Præparatkursus svarhefte – Anatomionline.dk

H. Løvschall

PRÆPARATKURSUS

Anatomisk eMuseum

SVARHEFTE (eBog)

Aarhus Universitet

Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Health AU 2024

INDHOLDSFORTEGNELSE

Anatomi præparatøvelser

Øvelser 1-6 indgår i pensum på 1. sem

Svar til øvelse 1, tyggemuskler side 7

Svar til øvelse 2, andre muskler af klinisk interesse side 14

Svar til øvelse 3, mundhulens nerver side 20

Svar til øvelse 4, mundhulens og ansigtets nerver side 26

Svar til øvelse 5, spytkirtler side 30

Svar til øvelse 6, spotgaver side 36

Links til udtale og eMuseumssider i er eSpørgsmål (eBog)

Videregående kursus om muskler

Ikke pensum – ikke med links

Svar til øvelse 7, tyggemuskler side 38

Svar til øvelse 8, andre muskler af klinisk interesse side 47

Videregående kursus om nerver

ikke pensum – ikke med links

Svar til øvelse 9, mundhulens nerver side 56

Svar til øvelse 10, mundhulens nerver og ansigtets nerver side 63

Svar til øvelse 11, spytkirtler side 71

PRÆPARATKURSUS

Anatomisk eMuseum

SVAR TIL

Øvelse 1 – 6

– 7 – Sv.1

SVAR TIL ØVELSE 1

spm. 1/1 Nej, fascia temporalis er fjernet. Fascien har sølvglans,

ligesom senen der ses nedadtil, og muskeloverfladen her er

mat. Den er desuden lidt flosset. Det skyldes at musklen

udspringer fra fascien og derfor rives muskelfibrene over når

fascien fjernes. Præparatet viser den "rene muskel" med sene.

spm. 2/1 B er rigtigt.

Temporalissenen kan følges 2/3 op i musklen på dette

præparat. I virkeligheden går senen næsten til øverste kant af

musklen, men den øverste del skjules af kød.

spm. 3/1 Senen følger ikke blot kanten af processus coronoideus. Den

griber omkring processus, og vi kan se at den strækker sig et

stykke ned på den laterale flade. (Vi kan derimod ikke se at

senen strækker sig endnu længere ned på den mediale flade).

spm. 4/1 Rødt og gråt mærke viser fascia temporalis. Fascien er skåret

igennem ved mærkerne og fjernet over musklen. Sort og gråt

mærke viser snitkanten af den senede del af m.

occipitofrontalis.

spm. 5/1 C er rigtigt.

Temporalissenen strækker sig længere ned end man

sædvanligvis forestiller sig. Den når helt til området lige bag

visdomstanden.

spm. 6/1 M. temporalis ligger med sin største del i regio temporalis, og

med en lille del i regio infratemporalis, dvs under arcus

zygomaticus.

spm. 7/1 M. temporalis trækker opad i processus coronoideus, særlig

med de forreste lodrette fibre. Derved "vippes" forreste del af

mandibula opad, og munden lukkes. M. temporalis er

mundlukker. De bageste fibre løber næsten vandret og kan

derfor trække mandibula lidt bagud.

spm. 8/1 M. temporalis er markeret med sort og hvidt mærke. Senen ses

tydeligt mellem hvidt mærke og rød bøjle. Den ligger i

forlængelse af ramus mandibulae.

Sv.1 – 8 –

spm. 9/1 Sort og gråt mærke sidder i en del af m. masseter. Sort og gult

mærke sidder i resten af musklen. M. masseter udspringer fra

arcus zygomaticus og hæfter sig på ramus mandibulae. Præ–

paratet viser at tilhæftningen også sker højt oppe på ramus

mandibulae.

spm. 10/1 Temporalissenen er markeret med grønt og rødt mærke.

spm. 11/1 Ja, nederste del af m. temporalis med sene ses tydeligt.

Den er markeret med blåt mærke.

spm. 12/1 B og C er rigtige.

M. masseter, rødt mærke, og m. buccinator, hvidt mærke, er

nærmeste naboer til m. temporalis. Det meste af m. masseter

er fjernet, men øverste og nederste del er bevaret.

spm. 13/1 M. temporalis skjules af det lag muskler der ligger lige under

slimhinde og tela submucosa. Muskellaget dannes af m.

buccinator, hvidt mærke, og den øverste svælgsnøremuskel,

blåt mærke. I venstre side af præparatets mundhule er dette

muskellag fjernet, og derfor ser vi både m. pterygoideus

medialis med rødt mærke, og temporalissenen med grønt og

rødt mærke.

spm. 14/1 Temporalislogen har en medialvæg, det er knoglen der danner

kraniets sideflade, og en lateral væg, fascia temporalis.

Endvidere har logen en smal forvæg der dannes af os

zygomaticum. Opad til går fascien ind til kraniets sideflade, og

logen ender derfor i en kant, der ikke regnes for "væg".

Nedadtil findes en åbning, dvs der er ikke nogen bund i logen

men et hul der fører til regio infratemporalis. Hullet ligger

mellem arcus zygomaticus og kraniets sideflade. Gennem hullet

går m. temporalis. Selv om det er stort har det ikke noget

navn.

spm. 15/1 Hele fascia temporalis' tilhæftning ses. Opadtil hæfter fascien

sig til linea temporalis der kun ses på et kranium. Nedadtil hæfter

fascien sig til arcus zygomaticus, og fortil til bagkanten af os

zygomaticum. Prøv at vise tilhæftningen af fascia temporalis på et

kranium. Husk at m. temporalis udspringer fra logens vægge,

dvs både fra kraniets sideflade og fra indsiden af fascia

temporalis.

– 9 – Sv.1

spm. 16/1 M. temporalis er markeret med rødt og grønt mærke. Mærkerne

sidder i temporalissenen der har seneglans, sølvglans.

spm. 17/1 Ja, et rødt og grønt mærke findes også under arcus zygomaticus. M.

temporalis går gennem den store åbning i bunden af temporalislogen

for at komme til processus coronoideus på mandibula.

spm. 18/1 Ramus mandibulae er næsten helt fjernet, men temporalis-senen er

bevaret, og det ses tydeligt at senen spalter sig i to snipper nedadtil.

Den ene snip er markeret med en brun ring og den anden med en

sort. Snipperne når helt ned til bageste molar. Når visdomstanden

sidder så uheldigt at den må opereres ud, og gingiva derfor skal løsnes

fra knoglen omkring tanden, kan temporalissenen ses.

spm. 19/1 M. masseter udspringer fra arcus zygomaticus. Det fremgår

nogenlunde af præparatet. En del af udspringet skjules dog af en

ansigtsmuskel med to hvide mærker. Musklen krydser hen over

øverste kant af m. masseter. Det er m. zygomaticus major. Læg

mærke til at kæbeleds-kapslen er markeret med blågrønt og rødt

mærke lige over den sort-hvide ramme.

spm. 20/1 A er rigtigt.

M. masseter hæfter sig på det meste af udsiden af ramus

mandibulae. Det ses ikke direkte på præparatet hvor man let kan få

det indtryk at musklen kun hæfter sig på den del af ramus

mandibulae der ligger nær angulus mandibulae. På præparat 34-8 så

vi for lidt siden at m. masseter også hæfter sig opadtil på ramus

mandibulae. Det er den del der er markeret med gråt og sort mærke.

Den store del af musklen, gult og sort mærke, hæfter sig på resten af

ramus mandibulae.

spm. 21/1 På præparat 39–11 markerer den grønne ring ductus parotideus. Den

er skåret over nær forkanten af m. masseter som den krydser idet

den derefter fortsætter ind i kinden. Den grønne ring i kinden viser

hvor ductus parotideus går gennem m. buccinator som er markeret

med gult og sort mærke.

spm. 22/1 M. masseter er markeret med gult og sort mærke. Mærkerne

sidder på indsiden af musklen der er løsnet fra ramus

mandibulae og klappet nedad og bagud. Musklen hænger kun

fast ved sin nederste kant. Ramus mandibulae er gjort pænt

ren idet periost er fjernet samtidig med musklen. M. masseter

hæfter sig på næsten hele udsiden af ramus mandibulae.

Sv.1 – 10 –

spm. 23/1 M. masseter er markeret med rødt mærke.

spm. 24/1 Arcus zygomaticus er savet igennem to steder og det afsavede

stykke er trukket lateralt og nedad.

spm. 25/1 Senen af m. temporalis er markeret med sort mærke. Det er

tydeligt at senen fortsætter helt ned til området bag sidste molar.

spm. 26/1 Præparatet viser at m. masseter hæfter sig på udsiden af ramus

mandibulae.

spm. 27/1 Fascien over m. masseter er fjernet. Det er en tynd grå fascie

uden sølvglans. Det skyldes at musklen ikke udspringer fra

fascien og derfor ikke gør den seneagtig på samme måde som

fascia temporalis.

spm. 28/1 De mange nervegrene der løber hen over lateralfladen af m.

masseter kommer fra n. facialis. Nogle er markeret med hvide

ringe og en enkelt med grøn ring. Grenenes beliggenhed på m.

masseter har stor klinisk interesse idet dybe snit let kan

overskære grenene og dermed fremkalde lammelse af

ansigtsmuskler.

spm. 29/1 Den blå sonde sidder i ductus parotideus. Udførselsgangen er

fjernet over m. masseter, og kun bevaret fra forkanten til den går

gennem kindmusklen.

spm. 30/1 Gl. parotidea er markeret med stort rødt mærke. Den strækker

sig ind over bageste trediedel af m. masseter. Ductus parotideus

er markeret med rød og hvid ring. Udførselsgangen kan følges fra

forkanten af gl. parotidea hen over m. masseter. Den krydser

musklens forkant og fortsætter ind i kinden hvor den perforerer

m. buccinator, der er markeret med rødt og grønt mærke.

spm. 31/1 A er rigtigt.

Afstanden mellem ductus parotideus og arcus zygomaticus er ca.

en fingerbredde. Når man bider kraftigt sammen kan ductus

parotideus føles en fingerbredde under arcus zygomaticus på det

sted hvor den krydser forkanten af m. masseter. Den føles som

et tykt stykke sejlgarn der kan rulles mod underlaget. Husk at

bide kraftigt sammen for at gøre m. masseter fast.

– 11 – Sv.1

spm. 32/1 De små blå, grønne og røde ringe viser facialisgrene. Grenene

kommer fra n. facialis der ligger indlejret i gl. parotidea. Derfor

ser vi ikke noget til selve nerven, og grenene ses først når de

forlader gl. parotidea ved forkanten, og fortsætter ind i regio

masseterica. Herfra går de videre til ansigtsmusklerne. Så længe

grenene ligger i gl. parotidea er de nogenlunde godt beskyttet,

men så snart de forlader forkanten af kirtlen ligger de temmelig

overfladisk, og kan let beskadiges ved snit i regionen, som før

nævnt.

spm. 33/1 C er rigtigt.

Mm. pterygoidei står hverken i frontal– eller sagittalplan, men

næsten nøjagtigt i et plan mellem de to. Læg godt mærke til

denne "retning", den skal især huskes ved gennemgang af

regioner.

spm. 34/1 M. pterygoideus medialis er markeret med to hvide mærker.

Dens fiberretning er nedad, lateralt og bagud. En muskels

fiberretning regnes fra udspring til tilhæftning. Udspringet er her

fossa pterygoidea, ved den lodrette sorte tråd, og tilhæftningen

sker på indsiden af ramus mandibulae nær angulus.

spm. 35/1 C er bedst

Præparatet viser at m. masseter, rødt mærke, og m.

pterygoideus medialis, to hvide mærker, praktisk talt mødes ved

angulus mandibulae. Når musklerne er kraftige som her, er det

meget tydeligt.

spm. 36/1 M. pterygoideus lateralis er markeret med to grønne mærker i

den øverste del, og to røde i den nederste. Den øverste del

udspringer fra facies infratemporalis på ala major, den nederste

fra udsiden af processus pterygoideus.

Fiberretningen for de to dele som helhed er bagud og lateralt.

Det passer med at pterygoidermuren står skråt.

spm. 37/1 B er rigtigt.

Den største af spalterne i pterygoidermuren er trekantet. Dens

øverste grænse er m. pterygoideus lateralis med de to røde

mærker, og dens nederste grænse er m. pterygoideus medialis

med to hvide mærker. Lateralt er grænsen ramus mandibulae.

Den trekantede spalte deles af et ligament med blå ring.

(Ligamentet gennemgås i tillægsmodulet, men vi er nødt til at

nævne det her da det er ret iøjnefaldende). Mellem de to dele af

m. pterygoideus lateralis er der en smal spalte. Den ses lige

under de grønne mærker. Endelig er der en spalte mellem

øverste del af m. pterygoideus lateralis og basis cranii. Denne

Sv.1 – 12 –

spalte er "ødelagt" på præparatet fordi kranieknoglen er mejslet

væk lige over musklen.

spm. 38/1 M. pterygoideus medialis er markeret med rødt mærke. Øvre del

af m. pterygoideus lateralis er markeret med grønt og nedre del

med gulbrunt mærke. Synsvinklen er en lidt anden end ved det

foregående præparat. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til

musklernes retning.

spm. 39/1 Ligamentet i den største spalte i pterygoidermuren er markeret

med en hvid bøjle.

spm. 40/1 Vi ser udspringet af m. pterygoideus medialis fra fossa

pterygoidea, og tilhæftningen på indsiden af ramus mandibulae,

over angulus. Det er kun en mindre del af m. pterygoideus

lateralis der er synlig. Vi kan ane at musklen bagtil hæfter sig på

processus condylaris mandibulae og kæbeledskapslen. Dens

udspring ses derimod ikke.

spm. 41/1 På snitfladen ses m. pterygoideus lateralis. Øverste del af

musklen er i begge sider markeret med et lille rødt mærke. Det

sidder ret langt tilbage mod tilhæftningen på mandibula.

Fiberretningen er bagud og lateralt. I højre side er det meste af

musklens øvre del fjernet, og nedre del er markeret med et blåt

mærke. Mellem de to dele er en spalte. I venstre side ses en

struktur med gul ring passere gennem spalten. I højre side er

spalten "lukket op" fordi det meste af øvre del af m.

pterygoideus lateralis er skåret væk.

spm. 42/1 I venstre side ses m. pterygoideus medialis med grønt mærke.

Mærket ligger et lille stykke fra den gule ring. I højre side skjules

"udsigten" til m. pterygoideus medialis af den store muskel med

gult mærke, m. temporalis. Den er fjernet i venstre side, derfor

ser vi processus coronoideus og lidt af ramus mandibulae's

indside. Præparatet er vigtigt når det gælder om at huske m.

pterygoideus lateralis' hovedretning, bagud og lateralt.

spm. 43/1 M. pterygoideus lateralis er markeret med grønt mærke i øvre

del og med gulbrunt mærke i nedre. m. pterygoideus medialis er

markeret med rødt mærke.

spm. 44/1 M. pterygoideus medialis er markeret med rødt mærke. Det er

let at forstå at musklen kan palperes fra mundhulen. Det er

ligeledes muligt at palpere temporalissenen langs dens tilhæft–

ning.

– 13 – Sv.1

spm. 45/1 M. pterygoideus lateralis er markeret med rødt og grønt mærke

både i øvre og nedre del. M. pterygoideus medialis er markeret

med gult og blåt mærke.

spm. 46/1 Spalten mellem m. pterygoideus medialis og lateralis er

trekantet. Den indeholder to nerver på vej gennem

pterygoidermuren. De løber fra spatium lataropharyngeum, bag

"muren", til regio infratemporalis, foran "muren", og her ser vi

dem. Det er de to nerver der bedøves ved den almindelige

bedøvelse af tænder og tandkød i underkæben. N. alveolaris

inferior ligger lateralt, den er markeret med gul ring. N. lingualis

ligger medialt og er markeret med rød ring.

spm. 47/1 Ligamentet der deler spalten mellem m. pterygoideus medialis

og lateralis er markeret med blå ring. Læg mærke til de to

nerver. De er markeret ligesom på forsiden, og det samme

gælder mm. pterygoidei. Læg endnu en gang mærke til

pterygoidermurens placering mellem frontalplan og sagittalplan,

altså skråt. m. pterygoideus medialis, gult og blåt mærke, ses i

"fuld udstrækning".

Sv.2 – 14 –

SVAR TIL ØVELSE 2

spm. 1/2 M. buccinator er markeret med hvidt og grønt mærke. Ductus

parotideus er markeret med sort ring. Ringen sidder nær det sted

hvor ductus går igennem m. buccinator.

spm. 2/2 M. buccinator er markeret med sort og hvidt mærke.

spm. 3/2 Den bageste del af m. buccinator skjules af ramus mandibulae.

Den del af musklen hvor mærkerne sidder ligger i regio buccalis.

Fortil indgår m. buccinator i mundens ringmuskel, m. orbicularis

oris.

spm. 4/2 M. buccinator er markeret med et rødt mærke.

spm. 5/2 Her kan vi se at bageste del af m. buccinator ligger i regio

infratemporalis. Vi kan følge musklen helt hen til forkanten af m.

pterygoideus medialis med det gulbrune mærke.

spm. 6/2 De små "klumper" på lateralfladen af m. buccinator er kirtler. De

ligger i subcutis ligesom musklen. Det er dog kun et mindretal af

kindens kirtler der ligger her. Langt de fleste ligger i tela

submucosa, altså på indsiden af m. buccinator.

spm. 7/2 M. buccinator er markeret med hvidt og rødt mærke. På indsiden

af musklen ses slimhinden og tela submucosa. De danner

tilsammen et gråt lag.

spm. 8/2 Øvre omslagsfold er dybest. Ved omslagsfold forstås her

slimhindens forløb fra kindens indside til knoglen, dvs

forbindelsen mellem kindens slimhinde og gingiva. På præparatet

ses tydeligt at årsagen til den dybe øvre omslagsfold og lave

nedre omslagsfold er det forskellige udspring som m. buccinator

har fra overkæbe og fra underkæbe. (I overkæben udspringer

musklen fra knoglen ud for midten af molarernes rødder. I under–

kæben derimod udspringer m. buccinator fra knoglen ud for

tandhalsene af molarerne).

spm. 9/2 Hvis en protesekant er for høj vil m. buccinator presse protesen

væk fra underlaget, dvs at musklen i overkæben vil presse

protesen nedad, og i underkæben opad.

– 15 – Sv.2

spm. 10/2 Dette spørgsmål besvares bedst ved at se på præparat 16–11. Her

er såvel m. buccinator som svælgmuskulaturen og raphe

pterygomandibularis fjernet i mundhulens venstre side. Den

muskel der nu ses er m. pterygoideus medialis med rødt mærke,

og senen af m. temporalis der er markeret med rødt og grønt

mærke.

spm. 11/2 Kanylen med det grønne hoved går igennem vævet lateralt for

raphe pterygomandibularis der er markeret med en gul ring,

dvs at kanylen går gennem m. buccinator. Hvis man fejlagtigt

stikker gennem slimhinden medialt for raphe

pterygomandibularis vil kanylen gå gennem øvre

svælgsnøremuskel. raphe pterygomandibularis er den fælles

udspringssene for m. buccinator og en del af øverste svælg–

snøremuskel. Hvis kanylen føres gennem slimhinden på den

forkerte side af raphe pterygomandibularis, dvs på

medialsiden, havner den i m. pterygoideus medialis med rødt

mærke, og bedøvelsen virker ikke efter hensigten.

spm. 12/2 Fortil på kindens indside er slimhinde og tela submucosa fjernet

for at vise m. buccinator på et lille stykke. Musklen er markeret

med et sort mærke. Samme markering ses bagtil på indsiden af

kinden hvor slimhinde og tela submucosa ligeledes er fjernet.

