har mulighed for at ramme både det fælles forkammer og det fælles hjertekammer. Det er en vigtig detalje, som vi får brug for på senere billeder, altså at det fælles forkammer (A) ligger over og lidt bag det fælles hjertekammerafsnit (V), og at et passende vertikalt snit vil kunne vise os begge kamre.

  • Opdeling af hjertekamre

    Det viser det samme som billede 6, men nu er der sket en vækst af de enkelte afsnit, og på overfladen anes en opdeling af hjertekammerafsnittet og af forkammerafsnittet. Det er den opdeling, der på et senere tidspunkt vil føre til to forkamre og to hjertekamre, men på dette stadium er den blot antydet.

  • Vertikalt snit

    Billedet viser et vertikalt snit gennem et hjerteanlæg, hvor vi netop har ramt forkammerafsnittet, der er tegnet blåt, og hjertekammeraf-snittet, der er tegnet med rødt. Imellem dem er der en åbning. Den er på dette stadium delt i to, nemlig ostium atrioventriculare dextrum, der ligger til venstre på tegningen, men jo til højre i virkeligheden. Den ligger til venstre for (U) på dette billede. Den anden åbning er ostium atrioventriculare sinistrum, som på billedet ligger til højre for U’et, men som jo altså i virkeligheden er åbningen mellem det vordende venstre forkammer og venstre hjertekammer. (fortsættes)

  • Vertikalt snit

    Det fælles hjertekammer er nu delt af en skillevæg (i) og det fælles forkammer er ligeledes ved at blive delt af en skillevæg, der er vist med gult og grøn farve, dvs. at hjertet fra at bestå af to kamre, nemlig et fælles forkammer og et fælles hjertekammer nu kommer til at bestå af fire. Endnu er de ufuldstændigt adskilt, som det fremgår af tegningen.

  • Vertikalt snit

    Her ses skillevæggene på et senere tidspunkt. Hjertekammerafsnittet er nu fuldstændigt delt i et højre og venstre hjertekammer, det er altså en helt normal og afsluttet udvikling, men forkammer-skillevæggen er endnu ikke fuldstændig og bliver ikke fuldstændig i fosterlivet. På tegningen her har den udviklet sig yderligere. Den består af to plader, den ene er vist med gul og den anden med grøn farve. Den grønne plade, der ligger til højre i virkeligheden, og altså til venstre på tegningen, da vi ser forfra, indeholder en stor åbning (mærket O) åbningen hedder foramen ovale. (fortsættes)

  • Vertikalt snit

    Det vil altså sige, at der er en meget bred forbindelse mellem højre og venstre forkammer. Denne åbning kan lukkes af den gule plade, den kan bøjes fra side til side og kan derved fungere som klap. Det, der regulerer klappens stilling, er blodtrykket i de to forkamre. I det øjeblik, trykket er størst i højre forkammer og altså til venstre på billedet, så presses den gule plade i venstre forkammer og blodet strømmer frit fra højre til venstre forkammer. Hvis trykket stiger i venstre forkammer, lukker pladen til og der går ingen blod fra venstre til højre.

  • Atrieskillevæg

    Billedet viser atrieskillevæggen fra højre side. Vi forestiller os, at vi står i højre forkammer. Foramen ovale er hullet i den grønne plade. Vi kan ikke se igennem det, fordi det er dækket af den gule plade (SP), der på dette tidspunkt lukker hen over foramen ovale og dermed lukker for blodstrøm i begge retninger.

  • Foramen ovale

    viser to snit af atrieskillevæggen, og snittene er lagt, så man har ramt foramen ovale. Til venstre vises lukning af atrieskillevæggen, og til højre vises atrieskillevæggen, når der er åbnet igennem foramen ovale. Dette er en vigtig detalje til forståelse af fostrets kredsløb og til forståelse af, hvad der sker i hjertet umiddelbart efter fødslen, når lungerne begynder at fungere. Gennem foramen ovale løber blodet i fosterlivet fra højre til venstre forkammer, som vist med pilen til højre, og det sker som allerede nævnt, ved at klappen (SP) af blodtrykket presses til side. (fortsættes)

