• Trigonum caroticum

    Her ses grenenes forløb i forhold til trigonum caroticum. De tre grene fra forvæggen ved B forlader hurtigt trigonum og dermed spatium lateropharyngeum. A. occipitalis der følger 3 bagud bliver længere i trigonum. A. auricularis posterior løber over trigonum parallelt med 2.

  • A. thyroidea sup.

    Dette billede og de følgende skal give et visuelt indtryk af hovedforsyningsområderne. Det er nemmere at lære grenene, der ikke er behandlet i dette program, når hovedforsynings områderne er fastslået. A. thyroidea superior er den nederste gren fra forvæggen. Den forsyner larynx (1) indtil stemmebåndene og den øverste del af gl. thyroidea (2).

  • A. lingualis

    Billedet viser forsyningsområderne for den anden gren fra forfladen af a. carotis externa, a. lingualis. Den forsyner tunge og mundbund samt den linguale gingiva i underkæben.

  • A. facialis

    Den tredie gren fra forvæggen a. facialis forsyner tonsilla palatina (øverste pil på øverste tegning). Lidt af svælgvæggen og den bløde gane (midterste pil på øverste tegning). Den nederste pil på øverste tegning markerer forsyningen af dele af mundhulens ydre vægge. Fig. 2 viser at a. facialis forsyner regio suprahyoidea, der omfatter trigonum submentale og højre og venstre trigonum submandibulare Fig. 3 viser at a. facialis forsyner ansigtet under øjenspalten med hovedvægt på læber og kinder. Ubenævnte grene går i stort antal til hud, muskler og slimhinde, bl.a. til den faciale gingiva i over- og underkæbe.

  • A. pharyngea ascendens

    Den eneste gren fra medialvæggen a. pharyngea ascendens forsyner pharynx, som vist på fig. 1. På fig. 2 ses, at den har grene til trommehulen, og fig. 3 viser, at den har grene til aura.

  • A. occipitalis

    Den nederste gren fra bagvæggen a. occipitalis forsyner regio nuchalis (nederste pil), og regio occipitalis (øverste pil). Undervejs afgiver den grene til ydre øre og nærliggende muskler.

  • A. auricularis posterior

    Den anden gren fra bagvæggen af a. carotis externa er a. auricularis posterior. Den forsyner det ydre øre som vist på fig. 1, samt en del af trommehulen, som vist på fig. 2.

  • A. temporalis superior

    Den mindste af de to endegrene a. temporalis superficialis forsyner gl. parotidea (anden pil fra højre) samt kæbeleddet (pilen bagved). Endvidere forsynes det ydre øre (bageste pil). Den forreste pil viser, at arterien forsyner en del af ansigtet. Endelig forsyner arterien regio temporalis, og endegrenene fra a. temporalis superficialis forsyner regio frontalis og regio parietalis.

  • Pterygoidermuren

    Billedet viser pterygoidermuren bagfra. Længst til venstre m. pterygoideus medialis og over den m. pterygoideus lateralis’ to hoveder. Den vertikale grå linie er ligamentum sphenomandibulare der deler trekanten mellem mm. pterygoidei og mandibel, spatium pterygomandibulare, i en medial og en lateral del. A. maxillaris passerer enten gennem spatium pterygomandibulare (lille pil til højre) eller den løber imellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis (pilen til venstre). De to veje benyttes lige hyppigt. Hvis arterien følger den lille pil går den direkte fra regio parotidea til regio infratemporalis. Spm: Hvad så hvis den følger den mediale lange pil?

  • Spørgsmål og svar

    Spm: Hvad så hvis den følger den mediale lange pil? Svar: Så går den fra parotidea gennem spatium lateropharyngeum inden den går til regio infratemporalis.

  • A. maxillaris

    Her ses a. maxillaris forsyningsområde. Den forsyner de fire tyggemuskler som vist på fig. 1 med de fire røde streger. Desuden forsynes samtlige tænder og over- og underkæbe. Det er vist på samme figur. Fig. 2 viser, at den sender grene til store dele af mundhulen. Foruden tænderne skal nævnes ganen. Fig. 3 viser, at store dele af næsehulen forsynes fra a. maxillaris. Fig. 4 viser et i klinisk henseende vigtigt forsyningsområde, nemlig aura. Fig. 5 viser at a. maxillaris er med til at forsyne trommehulen. Fig. 6 viser grene til ansigtet, både over og under mundspalten.

