På figurerne ses enkeltstadier i hjertets udvikling (organogenese). Allerede 15 dage efter befrugtning ses prækardiale celler. På dette trin er er det embryonale hjerte et rør der er delt i begge ender. De første pulsationer i det primitive cirkulatoriske system starter ca. 22 dage efter befrugtning.(fortsættes)

I det primitive hjerte er rørets ender fixerede og under hjertets længdevækst er det derfor tvunget til at bøje og vi ser det bliver drejet rundt som et S indeni perikardialsækken. Hjerterørets længde fordobles fra dag 22 til dag 24. I dag ved vi at forskellige væksthastigheder er baggrund for lokale udvidelser langs røret,- og dermed grundlag for hjertets organogenese.

Her ses en animation, der viser hjertets samlede udvikling fra hjerterøret og til udvikling af det færdige organ .

E. Christoffersen & H. Løvschall: Grundbog i Anatomi, Basismodul. Bind 1 & bind 2 http://www.cpdx.com/healthint/primtube.htm http://cellsalive.com/myocyte.htm

Manuskript nr. 165 / dias 031, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

Skal man meget kort rekapitulere hjertets udvikling, kan man sige, at der er det oprindelige lige rør med en arterie i den ene ende og vener i den anden. Først dannes udvidelser, røret bøjes som et S og vrides. Det fælles forkammerafsnit kommer til at ligge over det fælles hjertekammerafsnit. Dernæst opdeles de fælles rum, så vi får fire kamre, to forkamre, der hele fosterlivet igennem står i forbindelse med hinanden gennem foramen ovale, og et højre og et venstre hjertekammer. En tilsvarende opdeling finder sted af den arteriestamme, der går til det primitive hjerterør. Derved dannes truncus pulmonalis og aorta.

Figuren til venstre viser, at det primitive hjerteanlæg er et rør. Dette rør står opadtil i forbindelse med en arterie og nedadtil med nogle vener. Figuren til højre viser, at hjerterøret på et lidt senere trin får flere udvidelser. De to vigtigste er det fælles hjertekammer (V) og det fælles forkammer (A), der ligger tæt ved siden af hinanden og har forbindelse med hinanden. (T) markerer arterieafsnittet og (S) veneafsnittet.

Figuren viser stadigvæk hjerte-anlæggene forfra. Nu bøjes hjerte-anlægget i billedets plan således, at forkammerafsnittet (A) ligger ved siden af hjertekammeratsnittet (V). På figuren til højre nærmer veneafsnittet (S) sig arterien til hjerterøret markeret (T) og (B).

Her ses bøjningen i forenklet form. Vi ser stadigvæk hjerterøret forfra. Første billede viser det lige rør, andet billede viser bøjningen af den venøse ende i forhold til den arterielle og tredje billede viser denne bøjning fortsat. Skal man udtrykke det kort, kan man sige, hjerterøret er blevet S-formet. Det, der nu sker er, at højre del af S’et, det vil altså sige forkammer og veneafsnit, det vil igen sige, det der ligger til højre for 3-tallet på tegningen, nu føres ind bag venstre del af S’et. Før vi går til næste billede rekapitulerer vi lige at højre del af S’et, d.v.s. forkammer og veneafsnit, altså det der ligger til højre for 3-tallet på tegningen, skal du nu forestille dig bliver ført ind bag venstre del af S’et.

Her ser vi hjerterøret på tegning 4 efter at forkammerafsnittet er vredet ind bag hjertekammerafsnittet. 5 er blot en videreførelse af 4, og 6 er den midterste tegning, altså 5, set fra venstre side. Som det frem går, er hjerterøret stadig S-formet, men S’et ligger bare i et andet plan end det oprindelige.