  • Foramen ovale

    Ved fødslen træder lungerne i funktion. Det betyder, at de får meget blod og skal aflevere en tilsvarende mængde. Blodet fra lungerne går til hjertet gennem lungevener, der tømmer sig i venstre forkammer. Når lungerne tømmer en rigelig blodmængde i venstre forkammer, stiger trykket i forkammeret. Derved presses den gule klap ind over foramen ovale, og så har vi situationen, som er vist til venstre. (fortsættes)

  • Myocyter i takt

    Så længe hjertecellerne ikke rører hinanden er deres slag uafhængige, nogle er hurtige og andre er langsommere. Men efter 2-3 dage danner hjertecellerne – myocytterne – sammenhængende lag af celler, hvor cellerne slår i takt. • Mellem naboceller der rører hinanden vil porer i cellemembranen – gap junctions – forbinde cellernes cytoplasma. Disse gap junctions sikrer at signaler (elektrokemiske impulser) fordeles og at cellerne arbejder som et sammenhængende væv. • Hvis hjertecellerne hos en voksen person ikke slår i takt kan der opstå hjertearytmier. Elektroniske pacemakere bliver undertiden anvendt hos patienter hvis hjerteceller ikke slår i takt.

  • Foramen ovale

    Da lungerne som bekendt efter fødslen kommer til at fungere permanent og derfor modtager store blodmængder og skal aflevere tilsvarende store mængder, så vil det sige, at trykket i venstre forkammer vedblivende er stort, og det vil igen sige, at den gule klap konstant ligger over foramen ovale, og efterhånden vokser den fast til kanten af foramen ovale, og så er udviklingen helt afsluttet med en fuldstændig skillevæg mellem højre og venstre forkammer.

  • Referencer

    E. Christoffersen & H. Løvschall: Grundbog i Anatomi, Basismodul. Bind 1 & bind 2•http://www.cpdx.com/healthint/primtube.htm •http://cellsalive.com/myocyte.htm

  • Tværsnit

    Billedet viser, at det ikke alene er det fælles forkammer og det fælles hjertekammer, der deles i to dele, men det gælder også arteriestammen, der går til hjerterøret. Vi ser her to tværsnit gennem hjerterørets arterielle ende. Opdelingen af dette arterierør sker ved, at to kamme (mærket in) vokser mod hinanden og derved opstår aorta (AT) og truncus pulmonalis (P). Aorta kommer til at stå i forbindelse med venstre hjertekammer og truncus pulmonalis med højre hjertekammer, så betyder det, at opdelingen af hjerterørets arterielle ende simpelthen svarer til opdelingen af det fælles hjertekammerafsnit. (fortsættes)

  • HJERTETS UDVIKLING

    Manuskript nr. 165 / dias 031, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Tværsnit

    Skal man meget kort rekapitulere hjertets udvikling, kan man sige, at der er det oprindelige lige rør med en arterie i den ene ende og vener i den anden. Først dannes udvidelser, røret bøjes som et S og vrides. Det fælles forkammerafsnit kommer til at ligge over det fælles hjertekammerafsnit. Dernæst opdeles de fælles rum, så vi får fire kamre, to forkamre, der hele fosterlivet igennem står i forbindelse med hinanden gennem foramen ovale, og et højre og et venstre hjertekammer. En tilsvarende opdeling finder sted af den arteriestamme, der går til det primitive hjerterør. Derved dannes truncus pulmonalis og aorta.

  • Hjerterøret

    Figuren til venstre viser, at det primitive hjerteanlæg er et rør. Dette rør står opadtil i forbindelse med en arterie og nedadtil med nogle vener. Figuren til højre viser, at hjerterøret på et lidt senere trin får flere udvidelser. De to vigtigste er det fælles hjertekammer (V) og det fælles forkammer (A), der ligger tæt ved siden af hinanden og har forbindelse med hinanden. (T) markerer arterieafsnittet og (S) veneafsnittet.

  • Bøjning

    Figuren viser stadigvæk hjerte-anlæggene forfra. Nu bøjes hjerte-anlægget i billedets plan således, at forkammerafsnittet (A) ligger ved siden af hjertekammeratsnittet (V). På figuren til højre nærmer veneafsnittet (S) sig arterien til hjerterøret markeret (T) og (B).