  • A. vertebralis

    Billedet viser a. vertebralis (V). Den afgår fra a. subclavia (S), nær medialkanten af m. scalenus anterior. Den passerer gennem hullerne i halshvirvlernes tværtappe (T). Arterien løber herefter bag øvre nakkeled og fortsætter gennem canalis vertebralis og foramen magnum til cavitas cranii. A. vertebralis danner sammen med den modsidige a. basilaris (B). A. basilaris afgiver grene til hjernestamme og lillehjerne. Den deler sig herefter i højre og venstre a. cerebri posterior (C).

  • A. vertebralis på basis cerebri

    Her ses relationerne for a. vertebralis på basis cerebri. A. vertebralis (V) ligger på forfladen af medulla oblongata (M). Udfor nedre kant af pons (P) løber højre og venstre a. vertebralis sammen og danner a. basilaris (B). Efter at have afgivet grene til hjernestamme og lillehjerne deler a. basilaris sig i højre og venstre a. cerebri posterior (C).

  • Grene fra arcus aortae

    Billedet viser arcus aortae (A). Fra konveksiteten afgår tre grene: Truncus brachiocephalicus er mærket B. Den deler sig i a. subclavia dextra, der ligger i halsroden (1), samt i a. carotis communis dextra (2).A. carotis communis sinistra (3) afgår fra arcus aortae. Den sidste gren, der afgår fra arcus aortae, er a. subclavia sinistra, den er ikke markeret. Halsens egentlige arteriestammer er a. carotis communis i højre og venstre side. De deler sig begge i a. carotis externa (4) og interna (5). Til halsens arteriestammer hører desuden a. vertebralis (6), der afgår fra a. subclavia. Truncus thyreocervicalis(7), er også en gren fra a. subclavia.

  • Anteriore grene

    Billedet viser forløbet af carotiderne i spatium lateropharyngeum og afgangen af grenene fra a. carotis externa. Fra forsiden af a. carotis externa ses nævnt nedefra og op a. thyroidea superior, a. lingualis og a. facialis. Alle afgår i umiddelbar nærhed af C. A. thyroidea superior er rettet fremad og nedad mod gl. thyreoidea, undervejs afgiver den grene til larynx. De er vist men ikke markeret. A. lingualis løber opad og fremad i spatium lateropharyngeum, den fortsætter på medialfladen af m. hyoglossus ved nederste pil. A. facialis løber et kort stykke opad i spatium lateropharyngeum. Den forlader spatiet, idet den krydser medialt for venter posterior m. digastrici, derefter fortsætter den i trigonum submandibulare. Tegningen antyder dens videre forløb, idet den bøjer under basis mandibulae og fortsætter ind i regio buccalis på ansigtet.

  • Mellem carotiderne

    Billedet viser a. carotis communis (A), og dens to grene, a. carotis externa (B) og a. carotis interna (C). A. carotis communis har ingen sidegrene på halsen. Det samme gælder a. carotis interna. Derimod er a. carotis externa let kendelig på afgangen af flere grene. A. carotis externa og interna divergerer fra deres fælles udspring, idet a. carotis externa er rettet mod collum mandibulae og a. carotis interna mod foramen caroticum externum. Mellem de to carotider løber de to mediale stylomuskler, m. styloglossus (1) og m. stylopharyngeus (1). Mellem carotiderne ses endvidere n. glossopharyngeus (5) og rr. pharyngei n. vagi (6).

  • Posteriore grene og endegrene

    Fra bagvæggen ses de to grene. Nederst a. occipitalis og ovenover a. auricularis posterior. A. occipitalis begynder i spatium lateropharyngeum og fortsætter bagud til regio cervicalis posterior (regio nuchalis). A. auricularis posterior afgår i regio parotidea. Den forlader hurtigt gl. parotidea og følger øvre kant af venter posterior m. digastrici. Endegrenene er a. temporalis superficialis og a. maxillaris. Begge endegrene afgår i regio parotidea. A. temporalis superficialis vist med øverste pil fortsætter opad til regio temporalis. A. maxillaris, vist med midterste pil, passerer pterygoidermuren og kommer derved ind i regio infratemporalis, den ender i fossa pterygopalatina.

