Den anden mulighed basalganglierne har for at påvirke vore bevægelser er følgende: Impulser fra cortex (k) går til neostriatum (n) og videre til globus pallidus (g). Herfra sendes impulser langs de GRØNNE pile til nucleus ruber (r) og formatio reticularis (u) der begge sender impulser til forhornscellerne gennem særlige baner, tractus rubrospinalis og tractus reticulospinalis. Forhornscellerne påvirkes af direkte og indirekte aktiveringsbaner, og dette spiller en stor rolle for de impulser der sendes til den tværstribede muskulatur.