Flerlaget pladeepitel med forhorning

Hvilken type epitel ses her?
Det er flerlaget pladeepitel med forhorning. Hornlaget er meget tykt. Denne epiteltype danner epidermis, altså overhud. (B) er basalmembranen, der skiller epidermis fra den underliggende læderhud, corium. (A) er stratum basale, og (S) er stratum spinosum. Disse lag svarer til lagene i det uforhornede flerlagede pladeepitel. (G) og (L) er overgangslag til det forhornede lag, (C), og hvis øverste celler ved (D) er ved at skalle af. Det mest karakteristiske er altså overgangslaget, (G) og (L), og så det forhornede lag, hvor samtlige celler har mistet Ternerne. Bindevævet under flerlaget pladeepitel i hud og slimhinder danner papiller af vekslende højde. Papillerne når op til basalmembranen, (B). Den er bølget på grund af papillerne. I slimhinder hedder papillerne propriapapiller og i huden coriumpapiller.