  • Lateralt for carotiderne

    Lateralt for begge carotider ses den laterale stylomuskel, m. stylohyoideus (2), og venter posterior m. digastrici (3). N. hypoglossus krydser lateralt for a. carotis interna og derefter lateralt for a. carotis externa. Den ses ved pilen lige over bogstavet B.

  • Mediale relationer

    Billedet viser a. carotis communis nedadtil og a. carotis interna opadtil. A. carotis externa er fjernet. Strukturerne, der går medialt for begge carotider, ses. Det drejer sig om en gren fra n. vagus, n. laryngeus superior (B). Endvidere er der grene fra truncus sympaticus til plexus pharyngealis, de benævnes rr. laryngopharyngei (A).

  • Tværsnit af spatium lateropharyngeum

    Billedet viser et tværsnit af spatium lateropharyngeum lagt i højde med midten af gl. parotidea. M. masseter (b), m. pterygoideus medialis(a), og derimellem ses mandibula. Den røde struktur bagved er gl. parotidea. Medialt for gl. parotidea er spatium lateropharyngeum. Spatiets grænse bagtil er columna med prævertebralmuskler og prævertebralfascie. Prævertebralfascien er blå (2). Tallet står langt tilbage, men den blå linie kan følges helt frem. Fortil medialt begrænses spatium lateropharyngeum af svælgvæggen. De to røde cirkler er de to carotider. A. carotis interna (f), bogstavet står helt til venstre på billedet. (fortsættes)

  • Tværsnit af spatium lateropharyngeum

    A. carotis externa (k), den ligger først i en fure på medialfladen af gl. parotidea, som det ses på billedet. Efterhånden “arbejder” arterien sig helt ind i kirtelsubstansen, og var snittet lagt lidt højere oppe, ville a. carotis externa have været omgivet af kirtelvæv på alle sider. A. carotis externas to endegrene afgår i gl. parotidea. De er i begyndelsen omgivet af kirtelvæv. De tre stylomuskler (c, d, e) ligger i spatium lateropharyngeum.

  • Arteriegaflen

    Her ses den kendte arteriegaffel: a. carotis communis (A), a. carotis externa (B) og a. carotis interna (C). A. carotis interna gennemløber spatium lateropharyngeum fra afgangen af a. carotis communis til foramen caroticum externum. Arterien følges med v. jugularis interna (D) er blå ; venen ligger lateralt for arterien.

  • N. vagus

    Her ses n. vagus; det er den længdegående gule linie; nerven ligger bagtil i furen mellem v. jugularis interna, der er fjernet, og a. carotis interna og communis.

  • Spørgsmål

    Her ses carotiderne. A. carotis communis (a), a. carotis interna (b) og a. carotis externa (c), den er let kendelig på grenene. A. a. carotis interna (b) og a. carotis externa carotis interna har ingen grene på halsen. Spm: Hvilke grene afgår fra forfladen af a. carotis externa?

  • Spørgsmål og svar

    Spm: Hvilke grene afgår fra forfladen af a. carotis externa? Svar: Den nederste er a. thyroidea superior(d). Ovenover denne afgår a. lingualis (e), og øverst ses a. facialis (g).

  • Spørgsmål

    Spm: Hvilke grene afgår fra bagfladen af a. carotis externa?

  • Spørgsmål og svar

    Spm: Hvilke grene afgår fra bagfladen af a. carotis externa? Svar: Fra bagvæggen afgår to grene. Nederst er a. occipitalis (k), og a. auricularis posterior (j) er ovenover .

  • Sprørgsmål

    Spm: Hvilke grene afgår fra medialfladen af a. carotis externa?.

  • Spørgsmål og svar

    Spm: Hvilke grene afgår fra medialfladen af a. carotis externa?. Svar: Fra medialvæggen afgår en gren, det er a. pharyngea ascendens(f).

  • Spørgsmål

    Spm: Hvad hedder endegrenene fra a. carotis externa?