  • Svar

    Svar: Det er chordae tendineae, der fastholdes af muskelfremspringene, mm. papillares. De er ikke så lette at se på tegningen, hvor der er antydet andre fremspring, som er uden interesse for klapperne. Det er muskel-bjælker, hvoraf nogle er markeret R. •Tegningen giver et meget godt indtryk af, at der i basis af venstre hjertekammer er to åbninger. Den ene er klippet op på billedet her. Det er aortaåbningen, og den anden kan identificeres på de to flige A og C. Det er forbindelsen mellem forkammer og hjertekammer, ostium atrioventriculare sinistrum.

  • Spørgsmål

    Her er et tværsnit gennem hjertet. •Spm: Er det hjertekamre eller forkamre, der er ramt?

  • Svar

    Svar: Det er hjertekamrene, der er skåret igennem. Det fremgår af deres form. Venstre hjertekammer med den tykke væg er kegleformet og altså næsten cirkulær på snit, mens højre med den tyndere væg nærmest er halvmåneformet på snit. Det halvmåneformede udseende fremkommer ved, at den ene væg i den tresidede pyramide er konveks. Det er væggen ind mod venstre hjertekammer. Dette tværsnit gennem hjertekamrene ligger omtrent midt mellem hjertekamrenes spids og basis.

  • Lag i hjertet

    Tegningen viser i øvrigt hjertets lag. Inderst ved K er der et lag endotel, der kaldes endokardium. Næste lag F er muskellaget, myocardium, der er langt det tykkeste. Det består af den specielle hjertemuskulatur. Det yderste lag E er det indre blad i hjerteposen. Det er det blad, der beklæder organets overflade og derfor kaldes det viscerale blad

  • Spørgsmål

    Spm: Når snittet lægges igennem begge hjertekamrenes basis, hvad ses så?

  • Svar

    Svar: Fire åbninger som her, to i venstre og to i højre hjerte kammer. To åbninger ville være forsynet med lommeklapper og to med fligede klapper. Åbningerne i venstre hjerte kammer er den midterste cirkulære og den ovale med to flige (a og p).

  • His’ bundt

    Ventriklernes muskulatur er skilt fra atriernes. Ikke desto mindre arbejder atrier og ventrikler i takt. Dette samarbejde etableres ved hjælp af et særligt ledningssystem, der kaldes His’ bundt. Det er vist med rødt på tegningen, hvor det er markeret N. Det består af primitive hjertemuskeltråde, og er den eneste forbindelse mellem forkamre og hjertekamre. Det His’ske bundt udgår fra en muskelknude, der ligger nær skillevæggen i højre forkammer. Knuden er markeret A og kaldes atrioventriculærknuden. Det His’ske bundt løber ned i skillevæggen mellem de to hjertekamre og fortsætter videre til muskulaturen omkring kamrene. I højre forkammer, lige ved indmundingen af v. cava superior, ligger endnu en knude. Det er sinusknuden, K, der fungerer som hjertets pacemaker, idet den udsender impulser, som bestemmer hjerterytmen. En alvorlig hjertelidelse opstår, hvis ledningsbundtet afbrydes. Det bevirker, at forkamre og hjertekamre arbejder ude af takt.

  • Kransarterierne

    På dette hjerte er truncus pulmonalis skåret af kort efter afgangen fra højre hjertekammer. Det er gjort for at vise kransarteriernes afgang fra aorta. A. coronaria dextra, markeret A, og a. coronaria sinistra, markeret E, afgår fra aorta umiddelbart over lommeklapperne i ostium aortae. De følger sulcus coronarius. A. coronaria dextra fortsætter under højre hjerteøre om på hjertets bagside. A. coronaria sinistra løber med sin hovedstamme ned på hjertets forside men har også en gren til bagsiden.

  • HJERTET  –  Lektion 2

    Manuskript nr. 283 / dias 084, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Kransvenen

    Det meste af veneblodet fra hjertevæggen samles i kransvenen, F. Den hedder sinus coronarius og ligger i kransfuren på bagsiden af hjertet. Den tømmer sig direkte i højre forkammer.

