Vi genkender medulla oblongata (o) og pons (p). Præparatet viser at lillehjernen står i forbindelse med pons (p) gennem en tyk stilk (m). Det er mellemste lillehjernestilk, pedunculus cerebellaris medius. Denne stilk er den midterste af tre, og den indeholder en uhyre mængde nervetråde som forbinder pons med lillehjerne, dvs. leder impulser fra pons til cerebellum. Fra en anden hjerne fjerner vi også den ene lillehjernehalvdel og ser præparatet fra bagsiden eller øvre side.