  • Arterier på hoved og hals – lektion II

    Manuskript nr. 136 / dias 349, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Spørgsmål og svar

    Spm: Hvad hedder endegrenene fra a. carotis externa? Svar: Endegrenene fra a. carotis externa er a. temporalis superficialis (i) og a. maxillaris (h).

  • Arteria carotis’ relationer

    Her er vist både a. carotis communis, a. carotis interna og externa. Som tidligere nævnt krydses carotidernes laterale flader af m. digastricus, venter posterior og m. stylohyoideus. Det gælder for a. carotis interna og externa. Vi rekapitulerer: A. carotis communis og a. carotis interna ligger på halsen udelukkende i spatium lateropharyngeum. Nedre halvdel af a. carotis externa ligger i spatium lateropharyngeum og den øvre i gl. parotidea. Lateralt for a. carotis interna og externa krydser venter posterior m. digastrici samt m. stylohyoideus, m. omohyoideus krydser a. carotis communis, m. sternocleidomastoideus dækker over et betydeligt stykke af spatium lateropharyngeum med kar og nerver.

  • Repetition / spørgsmål

    Spm: Hvilke strukturer er markeret a, b og c?

  • Repetition / svar

    Spm: Hvilke strukturer er markeret a, b og c? Svaret er: (A) er a. carotis communis (B) er a. carotis interna (C) er den nederste del af a. carotis externa; den øverste del er skåret fra.

  • A. carotis externa

    Billedet viser a. carotis externa i fuld udstrækning. Det vil sige, at den del, der ligger i gl. parotidea, også er med. Opadtil ses a. carotis externa’s to endegrene.

  • ”Carotiderne”

    Billedet viser carotiderne fremstillet som et træ med forgreninger. (a) er a. carotis communis, (b) a. carotis interna og (c) er a. carotis externa, let kendelig på grenene. A. carotis interna har ingen grene på halsen. Den fortsætter i kraniet gennem foramen caroticum externus. Kun halsdelen omtales i dette program. Fra a. carotis externa afgår tre grene fra forvæggen; det er (d), (e) og (g), to grene fra bagvæggen (k) og en gren fra medialvæggen (f) samt en lille gren fra lateralvæggen (l), den er uden interesse. Endelig har a. carotis externa to endegrene (h og i). Fra forvæggen afgår nederst a. thyreoidea superior (d), i midten a. lingualis (e) og øverst a. facialis (g). Fra bagvæggen afgår nederst a. occipitalis (k) og over den a. auricularis posterior (j). Grenen fra medialvæggen, a. pharyngea ascendens (f). Endegrenene er a. maxillaris (h) og a. temporalis superior (i).

  • Sidegrene fra a. carotis externa

    Alle sidegrenene fra a. carotis externa afgår i spatium lateropharyngeum undtagen den øverste gren fra bagvæggen, a. auricularis posterior, der afgår i gl. parotidea. Det er den gren, der ligger lige over m. stylohyoideus (2). Endegrenene, a. maxillaris og a. temporalis superficialis, afgår i gl. parotidea bag collum mandibulae. Tegningen antyder, hvor de forskellige grene går hen efter afgangen fra stammen. Den nederste gren fra forvæggen, a. thyreoidea superior, går til skjoldbruskkirtlen. – a. lingualis, der er næste gren fra forvæggen, afgår lige udfor det store B; den løber fra spatium lateropharyngeum til tungen. – a. facialis, der er øverste gren fra forvæggen, går ind i trigonum submandibulare, idet den går profundt for m. digastricus.

  • Sidegrene fra a. carotis externa

    Fra trigonum submandibulare går den til ansigtet. Arterien ses umiddelbart over det store B, der markerer a. carotis externa. Den kan følges profundt for m. digastricus. A. occipitalis fra bagvæggen følger nedre kant af venter nuchae. A. auricularis posterior, der afgår lige over 2-tallet, løber bagud til øret fra gl. parotidea. A. temporalis superficialis (F), fortsætter fra regio parotidea til regio temporalis og a. maxillaris (E), fortsætter fra regio parotidea gennem pterygoidermuren ind i regio infratemporalis og ender i fossa pterygopalatina.