  • Hjertekamre

    Venstre hjertekammer, Z, er kegleformet med spidsen ved hjertespidsen. I basis af keglen er der to åbninger. Den ene er ostium atrioventriculare sinistrum, M, mod venstre forkammer, og den anden er ostium aortae mod aorta. Den sidste ligger skjult på tegningen af truncus pulmonalis, men den antydes ved hjælp af en opadrettet pil, der ses lige over bogstavet O. Ostium aortae er forsynet med lommeformede klapper lige som ostium pulmonale. •Højre hjertekammer er tresidet pyramideformet med to åbninger i basis. Venstre hjertekammer er kegleformet med to åbninger i basis. Åbningerne i basis af hjertekamrene er åbningen til forkammeret, der kan lukkes af fligede klapper og åbningen til en af de to store arterier, truncus pulmonalis eller aorta. Disse åbninger lukkes af lommeklapper.

  • Sympatiske og parasympatiske nerver

    Her ses øverste del af hjertet med de store kar. Aorta er let at kende på buen. Ved bogstavet C ligger afgangen af truncus pulmonalis og i nærheden af P ligger v. cava superior. Nerverne til hjertet er både sympatiske og parasympatiske. De afgår fra nerveplexer ved hjertets basis. Pilene fra bogstavet P peger på nerveplexerne. De parasympatiske tråde stammer fra n. vagus mærket X øverst på tegningen, og de sympatiske tråde er mærket Y. Pilene fra bogstavet C peger på nervetråde til coronarkarrene. De parasympatiske tråde virker hæmmende på hjerteaktion og kontraherer kransarterierne. De sympatiske tråde har modsat virkning. Det vil sige, de fremmer hjerteaktionen og udvider kransarterierne. Det er det eneste sted i organismen, sympatiske tråde virker karudvidende, ellers er det normale, at sympatiske tråde virker karkontraherende

  • Ostium aortae

    Her er ostium aortae skåret op og bredt ud, så man kan se væggen hele vejen rundt ostiet. På væggen findes tre lommeklapper, hvoraf en er markeret E. De er bygget fuldstændig som i ostium pulmonale. Klapperne kaldes valvulae semilunares, fordi deres omkreds er halvmåneformet, men navnet lommeklapper eller poseklapper illustrerer nok så godt deres form. De fyldes, når blodet fra aorta eller a. pulmonalis prøver at strømme tilbage mod hjertekammeret. Kanterne af de fyldte lommer lægger sig mod hinanden og standser blodstrømmen. Når hjertekammeret pumper blod ud, tømmes lommerne og presses ind mod væggen, så der bliver fri passage for blodet fra hjertekammeret og ud i arterien, dvs. på tegningen nedefra og op.

  • Myocyter

    Muskelcellerne er basis for hjertevævets evne til at kontrahere og pumpe blod rundt i kroppen, men også andre celletyper indgår i et komplekst samspil. De forskellige celletyper gør hjertet i stand til at pumpe blod. Nogle celler danner bindevæv omkring hjertet, andre danner hjerteklapper. Nerveceller sender nerveimpulser.. • Cellerne der vises nedenfor er embryonale myocyter fra en kylling. Celler der hænger sammen – såkaldte adhærente celler – kan skilles ved hjælp af trypsin, et enzym der spalter proteiner imellem cellerne. Ved at udså disse celler i skåle sammen med et dyrkningsmedium vil man kunne se myocyter der slår rytmisk og uafhængigt af hinanden.

  • Spørgsmål

    Spm: Hvordan kan man afgøre, at disse tre lommeklapper stammer fra aorta og ikke fra truncus pulmonalis?

  • Svar

    Svar: Det ses på åbningerne J. Det er højre og venstre kransarterie, der afgår fra aorta lige over lommerne. I truncus pulmonalis ser lommerne nøjagtig ligesådan ud, men der mangler hullerne til krans-arterierne.

  • Spørgsmål

    Her har man skåret et hjertekammer med tilhørende arterie op. •Spm: Er det højre eller venstre hjertekammer?

  • Spørgsmål

    Svar: Det må være venstre. Dels er væggen meget tyk og dels ser man ved T kransarteriernes afgang. G markerer lommeklapper. •Spm: Hvad markerer A og C?

  • Spørgsmål

    Svar: Det er de to flige i valva atrioventricularis sinistra. Det er en understregning af, at det må være venstre hjertekammer, idet der i venstre side kun findes to flige i klappen mens der i højre findes tre. •Spm: Hvad er K?

  • Svar

    Svar: Aorta fra ventriculus sinister.•Spm: Hvad er Y og Z?