Mærket sidder ud for det sted hvor det grønne hoved på kanylen

ender.

spm. 13/2 M. buccinator er markeret med to sorte mærker der ses mellem

de to gule klumper. Betændelsen fra en molar i overkæben har

her bredt sig over øvre kant af m. buccinator til underhuden,

uden på musklen.

spm. 14/2 M. buccinator er markeret (5). Den udspringer fra knoglen både i

overkæbe og i underkæbe. I overkæben fra processus alveolaris

og i underkæben fra pars alveolaris, og i begge kæber kun ud for

molarerne. Men dens udspring i forhold til molarernes rødder er

forskelligt i de to kæber, og derved bliver omslagsfoldernes

dybde forskellig opadtil og nedadtil. (I overkæben udspringer m.

buccinator fra knoglen ud for midten af molarernes rødder, og i

underkæben fra knoglen ud for tandhalsene på molarerne).

Omslagsfolden er dybest opadtil. Det kan man føle på sig selv, og

det ses tydeligt på et sæt helproteser, hvor overkæbeprotesen

har den højeste kant, svarende til den dybeste omslagsfold.

Sv.2 – 16 –

spm. 15/2 På dette præparat udspringer m. mylohyoideus fra kanten af

mandibula. Hos en patient med tænderne i behold vil m.

mylohyoideus udspringe et godt stykke under den øverste kant

af den tandbærende udløber. Når tænderne mistes "svinder"

knoglen. Man siger at pars alveolaris atrofierer. Derved mindskes

afstanden fra knoglens øverste kant til udspringet af m.

mylohyoideus.

spm. 16/2 En protese med for høj kant vil løftes fra underlaget når m.

mylohyoideus kontraherer sig, fordi protesekanten "hviler" på

slimhinden lige over musklen. Det er vigtigt at være meget

opmærksom på de anatomiske forhold i området ved

protesekonstruktion. (Det kan blive nødvendigt at operere og

derved sænke udspringet af m. mylohyoideus for at skaffe plads

til protesekanten).

spm. 17/2 Kirtlen med det røde mærke er gl. sublingualis. Den ligger i regio

sublingualis, over m. mylohyoideus. Det er den eneste af de tre

store spytkirtler der ikke har kapsel. På præparatet ser vi den

"nøgne" kirtel efter at det løse bindevæv omkring den er fjernet.

spm. 18/2 Strukturen med orange ring er ductus submandibularis. Den

fører spyt fra gl. submandibularis, og munder helt fortil i

mundbunden, inden for fortænderne.

spm. 19/2 Venter anterior m. digastrici med blåt mærke skjuler en del af

m. mylohyoideus. M. mylohyoideus hører til regio sublingualis.

Venter anterior danner grænse mellem trigonum

submandibulare og trigonum submentale, der ligger under

regio sublingualis.

spm. 20/2 Musklen med rødt mærke der er klappet ned sammen med

mm. mylohyoidei, er m. geniohyoideus i den ene side. I den

anden side ligger den på sin "rette plads" i regio sublingualis, dvs

over mm. mylohyoidei.

spm. 21/2 Musklen med blåt mærke der ses i den side hvor m.

geniohyoideus er klappet ned, er m. genioglossus. Det er den

kraftigste af alle tungens muskler. Præparatet viser at den

udspringer fra indsiden af corpus mandibulae helt fortil, lige over

udspringet af m. geniohyoideus. Vi får snart m. genioglossus at

se i anden sammenhæng.

spm. 22/2 m. mylohyoideus er markeret med blå mærker.

spm. 23/2 Vi ser m. mylohyoideus både i højre og venstre side.

– 17 – Sv.2

spm. 24/2 I præparatets venstre side er m. geniohyoideus skåret væk. Kun

udspringet er bevaret og markeret med hvidt mærke.

spm. 25/2 M. mylohyoideus udspringer nær øvre kant af mandibula fordi

pars alveolaris er atrofieret, "svundet", efter at tænderne er gået

tabt.

spm. 26/2 M. mylohyoideus er markeret (3). På modellen breder

betændelsen sig under musklen til trigonum submandibulare.

spm. 27/2 Regionen over m. mylohyoideus er regio sublingualis. Her står

bl. a. tallene (13, 14, 15).

spm. 28/2 Snittet må følge midtlinien idet næseskillevæggen er ramt forfra–

bagtil.

spm. 29/2 Blåt og gråt mærke sidder i m. mylohyoideus, nær musklens

udspring fra mandibula.

spm. 30/2 Den gule betændelsesklump med gråt mærke ligger i regio

sublingualis, over m. mylohyoideus.

spm. 31/2 Hos tandløse patienter udspringer m. mentalis meget nærmere

øvre kant af mandibula end hos patienter med tænderne i

behold. Det betyder at nedre omslagsfold ud for fortænderne

bliver meget lav. Når protesekanten hviler på slimhinden over m.

mentalis, kan kontraktion af musklen løfte protesen og dermed

gøre den ubrugelig. Årsagen til det "høje" udspring af m.

mentalis hos patienter uden tænder er naturligvis ikke at

muskeludspringet "flytter sig" men at knoglen, pars alveolaris,

"svinder" når tænderne mistes.

spm. 32/2 Musklen med gulbrunt mærke er m. geniohyoideus. Den

strækker sig fra mandibula til os hyoideum.

spm. 33/2 Den blå bøjle markerer m. mylohyoideus. Musklen kan ligeledes

følges fra mandibula til os hyoideum.

spm. 34/2 På dette præparat er der lang afstand fra øvre kant af

underkæben til udspringet af m. genioglossus. Når tænderne

mistes, og pars alveolaris svinder, vil m. genioglossus udspringe

nær øvre kant. Musklen kan derfor genere protesen på lignende

måde som m. mylohyoideus, m. mentalis og m. buccinator.

Sv.2 – 18 –

spm. 35/2 D er rigtigt.

M. mentalis udspringer fra mandibula som præparatet viser. Den

hæfter sig i huden, og da huden er fjernet er det klart at den "til–

hæftede" ende af musklen bliver "fri", som det tydeligt ses.

Betændelsen under musklen stammer fra en tand og breder sig i

det løse bindevæv der findes mellem muskel og knogle.

spm. 36/2 M. levator anguli oris udspringer under foramen

infraorbitale. Den kommer fra fossa canina på forfladen af

corpus maxillae.

spm. 37/2 M. levator labii superioris udspringer fra corpus maxillae over

foramen infraorbitale, dvs mellem hullet og margo

infraorbitalis. Da m. levator anguli oris og m. levator labii

superioris udspringer henholdsvis under og over foramen

infraorbitale, betyder det at alle strukturer der går gennem

hullet ligger mellem de to muskler.

spm. 38/2 M. levator anguli oris er markeret med rødt mærke, og m.

levator labii superioris med to gule mærker.

spm. 39/2 Musklen med det grønne mærke er m. levator anguli oris. Den

udspringer fra knoglen i fossa canina og er den eneste dybe

overlæbemuskel. Her ses dens udspring i "fuld udstrækning" idet de

overfladiske overlæbemuskler er fjernet.

NB fossa canina ligger under foramen infraorbitale.

spm. 40/2 Musklen med sort mærke er m. levator anguli oris og musklen

med ét blåt mærke er m. levator labii superioris. Længst medialt

ligger musklen med to blå mærker. Det er m. levator labii

superioris alaeque nasi, dvs musklen der løfter både overlæbe og

næsefløj (ala nasi). Mellem denne muskel og m. levator labii

superioris, der ligger ved siden af, findes en spalte opadtil som

viser at de to muskler er adskilt i udspringet som finder sted lige

under margo infraorbitalis. Spalten nævnes fordi en betændelse

kan trænge gennem den og ud mod overfladen.

spm. 41/2 Når vi kigger skråt opad kan vi godt se at der er mellemrum

mellem m. levator anguli oris og m. levator labii superioris.

Mellem de to muskler ligger løst bindevæv og de kar og nerver

der går gennem foramen infraorbitale. Det løse bindevæv gør

det let for en betændelse at brede sig mellem musklerne. På

præparatet er bindevævet fjernet, og det ville være let at føre en

finger mellem de to muskler.

– 19 – Sv.2

spm. 42/2 Abscessen (gul) med det sorte mærke ligger mellem m. levator

labii superioris med blåt og grønt mærke, og m. levator anguli

oris med sort og rødt mærke. M. levator labii superioris er løftet

højt op. (Betændelsen stammer fra hjørnetanden).

Sv.3 – 20 –

SVAR TIL ØVELSE 3

spm. 1/3 N. maxillaris er markeret med lilla ring. Den ligger mellem n.

ophthalmicus med rød og hvid ring og n. mandibularis med blå ring.

spm. 2/3 Fra kraniehulen fortsætter n. maxillaris gennem foramen rotundum

til fossa pterygopalatina. Foramen rotundum ligger et lille stykke

foran den lilla ring. Så snart nerven går ind i hullet kan vi ikke se den

længere.

spm. 3/3 N. maxillaris er markeret med hvid ring. Ringen sidder omkring

nerven i fossa pterygopalatina.

spm. 4/3 N. maxillaris er markeret med blå ring på det sted hvor foramen

rotundum tidligere har været.

spm. 5/3 Den sorte ring markerer n. infraorbitalis. Det er fortsættelsen af n.

maxillaris. Nerven skifter navn idet den går ind i orbita fra fossa

pterygopalatina, det sker et lille stykke bag den sorte ring, i fissura

orbitalis inferior.

spm. 6/3 N. maxillaris er markeret med en enkelt gul ring. Ringen sidder omkring

nerven i fossa pterygopalatina.

spm. 7/3 Tre gule ringe markerer n. infraorbitalis. Dette navn bruges under

nervens forløb gennem øjenhulen, og til ansigtet.

spm. 8/3 Ja, vi kan følge n. infraorbitalis i hele dens forløb på dette præparat:

Det skyldes at knoglen omkring kæbehulen er fjernet. Når

relationerne alligevel ser "naturlige" ud skyldes det at sinus maxillaris

er fyldt med paraffin, og derfor har bevaret sin oprindelige form.

spm. 9/3 Nervegrenene med de grå ringe ligger på ansigtet. De fleste går til

overlæben, andre til ydre næse og nedre øjelåg. Det er ende grenene

af n. infraorbitalis. De afgår umiddelbart efter at nerven er kommet

igennem foramen infraorbitale.

spm. 10/3 A og C er rigtige.

De bageste nn. alveolares, med en orange og en rød ringe, afgår

fra n. maxillaris i fossa pterygopalatina. De følger derefter

bagfladen af corpus maxillae til foramina alveolaria. Her går de

igennem og fortsætter derefter i kæbehulens bagvæg, mellem

knogle og slimhinde, til nervenetværk over tænderne.

– 21 – Sv.3

spm. 11/3 Den mellemste af nn. alveolares er markeret med en grøn ring.

Den afgår fra n. infraorbitalis der er markeret med tre gule ringe.

Afgangen sker så langt tilbage i øjenhulens bund, at nerven ikke

kan nås med en kanyle gennem foramen infraorbitale. (Da denne

nervesender tråde til præmolarerne betyder det at disse tænder

ikke kan bedøves ved at sprøjte bedøvelsesvæske op i canalis

infraorbitalis. I stedet "lægges" bedøvelsesvæsken under

slimhinden udfor præmolarerne).

spm. 12/3 De forreste nn. alveolares er markeret med blå ringe.

spm. 13/3 B er rigtigt.

Det forreste sæt nn. alveolares afgår i canalis infraorbitalis. Her

er kanalen mejslet op og derfor er det svært at afgøre nøjagtigt

hvor nerverne afgår. Det sker en lille centimeter inde i kanalen,

regnet fra foramen infraorbitale, derefter går de langs

kæbehulens forvæg, mellem knogle og slimhinde, til

nervenetværket over tænderne.

spm. 14/3 C, D og E er rigtige.

Det er tydeligt at grene der udstråler fra foramen infraorbitale

går til overlæben, og det er de fleste, endvidere til ydre næse og

til nedre øjelåg.

spm. 15/3 Foramina alveolaria ligger i forvæggen af regio infratemporalis.

Det bageste sæt nn. alveolares med røde ringe afgår fra n.

maxillaris i fossa pterygopalatina, der fra går de til regio

infratemporalis hvor de forsvinder gennem hullerne på

bagfladen af corpus maxillae.

spm. 16/3 M. pterygoideus medialis er markeret med blåt mærke. Det

sidder et lille stykke over angulus mandibulae. M. pterygoideus

lateralis er markeret med et gult mærke. (Det sidder i musklens

nedre del).

spm. 17/3 A er rigtigt.

N. lingualis ligger medialt – og lidt foran – n. alveolaris inferior.

spm. 18/3 M. pterygoideus lateralis, øvre del, er markeret med et grønt

mærke, nedre del med et gulbrunt mærke. M. pterygoideus

medialis er markeret med et rødt mærke.

spm. 19/3 N. lingualis er markeret med hvid ring.

Sv.3 – 22 –

spm. 20/3 B er rigtigt.

N. buccalis løber igennem pterygoidermuren nær basis cranii.

Den løber mellem de to dele af m. pterygoideus lateralis, dvs

mellem øvre del, der er markeret med grønt mærke, og nedre

der er markeret med gult mærke. Den følges gennem

pterygoidermuren med en nervegren der er markeret med rød

ring, og som vi snart vender tilbage til.

spm. 21/3 A er rigtigt.

Kort efter at n. buccalis har passeret forkanten af m.

pterygoideus medialis, mærke, forlader den regio

infratemporalis og løber ind på lateralfladen af m. buccinator,

mørkeblåt mærke, her ligger den i regio buccalis.

spm. 22/3 De tre nerver der er markeret med en rød ring hver, bøjer op i m.

temporalis som de innerverer. Den forreste af de tre følges med

n. buccalis gennem pterygoidermuren. De to andre passerer

muren mellem kraniet og øvre del af m. pterygoideus lateralis.

spm. 23/3 C er rigtigt.

Den forreste blå ring sidder over m. mylohyoideus. Musklen er

markeret med et grønt mærke. Den er klappet ned og forsynet

med en plastikklemme nær kanten. Hvis den blå ring havde været

anbragt bag bagkanten af m. mylohyoideus, men stadig foran m.

pterygoideus medialis, ville den have ligget i trigonum

submandibulare.

spm. 24/3 N. lingualis forlader regio infratemporalis ved forkanten af M.

pterygoideus medialis. På præparatet er n. buccalis markeret

med en hvid ring. Den forlader regio infratemporalis lidt foran

forkanten af m. pterygoideus medialis.

spm. 25/3 N. lingualis løber fra regio infratemporalis ned i trigonum

submandibulare, og det sker ved forkanten af m. pterygoideus

medialis. N. buccalis, hvid ring, løber fra regio infratemporalis

ind i regio buccalis hvor den følger lateralfladen af m.

buccinator.

spm. 26/3 Vi kan tydeligt se n. lingualis i trigonum submandibulare. Den er

her noget fladere end i regio infratemporalis, som den forlader

ved forkanten af m. pterygoideus medialis, grønt mærke.

spm. 27/3 M. mylohyoideus er løsnet fra udspringsstedet på mandibula.

Det er det stykke af knoglen der er fjernet. Derefter er musklen

bøjet nedad og en plastikklemme er anbragt nær den kant der er

løsnet fra knoglen. Det grønne mærke sidder på musklens øvre

flade.

– 23 – Sv.3

spm. 28/3 Den lodrette sorte tråd angiver bagkanten af m. mylohyoideus,

eller for at være helt præcis, bagkantens projektion ind på

musklen med det røde mærke, tungemusklen, m. hyoglossus.

Når m. mylohyoideus sidder uden rigtige stilling er der en spalte

mellem m. hyoglossus og m. mylohyoideus. Spalten dannes fordi

m. hyoglossus står lodret, og m. mylohyoideus står skråt.

Gennem spalten løber bl. a. n. lingualis, blå ring, når den forlader

trigonum submandibulare.

spm. 29/3 Udførselsgangen kommer fra gl. submandibularis og hedder

ductus submandibularis. En lille rest af kirtlen er bevaret bag den

sorte lodrette tråd, men er ikke markeret.

spm. 30/3 A, B og C er rigtige.

N. lingualis løber først lateralt for ductus submandibularis. Det

sker ud for den sorte tråd, på det sted hvor nerven er flad. N.

lingualis løber derefter under og endelig medialt for ductus

submandibularis. Denne nære relation mellem udførselsgang og

n. lingualis er det vigtigt at huske f. eks. når der skal skæres i

udførselsgangen for at åbne den og fjerne en spytsten

(kalkudfældning), der kan sidde her, ligesom en galdesten kan

sidde i galdegangen. Præparatet viser et helt normalt forløb af

nerven i forhold til udførselsgangen.

spm. 31/3 Vi ser kun en del af n. alveolaris inferior. Den brune ring sidder

på nerven under forløbet i regio infratemporalis. Derefter ser vi

nerven i canalis mandibulae der er mejslet op. Det næste stykke

af nerven er fjernet sammen med knoglen. Den del af nerven der

fortsætter i den forreste del af mandibula er ikke markeret. Men

at den er der fremgår af den sorte ring der viser en gren fra

nerven gennem foramen mentale.

spm. 32/3 På præparat 25–2 er hele m. pterygoideus lateralis bevaret.

Begge dele af musklen, både øvre og nedre, er markeret med

rødt mærke. På præparat 25–1 er det meste af musklen fjernet.

Den tilbageblevne stump er markeret med et rødt mærke. Det er

den del af musklen der ligger nærmest udspringet.

spm. 33/3 N. lingualis er markeret med en lysegrå ring på præparat 25–2.

spm. 34/3 N. alveolaris inferior er markeret med en blå ring på præparat

25–2. Læg mærke til at nerven ligger bag n. lingualis.

Sv.3 – 24 –

spm. 35/3 N. buccalis er markeret med brun ring på præparat 25-2. Vi ser at

nerven går gennem pterygoidermuren højt oppe, nemlig mellem

de to dele af m. pterygoideus lateralis. Den følges med den

forreste af nervegrenene til m. temporalis. Denne nervegren er

markeret med grøn ring. (På dette præparat løber de to nerver

tæt sammen under passagen gennem pterygoidermuren

hvorefter de skilles).

spm. 36/3 C er rigtigt.

N. lingualis forlader regio infratemporalis ved forkanten af m.

pterygoideus medialis, og n. buccalis forlader regionen lige foran

forkanten af m. pterygoideus medialis idet den følger

lateralfladen af m. buccinator. Det ses på begge præparater, måske

tydeligst på præparat 25-1. Her er n. lingualis markeret med blå ring

og n. buccalis med hvid. Husk at de to nerver går til hver sin region, n.

lingualis går til trigonum submandibulare, og n. buccalis til regio

buccalis, langs lateralfladen af m. buccinator.

spm. 37/3 B er rigtigt.

