Fig. A viser den enkleste multicellulære kirtel. Den består af et lag epitelceller på overfladen, der alle secernerer. Mavesækkens overfladeepitel er et eksempel på et secernerende epitellag. Når en kirtel skal producere store mængder sekret må den, som vist på fig. C, indeholde mange secernerende celler. Det betyder, at de fleste kirtler af pladsmæssige grunde kommer til at ligge udenfor epitelet, idet de mange celler ikke “kan være” i overfladeepitelet. Kirtler, der ligger udenfor epitelet kaldes ekstraepiteliale. Det gælder de fleste kirtler, f. eks. Spytkirtler.