  • Svar

    Svar: De to grene af truncus pulmonalis. •Der er fire lungevener markeret E. De går ind i venstre forkammer der er gult. Der er to hulvener, v. cava superior, der er markeret U, og inferior, der er markeret I. De går til højre forkammer, der udgør en mindre del af basis.

  • Spørgsmål

    Her er det meste af forvæggen fjernet, så vi ser ind i hjertets indre. Endvidere er der åbnet til flere af de store kar. •Spm: Hvilke kar er åbnet ved U?

  • Svar

    Svar: V. cava superior. •Spm: Hvilket kar er åbnet lige under bogstavet N?

  • Kegleform

    Hjertet har form som en affladet kegle. Keglens basis er opad. Det er her de store kar findes. Apex vender nedad og ligger omtrent lige langt fra bogstaverne Z og I. Hjertet har tre flader. Vi kigger ind på forfladen, og kan skimte lidt af venstre flade ved Z.

  • Svar

    Svar: Det er truncus pulmonalis. I den del af arterien, der er åbnet står der et X. Aorta er åbnet lige under bogstavet, A.

  • Forflade

    Her er hjertets forflade, venstre flade ligger bag Z og markeres yderligere af N med pile. Højre forkammer er grønt og venstre er gult. Hvert forkammer har en udvidelse, hjerteøret. Højre hjerteøre er markeret F og venstre hjerteøre U. Hjerteørerne ses bedst forfra som her. Forkamre og hjertekamre adskilles fra hinanden af en fure, der er tegnet rød og markeret O. Den ses umiddelbart under hjerteørerne. Det er kransfuren, sulcus coronarius. Mellem de to hjertekamre, G og Z, findes også en fure. Den er længdegående og markeret J. Den kan følges fra kransfuren ned mod hjertespidsen, A. Forfladen, som vi kigger på, er konveks. Det gælder endnu mere udpræget venstre flade ved N.

  • Valva atrioventricularis sinistra

    Åbningen mellem venstre for- og hjertekammer hedder ostium atrioventriculare sinistrum. Åbningen kan lukkes af en klap, valva atrioventricularis sinistra, den minder om klappen i højre side, men består kun af to flige. Vi har nu isoleret klappen med de to flige, der kan lukke for åbningen. •Åbningen ses opadtil. Den er lukket, idet de to flige har lagt sig mod hinanden, det fremgår af den tværgående linie i den ovale åbning. Fladen af den ene flig vender ud mod os og er markeret F. Hver flig minder om et trekantet stykke stof, der er sat fast på en ring, den svarer til kanten af åbningen. Når de to flige lægger sig mod hinanden som her, lukkes åbningen i ringen.

  • Forflade

    Opadtil ses de store kar. Fra hjertet afgår to store arterier. Den ene er markeret A. Det er legemspulsåren, aorta. Den anden er truncus pulmonalis, der er markeret R. Den begynder dog i det lyseblå et godt stykke under bogstavet. Til hjertet går øvre hulvene, U. Det er v. cava superior. Endvidere nedre hulvene, v. cava inferior, der er markeret I. Lungevenerne ses ikke på billedet.

  • Valva atrioventricularis sinistra

    Det er imidlertid vigtigt, at fligene styres. Det sker ved hjælp af de mange senestrenge, markeret N, der går fra fligene ned til fremspring på hjertevæggen. Fremspringene er her isoleret og et er markeret Z. Hvis senestrengene går i stykker, risikerer man at fligene svipper igennem ringen og op i forkammeret. Det betyder, at blodet fra hjertekammeret vil pumpes tilbage i forkammeret, hvor det lige kommer fra. Det ville være en alvorlig form for klapfejl. Fremspringene på hjertevæggen er muskler, der kan trække sig sammen og derved stramme senestrengene. Senestrengene hedder chordae tendineae, og muskelfremspringene mm. papillares. Lukningen af åbningen, der etableres ved at fligene presses mod hinanden, skyldes trykstigningen i hjertekammeret, når blodet skal pumpes ud i arteriesystemet. Når trykket igen falder i hjertekammeret, går fligene fra hinanden og blodet fra forkammeret kan løbe ned i hjertekammeret.