Den gule ring omgiver den lille sene vi kalder raphe

pterygomandibularis. Raphe betyder "søm", og den dannes ved

fælles udspring af to muskler, nemlig m. buccinator der løber

fremad, og en del af øvre svælgsnøremuskel der løber bagud.

spm. 38/3 E er rigtigt.

Det er m. buccinator der udspringer fra forkanten af raphe

pterygomandibularis og løber fremad. Det er derfor denne muskel

kanylen går igennem. Det ville være en grov fejl at stikke kanylen ind

medialt for raphe pterygomandibularis og dermed gennem øverste

svælgsnøremuskel.

spm. 39/3 Den røde ring markerer n. alveolaris inferior. Vi kan følge nerven

til mandibula hvor den forsvinder ind i knoglen. Den ledsages af

kar, gul og blå ring.

spm. 40/3 Den gule ring markerer n. lingualis foran og medialt for n. alveolaris

inferior.

spm. 41/3 N. alveolaris inferior forlader regio infratemporalis ved at gå gennem

foramen mandibulae, på indsiden af ramus mandibulae. Nerven

fortsætter gennem canalis mandibulae under alle tænder i

underkæben. I modsætning til de andre nerver der forlader regio

infratemporalis løber n. alveolaris inferior ikke ind i nogen af de

sædvanlige regioner, men ind i en knoglekanal.

– 25 – Sv.3

spm. 42/3 Vi kan følge n. alveolaris inferior, to blå ringe, helt fortil under

fortænderne. På vejen afsender den grene til alle tænderne.

Sv.4 – 26 –

SVAR TIL ØVELSE 4

spm. 1/4 Her løber n. glossopharyngeus igennem m. stylopharyngeus.

Dette forløb er en undtagelse, almindeligvis løber nerven tæt på

musklens laterale flade.

spm. 2/4 M. hyoglossus er markeret med rødt mærke. Musklen er let at

kende på den næsten lodrette fiberretning. Den udspringer fra os

hyoideum og hæfter sig i tungen. Vi er meget interesseret i den

på grund af dens naboskab til tungens nerver (og kar).

spm. 3/4 N. glossopharyngeus er markeret med gul ring der ses lige under

m. styloglossus med rødt mærke. Nervens ledemuskel, m.

stylopharyngeus, er trukket lidt bagud. Den er markeret med et

gult mærke.

spm. 4/4 Anden gang n. hypoglossus krydser m. digastricus sker det

profundt for mellemsenen. Senen er let at kende på grund af

sølvglansen. De forreste to gule ringe omkring n. hypoglossus

sidder på nerven lige efter at den har krydset mellemsenen af m.

digastricus.

spm. 5/4 D er rigtigt.

N. hypoglossus løber i trigonum submandibulare lige efter at

den er gået profundt for mellemsenen af m. digastricus. De

forreste gule ringe sidder omkring nerven under forløbet i

denne region.

spm. 6/4 N. hypoglossus er markeret med gul ring. Ringen sidder omkring

nerven på det sted hvor den krydser carotiderne i spatium

lataropharyngeum.

spm. 7/4 M. stylohyoideus spalter sig omkring mellemsenen af m.

digastricus. Mellemsenen er let at kende på sølvglansen.

Spaltningen gør det let at identificere m. stylohyoideus på

præparater og ved operationer, men har næppe nogen

funktionel betydning.

spm. 8/4 N. hypoglossus løber fra trigonum submandibulare ind i regio

sublingualis, og det er her den gule ring sidder omkring nerven. I

regio sublingualis ligger n. hypoglossus over m. mylohyoideus,

med grønt mærke.

spm. 9/4 Grænsen mellem trigonum submandibulare og regionen der

ligger lige foran, dvs regio sublingualis, er vist ved den lodrette

sorte tråd. Denne angiver bagkanten af m. mylohyoideus, eller

– 27 – Sv.4

rettere bagkantens projektion ind på tungemusklen med det røde

mærke.

spm. 10/4 N. hypoglossus, gul ring, ligger under n. lingualis, blå ring. Det

gælder både i trigonum submandibulare og i regio sublingualis.

spm. 11/4 N. lingualis, blå ring, løber først lateralt, derefter under og til

sidst medialt for ductus submandibularis, markeret med rød

ring.

spm. 12/4 Tungemusklen med det røde mærke er m. hyoglossus. På

lateralfladen af denne muskel ligger bl. a. n. lingualis og n.

hypoglossus. Medialt for musklen ligger n. glossopharyngeus, se

præparat 32–5.

spm. 13/4 Den lodrette del af den røde linie, mellem (10) og (13), følger

forkanten af m. masseter. Det er let at føle musklens forkant på

sig selv ved først at bide kraftigt sammen.

spm. 14/4 Den vandrette del af den røde linie løber langs arcus

zygomaticus, kort før den når det ydre øre. Det er let at føle

arcus zygomaticus på sig selv, eller en anden.

spm. 15/4 Linien mellem første og anden trigeminusgrens

innervationsområder er grøn. Vi følger den idet vi begynder

under næseskillevæggen, fortsætter opad langs næsen, bag (1)

og (2), vandret gennem øjenspalten, lige under (5), dernæst

opad, bag (4) og (5) og foran (8), i en bue bagud til den røde linie.

spm. 16/4 På første trigeminusgrens område står tallene (1,2,3,4,5). Hvert

tal angiver et felt der forsynes af en mindre gren fra n.

ophthalmicus, første trigeminusgren.

spm. 17/4 Linien der adskiller innervationsområderne for anden og tredie

trigeminusgren er blå.

spm. 18/4 Tallene (6,7,8) viser områder der forsynes af grene fra n.

maxillaris og n. infraorbitalis.

spm. 19/4 De områder der innerveres af grene fra n. mandibularis er

markeret (9,10,11).

spm. 20/4 Ved margo supraorbitalis er nervegrene fra n. ophthalmicus

markeret med grå, hvid og orange ring. I den mediale øjenkrog er

en ophthalmicusgren vist med rød ring, og på ydre næse er

endnu en gren fra n. ophthalmicus markeret med blå ring.

Sv.4 – 28 –

spm. 21/4 De mange grene til overlæbe, nedre øjelåg og ydre næse kommer

fra n. infraorbitalis. De udstråler fra foramen infraorbitale. Dvs

at ydre næse får grene både fra n. ophthalmicus og fra n.

infraorbitalis.

spm. 22/4 Nerven med den sorte ring er en gren fra n. maxillaris. Det er let

at regne ud ved at se på det hudområde der innerveres af n.

maxillaris og n. infraorbitalis. På Db 2 (foran skab 7) er

hudområdet der innerveres af nerven med den sorte ring mar–

keret (7).

spm. 23/4 Nerven med grøn ring (nederst på præparatet) kommer ud

gennem foramen mentale, og er en gren fra n. alveolaris inferior.

Præparatet viser at den innerverer hage og underlæbe. (Desuden

innerverer den gingiva facialt for tænderne i underkæben, indtil

molarerne).

spm. 24/4 Nerven med den blå ring er n. buccalis. Den kan følges fra regio

infratemporalis hvor den er gået gennem pterygoidermuren højt

oppe. Den forlader regio infratemporalis ved forkanten af m.

pterygoideus medialis, rødt mærke, og fortsætter i regio buc–

calis på lateralfladen af m. buccinator, blåt mærke. n. buccalis er

vigtig i tandlægepraksis (idet den foruden hud og slimhinde i

kinden innerverer den faciale gingiva ud for molarerne i

underkæben). N. buccalis er en vigtig ansigtsnerve selv om den

også regnes til mundhulens nerver.

spm. 25/4 N. facialis kommer bagfra og løber lateralt for karrene i gl.

parotidea.

spm. 26/4 N. facialis er markeret med sort ring der sidder et lille stykke

under kraniebunden.

spm. 27/4 N. facialis er markeret med lilla ring. Nerven deler sig i to store

grene, den ene er markeret med gul og blå ring, og den anden

med orange ring. De to store grene af giver mindre grene der

danner netværk i kirtlen. Herfra afgår endegrenene.

spm. 28/4 Den øverste endegren er markeret med grøn ring. Den løber over

arcus zygomaticus, temmelig langt tilbage, og fortsætter til

musklerne i panden og øverste del af øje åbningens ringmuskel.

spm. 29/4 Den nedadrettede, næsten lodrette, gren går til platysma.

spm. 30/4 Endegrenen med grøn ring løber nærmest ved kæbeleddet. Ved

operationer i gl. parotidea, og ved operationer på leddet, er det

vigtigt at skåne denne gren for at undgå lammelse af de mimiske

– 29 – Sv.4

muskler over øjenspalten. Lammelse af ringmusklen omkring

øjeåbningen er særlig uheldig fordi blinkning standser og

hornhinden derfor tørrer ind.

som. 31/4 Strukturen med grøn ring er ductus parotideus. Den løber på

lateralfladen af m. masseter, bøjer omkring musklens forkant og

går medialt gennem kinden. Her perforerer den m. buccinator,

hvidt mærke, og munder på indsiden af kinden. På m. masseter,

og i kinden, ligger ductus parotideus mellem endegrene fra n.

facialis som kan krydse udførselsgangen.

spm. 32/4 Gl. parotidea er markeret med rødt mærke, m. masseter med

blåt og grønt mærke og ductus parotideus med rød og hvid ring.

spm. 33/4 Den kraftige muskel bag gl. parotidea er m.

sternocleidomastoideus. Den er markeret med hvidt og grønt

mærke, og ligger i meget nær relation til gl. parotidea.

spm. 34/4 Nervegrenene på lateralfladen af m. masseter kommer fra n.

facialis. De fortsætter til ansigtsmusklerne som de innerverer.

Ved over skæring af nervegrenene lammes ansigtsmuskler,

lammelsens omfang afhænger af hvor mange grene der

læderes. Det er særlig uheldigt hvis grenene til m. buccinator

skæres over, det medfører at kinden bliver slap, og føden

ophober sig i vestibulum oris fordi m. buccinator ikke har kraft

til at presse føden tilbage mellem tænderne.

spm. 35/4 Nerven med den grønne ring i regio infratemporalis er n.

buccalis. Den løber frem på lateralfladen af m. buccinator der

er markeret med grønt mærke. husk at n. buccalis er sensitiv.

Den sender ikke motoriske impulser til m. buccinator, men in–

nerverer kindens hud og slimhinde (samt faciale gingiva ud for

molarerne i underkæben).

spm. 36/4 Nervegrenene på ansigtet, med den grønne ring, kommer fra n.

infraorbitalis der her deler sig i sine endegrene. Nogle af grenene

kan følges til overlæben hvor de innerverer hud og slimhinde

(samt den faciale gingiva i overkæben indtil molarerne).

spm. 37/4 Nervegrenene ved margo supraorbitalis med henholdsvis rød,

gul og hvid ring kommer alle fra n. ophthalmicus.

spm. 38/4 Nervegrenen med hvid ring deler sig i grene der kan følges helt

til vertex og som er vist med små hvide ringe. Nogle

gennemborer pandemusklen undervejs.

Sv.5 – 30 –

SVAR TIL ØVELSE 5

spm. 1/5 Retort er en gammeldags destillérkolbe. Den har et langt bøjet

afledningsrør. Selve kirtlen ligner en retort, og denne lighed

forstærkes når udførselsgangen tages med. Det fremgår af det

øverste eksemplar af gl. submandibularis.

spm. 2/5 M. sternocleidomastoideus, grønt og hvidt mærke, ligger

umiddelbart bag kirtlen, den er med til at danne bagvæg i

parotislogen.

spm. 3/5 Gl. parotidea strækker sig ca. en trediedel ind over lateralfladen

af m. masseter. Den øverste del af kirtlen kan endda strække sig

endnu længere frem, og dække næsten halvdelen af m.

masseter.

spm. 4/5 Kapslen er fjernet fra kirtlens lateralflade. Det er et besværligt

arbejde da kapslen er meget stramt bundet til det underliggende

væv. Læg mærke til kirtlens lobuli, dvs de mange små "knuder"

på overfladen. Kirtlen er fint lobuleret, dvs lobuli er få millimeter

i diameter.

spm 5/5 Venter posterior m. digastrici er markeret med rødt mærke. Den

er med til at danne begrænsning, "væg", bagtil og medialt i

logen, men ligger selv i spatium lataropharyngeum. Læg mærke

til dens skrå forløb.

spm. 6/5 Parotislogen ender med en spids nedadtil. Spidsen dannes idet

musklerne, m. sternocleidomastoideus og venter posterior m.

digastrici, løber skråt mod angulus mandibulae. De begrænser

spidsen af logen bagtil. Spidsen af logen begrænses fortil af

angulus mandibulae og de muskler der hæfter sig på ramus

mandibulae og som når ned til angulus, dvs m. masseter og m.

pterygoideus medialis. (Arterien med rød sonde hører til indhold

i logen).

spm. 7/5 A er rigtigt.

Ved at sammenligne præparat 31–5 med præparat 31–6 er det let

at se at gl. parotidea er så stor at den "flyder ud over logens

kant" og fylder betydeligt mere end logen. Det viser sig bl. a. ved

at kirtlen strækker sig en trediedel eller mere ind over m.

masseter.

– 31 – Sv.5

spm. 8/5 På præparat 31–5 er n. facialis markeret med en sort ring

lige under basis cranii. Senere deler den sig i to store grene, den

ene med en blå og den anden med en rød ring. Mellem grenene

dannes et net, og herfra afgår endegrenene der løber frem over

m. masseter. De fleste krydser musklens forkant, mens enkelte

løber opad over arcus zygomaticus.

spm. 9/5 Arterien med den røde sonde er a. carotis externa. Den begynder

i spatium lataropharyngeum og går ind i regio parotidea hvor

den deler sig i sine endegrene bag processus condylaris

mandibulae. Den ene endegren fortsætter op i tindingeregionen

hvor den er markeret med to røde ringe. (Det er a. temporalis

superficialis. Afgangen af den anden endegren kan skimtes, det

er a. maxillaris).

spm. 10/5 Tråden omkring gl. parotidea er gul. Kirtlen er tresidet

pyramideformet, og tværsnittet viser de tre flader. Der er

lateralfladen mod huden, en forreste flade der tillige vender

medialt, den ligger ved den grønne tråd. Endvidere en bageste

flade der også vender medialt. En del af denne flade findes langs

den hvide tråd.

spm. 11/5 Den grønne tråd afgrænser regio masseterica. Musklen er

markeret med tre grønne mærker. Lateralt for musklen ligger

underhuden med et ret tykt fedtlag. Den yderste grænse for

underhuden – og fedtlaget – er den grønne tråd nærmest huden.

spm. 12/5 Ramus mandibulae er markeret med et hvidt mærke.

spm. 13/5 Den hvide tråd afgrænser spatium lataropharyngeum. Her findes

flere muskler, kar og nerver. (Læg mærke til at den hvide tråd

strækker sig frem langs den sorte, til kindregionen, regio

buccalis. Det betyder at spatium lataropharyngeum har en

ganske smal forbindelse frem til kinden. Her ligger løst bindevæv

der gør det muligt for betændelser i kinden at brede sig bagud til

spatium lataropharyngeum. Betændelser i kinden stammer ofte

fra tænderne).

spm. 14/5 Musklen med hvidt og sort mærke i spatium lataropharyngeum,

dvs inden for den hvide tråd, er venter posterior m. digastrici.

spm. 15/5 I højre side af præparatet er gl. parotidea markeret med tre blå

mærker.

spm. 16/5 Ductus parotideus er markeret med sort ring.

Sv.5 – 32 –

spm. 17/5 Ductus parotideus løber over lateralfladen af m. masseter til

musklens forkant. Her bøjer den medialt ind i regio buccalis.

Forløbet er i alle måder normalt på dette præparat. Prøv at bide

sammen og føl ductus parotideus mod forkanten af m. masseter,

ca. én fingerbredde under arcus zygomaticus.

spm. 18/5 M. buccinator er markeret med tre blå mærker. ductus

parotideus perforerer musklen og munder på kindens indside, ud

for anden molar i over kæben.

spm. 19/5 Den sorte tråd omgiver tuberculum articulare og fossa

mandibularis. Inden for denne tråd findes med andre ord

"kæbeledsregionen", dvs de knogleområder på kraniets basis der

ind går i kæbeleddet.

spm. 20/5 Den blå tråd omgiver loftet i regio parotidea.

spm. 21/5 Strukturen med gul og rød ring er n. facialis. Den løber gennem

foramen stylomastoideum der ligger i loftet af regio parotidea,

og altså ikke i loftet af spatium lataropharyngeum hvor de

fleste huller i "omegnen" ligger. Præparatet viser at foramen

stylomastoideum ligger helt bagtil i loftet af regio parotidea.

spm. 22/5 Den gule tråd er lettest at følge i præparatets højre side. Den

omgiver loftet i spatium lataropharyngeum. Den røde tråd

angiver loftet i regio infratemporalis. Her findes kun ét hul, det

er den store åbning medialt for arcus zygomaticus. Den er vist

med brun tråd i præparatets venstre side.

spm. 23/5 M. sternocleidomastoideus er markeret med gult og grønt

mærke. Den danner en del af bagvæggen i parotislogen.

spm. 24/5 Venter posterior m. digastrici er markeret med sort og hvidt

mærke. Den er med til at begrænse parotislogen bagtil og ligger

selv i naboregionen, spatium lataropharyngeum, sammen med

stylomusklerne.

spm. 25/5 Grønt mærke viser processus styloideus. Her fra udspringer

stylomusklerne. Vi ser to, den ene med hvidt og den anden med

gult og hvidt mærke. (Den gule bøjle viser et ligament som vi

ikke interesserer os for nu).

– 33 – Sv.5

spm. 26/5 Forvæggen dannes af m. masseter (som er klappet fremad) af

bagkanten af ramus mandibulae og af m. pterygoideus medialis

der ligger på indsiden af ramus mandibulae. Den flade af musk–

len der vender mod logen er markeret med blåt og rødt mærke.

(Den flade af musklen vi ser i regio infratemporalis er markeret

med to gule mærker).

spm. 27/5 Den røde ring viser n. facialis der løber gennem foramen

stylomastoideum.

spm. 28/5 Udløberen fra gl. submandibularis er markeret med en sort prik.

Den ligger i regio sublingualis, på øvre flade af m. mylohyoideus

(m).

spm. 29/5 På modellen ses at submandibularislogen begrænses af indsiden

af corpus mandibulae og m. pterygoideus medialis der begge

ligger lateralt. Logen dannes desuden af m. mylohyoideus (m)

der danner et skråt loft. Endvidere af venter posterior m.

digastrici (d) og os hyoideum, bagtil og medialt. Endelig bliver

logen mere fuldstændig medialt når m. hyoglossus sættes på

plads, som omtalt i teksten.

spm. 30/5 Gl. submandibularis er markeret med et orange mærke. Den

grønne tråd viser den overfladiske afgrænsning af trigonum

submandibulare. Grænsen følger basis mandibulae, der er for–

synet med en skrue, endvidere venter anterior m. digastrici med

rødt og gult mærke, og venter posterior m. digastrici med gult

mærke. (Det er dog kun forreste del af venter posterior, dvs den

del der ligger mellem os hyoideum og angulus mandibulae, idet

bageste del, bag angulus, indgår i begrænsning af parotislogen).