  • A. thyreoidea superior

    Dette og de følgende billeder skal give et visuelt indtryk af hovedforsyningsområderne for a. carotis externa’s grene. A. thyreoidea superior forsyner store dele af larynx (1) og af gl. thyreoidea (2)

  • A. lingualis

    A. lingualis – anden gren fra forfladen af a. carotis externa – forsyner tunge og mundbund.

  • A. facialis

    A. facialis forsyner tonsillen, det er den øverste pil på Fig. 1, og dermed lidt af svælgvæggen. Det er den midterste pil. Fig. 2 viser, at den forsyner trigonum submandibulare. Fig. 3 illustrerer, at den forsyner ansigtet under øjenspalten, specielt læber og kinder. Den nederste pil på øverste tegning viser det samme, blot fra indsiden. Inden du går videre indprent disse tre tegninger og dernæst hovedforsynings-området.

  • A. pharyngea ascendens

    A. pharyngea ascendens forsyner pharynx.

  • Gl. parotidea

    For at komme ind i spatium lateropharyngeum opadtil må man fjerne gl. parotidea, der her ses rødfarvet. Forvæggen i denne del af spatium er pterygoidermuren.

  • A. occipitalis

    Den nederste gren fra bagvæggen, a. occipitalis, forsyner regio cervicalis posterior og regio occipitalis, vist med henholdsvis den nederste og den øverste pil.

  • M. sternocleidomastoideus

    Længst nede dækkes spatium lateropharyngeum af m. sternocleidomastoideus. Musklen aflukker spatium på overfladen et meget langt stykke. Det vil sige, at det er nødvendigt at fjerne m. sternocleidomastoideus for at få et overblik over spatium lateropharyngeum. For at frilægge a. carotis communis og a. carotis interna fra apertura thoracis superior til basis cranii må både m. sternocleidomastoideus og gl. parotidea fjernes.

  • A. auricularis posterior

    Den øverste gren fra bagvæggen, a. auricularis posterior, forsyner det ydre øre, øverste tegning, og en del af mellemøret, nederste tegning.

  • Arterier i spatium lateropharyngeum

    Billedet viser a. carotis communis nedadtil og a. carotis interna opadtil. Arterierne gennemløber spatium lateropharyngeum.

  • A. temporalis superficialis

    A. temporalis superficialis forsyner gl. parotidea, vist ved pil nr. 2 fra højre, kæbeleddet, pil nr. 3, og det ydre øre, vist med bageste pil. Endvidere forsyner den regio temporalis vist med næstbageste pil, dele af regio epicranii samt den bageste del af ansigtet. Det er vist ved den forreste af pilene, indprent disse områder.

  • Vener i spatium lateropharyngeum

    Langs med a. carotis interna og senere a. carotis communis løber den store halsvene; den går fra basis cranii til apertura thoracis superior.

  • A. maxillaris

    Skitsen viser a. maxillaris’ forsyningsområde. Det er det mest indviklede og meget vigtigt for os. Fig. 1 viser, at den forsyner de fire tyggemuskler, vist ved de fire røde streger, samt alle tænder i over- og underkæbe. Fig. 2 viser, at den sender grene til store dele af mundhulen, foruden tænderne skal særligt ganen nævnes. Fig. 3 viser, at den forsyner store dele af næsehulen. Fig. 4 viser et vigtigt forsyningsområde, nemlig dura, altså beklædningen i kraniehulen. Fig. 5 viser grene til trommehule og øregang. Fig. 6 viser grene til ansigtet under øjenspalten. Du bedes rekapitulere dette forsyningsområde.

  • Halsens kar- og nervestreng

    Her ses n. vagus, som ligger i furen mellem den store halsvene og a. carotis interna og a. carotis communis. Det er den længdegående gule linie. A. carotis interna, a. carotis communis, den store halsvene og n. vagus benævnes halsens kar- og nervestreng.

  • Repetition

    Nævn de sekundært retroperitoneale organer. Det drejer sig om: • tolvfingertarm •colon ascendens •colon descendens •pancreas. De sekundært retroperitoneale organer anlægges intraperitonealt i fosterlivet og har på dette tidspunkt krøs. Senere mister de størstedelen af deres peritonealbeklædning og bliver retroperitoneale uden krøs.