  • Bagflade

    De farvede områder, Z og G danner hjertets bagflade. Det er den flade, der hviler mod diafragma, og som næsten er plan. Z er venstre, og G højre hjertekammer. Sulcus coronarius fortsætter fra forfladen om på bagfladen, hvor den stadig adskiller forkamre fra hjertekamre. På bagfladen findes ligesom på forfladen en længdegående fure, I, mellem højre og venstre hjertekammer. Det grå område over sulcus coronarius, der er markeret O, er hjertets basis med de store kar.

  • Referencer

    E. Christoffersen & H. Løvschall: Grundbog i Anatomi, Basismodul. Bind 1 & bind 2 •http://www-medlib.med.utah.edu/WebPath/CVHTML/CV001.html

  • Bagflade

    A er aorta. N er højre gren af truncus pulmonalis og G er venstre. Venstre forkammer modtager lungevererne, der er markeret E på begge sider. Højre forkammer modtager de to vv. cavae. Superior er markeret U, og inferior er markeret I. Bogstavet står i venens lumen. Højre forkammer, der er det grønlige område, udgør en mere beskeden del af hjertets basis end venstre.

  • Et hulorgan

    Hjertet er et hulorgan, hvis vægge hovedsagelig består af muskler. På dette frontalsnit ses hjertets fire hulrum. Der er to forkamre: H er højre og F er venstre. Der er ligeledes to hjertekamre, D er højre og V er venstre. Læg mærke til, at der er forbindelse fra H til D og fra F til V.

  • Hjertehalvdele

    Højre forkammer er åbnet og markeret F og venstre forkammer G. Hjertet består af to adskilte halvdele, en højre og en venstre, der hver består af et forkammer og et hjertekammer. Højre hjertehalvdel modtager veneblod fra kroppen gennem øvre og nedre hulvene der tømmer sig i højre forkammer, hvorfra blodet gennem åbningen R, går ned i højre hjerte kammer og derefter ud gennem truncus pulmonalis til lungerne, hvor det iltes. Det vil sige, at højre hjerte halvdel er venøs, idet den modtager veneblod og sender veneblod videre. •Venstre hjertehalvdel er arteriel idet venstre forkammer modtager iltet blod gennem lungevenerne. Blodet går igennem åbningen, M, ned i venstre hjerte kammer, Z, og pumpes ud i aorta, A. Normalt er der ingen forbindelse mellem højre og venstre forkammer eller mellem højre og venstre hjertekammer.

  • Tværsnit

    Her er et tværsnit gennem de to hjertekamre. Venstre, V, er nærmest cirkulær af omkreds, mens højre hjertekammer, D, er halvmåneformet. Tegningen viser, at hjertevæggen, M, væsentligst består af muskulatur. Det ses også, at væggen i venstre side er meget tykkere end i højre side. Dette skyldes, at modstanden i venstre side er meget større end i højre, da blodtrykket er højere i den arterielle del af karsystemet og musklerne derfor skal yde et større stykke arbejde.

  • Højre for- og hjertekammer

    Højre forkammer eller atrium dextrum, F, er nærmest kubisk. V. cava superior og inferior munder gennem åbninger, som ikke er forsynet med klapper. Åbningen mellem forkammer og hjertekammer, R, er derimod forsynet med en klap. Åbningen hedder ostium atrioventriculare dextrum. Klappen, der består af tre flige, kaldes valva atrioventricularis dextra.•Højre hjertekammer eller ventriculus dexter, der er markeret Y er en tresidet pyramide med spidsen nedad mod hjertespidsen. I basis af pyramiden findes to åbninger. Den ene er ostium atrioventriculare dextrum, R, og den anden er ostium pulmonale, X. Den sidste fører fra hjertekammeret ud i truncus pulmonalis. I ostium pulmonale findes tre lommeformede klapper, hvoraf der peges på to med pile fra x. Altså to åbninger i basis af det pyramideformede højre hjertekammer.

  • Venstre for- og hjertekammer

    Venstre forkammer, G, eller atrium sinistrum ligner atrium dextrum, men modtager fire lungevener, to højre og to venstre. De venstre er markeret W og i forkammerets indre kan man ane fire åbninger, to til venstre og to til højre for bogstavet G. Der er ingen klapper ved lungevenernes indmunding i forkammeret. •Fra forkammeret løber blodet ned i venstre hjertekammer, ventriculus sinister markeret med Z.