Langs venter posterior ligger m. stylohyoideus, grønt mærke.

spm. 31/5 Vi ser at submandibularislogen begrænses af corpus mandibulae

(her løber en lille nerve med rød ring). Længere bagtil af m.

pterygoideus medialis, sort og rødt mærke. Opadtil medialt af

m. mylohyoideus, blåt mærke, og medialt af m. hyoglossus med

røde mærker på medialfladen. Endvidere os hyoideum (og lidt af

svælgvæggen der dog ikke ses her).

spm. 32/5 Gl. sublingualis er fjernet fra præparatet. Den kirtel der ses over

m. mylohyoideus i højre side er udløberen fra gld.

submandibularis. Den strækker sig ind i regio sublingualis.

Sv.5 – 34 –

spm. 33/5 Ductus submandibularis er markeret med grøn ring, men kun

bevaret i højre side. N lingualis er markeret med gule ringe. Læg

godt mærke til nervens forløb i forhold til udførselsgangen.

Nerven løber først lateralt for udførselsgangen, dernæst under og

til sidst medialt for.

spm. 34/5 M. mylohyoideus er markeret med to blå mærker, m. hyoglossus

med to grønne og venter posterior m. digastrici med to grå

mærker. Venter posterior følges med m. stylohyoideus der er

markeret med gråt og rødt mærke

spm. 35/5 De to store sorte mærker, foran de to grønne i m. hyoglossus,

markerer udløberen fra gl. submandibularis der strækker sig ind over

m. mylohyoideus, og dermed ind i regio sublingualis. Den store,

overfladiske del af kirtlen er fjernet på dette præparat, men bevaret

på præparat 24-1. Læg mærke til at der på præparat 24–2 ses en

spalte mellem m. hyoglossus, to grønne mærker, og m. mylo-

hyoideus, to blå mærker. Gennem spalten løber n. hypoglossus, sort

ring. Opadtil, gennem samme spalte, løber n. lingualis, to gule ringe.

Udløberen fra gl. submandibularis bruger samme spalte mellem

trigonum submandibulare og regio sublingualis. Spalten er vigtig bl.

a. for nerverne, desuden kan den fungere som betændelsesvej fra den

ene region til den anden. (Oftest går betændelsen fra regio sub-

lingualis til trigonum submandibulare).

spm. 36/5 I venstre side af præparatet (til højre i glasset) skjules gl.

submandibularis af sin kapsel. Kapslen dannes af lamina superficialis

fasciae cervicalis, og omgiver kirtlen meget løst. I højre side af

præparatet er lavet en rude i kapslen. I ruden ses kirtelvæv med rødt

og sort mærke: Mellem kapsel og kirtel er løst bindevæv som bevirker

at kapslen let kan løftes væk fra kirtlen,– kapslen er løst bundet.

spm. 37/5 Lamina superficialis fasciae cervicalis er markeret med mange røde

bøjler. Lige under den gule bøjle (i mm. mylohyoidei) ses venter

anterior m. digastrici i den ene side. I den anden side sidder røde

bøjler over og under venter anterior. De sidder i lamina superficialis

der omskeder venter anterior, ligesom den omskeder kirtlen.

spm. 38/5 Gl. sublingualis er markeret med grønt mærke. Det gælder kirtlen i

begge sider. Den ligger på indsiden af corpus mandibulae, og det

grønne mærke sidder i kirtlens nedre kant.

spm. 39/5 Ductus submandibularis er markeret med sort ring. Den krydses af n.

lingualis, gul ring. Først løber nerven lateralt for, dernæst under og til

sidst medialt for ductus submandibularis. (nerven krydser

udførselsgangen mellem to sorte ringe der begge sidder omkring

ductus submandibularis).

– 35 – Sv.5

spm. 40/5 Gl. sublingualis har ingen kapsel, i modsætning til de to andre store

spytkirtler. Den omgives af løst bindevæv der er fjernet på

præparatet.

spm. 41/5 Strukturen med orange ring er ductus submandibularis. Den løber

medialt for gl. sublingualis, og frem til udmundingsstedet fortil i

mundbunden.

spm. 42/5 Gult mærke viser m. mylohyoideus. Vi kan følge musklen fra

udspringet på mandibula til midten af mundbunden. Her fletter den

sig sammen med musklen fra den anden side. Det grønne mærke

angiver m. geniohyoideus der ligger oven på m. mylohyoideus.

Det blå mærke fortil viser m. genioglossus. Det meste er fjernet,

kun udspringsdelen er bevaret.

spm. 43/5 M. hyoglossus står næsten lodret, og dens øverste kant er

markeret med en grå bøjle. På medialfladen af musklen ses

nedadtil tungearterien med rød ring. Og på lateralsiden ses ned–

adtil n. hypoglossus med blå ring. (Den ses lettest i venstre side).

Over n. hypoglossus ligger n. lingualis med sort ring. Begge ner–

ver ligger altså på lateralfladen af m. hyoglossus, mens

tungearterien (og n. glossopharyngeus) ligger på medialfladen.

spm. 44/5 C er rigtigt.

Gl. sublingualis har ikke nogen samlet hovedudførselsesgang.

Den består af en række kirtelafsnit der ligger tæt sammen og

derved danner en samlet kirtel, men hvert afsnit har sin egen

udførselsgang med selvstændig udmunding.

spm. 45/5 De sorte ringe markerer udførselsgange fra gl. sublingualis. Den

forreste er den største og munder sammen med ductus

submandibularis på caruncula sublingualis. De resterende små

gange munder enkeltvis på plica sublingualis i mundbunden.

spm. 46/5 Kirtlerne mangler fortil på den hårde gane. (Her findes fedtvæv i

stedet for kirtler). Kirtlerne (og fedt) ligger i tela submucosa.

spm. 47/5 Kirtlerne i kinden der er en direkte fortsættelse af læbens kirtler

ligger på indsiden af m. buccinator, i tela submucosa.

spm. 48/5 Gl. sublingualis ligner en samling mindre kirtler der ligger tæt

sammen, og hvor hver kirtel har sin egen udførselsgang. Gl.

parotidea derimod sender alt sit sekret gennem ductus

parotideus, og gl. submandibularis sender alt sit sekret gennem

ductus submandibularis.

Sv.6 – 36 –

SVAR TIL SPOTØVELSE 6

Svarene finder du i MCQ programmet her spotopgaver på

anatomionline.dk.

Videregående kursus om muskler

PRÆPARATKURSUS

Anatomisk museum

SVAR TIL

Øvelse 7 – øvelse 8

Sv.7 – 38 –

SVAR TIL ØVELSE 7

spm. 1/7 M. masseter udspringer udelukkende fra arcus zygomaticus. Den

har ikke noget udspring fra sin fascie, i modsætning til m.

temporalis. Til gengæld udspringer m. masseter fra bageste til

forreste ende af arcus zygomaticus. Læg mærke til at udspringet

når helt frem til den knoglekam der går fra første molar til os

zygomaticum. Den hedder crista zygomaticoalveolaris eller

crista infrazygomatica.

spm. 2/7 Tilhæftningen af m. masseter strækker sig længst op på

processus coronoideus, den forreste udløber på ramus

mandibulae. Her er tilhæftningen af m. masseter ved at nå til–

hæftningen af m. temporalis.

spm. 3/7 Den dybe del af m. masseter hæfter sig på øverste halvdel af det

grønne felt, og den overfladiske del på nederste halvdel. Det er

klart at de dybe fibre må være kortere end de overfladiske.

spm. 4/7 Musklen med rødt og orange mærke er m. zygomaticus major.

Den udspringer fra

lateralfladen af os zygomaticum og hæfter sig

i den muskulofibrøse knude, modiolus. Den hører til de over–

fladiske overlæbemuskler.

spm. 5/7 Øverste halvdel af m. masseters superficielle del er senet på

overfladen. Senen kan følges fra arcus zygomaticus til omkring

midten af musklen. Fra den dybe flade af senen afgår kødede

fibre.

spm. 6/7 Hovedretningen af fibrene i m. masseter er nedad, både i den

superficielle og den profunde del. Præparatet viser at fibrene i

den superficielle del tillige løber lidt bagud, mens de i den

profunde del løber vertikalt nedad. Lidt af den profunde del ses

som en trekant bag senen i den superficielle del. Resten af den

profunde del er skjult af den superficielle. Takket være

fiberretningen i den superficielle del er m. masseter i stand til

at trække mandibula lidt fremad. Dens hovedvirkning er

naturligvis at fungere som mundlukker.

spm. 7/7 Det er ikke muligt ved palpation at adskille den superficielle og

profunde del.

spm. 8/7 I venstre side er arcus zygomaticus savet igennem og trukket

lateralt. M. masseter er fulgt med arcus zygomaticus.

– 39 – Sv.7

spm. 9/7 I venstre side af præparatet er det let at se at afstanden mellem

m. masseter og m. temporalis er meget lille. Når arcus

zygomaticus "sættes på plads" kommer den dybe flade af m.

masseter til at ligge lige lateralt for temporalissenen.

spm. 10/7 Den profunde del af m. masseter udspringer fra indsiden af arcus

zygomaticus, og er derfor let at lokalisere på dette præparat.

spm. 11/7 Den dybe del af m. masseter er markeret med sort og gråt

mærke. Den superficielle del med sort og gult mærke.

spm. 12/7 Præparatet viser at den dybe del af m. masseter udspringer fra

indsiden af arcus zygomaticus. På dette præparat kan de kødede

fibre følges helt til øvre kant af arcus zygomaticus. Læg mærke til

at den superficielle del udspringer fra underkanten af arcus

zygomaticus, og at den er væsentlig større end den profunde del.

I øvrigt viser præparatet tydeligt at den profunde del hæfter sig

på øverste del af ramus mandibulae.

spm. 13/7 M. masseter er markeret med gult og grønt mærke. M.

buccinator er markeret med hvidt og rødt mærke. På præparatet

rører de to muskler ved hinanden. I virkeligheden er de adskilt af

lidt bindevæv og fedt, men afstanden mellem dem er meget

ringe.

spm. 14/7 M. masseter kan føles fra mundhulen, nemlig fra vestibulum

oris. Når en finger føres ind i vestibulum oris og fingerspidsen

ligger ud for molarerne er det let at føle m. masseter når man

bider sammen. Ved at palpere fra mundhulen kan musklens

forkant let bestemmes.

spm. 15/7 Når man tager aftryk til en protese hos en patient hvor m.

masseter er "slap" risikerer man at protesen kommer til at fylde

mere end der er plads til når musklen kontraherer sig og presser

vestibulum oris sammen. Det betyder at muskelkontraktionen får

protesen til at vippe.

spm. 16/7 Ruden er lavet i den overfladiske del af m. masseter. Den dybe del af

musklen er markeret med grønne mærker og den overfladiske med

blå mærker.

spm. 17/7 Den røde pil med to tværstreger ligger imellem den superficielle og

den profunde del af m. masseter. Pilen viser den vej en betændelse

kan brede sig fra underhuden i kinden. Resultatet kan blive en byld,

absces, mellem de to dele af m. masseter. Abscessen illustreres af den

gule klat med det hvide mærke. Når en betændelse let kan brede sig

mellem de to dele af musklen skyldes det at der her ligger løst

bindevæv.

Sv.7 – 40 –

spm. 18/7 Strukturen med sort ring er ductus parotideus. Den krydser over

lateralfladen af m. masseter, og bøjer omkring forkanten på det sted

hvor den sorte ring sidder. Derefter fortsætter ductus parotideus til

m. buccinator (tre blå mærker) som den perforerer. Til sidst løber den

ca. en centimeter i tela submucosa før den åbner sig i mundhulen, på

kindens indside, ud for anden molar i overkæben. Strukturen med

hvid og blå ring er v. facialis der krydser nederste forreste hjørne af

m. masseter, mens a. facialis ligger foran forkanten af musklen hvor

pulsen kan føles.

spm. 19/7 Fedtlaget i subcutis er tykt over m. masseter. Også i nakken er der

ret meget fedt som tegn på at personen har været velnæret.

spm. 20/7 Gl. parotidea, rødt mærke, strækker sig ca. en trediedel ind over

lateralfladen af m. masseter. Kirtlen strækker sig dog noget længere

ind over musklen opadtil end nedadtil.

spm. 21/7 V. facialis er markeret med lilla ring. Venen ligger bag arterien, a.

facialis, og krydser nederste forreste hjørne af m. masseter.

spm. 22/7 Ved forkanten af m. masseter ligger ductus parotideus en

fingerbredde under arcus zygomaticus. Det er den normale

afstand, og det kan man let overbevise sig om ved at palpere

ductus parotideus på sig selv. Husk først at bide kraftigt sammen.

spm. 23/7 De nederste facialisgrene er markeret med små grønne ringe,

de næste med små blå ringe, og de øverste der krydser

forkanten af m. masseter er markeret med små røde ringe. En

enkelt facialisgren med små sorte ringe krydser den dybe del af

musklen helt opadtil.

spm. 24/7 Den grønne farve strækker sig nogle få millimeter ned på

lateralfladen af processus coronoideus. Den viser at

temporalissenen også hæfter sig på lateralfladen af

knogleudløberen. Hele medialfladen af processus coronoideus er

tilhæftningssted for temporalissenen.

spm. 25/7 Den mediale snip følger crista temporalis der strækker sig fra

spidsen af processus coronoideus og ned mod bageste molar.

Den laterale snip følger forkanten af ramus mandibulae. Det er

vigtigt at huske at temporalissenen strækker sig helt ned til

området bag sidste molar idet man ved operation i dette område

kan støde på temporalissenen. Det gælder bl. a. ved fjernelse af

en retineret (ikke normalt frembrudt) visdomstand der ikke kan

ekstraheres på den almindelige måde, men som må fjernes ved

operation. Her kan det seje væv i temporalissenen vanskeliggøre

fjernelse af den knogle der dækker tanden.

– 41 – Sv.7

spm. 26/7 Området mellem de to snipper af temporalissenen kaldes fovea

retromolaris. Da fovea er let at finde kan den fungere som

"holdepunkt" ved palpation bagtil i mundhulen.

spm. 27/7 Rødt og gråt mærke viser fascia temporalis. Det markerede

område af fascien er bundet til knoglen. Den del der dækker

musklen er fjernet. Gråt og sort mærke angiver snitkanten af

galea aponeurotica, mellemsenen i m. occipitofrontalis. Den

strækker sig ned over fascia temporalis, men bliver til sidst

ganske tynd.

spm. 28/7 Der er bedst plads i temporalislogen fortil. Det ses tydeligt. Det

fremgår endvidere at temporalislogen er bredest nedadtil.

Opadtil ender den med en kant mellem fascie og kranium.

spm. 29/7 Temporalislogens store åbning nedadtil ses tydeligt. Den fører til

regio infratemporalis og gennem den løber m. temporalis samt

kar og nerver til musklen.

spm. 30/7 Grønt og rødt mærke sidder i temporalissenen. Et lille stykke

over mærkerne skjules temporalissenen af muskelkødet. Det er

de muskel fibre der udspringer fra fascia temporalis. Senen

fortsætter næsten til musklens perifere kant, den har samme

form som musklen men er lidt mindre. Under arcus zygomaticus

ses senen stadig, og dens to snipper er bevaret. Den laterale snip

er markeret med sort ring og den mediale med brun ring.

spm. 31/7 Den enlige hvide bøjle angiver det superficielle blad af fascia

temporalis, og de to hvide bøjler angiver det dybe blad af

fascien. Det er kun nedadtil at fascien deler sig i to blade. De går

begge til arcus zygomaticus. Mellem dem ligger fedt, markeret

med et enkelt orange mærke.

spm. 32/7 Nederste del af musklen dækkes af fedt der er markeret med to

orange mærker, ca. en centimeter over arcus zygomaticus.

Fedtet adskiller fascie og muskel.

spm. 33/7 Musklen med det røde mærke er m. pterygoideus medialis, og

rødt og grønt mærke markerer temporalissenen.

spm. 34/7 Det er let at føle forkanten af ramus mandibulae bagtil i

mundhulen da den kun dækkes af tynde bløddele, og da

temporalissenens laterale snip følger forkanten af ramus

mandibulae og den mediale snip følger crista temporalis kan

man slet ikke undgå at palpere temporalissenen, selv om senen

ikke kan skelnes fra knoglen. Hos patienter med hovedsmerter

Sv.7 – 42 –

der skyldes forkert brug af m. temporalis er der betydelig ømhed

langs temporalissenens tilhæftning til knoglen.

spm. 35/7 De forreste fibre i m. temporalis løber næsten lodret og de

bageste næsten vandret. I overgangszonen mellem de lodrette og

vandrette fibre er retningen skrå.

spm. 36/7 Forreste del af m. temporalis fungerer som lukkemuskel. Her

virker de lodrette fibre. De vandrette fibre trækker mandibula

bagud. De skrå fibre deltager i begge funktioner.

spm. 37/7 Den hvide og lilla ring angiver forreste gren (ramus frontalis) af

a. temporalis superficialis (to lilla ringe). Blå og lilla ring viser

den bageste gren (ramus parietalis) fra a. temporalis

superficialis. Begge arteriegrene fortsætter gennem regio

temporalis.

spm. 38/7 De små grønne ringe foran øret angiver n. auriculotemporalis og

dens større grene. Det meste af nerven går til regio temporalis,

hvor den løber i subcutis, den innerverer de midterste

tofjerdedele af huden. De små rosa ringe viser smågrene fra n.

auriculotemporalis til ydre øre.

spm. 39/7 Facialisgrenene i forreste del af regio temporalis er markeret

med små sorte ringe. Der sidder to små ringe på hver gren. De

øverste grene fra n. facialis krydser arcus zygomaticus og er

stærkt udsat for overskæring ved operationer i øverste del af gl.

parotidea og af kæbeleddet. Det er derfor vigtigt at kirurgen er

opmærksom på disse grenes eksistens så han kan prøve at undgå

dem. Beskadigelse af de øverste facialisgrene medfører lammelse

af muskler omkring øjenspalten.

spm. 40/7 Som vist på kraniet udspringer øvre hoved kun på den laterale

del af facies infratemporalis alae majoris, langs crista

infratemporalis, dvs knoglekanten der skiller den vandrette

facies infratemporalis fra den lodrette facies temporalis hvor m.

temporalis udspringer.

spm. 41/7 M. pterygoideus lateralis udspringer fra nederste (totredie) dele

af lamina lateralis processus pterygoidei.

spm. 42/7 M. pterygoideus lateralis er markeret med rødt og grønt mærke

i begge hoveder.

spm. 43/7 Fiberretningen i øvre hoved er næsten vandret bagud og lateralt.

Nedre hoved er trekantet af omkreds, og fibrene konvergerer

bagud og lateralt, dvs at de øverste fibre løber næsten vandret,

mens de nederste løber skråt opad.

