• HALSENS FASCIER OG BINDEVÆVSRUM

    Manuskript nr. 147 / dias 12, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Halsfascien består af 3 blade

    Halsfascien består af 3 blade; det yderste blad, lamina superficialis, er farvet orange. Lamina superficialis minder om en meget høj flip, der strækker sig fra kraniet til thorax. For at komme ind til fascien må man fjerne følgende lag: hud og underhud og fortil tillige hudmusklen, platysma. Fasciens tilhæftning er følgende: nedad er den fortil hæftet til clavicula (F), og sternum (G), mens den bagtil går over i rygfascien. Opad er den fortil hæftet til basis mandibulae (A) og bagtil til linea nuchalis superior (D). På vejen til mandibula er den bundet ind til os hyoideum (E). Nederste kant af den høje flip står på brystben og nøgleben, og øverste kant når mandibula og os occipitale.

  • Rude skåret i fascien

    Midt i billedet har man skåret en rude i fascien og foldet et stykke til side svarende til den hvide og den sorte pil med pilehoved i begge ender. Lamina superficialis omskeder bl.a. m. sternocleidomastoideus (A), og m. trapezius, der ikke er vist på billedet. (B) er clavicula, (D) platysma, og det mellemste halsfascieblad lamina pretrachealis ses med rødviolet farve. (E) peger på et bindevævsrum mellem lamina superficialis og lamina pretrachealis.

  • Lamina pretrachealis

    Her har man fjernet størstedelen af lamina superficialis, hvorved lamina pretrachealis er kommet til syne. lamina pretrachealis er rødviolet, og det blåviolet felt er det dybe halsfascieblad, lamina prevertebralis. Lamina superficialis omskeder m. sternocleidomastoideus (A), samt venter anterior m. digastrici (E), og underkæbespytkirtlen, gl. submandibularis (D). Fascien danner en kapsel, der er løst bundet til kirtlens overflade. Lamina pretrachealis, der omskeder de infrahyoide muskler, er en trekantet fascie med basis nedad. (fortsættes)

  • Lamina pretrachealis

    Den er hæftet til clavicula (B) og sternum. Apex af fascien vender opad og er hæftet til os hyoideum, (F), medens de laterale kanter følger m. omohyoideus (G). Der er skåret en rude i lamina pretrachealis, og man ser, hvorledes fascien omskeder m. omohyoideus. (C) er bindevæverummet mellem de to yderste fascieblade, og (H) er platysma.

  • Lamina prevertebralis

    Her har man både fjernet lamina superficialis og lamina pretrachealis; tilbage er lamina prevertebralis, der er farvet blåviolet. Lamina prevertebralis, der strækker sig fra basis cranii til de øverste brysthvirvler, beklæder forfladen af prævertebralmusklerne. (B) markerer scalenerporten mellem m. scalenus ant. og med. og 1. ribben. (A) er m. trapezius, der ligger omskedet af lamina superficialis; (C) er en bindevæveslynge, der binder m. digastricus mellemsene til os hyoideum; (D) er platysma, (E) skjoldbruskkirtlen og (F) mellemrummet mellem lamina superficialis og lamina pretrachealis.

  • Frontalsnit gennem mundbunden

    er et frontalsnit gennem mundbunden. I midten ses tungen og til siderne pars alveolaris af mandibula med tænder. Lamina superficialis er orange, og man ser, hvorledes den omskeder m. digastricus (D), og gl. submandibularis (E). Ved (B) ligger fascien tæt op til m. mylohyoideus (C), og den hæfter sig til basis mandibulae ved (F). (A) er platysma.

  • Horisontalsnit gennem halsen

    er et horisontalsnit gennem halsen, svarende til 6. cervicalhvirvel. Lamina superficialis er orange og omskeder m. sternocleidomastoideus svarende til (D) og m. trapezius svarende til (A). lamina pretrachealis er rødviolet og omskeder m. sternohyoideus (G), m. omohyoideus (E), og m. sternothyroideus (F). Ved bagkanten af m. omohyoideus smelter lamina superficialis og lamina pretrachealis sammen. Lamina prevertebralis, der er lilla, beklæder forfladen af prævertebralmusklerne, og under m. trapezius smelter lamina prevertebralis og lamina superficialis sammen. Fortil er fasciebladene adskilte, og mellem dem ligger halsens bindevævsrum.

  • Halsens bindevævsrum

    viser halsens bindevævsrum med forskellige farver. Mellem lamina superficialis og lamina pretrachealis ligger spatium interfasciale, der er rødt. Spatium viscerale ligger mellem lamina pretrachealis og lamina superficialis fortil og lateralt og lamina prevertebralis bagtil. Spatium viscerale deles i halsviscera og bindevæv omkring viscera. Halsviscera omfatter svælg, spiserør, strubehoved, luftrør og skjoldbruskkirtel. (fortsættes)

  • Halsens bindevævsrum

    Bindevævet omkring viscera inddeles efter beliggenheden i bindevæv foran viscera, der er brunt og skraveret; desuden bindevæv bag viscera der er brunt, og bindevæv lateral b for viscera, der er gult. Bindevævet lateralt for viscera er spatium lateropharyngeum. Det er en meget vigtig region, der indeholder de store kar og nerver på halsen. (fortsættes)

  • Halsens muskler

    Musklerne op billedet er følgende: (A) er m. trapezius, (B) m. sternocleidomastoideus, (C), (D) og (E) er de infrahyoide muskler, (C) m. omohyoideus, (D), m. sternothyroideus, (E), m. sternohyoideus, (F), (G), (H), (I) og (J) er prævertebralmuskler, (F), m. scalenus post., (G), m. scalenus med., (H), m. scalenus ant., (I), er den lange hovedmuskel, (J), den lange halsmuskel. (I) er platysma. Til slut skal nævnes, at det bindevæv, der beklæder halsviscera, kaldes visceralfascien.