Lymfenodi submentales

Lymfenodi submentales ligger i trigonum submentale mellem venteres anteriores m. digastrici, og ligeledes profundt for halsfascien. Foruden de her nævnte findes nogle dybtliggende lymfeknuder bag øverste del af svælget. De hedder lymfenodi retropharyngei og er ikke vist her. Tilløbene til de fremskudte lymfeknuder kan deles i overfladiske og profunde. Det overfladiske tilløb for de enkelte lymfeknudegrupper kan man stort set regne sig til, når man husker, at: Hovedets øverste kontur danner grænse opadtil, og de enkelte områder adskilles af næsten lodrette linier mellem lymfeknudegrupperne.