– 43 – Sv.7

spm. 44/7 M. pterygoideus lateralis "står" på overgangen mellem

frontalplan og sagittalplan.

spm. 45/7 M. pterygoideus lateralis er i begge sider markeret med et lille

rødt mærke der sidder umiddelbart foran processus condylaris

hvor der er boret en skrue ind i knoglen. Længere fortil sidder

der et blåt mærke i musklen. Det er lettest at se i højre side.

spm. 46/7 I højre side er forreste del af øvre hoved fjernet. Det er den del

af musklen der er markeret med rødt mærke. Det blå mærke

sidder i nedre hoved af m. pterygoideus lateralis, og da n.

buccalis går mellem de to hoveder er det klart at vi ser mere af

nerven i højre side hvor det meste af øvre hoved er fjernet.

spm. 47/7 Bageste grænse for regio infratemporalis følger den bageste

mediale kant af m. pterygoideus externus. Mm. pterygoidei

hører med til regionen.

spm. 48/7 M. pterygoideus lateralis trækker processus condylaris

mandibulae fremad, og dermed trækkes caput mandibulae frem

på tuberculum articulare så der bliver god plads til de bevægelser

mandibula udfører når munden åbnes. Selve åbnebevægelsen

udføres af andre muskler.

spm. 49/7 I venstre side er øvre hoved af m. pterygoideus lateralis

markeret med tre hvide mærker.

spm. 50/7 Nerven med to orange ringe er n. massetericus. Nerven med grøn og

orange ring er den bageste af nn. temporales profundi. Begge nerver

løber mellem øvre hoved af m. pterygoideus lateralis og basis cranii.

spm. 51/7 I højre side er øvre hoved af m. pterygoideus lateralis markeret

med 2 hvide mærker, og nedre hoved med 2 røde mærker.

Forreste del af øvre hoved er fjernet.

spm. 52/7 Øvre hoved kan følges til kæbeleddet. Men det er svært at se at

musklen hæfter sig i kæbeledskapslen og via denne i discus

articularis der er markeret med 2 sorte mærker i venstre side.

spm. 53/7 M. pterygoideus lateralis er markeret med et enkelt grønt

mærke i øvre hoved, og med to grønne mærker i nedre

hoved.

spm. 54/7 M. pterygoideus lateralis kan palperes fra mundhulen. På højre

side af præparatet, dvs til venstre i glasset, ses nedre hoved af

musklen (med to grønne mærker) lige medialt for ramus

Sv.7 – 44 –

mandibulae med temporalissenen og lateralt for den bageste del

af corpus maxillae der er bevaret på denne side af præparatet.

Ved palpation kan man konstatere eventuel ømhed i m.

pterygoideus lateralis. Derimod kan de to hoveder i musklen ikke

adskilles fra hinanden.

spm. 55/7 M. pterygoideus medialis hæfter sig helt ned til angulus

mandibulae. Tilhæftningsstedet, tuberositas pterygoidea, er

trekantet med nedre kant langs basis mandibulae, bageste kant

langs bagkanten af ramus mandibulae og øvre kant under og

foran foramen mandibulae (langs sulcus mylohyoideus).

Tilhæftningen strækker sig ikke op over foramen mandibulae.

spm. 56/7 Den superficielle del af m. pterygoideus medialis er markeret

med blåt og gult mærke der ligger lige foran nerven med den

røde ring. Den dybe del af musklen er markeret på samme måde,

men mærkerne ligger bag en lille nerve med orange ring. Den

superficielle del af m. pterygoideus medialis strækker sig lidt op

på lateralfladen af nedre hoved af m. pterygoideus lateralis (med

grønt og rødt mærke). Den dybe del af m. pterygoideus medialis

ligger medialt for m. pterygoideus lateralis med sit øverste

afsnit.

spm. 57/7 M. pterygoideus medialis er markeret med blåt og gult mærke.

Fra denne synsvinkel ser vi kun den dybe del af musklen. Denne

del er langt den største. Vi kan følge den fra udspringet i fossa

pterygoidea til ramus mandibulae.

spm. 58/7 Hovedretningen af m. pterygoideus medialis er nedad, bagud og

lateralt.

spm. 59/7 Ligamentum sphenomandibulare er markeret med en blå ring.

Navnet angiver at det strækker sig fra os sphenoidale til

mandibula, og mere præcist fra på facies infratemporalis alae

majoris til indsiden af ramus mandibulae ved foramen man–

dibulae.

spm. 60/7 N. lingualis er markeret med rød ring. Den ligger foran og

medialt for n. alveolaris inferior der er markeret med gul ring.

Den lille nerve med den orange ring er n. mylohyoideus, fra n.

alveolaris inferior, med motoriske tråde til m. mylohyoideus og

venter anterior m. digastrici.

spm. 61/7 Begge nerver kan følges fra præparatets bag flade gennem

spatium pterygomandibulare.

– 45 – Sv.7

spm. 62/7 Musklen lige foran m. pterygoideus medialis er m. buccinator.

Den er markeret med sort og hvidt mærke omtrent midt mellem

mundvigen og m. pterygoideus medialis.

spm. 63/7 I venstre side af mundhulen er fjernet tunica mucosa og tela

submucosa. Endvidere de muskler der ses i højre side af

mundhulen, nemlig m. buccinator med hvidt mærke og en del af

m. constrictor pharyngis superior, pars buccopharyngea, med

blåt mærke. Imellem de to muskler ses deres fælles

udspringssene, raphe pterygomandibularis med orange ring. Når

disse muskler og raphen fjernes ses de strukturer der er markeret

i venstre side.

spm. 64/7 M. pterygoideus medialis er markeret med et rødt mærke.

spm. 65/7 M. pterygoideus medialis kan føles fra mundhulen. Det er dog

vigtigere at palpere denne muskel ude fra. Det vender vi tilbage til.

spm. 66/7 B er rigtigt.

Kanylen skal føres lateralt for m. pterygoideus medialis. På

præparatet vil det sige lateralt for musklen med det røde mærke og

medialt for temporalissenen med grønt og rødt mærke. Præparatet

viser at kanylen skal ramme en temmelig smal spalte.

spm. 67/7 Den superficielle del af m. pterygoideus medialis er markeret med

rødt og orange mærke. Den profunde, store del, er markeret med

gult og rødt mærke. Nedre hoved af m. pterygoideus lateralis er

markeret med to røde mærker, og øvre hoved med to blå mærker.

spm. 68/7 B, C og D er rigtige.

Præparatet viser at der ikke er nogen spalte mellem de to dele af

m. pterygoideus medialis. Derimod er der en tydelig spalte

mellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis, dvs mellem

øvre hoved (med blå mærker) og nedre hoved (med røde

mærker). Endvidere er der en tydelig spalte mellem m.

pterygoideus lateralis' øvre hoved, og basis cranii. Og endelig

har vi den største spalte, spatium pterygomandibulare, mellem

nedre hoved af m. pterygoideus lateralis (med to røde mærker)

og dybe del af m. pterygoideus medialis (med rødt og gult

mærke). De andre spalter er ret store på dette præparat fordi

man har gjort sig umage for at adskille muskeldelene, men de har

ikke noget navn.

spm. 69/7 M. pterygoideus lateralis' øvre hoved er markeret med grønt mærke,

og nedre hoved med gult mærke. M. pterygoideus medialis er

markeret med rødt mærke. Her ser vi kun den dybe del.

Sv.7 – 46 –

spm. 70/7 M. pterygoideus medialis kan palperes udefra idet man palperer

medialt for ramus mandibulae. Ved palpation er det muligt at

bestemme forkanten af musklen.

spm. 71/7 Den hvide bøjle markerer ligamentum sphenomandibulare der

deler spatium pterygomandibulare i en medial og en lateral del.

spm. 72/7 M. pterygoideus medialis er rettet nedad, bagud og lateralt. Den

fungerer som lukkemuskel, og den kan desuden trække

mandibula fremad. Det fremgår af fiberretningen som svarer til

fiberretningen i den overfladiske del af m. masseter.

– 47 – Sv.8

SVAR TIL ØVELSE 8

spm. 1/8 B er rigtigt.

Den røde streg ligger ud for midten af molarernes rødder. Det

betyder at omslagsfolden når til midten af rødderne i overkæben.

spm. 2/8 C er rigtigt.

I underkæben udspringer m. buccinator ud for tandhalsene på

molarerne. (Det er tydeligt for anden og tredie molar på dette

præparat). Udspringsstedet i underkæben kaldes crista

buccinatoria. Da musklen udspringer ud for tandhalsene vil det sige

at omslagsfolden ligger i denne højde hvorved vestibulum oris bliver

"lavere" i underkæben end i overkæben. Det kan man let overbevise

sig om ved at føre en finger ind i vestibulum oris og sammenligne

dybden af omslagsfolderne i overkæbe og underkæbe.

spm. 3/8 Retningen af raphe pterygomandibularis, regnet fra hamulus

pterygoideus, er nedad, lateralt og fremad.

spm. 4/8 Raphe pterygomandibularis går til mandibula hvor den hæfter sig

bagest på crista buccinatoria. Den nederste del af raphen kan ikke ses

på præparatet.

spm. 5/8 M. buccinator er markeret med blåt mærke. Musklen med det røde

mærke er m. pars buccopharyngea. Det er en del af m. constrictor

pharyngis superior. M. buccinator og m. pars buccopharyngea har

fælles udspringssene, raphe pterygomandibularis.

spm. 6/8 I mundhulen er det let at lokalisere raphe pterygomandibularis idet

den løfter slimhinden op i en fold der hedder plica pterygomandibu-

laris. Den strækker sig fra området bag sidste molar i underkæben

mod den bløde gane hvor den "forsvinder". Det er en meget vigtig

slimhindefold bl. a. i forbindelse med foramen mandibulareanalgesi.

spm. 7/8 Præparatet viser at m. buccinator fortsætter i muskulaturen omkring

mundspalten, dvs at den indgår i dannelsen af m. orbicularis oris der

er markeret med to røde mærker i over– og underlæbe. M.

buccinator danner størstedelen af mundens ringmuskel, og den

danner den dybe del. Højre og venstre m. buccinator fletter sig

sammen i midtlinien hvorved m. orbicularis oris bliver

ringformet.

spm. 8/8 Strukturen med den røde sonde er ductus parotideus: Den

perforerer m. buccinator og løber derefter en centimeter i tela

submucosa, inden den går gennem slimhinden.s

Sv.8 – 48 –

spm. 9/8 M. buccinator er markeret med hvidt og sort mærke.

spm. 10/8 M. buccinator hæfter sig hverken i den muskulofibrøse knude,

modiolus, eller i huden. Højre og venstre muskel fletter sig

sammen i midtlinien. De midterste fibre krydser hinanden i den

muskulofibrøse knude, men de hæfter sig ikke i knuden. M.

buccinator danner den dybe del af m. orbicularis oris og har

derfor ikke mulighed for at hæfte sig i huden.

spm. 11/8 M. buccinator er markeret med en række blå mærker.

spm. 12/8 De to grønne mærker sidder i m. masseter. Læg mærke til at m.

buccinator og m. masseter ligger tæt sammen. Imellem de to

muskler ligger kun lidt bindevæv og evt. fedt. Den nære relation

til m. buccinator gør det forståeligt at m. masseter også kan have

indflydelse på en proteses stabilitet.

spm. 13/8 Under tygning presser m. buccinator føden ind mellem tænderne

fra vestibulum oris. Den samarbejder her med tungen, der

presser føden ind mellem tænderne fra cavitas oris propria. Hvis

m. buccinator lammes, hobes føden op i vestibulum oris. Det ses

ved facialislammelse. Husk at m. buccinator ikke er en

tyggemuskel, men en ansigtsmuskel. Den innerveres af n. facialis

mens tyggemusklerne innerveres af n. mandibularis.

spm. 14/8 M. buccinator er markeret med to sorte mærker der ligger

mellem de to store gule "klumper".

spm. 15/8 Den bedste forklaring gives ved hjælp af præparat 8–1. Det er en

model der viser et frontalsnit gennem den ene halvdel af

mundhulen med omgivelser. Snittet rammer to molarer. m.

buccinator er markeret (5). Den røde linie der ligger på indsiden

er slimhinden, og det lyse lag mellem slimhinde og muskel er tela

submucosa. Fra rodspidsen af molaren i overkæben bryder en

betændelse gennem knoglen over m. buccinator's udspring og ud

i subcutis, hvor musklen ligger. Det samme gælder fra en molar i

underkæben som vist nederst på snittet, hvor betændelsen lige–

ledes breder sig

ud i subcutis. Denne gang sker det naturligvis under udspringet

af m. buccinator.

Vi kigger igen på overkæben. Hvis betændelsen her bryder

igennem knoglen under uspringet af m. buccinator, altså

mellem muskel og slimhinde vil betændelsen brede sig i tela

submucosa, på indsiden af m. buccinator, og vise sig i

mundhulen som en tandbyld.

– 49 – Sv.8

spm. 16/8 M. buccinator er markeret med grønt og rødt mærke. Vi ser

kun en del af musklen, fortil er den dækket af slimhinde.

spm. 17/8 Betændelse fra en halvretineret visdomstand i underkæben kan

brede sig over udspringet af m. buccinator, og dvs til tela

submucosa. Hvis betændelsen breder sig videre langs indsiden

af m. buccinator til præmolarområdet hvor musklen ikke

udspringer fra knoglen, kan betændelsen her fortsætte i

subcutis.

spm. 18/8 Den grønne streg angiver crista temporalis. Den blå streg viser

forkanten af ramus mandibulae, og det røde område mellem

dem er fovea retromolaris. Da temporalissenen hæfter sig

langs crista temporalis og langs forkanten af ramus

mandibulae betyder det at fovea retromolaris kommer til at

ligge mellem de to "snipper" af temporalissenen.

spm. 19/8 Den røde linie (4) er (størstedelen af) linea mylohyoidea.

Herfra udspringer m. mylohyoideus. Udspringet strækker sig

dog ikke helt fortil mod midtlinien. Læg mærke til at linea

mylohyoidea løber skråt nedad og fremad.

spm. 20/8 Den røde linie (3) er bageste ende af linea mylohyoidea. Herfra

udspringer pars mylopharyngea der er en del af m. constrictor

pharyngis superior. Den ligger i fortsættelse af m. pars

buccopharyngea der udspringer fra raphe pterygomandibularis.

spm. 21/8 Diafragma oris er markeret med en rød bøjle i midtlinien. Her mødes

højre og venstre m. mylohyoideus i raphe mylohyoidea der skjules af

bøjlen.

spm. 22/8 Højre m. mylohyoideus udspringer fra øverste kant af mandibula.

Det skyldes at patienten i nogen tid har været tandløs og pars alveo-

laris derfor er "svundet", atrofieret, med det resultat at udspringet af

m. mylohyoideus tilsyneladende "flytter sig op på knoglekanten".

Noget lignende ses i venstre side. Det er klart at en protese i dette

tilfælde vil hvile på udspringet af m. mylohyoideus.

spm. 23/8 Musklen med det gule mærke er m. genioglossus. Den udspringer fra

spina mentalis over m. geniohyoideus der er markeret med grønt

mærke.

spm. 24/8 M. mylohyoideus i højre side er markeret med et gult mærke.

Musklerne fra højre og venstre side hæfter sig i raphe mylohyoidea

hvor de fletter sig sammen. raphen ligger lidt til venstre for det gule

mærke, og viser sig som en hvid stribe der går fra os hyoideum fortil

mod mandibula, som den dog ikke når (der er lidt løst bindevæv

mellem mm. mylohyoidei og mandibula fortil i midten). Da vi ser

Sv.8 – 50 –

både raphe mylohyoidea og os hyoideum vil det sige at vi ser

tilhæftningen af m. mylohyoideus.

spm. 25/8 Når os hyoideum er fikseret vil højre og venstre m. mylohyoideus

trække nedad i mandibula og åbne munden.

spm. 26/8 Under synkning er mandibula fikseret og det er let at føle at os

hyoideum bevæger sig fremad og opad.

spm. 27/8 M. mylohyoideus i venstre side er markeret med et gult mærke.

spm. 28/8 Fibrene i m. mylohyoideus er rettet nedad og medialt. (De

bageste er tillige rettet lidt fremad, men de ses ikke her).

diafragma oris, dvs højre og venstre m. mylohyoideus til

sammen, danner en fordybning der tydeligt ses på præparatet

her. Fordybningen eller "skålen" er størst når musklerne er

slappe. Under synkning, når musklerne kontraherer sig, bliver

fordybningen mindre idet diafragma oris bliver til en næsten

vandret plade. Derved løftes de strukturer der ligger på

diafragma oris, bl. a. tungen, der presses mod ganen.

spm. 29/8 Det røde mærke angiver gl. sublingualis, den orange ring ductus

submandibularis, det grønne mærke m. geniohyoideus og det

blå mærke m. genioglossus. Det er dog kun begyndelsen af

denne muskel vi ser. En anden vigtig muskel er vist med grå bøjle

i begge sider, m. hyoglossus. Den står næsten lodret, og da m.

mylohyoideus står skråt dannes der mellem dem en trekantet

spalte der passeres af n. lingualis (sort ring) og n. hypoglossus

(blå ring).

spm. 30/8 M. mylohyoideus er markeret med blåt og gråt mærke.

Mærkerne sidder nær musklens udspring fra mandibula.

spm. 31/8 Den gule klump med det hvide mærke ligger under m.

mylohyoideus, dvs i trigonum submandibulare, mens den gule

klump med gråt mærke ligger over m. mylohyoideus, dvs i regio

sublingualis.

spm. 32/8 Abscessen med det sorte mærke ligger under m. mentalis der er

markeret med hvidt og sort mærke. En betændelse her vil ofte

stamme fra en fortand i underkæben.

spm. 33/8 Det røde mærke markerer m. genioglossus. Den udspringer fra

øverste del af spina mentalis på indsiden af corpus mandibulae.

Udspringet er senet, og på præparatet ses lidt af senen.

Begyndelsen af musklen ligger i regio sublingualis. I øvrigt breder

musklen sig vifte formet ud i tungen. Fiberretningen viser at m.

– 51 – Sv.8

genioglossus trækker tungen nedad og fremad. Hvis musklen

slappes, som f. eks. hos skindøde, falder tungen bagud mod

bageste svælgvæg (der er hæftet til plastikrammen). Derved

aflukkes luftvejen, og hvis tungen ikke trækkes frem hurtigst

muligt dør patienten af kvælning.

spm. 34/8 Det gule mærke markerer m. geniohyoideus og den blå bøjle

angiver m. mylohyoideus.

spm. 35/8 Det blå mærke lige foran corpus mandibulae, dvs til venstre i

præparatet, sidder i m. mentalis der udspringer fra udsiden af

corpus mandibulae nær midtlinien, og et stykke fra limbus

alveolaris når tænderne er bevaret. Præparatet viser at m.

mentalis hæfter sig i huden.

spm. 36/8 Hos patienter der har været tandløse gennem længere tid

udspringer både m. mentalis og m. genioglossus nær øvre kant

af corpus mandibulae. Det skyldes som tidligere nævnt at pars

alveolaris "svinder", atrofierer, når tænderne mistes. Det er klart

at en protese i underkæben derfor kan få nær relation til begge

muskler, og hvis der ikke tages særlige hensyn ved

aftrykstagning, kan musklerne ved kontraktion "løsne" protesen

fra underlaget.

spm. 37/8 Det grå mærke angiver m. genioglossus. Det er den del af musklen

der ligger i regio sublingualis. Det er tydeligt at muskelfibrene

fortsætter op i tungen. Den forreste del af m. genioglossus kan som

nævnt løfte en uheldigt konstrueret protese, men hvis konstruktionen

er rigtig vil tungen på grund af det træk m. genioglossus udøver have

en stabiliserende virkning på protesen, og dermed medvirke til at

denne holdes på plads.

spm. 38/8 M. hyoglossus er markeret med orange og grønt mærke.