  • SSammenfatning

    Sagt på en anden måde, de uparrede viscerale grene fra aorta forsyner hele fordøjelseskanalen fra mavemund til endetarmsåbning samt lever, milt og bugspytkirtel. Hele mavetarmkanalen er uparret. Vi har kun en mavesæk, vi har kun en tyndtarm osv. Endvidere er lever, milt og pancreas uparrede. Det passer med, at de uparrede viscerale aortagrene går til uparrede organer. Denne oversigt er meget vigtig. Hvis du er usikker bør du gennemgå beskrivelsen engang til.

  • Aortas endegrene

    Aortas endegrene er a. iliaca communis dextra og sinistra. Den venstre er markeret 16. Begge arterier fortsætter til bækkenet, hvor hver deler sig i en gren (16A), der forsyner bækkenorganerne, og en gren (16B), der på lårets forside fortsætter i lårarterien.

  • Lårarterien

    Her er lårarterien (17) a. femoralis. Den begynder på lårets forflade, hvorefter den går om på bagsiden og fortsætter i knæhasens arterie (18) a. poplitea. Lidt under knæet deler den sig i to grene (19). De forsyner underben og fod. Hvis man skal standse en blødning på underekstremiteter ved at komprimere lårarterien, skal det gøres lige under lyskebåndet allerøverst på lårets forside. Tegningen viser, at vi her har knogle bagved arterien. Når man derfor trykker til, kan arterien presses sammen mod knoglen. Knæhasen er et andet godt sted, hvis blødningen findes på underbenet. I knæhasen kan man ligeledes trykke arterien imod knogle. Denne gang bliver det naturligvis på benets bagside.

  • A. subclavia

    Overekstremiteten får blod gennem a. subclavia. Den venstre er mærket 8. A. subclavia forlader halsen gennem scalenerporten og går til armhulen. Scalenus anterior krydses af stregen til tallet 23. Det er scalenus anterior, der danner scalenerportens forreste begrænsning. I armhulen fortsætter a. subclavia i a. axillaris (20). A. axillaris går igennem armhulen og videre i overarmens arterie (21) a. brachialis. Overarmens arterie deler sig ved albuebøjningen i to grene (22) a. radialis og a. ulnaris til underarm og hånd. De fortsætter til underarm og hånd. Hvis man skal standse en blødning på overekstremiteten, kan man presse a. subclavia mod første ribben. Man anbringer fingeren over nøglebenet og trykker nedad og bagud. Der skal trykkes godt til. Ellers kan man standse blødningen ved at snøre et klæde eller en gummislange omkring overarmen. Fordelen ved at komprimere a. subclavia mod første ribben er, at det kan gå stærkt. Når man tager puls ved håndleddet, sker det på den laterale af de to arterier (22). Det er altså den, der er længst mod højre.

  • Truncus pulmonalis

    Lungearterien er truncus pulmonalis (30). Truncus pulmonalis afgår fra højre hjertekammer og løber opad i mediastinum medium. Under arcus aortae deler den sig i en højre og venstre gren, der følger hovedbronchierne til lungerne. Truncus pulmonalis med grene er lungers funktionelle arterie. Det er gennem den, der føres iltfattigt blod til lungerne til fornyet iltning. Truncus pulmonalis er hovedarterien i det lille kredsløb, mens aorta er hovedarterien i det store kredsløb.

  • Arterier på hoved og hals – lektion I

    Manuskript nr. 164 / dias 020, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Arcus aortae

    Billedet viser arcus aortae (A). Herfra skulle egentlig afgå 4 arterier; 2 til hovedet og 2 til armene. På højre side afgår de 2 med en fælles stamme. Fra konveksiteten afgår tre grene: truncus brachiocephalicus (B), a. carotis communis sinistra (3) og a. subclavia sinistra, der ikke er markeret. Truncus brachiocephalicus deler sig i a. subclavia dextra (1) og a. carotis communis dextra (2). Delingen sker bag clavicula. Halsens egentlige arteriestammer er a. carotis communis i højre og venstre side; de deler sig begge i a. carotis externa og interna (4 og 5). Til halsens arteriestammer hører desuden a. vertebralis, der afgår fra a. subclavia (6).