Kære nye studerende

I ønskes velkommen til Anatomi og et godt tandlægestudie!

Vi ses onsdag den 1. september, jeg vil hjælpe jer med at få et overblik.

Her på anatomionline.dk finder I oplysning om  Anatomi på 1.sem. Kurset er skrædersyet til tandlægestuderende. Anatomi bøger, hjælpemidler, e-læringsresurser og Anatomisk Museum er internationalt set helt unikke.

Du skal igang med selvstudie. Din Anatomi-undervisning er  ‘blandet eLæring’.  Du vil få støtte til at komme igang med at lære anatomi ved at bruge eLærings-resurser via internet. Fremfor ‘katedrale forelæsninger’ med ‘oplæsning fra bogen’, så støtter kurset udvikling af egen læringsstil og læring af anatomi på forskellige måder.

Poser med nye grundbøger med kode til MC program er så småt ved at være klar. Bemærk NY udgave af Anatomi grundbog 2021 har mange ændringer. Der må derfor specielt i år advares mod at anvende ældre grundbøger. Bogen er tilpasset den nye studieplan 2022. Bogpakken kan du – og efter betaling i webshop – afhente hos Christina i Informationen ved hovedindgangen. Vi skriver HER på denne side SENERE når de er klar.

Vi mødes til holdundervisning fra 1. september. Der er intro-forelæsninger løbende som hjælp til e-læring. Kraniekursus og præparatkursus foregår på Anatomi-gangen i september og oktober. Vi vil også arrangere nogle Anatomi-cafeer hvor man kan spørge og få hjælp. Vi er selvfølgelig i åben  dialog og på zoom/email henadvejen 🙂

Jeg vil skrive her på forsiden og lægge links når der er nyt. Oppe i toppen til højre, på denne side, finder  du ‘Studiestart’ meny’en med vigtige links for hurtigt at komme igang.  Det er mit håb at undervisningen hurtigt bliver til at overskue.

Jeg ser frem til at hilse på dig 🙂

Venlig hilsen

Henrik

______________________
Henrik Løvschall

Lektor, Phd, tandlæge