Mærkerne sidder på musklens mediale flade, lige over a. lingualis

med gul og rød ring.

spm. 39/8 Musklen med gråt og sort mærke er m. styloglossus. Den når her

m. hyoglossus. En del af styloglossusfibrene fletter sig sammen

med hyoglossusfibrene mens resten fortsætter langs tungens

siderand. M. styloglossus er bl. a. aktiv under synkebevægelsen.

Den trækker opad i tungen og er dermed med til at presse denne

op mod ganen. Den bageste del af sulcus alveololingualis

trækkes også opad, og derved kan m. styloglossus bidrage til at

en underkæbeprotese forskydes. Det undgås ved at patienten

bruger musklerne når der tages aftryk til en protese, bl. a. ved at

udføre synkebevægelser. (Strukturen med hvidt og rødt mærke

er gl. submandibularis).

Sv.8 – 52 –

spm. 40/8 Strukturen med to blå mærker er tonsilla palatina. Den del af

tonsillen der kan ses fra mundhulen findes omkring det

nederste blå mærke. Den del der ligger omkring det øverste

blå mærke er dækket af slimhinde under naturlige forhold, m.

glossopalatinus kan, ligesom m. styloglossus, "genere" en

protese ved at løfte slimhinden i sulcus alveololingualis under

synkning. Det undgås ved at lade patienten udføre

synkebevægelser under aftrykstagningen.

spm. 41/8 Udspringet af m. levator anguli oris er markeret (20) og

udspringet af m. levator labii superioris er markeret (17). De

to udspring ligger over hinanden, og den superficielle muskel,

m. levator labii superioris, udspringer højere oppe end den

profunde, m. levator anguli oris der udspringer fra fossa

canina, under foramen infraorbitale. M. levator labii

superioris udspringer dermed mellem foramen infraorbitale

og margo infraorbitalis. Læg mærke til at udspringet af m.

levator labii superioris er meget bredt.

spm. 42/8 Musklen med de to røde mærker lige under margo infraorbitalis

er m. levator labii superioris, der også her er meget bred. Den

hæfter sig i overlæbens hud. Tilhæftningen begynder i sulcus

nasolabialis og fortsætter til midtlinien. Ingen af dens fibre hæfter

sig i modiolus og den deltager ikke i dannelsen af m. orbicularis

oris.

spm. 43/8 M. levator anguli oris er markeret med et rødt mærke. Den

hæfter sig med enkelte fibre i modiolus, men langt de fleste

fortsætter i underlæbens m. orbicularis oris. Husk at ingen af

fibrene hæfter sig i huden.

spm. 44/8 Abscessen med det sorte mærke ligger i subcutis. Den ligger

mellem m. levator labii superioris med blåt og grønt mærke og m.

levator anguli oris med rødt og sort mærke.

spm. 45/8 En betændelse mellem m. levator labii superioris og m. levator anguli

oris vil stamme fra hjørnetanden, idet rodspidsen af denne tand når

op over udspringet af m. levator anguli oris. Det betyder at

betændelsen fra rodspidsen bryder gennem knoglen mellem de to

muskler, og dermed ud i subcutis. Hvis en betændelse bryder gennem

knoglen under udspringet af m. levator anguli oris vil abscessen ligge i

tela submucosa, under slimhinden og danne en tandbyld i øvre

omslagsfold.

spm. 46/8 Den bageste kødede del af m. occipitofrontalis, venter occipitalis, er

markeret med et grønt mærke. Forreste kødede del, venter frontalis,

er markeret med hvidt mærke. Venter occipitalis udspringer fra liner

– 53 – Sv.8

nuchae superior og hæfter sig i galea aponeurotica. Venter frontalis

udspringer fra galea aponeurotica og hæfter sig i huden over

øjenbrynene – ikke på knoglen.

spm. 47/8 Sort og gråt mærke opadtil markerer galea aponeurotica,

mellemsenen i m. occipitofrontalis. Galea hæfter sig til linea

temporalis omtrent hvor mærkerne sidder. Derefter fortsætter galea

aponeurotica ned over fascia temporalis med rødt og gråt mærke. På

præparatet her er såvel fascie som galea fjernet over m. temporalis.

En blødning under galea vil kunne brede sig til linea temporalis la–

teralt, til øjenbrynene fortil og til linea nuchae superior bagtil.

spm. 48/8 Musklen lige bag øret med et rødt mærke er m.

sternocleidomastoideus. Den hæfter sig på processus mastoideus, og

på laterale del (trediedel) af linea nuchae superior. Læg mærke til den

senede tilhæftning.

spm. 49/8 Musklen med det blå mærke er m. trapezius. Den udspringer fra den

mediale del (trediedel) af linea nuchae superior. Mellem m. trapezius

og m. sternocleidomastoideus ligger regio cervicalis lateralis. Her ser

vi øverste spids af regionen.

spm. 50/8 M. trapezius er markeret med røde mærker der sidder parvis.

Der er tre sæt, et øverste, midterste og nederste. De viser hvor

stor musklen er.

spm. 51/8 M. splenius (capitis og cervicis) hører til de dybe rygmuskler.

Den hedder remmusklen idet den ligger som en rem hen over de

dybere liggende (dybe) rygmuskler.

spm. 52/8 Langs linea nuchae superior palperes m. occipitofrontalis hvor

venter occipitalis er markeret med et rødt mærke. Den

udspringer fra linea nuchae superior (laterale to trediedele).

Desuden m. sternocleidomastoideus der i venstre side er

markeret med to blå mærker midt i musklen. Endvidere kan man

palpere m. trapezius der udspringer fra den mediale trediedel af

linea nuchae superior. Den er forsynet med to røde mærker.

Endelig kan man palpere m. splenius. Det er ikke muligt med

sikkerhed at adskille musklerne ved palpation, men med

kendskab til deres tilhæftning har man gode muligheder for at

afgøre hvor en eventuel ømhed sidder.

spm. 53/8 Musklen med det orange mærke er m. semispinalis capitis. Hvis

man er i tvivl er det en god ide at sammenligne med det

foregående præparat (33–18).

Sv.8 – 54 –

spm. 54/8 Musklen med gult mærke er m. splenius capitis. Læg mærke til

dens karakteristiske fiberretning.

Videregående kursus om nerver

PRÆPARATKURSUS

Anatomisk museum

SVAR TIL

Øvelse 9

– øvelse 11

Øv.9 – 56 –

SVAR TIL ØVELSE 9

spm. 1/9 Den hvide ring markerer n. maxillaris. Nerven går fra foramen

rotundum i bagvæggen af fossa pterygopalatina til fissura

orbitalis inferior i forvæggen.

spm. 2/9 Den orange ring markerer nn. sphenopalatini. De går fra n.

maxillaris til ggl. pterygopalatinum (rødt mærke). (Den blå ring

markerer små grene fra ggl. pterygopalatinum til orbita, rami

orbitales).

spm. 3/9 Den gule ring markerer nn. palatini. De afgår fra ggl.

pterygopalatinum og løber i canalis palatinus (canalis

pterygopalatinus) der begynder ved spidsen af fossa

pterygopalatina og går til hullerne på ganen. På præparatet er

forvæggen i canalis palatinus fjernet sammen med forvæggen i

fossa pterygopalatina. N. palatinus major er den største af nn.

palatini. Den er angivet med gul ring på ganen.

spm. 4/9 På højre side af ganen, dvs til venstre i glasset, er fjernet tunica

mucosa og tela submucosa med kirtler og fedt, samt periost. På

venstre side er fjernet tunica mucosa. Tilbage er tela submucosa

(i hvert fald det meste) og periost.

spm. 5/9 N. palatinus major går frem til en linie mellem hjørnetænderne.

Linien skal trækkes mellem mesialfladerne. Her anastomoserer

nerven med n. nasopalatinus der innerverer den forreste del af

ganen. Den kommer frem gennem foramen incisivum.

spm. 6/9 Ved foramen palatinum majus-analgesi bedøves slimhinden på

den hårde gane frem til linien mellem hjørnetænderne, samt den

palatinale gingiva ud for overkæbens molarer, præmolarer og

hjørnetænder.

spm. 7/9 Det hvide mærke markerer ggl. pterygopalatinum. De røde

ringe markerer nn. palatini. Disse nerver kan følges fra fossa

pterygopalatina gennem canalis palatinus til ganen hvor vi ser

n. palatinus major kommer frem.

spm. 8/9 På præparatet ender n. nasopalatinus (grøn ring) og arterien

(rød ring) tilsyneladende samme sted. I virkeligheden løber n.

nasopalatinus igennem canalis incisivus og foramen incisivum til

den hårde gane. Her innerverer den slimhinden foran

hjørnetænderne. Arterien derimod ender i selve canalis incisivus

hvor den anastomoserer med a. palatina major, der i mod–

sætning til nervus palatinus major løber igennem foramen

– 57 – Øv.9

incisivum. Det er nervernes forløb der har størst praktisk

interesse.

spm. 9/9 Ved ekstraktion af en fortand i overkæben er det nødvendigt at

anvende foramen incisivumanalgesi. Hvis man ikke gør det vil

ekstraktionen være meget smertefuld fordi den palatinale

gingiva ud for tanden ikke er bedøvet. Det er derfor af den

største praktiske betydning at man husker at linien mellem

hjørnetænderne danner grænse mellem innervationsområderne

for n. nasopalatinus og n. palatinus major.

spm. 10/9 Der er to innervationsområder for den faciale gingiva i hver side

af overkæben. Det bageste (gult) ligger ud for molarerne. Det

forreste (grønt) ligger ud for resten af tænderne. Grænsen

mellem to sensitive innervationsområder er aldrig knivskarp. Der

vil altid være nogen overlapning. Endelig er der ofte mindre

individuelle variationer med hensyn til grænseliniernes placering.

spm. 11/9 N. maxillaris er markeret med hvid ring. Ringen sidder omkring

nerven i fossa pterygopalatina, et stykke fra fissura orbitalis

inferior hvor nerven skifter navn til n. infraorbitalis.

spm. 12/9 Præparatet viser at n. infraorbitalis sender grene til nedre øjelåg,

ydre næse og overlæbe. De sidste grene er de største og de

talrigeste, de hedder rami labiales superiores.

spm. 13/9 Det gule område innerveres af ramus gingivalis (rami

gingivales) fra rami alveolares superiores posteriores, og det

grønne område innerveres af rami labiales superiores fra n.

infraorbitalis. Disse to innervationsområder er det vigtigt at

huske, bl. a. ved bedøvelse før ekstraktioner.

spm. 14/9 Den (enlige) gule ring sidder omkring n. maxillaris i fossa

pterygopalatina. De tre gule ringe sidder omkring n.

infraorbitalis i bunden af øjenhulen. De sidder bagtil på nerven,

lidt foran fissura orbitalis inferior hvor n. maxillaris skifter navn

til n. infraorbitalis.

spm. 15/9 Rami alveolares superiores posteriores er markeret med røde

ringe. De afgår fra n. maxillaris, og det vil sige i fossa

pterygopalatina.

spm. 16/9 Ramus alveolaris superior medius, med grøn ring, afgår fra n.

infraorbitalis bagtil i orbita, i sulcus infraorbitalis, og altså ikke i

canalis infraorbitalis. Ramus alveolaris superior medius går

igennem bunden af sulcus infraorbitalis til kæbehulen, og på

dette præparat følger den bagvæggen af kæbehulen til plexus

Øv.9 – 58 –

dentalis superior. Ligesom de øvrige rami alveolares løber den

mellem knogle og slimhinde.

Nb. Ved nervi alveolares forstås de tre sæt rami alveolares fra n.

maxillaris og n. infraorbitalis.

spm. 17/9 Rami alveolares superiores anteriores er markeret med blå

ringe. De afgår fra n. infraorbitalis i canalis infraorbitalis, ca. en

centimeter fra foramen infraorbitale, og går gennem bunden af

canalis infraorbitalis til forvæggen i sinus maxillaris som de

følger til plexus dentalis superior. Under forløbet i kæbehulen

ligger de mellem slimhinde og knogle.

spm. 18/9 N. maxillaris er markeret med hvid ring. Ringen sidder omkring

nerven i fossa pterygopalatina. Det er sjældent at n. maxillaris er

helt lige under forløbet gennem fossa pterygopalatina. Den har i

reglen en bugtning som dog er særlig udtalt på dette præparat.

spm. 19/9 Rami alveolares superiores posteriores afgår i fossa

pterygopalatina, og for at komme ind i regio infratemporalis må

de gå gennem den trekantede åbning der forbinder fossa

pterygopalatina med regio infratemporalis. Åbningen hedder

fissura pterygomaxillaris idet den bagtil begrænses af processus

pterygoideus og fortil af maxilla. Åbningen ses bedst på et

kranium.

spm. 20/9 De to rosa ringe markerer ramus alveolaris superior medius. Den

afgår fra n. infraorbitalis langt tilbage i orbita, i sulcus infraorbitalis.

Den perforerer knoglen i bunden af sulcus og fortsætter gennem

kæbehulen hvor den ligger på bagvæggen, mellem slimhinde og

knogle. På dette præparat er fjernet en del af knoglen men slimhinden

er bevaret, og derved vises nervens placering i kæbehulen meget

tydeligt. Nerven med én rosa ring er en af rami alveolares superiores

anteriores. Den afgår i canalis infraorbitalis, ca. en centimeter fra

foramen infraorbitale. (På dette præparat skiller den sig ud fra n.

infraorbitalis længere tilbage men følges med "sin stamme" fremad i

kanalen og kan derfor bedøves på sædvanlig måde).

spm. 21/9 De to blå mærker angiver m. buccinator. De sidder lidt over

perforationsstedet for ductus parotideus der er markeret med sort

ring. På præparatet svarer "mødestedet" mellem muskel og knogle til

m. buccinator's udspring fra maxilla ud for molarerne.

spm. 22/9 C er rigtigt.

Når kanylen stikkes gennem slimhinden lige bag crista

zygomaticoalveolaris, og føres langs knoglen til tuber maxillae, må

den nødvendigvis gå gennem m. buccinator idet musklen udspringer

fra maxilla ud for molarerne.

– 59 – Øv.9

spm. 23/9 Ved tuberanalgesi bedøves den faciale gingiva ud for molarerne i

overkæben, den innerveres af ramus gingivalis (rami gingivales) fra

rami alveolares superiores posteriores.

Nb. tuber maxillae er det mest prominerende parti af facies

infratemporalis.

spm. 24/9 Ramus alveolaris superior medius kan ikke nås med en kanyle

gennem foramen infraorbitale og canalis infraorbitalis, idet den afgår

langt tilbage ubunden af orbita, i sulcus infraorbitalis, lige foran

fissura orbitalis inferior. Ramus alveolaris superior medius bedøves

derfor ved "infiltrationsanalgesi", dvs at bedøvelsesvæske sprøjtes ind

i vævet ud for præmolarernes rodspidser. Den tynde knogle gør det

muligt for væsken at virke på nervegrenene til præmolarerne. (Et kig

på et kranium vil vise at canalis infraorbitalis løber skråt mens sulcus

infraorbitalis løber vandret. Denne forskel i forløb gør det håbløst at

føre en lige kanyle fra canalis infraorbitalis bagud i sulcus

infraorbitalis. Indsprøjtning af bedøvelsesvæske bagfra er heller ikke

mulig).

spm. 25/9 Ved en foramen infraorbitalanalgesi bedøves huden på nedre øjelåg,

en del af huden på ydre næse samt huden på overlæben. Endvidere

bedøves slimhinden på overlæben, i sulcus alveololabialis og

alveolobuccalis superior indtil molarerne, samt den faciale gingiva ud

for tænderne, indtil molarerne i overkæben. (På nedre øjelåg bedøves

conjunctiva).

spm. 26/9 M. buccinator udspringer kun ud for molarerne, dvs at den ikke har

forbindelse med knoglen ud for de resterende tænder. Det betyder at

kanylen ikke går gennem m. buccinator når den følger knoglen mod

foramen infraorbitale som vist på præparatet.

spm. 27/9 Den del af kanylen der ligger under foramen infraorbitale er

placeret mellem m. levator labii superioris (rødt mærke), og m.

levator anguli oris (grønt mærke). M. levator labii superioris er

klappet op og fæstnet til nedre øjelåg, derved bliver det muligt at se

grenene fra n. infraorbitalis. De er markeret med orange ringe.

spm. 28/9 De tre sorte mærker viser gl. sublingualis. Den ligger tæt på indsiden

af corpus mandibulae, og nær slimhinden i mundbunden.

spm. 29/9 N. lingualis er markeret med lilla ring. Ringen sidder omkring

nerven umiddelbart lateralt for ductus submandibularis.

Derefter kan nerven følges under, og senere medialt for ductus

submandibularis.

spm. 30/9 I højre side ses n. lingualis i regio infratemporalis. Nerven går

gennem pterygoidermuren, mellem nedre hoved af m. pterygoideus

Øv.9 – 60 –

lateralis (hvidt mærke) og m. pterygoideus medialis (gult mærke).

Det ses tydeligt at n. lingualis ligger foran og medialt for n. alveolaris

inferior (sort ring). Vi kan følge n. lingualis omtrent til det sted hvor

den forlader regio infratemporalis for at gå ned i trigonum

submandibulare. Her er forløbet ikke vist. Men på venstre side

dukker nerven frem igen i regio sublingualis.

spm. 31/9 Den hvide ring markerer n. lingualis. Nerven ligger foran m.

pterygoideus medialis (rødt mærke). Den løber nedad og fremad

hvor den har et kort forløb i trigonum submandibulare inden den

løber ind i regio sublingualis (se foregående præparat). Nerven

ligger tæt på knoglen ud for sidste molar.

spm. 32/9 Kanylespidsen ligger i regio infratemporalis, på indsiden af

ramus mandibulae.

spm. 33/9 N. lingualis er markeret med gul ring. Nerven ligger foran og

medialt for n. alveolaris inferior med rød ring.

spm. 34/9 N. lingualis er markeret med to gule ringe. Der sidder en gul ring

omkring nerven opadtil mellem de to mm. pterygoidei, og endnu

en gul ring på det sted hvor nerven lige har forladt regio

infratemporalis, dvs ved forkanten af m. pterygoideus medialis.

spm. 35/9 N. buccalis er markeret med en blå ring. Præparatet viser at

nerven går gennem pterygoidermuren opadtil. (Den løber i reglen

mellem øvre og nedre hoved af m. pterygoideus lateralis. Øvre

hoved er markeret med grønt og nedre hoved med gult mærke.

