• VENER I KROPPEN lektion 1

    Manuskript nr. 86, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • V. cava superior og v. cava inferior

    De store vener til højre forkammer i hjertet er v. cava superior (1) og v. cava inferior (6). Da de går til hjertet må de ende i mediastinum hvor hjertet ligger. Vi repeterer mediastinum ved hjælp af næste billede

  • Mediastinum

    I mediastinum medium (3) ligger hjerte og hjertepose. Det er midterste del af mediastinum inferius. Foran mediastinum medium ligger mediastinum anterius (2) og bagved mediastinum posterius (4), de hører begge til mediastinum inferius. Opadtil ligger mediastinum superius (1) der når til øvre bryståbning, apertura thoracis superior.

  • Vener

    V. cava superior (1) begynder bag første ribben i mediastinum superius. Den opstår ved sammenløb af to vener, v. brachiocephalica sinistra og dextra (2). V. cava superior får blod fra hoved og hals gennem (3) og fra begge overekstremiteterne gennem (4). Endvidere får den blod fra kroppen over diafragma. V. cava inferior (6) er meget længere end V. cava superior og dens diameter er større. Den begynder ud for de nederste lændehvivler hvor også aorta ender. Venen følges med aorta gennem spatium retroperitoneale, foran hvirvelsøjlen.

  • Spatium retroperitoneale og spatium peritoneale

    Her vises spatium retroperitoneale (6) og spatium peritoneale (5)

  • V. cava inferior og aorta i spatium retroperitoneale

    Her ses v. cava inferior og aorta (2) i spatium retroperitoneale sammen med bl.a. pancreas (3), nyrer (5) og binyrer (4)

  • De store vener der munder i hjertet mangler klapper

    V. cava inferior (6) går gennem mellemgulvet og ind i mediastinum medium, hvor den tømmer sig i højre forkammer efter et meget kort forløb i brysthulen. V. cava inferior får blod fra underekstremiteterne og fra kroppen under diafragma. Det kommer vi snart til. Vi skal først se lidt nærmere på tilløbene til V. cava superior. Den opstår i mediastrinum superius af højre og venstre v. brachiocephalica (2). Navnet brachiocephalica siger at de modtager blod fra armen, brachium, og hovedet, cephalus. De opstår bag nøglebenets mediale ende, lige ved brystbenet, ved at v. jugularis interna (3) løber sammen med v. subclavia (4). Længere nede modtager v. cava superior endnu et tilløb, v. azygos (5), som vi snart vender tilbage til. (fortsættes)

  • De store vener der munder i hjertet mangler klapper

    HUSK AT DE STORE VENER DER MUNDER I HJERTET MANGLER KLAPPER, både ved indmundingen og længere ude. Når vi går i enkeltheder med tilløbene til v. cava inferior bliver sagen kompliceret af v. portae. På grund af denne vene er vi nødt til at dele tilløbene til v.cava inferior i DIREKTE TILLØB og INDIREKTE TILLØB.

  • Direkte tilløb

    Direkte tilløb. Det er dog kun de viscerale grene der er tegnet. De parietale grene kommer fra bugvæggen. De organer der sender blod direkte til v. cava inferior er vist ved stipling. Som det fremgår er det parrede organer, med hver sin vene. Venerne er alle markeret (8). Det er fra binyrer, nyrer og kønskirtler. Nyrer og binyrer er primært retroperitoneale organer og kønskirtlerne udvikles ligeledes bag peritoneum, og regnes til samme kategori som nyrer og binyrer selv om de descenderer fra deres oprindelige dannelsessted. I den ene side af tegningen er vist testis og i den anden ovarium.

  • Indirekte tilløb

    Indirekte tilløb. Her ses indirekte tilløb til cava inferior gennem leveren og levervenerne (10). De indirekte tilløb kommer fra de stiplede organer, og blodet samles i v.portae (9). Figuren viser at v. portae opstår bag pancreas hvis kontur tydeligt ses, og den løber til leveren. Her tømmes blodet i særlige leverkapillærer, sinusoider, og herfra samles det til levernervenerne, vv. hepaticae (10) der går til v. cava inferior. (fortsættes)

  • Indirekte tilløb

    De korte streger mellem v. portae (9) og vv. hepaticae (10) viser blodets vej gennem leveren. Tilløbene til v. portae kommer fra uparrede organer, nemlig mavesæk, tyndtarm, tyktarm, pancreas og milt. EN VIGTIG UNDTAGELSE ER LEVEREN, der modtager blodet i v. portae og derfor ikke kan sende blod til denne vene. Det kan udtrykkes på en anden måde, som vises på næste billede

  • Vener

    Her vises de uparrede viscerale grene fra aorta abdominalis. De forsyner de uparrede organer vi lige har nævnt, inklusive leveren. Vi kan derfor sige at de organer der modtager tilløb fra UPARREDE viscerale grene fra aorta abdominalis sender deres blod til v. portae, med en selvfølgelig og vigtig undtagelse, LEVEREN. Fælles for de uparrede organer der sender blod til v. portae er at de alle begynder som intraperitoneale organer, dvs. beklædt med peritoneum og forsynet med krøs. (fortsættes)

  • Vener

    En del beholder peritoneum og krøs og bliver ved med at være intraperitoneale, men nogle mister krøset og bliver sekundært retroperitoneale, det gælder et stykke tyndtarm, nemlig duodenum, to stykker tyktarm, nemlig colon ascendens og colon descendens. Endvidere et organ der ikke er hult, pancreas. Altså intraperitoneale organer undtagen leveren samt sekundært retroperitoneale organer sender deres blod til v. portae. Mens primært retroperitoneale organer sender blod til v. cava inferior DIREKTE.

  • Vener

    Det blod der gennem vv. hepaticae (10) når til v. cava inferior løber gennem to kapillærnet. Det første findes i væggen af organerne, bl.a. mavesæk eller tarm, det andet i leveren. I lighed med andre vener fører v. portae (9) blodet bort fra kapillærer, bl.a. i tarmen, men i modsætning til andre vener fører den blodet til nye kapillærer i leveren. Almindelige vener derimod tømmer sig i større vener der til sidst ender i hjertet.