Her ses en del af jernbanenettet på Sjælland. Alle banerne, der er vist med gule linier, går mod København, og undervejs passerer de flere byer, Sorø, Roskilde etc. Byerne kan sammenlignes med lymfeknuder og banerne med lymfekar. København er terminalstation, mens de øvrige byer er fremskudte stationer i forhold til København. Lymfen passerer ofte flere lymfeknuder. Den sidste knude, den skal igennem, inden den når venerne, kaldes den terminale lymfeknude; den svarer til København; alle de øvrige lymfeknuder kaldes fremskudte lymfeknuder; de svarer til byerne før København.