På dette præparat går n. buccalis igennem nedre hoved af m.

pterygoideus lateralis. "Nerven tager et sting i musklen").

Nerven forlader regio infratemporalis nær forkanten af m.

pterygoideus medialis.

spm. 36/9 N. buccalis er markeret med rød ring to steder. Den forreste ring

omgiver nerven i regio buccalis, på lateralfladen af m. buccinator

(rødt mærke). Den øverste ring omgiver n. buccalis i regio

infratemporalis, kort efter at nerven er gået gennem pterygoi–

dermuren.

spm. 37/9 Nerven til underlæbens hud og slimhinde samt til den faciale

gingiva ud for tænderne i underkæben, bortset fra molarerne, er

markeret med en grøn ring. Det er n. mentalis, en gren fra n.

alveolaris inferior. Den afgår i canalis mandibulae og går

gennem foramen mentale. Det sker kort før vi ser den på præpa–

ratet.

– 61 – Øv.9

spm. 38/9 M. pterygoideus medialis er markeret med et blåt mærke. Det

sidder lidt under midten af musklen.

spm. 39/9 N. lingualis er markeret med gul ring, og n. alveolaris inferior

med sort ring. De to nerver er lette at identificere på grund af

deres indbyrdes beliggenhed. N. lingualis ligger medialt, og

senere tillige foran n. alveolaris inferior. Begge nerver kommer

fra n. mandibularis der ses opadtil hvor nerverne "går sammen".

Afgangen finder sted i spatium lataropharyngeum, derefter går

begge nerver gennem pterygoidermuren til regio

infratemporalis.

spm. 40/9 N. mylohyoideus innerverer m. mylohyoideus og

venter anterior m. digastrici.

spm. 41/9 Den orange ring sidder omkring n. mentalis kort efter dens

afgang fra n. alveolaris inferior. N. mentalis kommer frem på

overfladen af mandibula gennem foramen mentale. Nerven er

rent sensitiv. Den innerverer huden på hage og underlæbe,

slimhinden på underlæben og i nedre omslagsfold samt den

faciale gingiva ud for fortænder, hjørnetænder og præmolarer.

spm. 42/9 N. alveolaris inferior er markeret med rød ring. Den ligger

bagved og lateralt for n. lingualis (gul ring).

spm. 43/9 Den lille nervegren med grøn ring er n. mylohyoideus. Den afgår

fra n. alveolaris inferior kort før denne går gennem foramen

mandibulae. N. mylohyoideus løber derefter på indsiden af

ramus og senere corpus mandibulae, under m. mylohyoideus, i

en fure der er opkaldt efter nerven.

spm. 44/9 Den gule ring markerer raphe pterygomandibularis. Den

strækker sig fra hamulus pterygoideus til crista buccinatoria på

mandibula.

spm. 45/9 Kanylen går gennem m. buccinator der er markeret med sort

mærke. Musklen udspringer fra raphe pterygomandibularis og

løber fremad mod mundspalten.

spm. 46/9 Hvis kanylen stikkes ind medialt for raphe pterygomandibularis

(gul ring) perforerer den m. pars buccopharyngea (grønt

mærke). Det meste af musklen er fjernet for at vise bl a n.

lingualis (hvid ring). M. pars buccopharyngea og m. buccinator

udspringer fra hver sin side af raphe pterygomandibularis. M.

buccinator (sort mærke) løber fremad mens m. pars

buccopharyngea løber bagud. Det er let at se på dette præparat

at en kanyle der stikkes ind medialt for raphe

pterygomandibularis, og gennem m. pars buccopharyngea, vil

Øv.9 – 62 –

havne i m. pterygoideus medialis med det røde mærke. Det

betyder at kanylen ikke kan få kontakt med indsiden af ramus

mandibulae og at analgesien formentlig mislykkes.

spm. 47/9 Den palatinale gingiva ud for fortænderne i overkæben

innerveres af n. nasopalatinus, og ud for resten af tænderne i

overkæben af n. palatinus major.

spm. 48/9 Facial gingiva ud for molarerne i overkæben innerveres af ramus

gingivalis (rami gingivales) fra rami alveolaris superiores poste–

riores, og ud for resten af tænderne innerveres den faciale

gingiva af rami labiales superiores fra n. infraorbitalis.

spm. 49/9 Den linguale gingiva i underkæben innerveres af n. lingualis og af

dens gren n. sublingualis.

spm. 50/9 Den faciale gingiva ud for molarerne i underkæben innerveres af

n. buccalis mens n. mentalis, fra n. alveolaris inferior, innerverer

den faciale gingiva ud for de resterende tænder.

spm. 51/9 Tænderne i overkæben innerveres af plexus dentalis superior og

tænderne i underkæben af plexus dentalis inferior. Tænderne i

overkæben bedøves ved følgende analgesier:

Tuberanalgesi bedøver molarerne, infiltrationsanalgesi bedøver

præmolarerne og foramen infraorbital–analgesi bedøver

fortænder og hjørnetænder. Samtlige tænder i underkæben

bedøves ved foramen mandibulare-analgesi.

– 63 – Sv.10

SVAR TIL ØVELSE 10

spm. 1/10 Det gule mærke markerer ggl. pterygopalatinum. Det er et

parasympatisk ganglie knyttet til n. maxillaris.

spm. 2/10 Canalis pterygoideus begynder ved forkanten af foramen

lacerum og ender i fossa pterygopalatina's bagvæg. Kanalens

forreste åbning ligger på facies maxillaris alae majoris, medialt

for foramen rotundum.

spm. 3/10 Nn. palatini når ganen gennem canales palatini. Kanalerne

begynder ved spidsen af fossa pterygopalatina. I begyndelsen er

der kun én kanal, den deler sig nærmere ganen i flere kanaler.

Den største går til foramen palatinum majus og de mindre til

foramina palatina minora.

spm. 4/10 M. pterygoideus medialis er markeret med blåt mærke, m.

pterygoideus lateralis med gult mærke der sidder i nedre hoved,

n. lingualis er markeret med gul ring og n. alveolaris inferior

med sort ring. n. lingualis ligger medialt for n. alveolaris inferior.

spm. 5/10 Den gule og violette ring i regio infratemporalis markerer n.

lingualis. Nerven ligger foran og medialt for n. alveolaris inferior

der er markeret med hvide ringe.

spm. 6/10 Chorda tympani er markeret med en lille grøn ring. Ringen

sidder et lille stykke over det sted hvor chorda tympani løber

ind i n. lingualis. Det betyder at dens tråde blandes med

trådene i n. lingualis. På dette præparat sker "sammenløbet"

mellem de to nerver lidt længere nede end sædvanligt, idet

chorda tympani fortsætter lidt ned på lateralfladen af m.

pterygoideus medialis (rødt mærke). Det er klart at trådene fra

chorda tympani bedøves ved foramen mandibulareanalgesi

samtidig med n. lingualis, dvs at også parasympatiske tråde og

smagstråde bedøves.

spm. 7/10 Den grå bøjle under mandibula markerer m. mylohyoideus.

Bøjlen er sat ind over bagkanten af musklen. m. mylohyoideus'

bagkant markerer grænsen mellem trigonum submandibulare og

regio sublingualis. De strukturer vi kigger ind på lige bag m.

mylohyoideus, ligger altså i trigonum submandibulare.

Sv.10 – 64 –

spm. 8/10 Den parasympatiske rod til ggl. pterygopalatinum er n.

petrosus major. Den er markeret med sort ring på begge sider af

præparatet. I venstre side kan vi se at den løber hen over bruskpladen

(rødt mærke) i foramen lacerum. I højre side ser vi at n. petrosus

major (sort ring) afgår fra ggl. geniculi (blåt mærke). I øvrigt er der

mejslet op så vi kan følge n. facialis (gul ring) fra indre øregang til

overgangen mellem første og andet stykke af canalis facialis hvor ggl.

geniculi ligger. N. petrosus major går ind i canalis pterygoideus ved

forkanten af foramen lacerum.

spm. 9/10 Den store hvide ring i venstre side angiver portio major lige før ggl.

trigeminale. Den orange ring omgiver portio minor der ligger under

gangliet (og portio major). Vi kigger på nedre flade af ggl. trigeminale

og ser afgangen af de tre trigeminusgrene. Første trigeminusgren med

blåt mærke, anden med gult og tredie med grønt mærke. Mærkerne

sidder hvor nerverne afgår fra kanten af ggl. trigeminale.

spm. 10/10 Den gule ring angiver n. alveolaris inferior, medialt for a. meningea

media. Medialt og foran n. alveolaris inferior ligger n. lingualis med

stor hvid ring. Den modtager chorda tympani med lille hvid ring.

spm. 11/10 Den grønne sonde sidder i tuba auditiva. Mellem tuba auditiva og

ggl. oticum (knappenål) er m. tensor veli palatini markeret med gråt

mærke. Den udspringer fra lateralfladen af tuba auditiva og fra basis

cranii, og skiller det eustachiske rør fra ggl. oticum. (Den

iøjnefaldende orange sonde sidder i svælget, i recessus pharyngeus

der er åbnet fordi snittet har ramt svælgvæggen).

spm. 12/10 Processus condylaris er markeret med grønt mærke i hver side. Det

sorte folie sidder i kæbeleddets ledhule.

spm. 13/10 Øvre hoved af m. pterygoideus lateralis er markeret med to blå

mærker, og nedre hoved med ét grønt mærke. (Nerven med den grå

ring der løber over øvre hoved er n. massetericus, og nerven med sort

ring er den bageste af nerverne til m. temporalis (n. temporalis pro-

fundus posterior)).

spm. 14/10 Den blå ring markerer n. auriculotemporalis. Nerven afgår med

to "rødder" fra n. mandibularis, og de "griber" omkring a.

meninger media der er markeret med en rød ring. N. au–

riculotemporalis løber bag pterygoidermuren og bag

kæbeleddet. Den kommer ikke ind i regio infratemporalis fra

spatium lataropharyngeum, hvor den begynder ligesom alle

andre grene fra n. mandibularis, løber den lateralt til regio

parotidea, og derefter opad til regio temporalis.

– 65 – Sv.10

spm. 15/10 Ledemusklen for n. glossopharyngeus er markeret med grå

mærker i begge sider af præparatet. Den hedder m.

stylopharyngeus. Læg mærke til at den ses udenfor svælget i

begge sider, dvs i spatium lataropharyngeum, og på indsiden af

svælgvæggen hvor den ligger under slimhinden.

spm. 16/10 På venstre side af præparatet ser vi n. glossopharyngeus gå

gennem svælgvæggen. Den er markeret med en blå ring i

spatium lataropharyngeum, og med en blå ring kort efter

perforationen af svælgvæggen, og før forgreningerne i tungen.

Den går gennem svælgvæggen sammen med m. stylopharyngeus.

spm. 17/10 Musklen med grønt og rødt mærke er m. hyoglossus. Den er let

at kende på grund af det næsten lodrette forløb fra os hyoideum

og op i tungen. På de fleste præparater ser vi m. hyoglossus

lateralt fra idet dens lateralflade vender mod trigonum

submandibulare og regio sublingualis. Her ses den fra

tungesiden, medialt fra.

spm. 18/10 N. glossopharyngeus med to orange ringe løber medialt for m.

hyoglossus, og det sker højt oppe på musklens medialflade. Langt

nede på musklens medialflade ligger a. lingualis (blå ring). N.

glossopharyngeus er den eneste tungenerve der ligger medialt

for m. hyoglossus. De to andre, n. lingualis og n. hypoglossus,

ligger lateralt for m. hyoglossus.

Nb. Kun lateralfladen af m. hyoglossus vender mod trigonum

submandibulare og sublingualis. Medialfladen af musklen vender

mod tungen (og m. constrictor pharyngis medius der udspringer

fra os hyoideum).

spm. 19/10 Vallecula epiglottica hører ikke til mundhule men til svælg. Det

er en fordybning på hver side af midtlinien, lige foran epiglottis.

Når vagusgrenene til vallecula epiglottica alligevel nævnes under

mundhulens nerver skyldes det den store betydning de har for

opkastningsrefleksen der udløses ved påvirkning af slimhinden

her og i de tilgrænsende områder.

spm. 20/10 M. mylohyoideus er markeret med grønt mærke og holdes nede

af en plastikklemme. Den er løsnet fra sit udspring på den del af

corpus mandibulae der er fjernet. Den lodrette sorte tråd

angiver projektionen af bagkanten af m. mylohyoideus medialt.

Regionen foran tråden er regio sublingualis og bag tråden

trigonum submandibulare.

spm. 21/10 Musklen med rødt mærke er m. hyoglossus, set lateralt fra.

Sv.10 – 66 –

spm. 22/10 N. hypoglossus er markeret med gule ringe. Den ses bagtil i

spatium lataropharyngeum hvor den krydser carotiderne. Den har

kort forinden krydset venter posterior m. digastrici (gult mærke).

N. hypoglossus krydser derefter m. digastricus endnu en gang. Det

sker nær mellemsenen. Nerven går derefter ind i trigonum

submandibulare hvor den er vanskelig at se på dette præparat.

Herfra fortsætter den, efter et kort forløb, ind i regio sublingualis

hvor den tydeligt ses (gul ring). N. hypoglossus ligger et betydeligt

stykke under n. lingualis (blå ring), og begge ligger på lateralfladen

af m. hyoglossus.

spm. 23/10 Spørgsmålet kan lettest besvares ved at kigge på præparat 24-4.

Præparatet viser et frontalsnit gennem nederste del af hovedet.

Snittet rammer tungen samt mandibula der er forsynet med en

skrue i begge sider. Højre m. genioglossus er markeret med et

gult mærke. Tungen rækkes normalt frem ved ligeligt træk af

højre og venstre m. genioglossus. Når højre muskel er lammet

trækkes kun i venstre tungehalvdel, højre halvdel "bliver tilbage"

og kommer derved til at virke som "dødvægt" der "trækker"

tungespidsen skævt, mod den lammede side.

spm. 24/10 Nerverne der løber omkring margo supraorbitalis kommer alle

fra n. ophthalmicus. Øjenspalten danner grænse mellem det

område der innerveres af n. ophthalmicus og det område der

innerveres af n. maxillaris. Læg mærke til at nerverne går

igennem septum orbitale (blå mærker).

spm. 25/10 Incisura supraorbitalis eller foramen supraorbitale ligger på den

mediale halvdel af margo supraorbitalis (på overgangen mellem

den mediale trediedel og de to laterale trediedele). En lodret

linie gennem incisura supraorbitalis rammer lidt medialt for

foramen infraorbitale og foramen mentale. Ved undersøgelse af

patienter med ansigtssmerter palperes nervernes

udtrædelsessteder, dvs de tre nævnte åbninger. Dermed kan man

ofte få at vide fra hvilken trigeminusgren smerterne stammer,

idet den angrebne nerve er øm når den presses mod knoglen.

spm. 26/10 Den lille nerve med rød ring kommer fra n. nasociliaris. Det er

den ene endegren af n. nasociliaris, den anden er n. ethmoidalis

anterior. Den lille nerve med den røde ring løber under trochlea

for m. obliquus superior (derfor hedder den n. infratrochlearis).

spm. 27/10 N. lacrimalis sender fine grene til huden i den laterale øjenkrog,

men på dette præparat er det ikke lykkedes at bevare dem.

– 67 – Sv.10

spm. 28/10 Nerven med den blå ring på ydre næse kommer fra n.

ethmoidalis anterior, den vigtigste endegren fra n. nasociliaris

der kommer fra n. ophthalmicus.

spm. 29/10 For at se nervegrenene nedadtil på panden er der fjernet en del

muskelfibre der normalt dækker nerverne lige over margo

supraorbitalis. I begyndelsen dækkes nervegrenene af venter

frontalis, senere går de igennem musklen.

spm. 30/10 N. maxillaris sender grene gennem foramen infraorbitale, det er

de fleste og vigtigste. Den sender en lille gren med sort bøjle

gennem foramen zygomaticofaciale, og en lille gren gennem

foramen zygomaticotemporale på bagfladen af os zygomaticum,

facies temporalis ossis zygomatici. Den sidste ses ikke her men vi

kommer snart til den.

spm. 31/10 Præparatet viser meget tydeligt at n. infraorbitalis innerverer

nedre øjelåg, en del af ydre næse samt overlæben. De sidste

grene er de talrigeste. De hedder rami labiales superiores og

innerverer desuden overlæbens slimhinde, slimhinden i øvre

omslagsfold samt den faciale gingiva ud for fortænder,

hjørnetænder og præmolarer i overkæben.

spm. 32/10 Musklen med to røde mærker er m. levator labii superioris, og

musklen med blåt mærke er m. levator anguli oris. Grenene

fra n. infraorbitalis ligger mellem de to muskler. Musklerne

udspringer henholdsvis over og under foramen infraorbitale.

spm. 33/10 N. mentalis (grøn ring) er den eneste gren fra n. mandibularis

der ses på præparatet. Den innerverer huden på hage og

underlæbe samt slimhinden på underlæben og i nedre

omslagsfold, samt den faciale gingiva ud for fortænder,

hjørnetænder og præmolarer i underkæben. Der er endnu to

vigtige nerver fra n. mandibularis til ansigtet, n. buccalis og n.

auriculotemporalis som vi senere kigger på.

spm. 34/10 Den røde bøjle angiver øvre omslagsfold, dvs det sted hvor

slimhinden fra indsiden af læben fortsætter over på processus

alveolaris.

spm. 35/10 Nedre omslagsfold er også frilagt men ikke markeret. Som det

fremgår ligger n. mentalis lige under folden. Læg mærke til

omslagsfoldernes "dybde", dvs beliggenhed i forhold til knogle og

tænder.

spm. 36/10 De grå ringe i panden angiver grene fra n. supraorbitalis. Her ses

meget tydeligt at nervegrenene på et langt stykke er dækket af

Sv.10 – 68 –

venter frontalis. Også de mindre grene medialt, med gule ringe,

løber i begyndelsen under venter frontalis.

spm. 37/10 N. buccalis er markeret med blå ring i regio infratemporalis.

Nerven fortsætter frem i regio buccalis og er en vigtig mandibu–

larisgren til ansigtet.

spm. 38/10 N. buccalis er markeret med grå ring. A. buccalis er markeret

med hvid ring. N. buccalis innerverer huden på kinden samt

kindens slimhinde. Desuden slimhinden i nedre omslagsfold ud

for molarerne og den faciale gingiva ud for molarerne i

underkæben.

spm. 39/10 Den tykke røde linie angiver grænsen mellem det hudområde der

innerveres af trigeminusgrenene og det område der innerveres af

grene fra spinalnerverne. Læg mærke til forløbet af linien langs

basis mandibulae og op langs forkanten af m. masseter, mellem

(10) og (13). Dernæst langs arcus zygomaticus, over øret og

endelig lodret opad til vertex.

spm. 40/10 Tallene (1), (2), (3), (4) og (5) angiver de hudområder der

innerveres af grene fra n. ophthalmicus.

spm. 41/10 Det største område (5) innerveres af n. supraorbitalis, (4)

innerveres af n. lacrimalis, (3) innerveres af nervegrenen gennem

incisura frontalis samt grenen over trochlea i forening. (2)

innerveres af den lille gren der løber under trochlea og (1) af den

yderste gren fra n. ethmoidalis anterior.

spm. 42/10 Grene fra n. maxillaris innerverer områderne (6), (7) og (8). Det

største område (6) innerveres af n. infraorbitalis. Det lille

område (7) innerveres af grenen fra n. zygomaticus der løber

gennem foramen zygomaticofaciale. Den forreste del af huden i

tindingeregionen (8) innerveres af grenen fra n. zygomaticus der

løber gennem foramen zygomaticotemporale.

spm. 43/10 N. mandibularis innerverer områderne (9), (10) og (11). Nerven

til (9) er n. mentalis. N. buccalis innerverer (10) og n.

auriculotemporalis (11), dvs midterste to fjerdedele af regio

temporalis.

spm. 44/10 Områderne (12) og (13) innerveres af grene fra plexus

cervicalis, (13) innerveres af n. auricularis magnus, dvs den

nerve der innerverer huden over m. masseter og gl.

parotidea, og (12) innerveres af n. occipitalis minor,

ligeledes fra plexus cervicalis.

– 69 – Sv.10

spm. 45/10 Området (16) innerveres af n. occipitalis major. Den kommer fra

ramus posterior af anden cervicalnerve og går til vertex.

"Trigeminus masken" foran den tykke røde linie støder altså både

mod grene fra rami anteriores (plexus cervicalis) i områderne

(12) og (13), og mod en gren fra rami posteriores i området (16).

spm. 46/10 Forreste fjerdedel af huden i regio temporalis (8) innerveres af

en gren fra n. zygomaticus. Den forlader os zygomaticum

gennem foramen zygomaticotemporale der åbner sig i

temporalislogens forvæg. De midterste to fjerdedele (11)

innerveres af n. auriculotemporalis. Den bageste fjerdedel (12)

innerveres af n. occipitalis minor fra plexus cervicalis.

spm. 47/10 Strukturen med den grønne ring lige foran øret er n.

auriculotemporalis. Den deler sig, og dens grene højere oppe i

regio temporalis er også markeret med grønne ringe. Desuden

ses små grene til ydre øre. De er markeret med rosa ringe. N.

auriculotemporalis innerverer de midterste to fjerdedele af

huden i regio temporalis.

spm. 48/10 Nervegrenen med blå ring kommer fra n. zygomaticus der igen

afgår fra n. maxillaris i fossa pterygopalatina. Den lille gren her

kommer igennem foramen zygomaticotemporale på facies

temporalis af os zygomaticum. (Dvs den kommer ud i

temporalislogen. Her løber den gennem fedtet i logen, perforerer

fascia temporalis og kommer ud i subcutis hvorfra den sender

grene til huden. Den lille blå ring sidder på nerven lige efter at

denne er gået igennem fascia temporalis).

spm. 49/10 Nerven med den gule ring der krydser m. sternocleido–

mastoideus er n. auricularis magnus. Den innerverer nederste

del af øret og huden i regio parotideomasseterica. Dens innerva–

tionsområde strækker sig frem til forkanten af m. masseter.

spm. 50/10 Nerven med den blå ring der kommer frem ved bagkanten af m.

sternocleidomastoideus er n. occipitalis minor. På dette

præparat deler den sig ret hurtigt, og den ene gren "tager et

sting i m. trapezius" (blåt og sort mærke). Nerven innerverer en

del af øret og fortsætter til bageste fjerdedel af regio temporalis.

spm. 51/10 Nerven med den lilla ring helt bagtil er n. occipitalis major. Den

innerverer huden fra linea nuchae superior til vertex hvor den

anastomoserer med grene fra n. ophthalmicus (n.

supraorbitalis). N. occipitalis major kommer fra ramus posterior

af anden cervicalnerve. Som præparatet viser kan nerven let

trykkes mod knoglen ved linea nuchae superior. Det kan have

Sv.10 – 70 –

interesse når en patient undersøges for hovedsmerter af ukendt

oprindelse.

spm. 52/10 De øverste endegrene af n. facialis er markeret med små sorte

ringe. De innerverer venter frontalis af m. occipitofrontalis samt

øverste del af m. orbicularis oculi. Navnlig innervationen af

øjeåbningens ringmuskel er vigtig. Det vil være meget uheldigt at

lædere disse nervegrene, f. eks. ved operationer på kæbeled

og/eller gl. parotidea. Det prøver kirurgen naturligvis at undgå,

bl. a. ved at kende deres beliggenhed i forhold til arcus zygoma–

ticus.

spm. 53/10 Grenene med de røde ringe løber frem under øjenspalten og

innerverer musklerne her, bl. a. nederste del af m. orbicularis

oculi.

spm. 54/10 Grenene med blå og grønne ringe hedder rami buccales. De

løber frem over m. masseter og krydser dens forkant, idet de

fortsætter til mundens muskler.

spm. 55/10 Præparatet viser tydeligt at et lodret snit af en vis dybde, dvs

gennem hud og underhud, i regio masseterica vil overskære

praktisk taget alle endegrene fra n. facialis. I regio masseterica

ligger endegrenene mest udsat. Det gælder foruden snitlæsioner

også stærk afkøling af området. Således kan en iskold luftstrøm

fra en kraftig ventilator undertiden fremkalde facialislammelse

der dog i reglen er forbigående. Læsion af facialisgrene i gl.

parotidea ses sjældnere i forbindelse med snitsår men hyppigere

ved kirurgiske indgreb på kirtlen eller kæbeleddet.

spm. 56/10 Symptomer ved facialislammelse afhænger af hvor læsionen

rammer n. facialis. Ved overskæring af endegrenene vil lammelse

af mundens muskler være vigtig. Det betyder at mundvigen

hænger, ansigtsudtrykket i den lammede side er "tomt", dvs

uden mimik, patienten har svært ved at drikke idet væsken løber

ud af mundvigen i den lammede side, og føden hober sig op i

vestibulum oris fordi m. buccinator er lammet. Hvis læsionen

sidder nærmere hjernen, f. eks. i pars petrosa, klager patienten

over nedsat smagssans og eventuelt over tørhed i munden fordi

gl. submandibularis og sublingualis ikke længere fungerer. Værst

er dog tørheden af øjet fordi tårekirtlen ikke længere secernerer.

Hornhinden tørrer ind og øjet bliver blindt.

– 71 – Sv.11

SVAR TIL ØVELSE 11

spm. 1/11 Regio parotidea er farvet gul. Læg mærke til dens udstrækning, især

fortil og medialt.

spm. 2/11 Sort viser regio masseterica, blåt viser regio infratemporalis og rødt

viser spatium lataropharyngeum. Den bageste del af regio

masseterica er dækket af regio parotidea. Berøringsfladen mellem

regio parotidea og spatium lataropharyngeum, dvs mellem gult og

rødt, er ret stor, mens regio parotidea og regio infratemporalis (blåt)

støder sammen på et mindre område.

spm. 3/11 Den hvide sonde viser a. carotis externa i gl. parotidea (sort mærke).

Arterien begynder i spatium lataropharyngeum og løber derefter i en

fure på kirtlen. Dens sidste stykke er helt omgivet af

parotissubstansen. Ud for collum mandibulae deler den sig i a.

maxillaris og a. temporalis superficialis.

spm. 4/11 M. sternocleidomastoideus danner baggrænse i parotislogen. Den er

markeret med hvidt og rødt mærke.

spm. 5/11 Muskler der begrænser parotislogen medialt er venter posterior m.

digastrici med rødt mærke, m. stylohyoideus med hvidt mærke, m.

stylopharyngeus med blåt mærke og forrest m. styloglossus med gult

mærke.

spm. 6/11 Musklen med to gule mærker er m. pterygoideus medialis. Den ligger

i regio infratemporalis og støder bagtil op mod regio parotidea og

spatium lataropharyngeum. M. pterygoideus lateralis skimtes også.

Den er markeret med ét gult mærke. Læg mærke til spaltningen af

temporalissenen i to snipper der hver er markeret med et blåt mærke.

spm. 7/11 Strukturen med to sorte mærker lateralt i regio masseterica er en del

af gl. parotidea. Det er et "løsrevet" afsnit langs ductus parotideus

(gl. parotidea accessoria) men kunne også være en udløber fra kirtlen

der strækker sig frem på m. masseter.

spm. 8/11 M. styloglossus er markeret med gul ring. Det er den forreste

stylomuskel. M. stylohyoideus er markeret med hvid ring. Det er den

mest laterale. Og endelig er m. stylopharyngeus markeret med rødt

mærke der ses i dybden mellem de to andre muskler.

spm. 9/11 Den hvid–grå eller grågule "klump" mellem de to stykker af ductus

parotideus er corpus adiposum buccae, kindens fedtlegeme. Det

ligger lateralt for m. buccinator og medialt for m. masseter. Ductus

parotideus kan enten gennembore fedtlegemet eller løbe hen over

Sv.11 – 72 –

det i en fure. På dette præparat er det usædvanligt veludviklet. Hos

spædbørn fylder det næsten kinden helt ud.

spm. 10/11 M. buccinator er markeret med sort og gult mærke. Præparatet viser

at ductus parotideus "går ind i" m. buccinator (som den perforerer).

spm. 11/11 Den vigtigste nerve i regio parotidea er n. facialis. På præparatet ses

dens endegrene markeret med sorte, røde, blå, grønne, brune og

gule ringe. N. auriculotemporalis er markeret med grøn ring foran

øret. Den løber gennem den øverste del af kirtlen og spiller en stor

rolle for spytsekretionen idet den bringer parasympatiske tråde der

fungerer som sekretorer for gl. parotidea. N. auriculotemporalis fører

de parasympatiske tråde fra ggl. oticum til kirtlen. Den tredie nerve er

n. auricularis magnus der kommer frem ved bagkanten af m.

sternocleidomastoideus og er markeret med gul ring på lateralfladen

af musklen. Dens mindre grene til regio parotideomasseterica er

markeret med små gule ringe. Nerven innerverer huden i regionen.

spm. 12/11 V. retromandibularis er markeret med hvid ring. Medialt for venen

ligger a. carotis externa med rød ring. Den deler sig bag collum

mandibulae i a. temporalis superficialis (blå ring) og a. maxillaris

(sort ring der lige kan skimtes bag mandibula). Begyndelsen af de to

endegrene af a. carotis externa ligger i gl. parotidea.

spm. 13/11 Præparatet viser at ductus parotideus (sort og hvid ring) begynder i

gl. parotidea. Her er fjernet lidt af kirtlen for at vise begyndelsen af

udførselsgangen. Ved palpation af ductus parotideus skal man huske

at begynde palpationen langt tilbage i regio masseterica og

derefter fortsætte frem til musklens forkant. Nabopræparatet

25–5 viser højre hovedhalvdel set lateralt fra. Ductus parotideus

(grøn ring) svinger omkring forkanten af m. masseter og ind i

regio buccalis hvor den ligeledes skal palperes. Det gælder også

dens indmundingssted idet en eventuel spytsten kan sidde i eller

nær gangens munding.

spm. 14/11 Musklen med to blå mærker er m. mylohyoideus og musklen

med to grønne mærker er m. hyoglossus. M. mylohyoideus står

skråt og m. hyoglossus står lodret, derved dannes mellem dem

en trekantet spalte der forbinder trigonum submandibulare med

regio sublingualis. Den ses meget tydeligt på præparatet. De to

sorte mærker markerer den profunde del af gl. submandibularis,

processus mylohyoideus. Den strækker sig ind i regio

sublingualis gennem den omtalte spalte mellem de to muskler.

Den superficielle del af kirtlen er her fjernet. Den har stået i

forbindelse med den profunde del ved bagkanten af m.

mylohyoideus.

– 73 – Sv.11

spm. 15/11 N. hypoglossus (sort ring) ses på lateralfladen af m. hyoglossus.

Den løber fra trigonum submandibulare gennem spalten

mellem m. hyoglossus og m. mylohyoideus ind i regio sub–

lingualis. Højt oppe på lateralfladen af m. hyoglossus ses n.

lingualis med to gule ringe. Den benytter samme vej som n.

hypoglossus, fra trigonum submandibulare til regio

sublingualis.

spm. 16/11 V. facialis er markeret med sort ring der sidder ved forkanten af

m. masseter. V. facialis communis er markeret med gul og rød

ring. Den dannes ved sammenløb af v. retromandibularis og v.

facialis.

spm. 17/11 A. facialis er markeret med hvid og rød ring. Ringen sidder

lidt over mandibula. I trigonum submandibulare skjules

arterien næsten helt af kirtlen, dvs at a. facialis på et langt

stykke løber profundt for gl. submandibularis, inden den

bøjer mellem kirtel og mandibula og fortsætter opad til

ansigtet. Lymfeknuderne i trigonum submandibulare ligger

mellem kirtel og mandibula, og ved palpation presses de mod

knoglen for at skaffe det fornødne faste underlag.

spm. 18/11 Det sorte og røde mærke i højre side af præparatet sidder i gl.

submandibularis. Der er lavet en firkantet rude i kirtlens kapsel, og

midt i ruden sidder mærkerne. Kapslen omkring gl. submandibularis

er meget løst bundet i modsætning til den stramt bundne paro–

tiskapsel.

spm. 19/11 Ductus submandibularis er markeret med sorte ringe. En vigtig

relation ses mellem de to ringe. Det er n. lingualis med gul ring.

Den løber først lateralt for, dernæst under og til sidst medialt for

ductus submandibularis. En anden vigtig relation er gl.

sublingualis med grønt mærke.

spm. 20/11 Ductus submandibularis er markeret med en blå ring der sidder nær

gangens munding i sulcus alveololingualis, på caruncula sublingualis.

Relationen til n. lingualis ses tydeligt. Nerven er markeret med lilla

ring og går først lateralt, dernæst under og til sidst medialt for ductus

submandibularis. Bagtil ligger udførselsgangen lateralt for m.

hyoglossus (gult mærke). Fortil er der nær relation mellem

udførselsgang og m. genioglossus (gråt mærke).

spm. 21/11 Når en spytsten skal fjernes ved operation fra ductus

submandibularis skal man være særlig forsigtig bagtil hvor n.

lingualis løber under ductus. Det er mindre risikabelt hvis

spytstenen kan "masseres" fortil i udførselsgangen før den fjernes,

så er man længere væk fra nerven.

Sv.11 – 74 –

spm. 22/11 De tre sorte mærker markerer gl. sublingualis. Den ligger på indsiden

af corpus mandibulae, og palperes bedst bidigitalt, dvs med én finger

i mundbunden og en anden i trigonum submandibulare.

spm. 23/11 Gl. sublingualis ligger lateralt for ductus submandibularis (blå ring)

og n. lingualis (lilla ring). I højre side af præparatet ses plica

sublingualis (rosa bøjle). Den dækker over gl. sublingualis, og her

munder udførselsgangene fra kirtlen.

spm. 24/11 De små sorte ringe sidder omkring udførselsgange fra gl.

sublingualis. Disse gange munder på plica sublingualis, og den

forreste gang, som er den største, munder på caruncula

sublingualis sammen med ductus submandibularis. Det er

bemærkelsesværdigt at gl. sublingualis mangler

hovedudførselsgang i mod sætning til de to andre store

spytkirtler.

spm. 25/11 Det røde mærke markerer gl. sublingualis. Den orange ring

markerer ductus submandibularis der løber lige medialt for

kirtlen, og den grå bøjle sidder i øvre kant af m. hyoglossus. Det

blå mærke sidder i "udspringsdelen" af m. genioglossus. Læg

mærke til at ductus submandibularis løber lateralt for m.

hyoglossus og lateralt for m. genioglossus. Bagtil ses n. lingualis

(sorte ringe). Den løber under ductus submandibularis. I venstre

side ses relationerne til m. hyoglossus. Lateralt ligger n. lingualis

(sort ring) og n. hypoglossus (blå ring). Medialt ligger a. lingualis

(rød ring) og n. glossopharyngeus (gul ring). (Den grønne bøjle

sidder i en del af m. constrictor pharyngis superior, m.

glossopharyngeus).

spm. 26/11 Gl. sublingualis har ingen kapsel. Den er omgivet af løst

bindevæv der her er fjernet. Det er den eneste af de tre store

spytkirtler der mangler kapsel.

spm. 27/11 Det røde mærke markerer m. orbicularis oris. Muskelfibre ses

ved siden af mærket.

spm. 28/11 Gll. labiales ligger i tela submucosa, på indsiden af m. orbicularis

oris der ligger i subcutis. Vi definerer tela submucosa som det

kirtelførende lag.

spm. 29/11 Den (mindre) gule ring markerer en gren fra n. mentalis. Selve

nervestemmen er omgivet af en (stor) gul ring ved foramen

mentale. Når tænderne er i behold er afstanden mellem foramen

mentale og limbus alveolaris temmelig stor. Hos patienter der

har været tandløse i lang tid ligger foramen mentale nær øvre

kant af mandibula på grund af atrofi af pars alveolaris. Det skal

– 75 – Sv.11

huskes ved protesekonstruktion for at undgå at protesen trykker

på nerven.

spm. 30/11 Fra læberne er fjernet hud og underhud, inklusive m.

orbicularis oris. Der er dissekeret ind i tela submucosa hvor

bindevævet er fjernet og kirtlerne bevaret. På indsiden af

kirtellaget ligger slimhinden.

spm. 31/11 Vi kan ikke se gll. buccales fordi de ligger i tela submucosa på

indsiden af m. buccinator (rødt mærke). Enkelte af kindens kirtler

ligger dog ofte i subcutis, dvs uden på m. buccinator. (Det ses på

præparat 48-1. Præparatet viser højre halvdel af hovedet hvor bl.

a. ramus mandibulae er fjernet. M. buccinator (grønt mærke)

gennembores af ductus parotideus (rød sonde). Bagved ses en lille

gruppe kirtler (hvidt mærke). De hedder gll. molares). Disse kirtler

må ikke forveksles med gll. buccales der danner et tæt lag på

indsiden af m. buccinator og ligner kirtlerne på læberne.

spm. 32/11 På venstre side af ganen, dvs til højre i glasset, er der fra den

hårde gane fjernet tunica mucosa, tela submucosa med kirtler,

samt periost. Fra den bløde gane er fjernet tunica mucosa, og den

del af tela submucosa der indeholder kirtler, mens musklerne er

bevaret. Til højre på præparatet er kirtlerne bevaret, både på den

hårde og bløde gane, dvs slimhinden er fjernet samt bindevævet i

tela submucosa for at gøre kirtlerne tydelige.

spm. 33/11 De fleste gll. palatinae findes i den bløde gane, og det

tykkeste lag findes på den del der ligger nærmest den hårde.

spm. 34/11 Gll. palatinae strækker sig frem til en linie mellem første molar i

højre og venstre side. Området foran linien indeholder ingen

kirtler i tela submucosa, men fedt. Når man derfor undersøger

ganekirtler er det overflødigt at undersøge forreste del af hårde

gane der kaldes den anterolaterale zone. Kirtlerne ligger i den

posterolaterale zone. "Zonedelingen" gælder kun den hårde

gane.