• VENER PÅ HOVEDET,lektion 3

    Manuskript nr. 86, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • A. facialis

    Her er endnu tre meget vigtige grene fra a. carotis externa. Den ene er a. facialis (33).

  • A. maxillaris og a. temporalis superficialis

    Her ses a. maxillaris (38) og a. temporalis superficialis (37)

  • V. facialis, v. maxillaris, og v. temporalis superficialis

    Vi vender tilbage og prøver at finde vener der svarer til de tre arterier vi lige har nævnt. V. facialis, (19), v. maxillaris, (21) og v. temporalis superficialis (22). Hvis disse vener hver især var gået direkte til v. jugularis interna ville der ikke være vanskeligheder, men som tegningen viser er det ikke tilfældet. Der er for det første indskudt en vene som ikke har en tilsvarende arterie, den hedder v. retromandibularis (20) og dannes ved sammenløb af v. maxillaris (21) og v. temporalis superficialis (22).(fortsættes)

  • V. facialis, v. maxillaris, og v. temporalis superficialis

    For det andet løber v. retromandibularis sammen med v. facialis (19) og danner en kort stamme, v. facialis (18), som tømmer sig i v. jugularis interna. Endelig er v. maxillaris (21) meget kort idet der i stedet for venen findes et net, plexus pterygoideus (23), langs det længste stykke af arterien. Tilløbene til plexus svarer imidlertid nøje til grene fra a. maxillaris.

  • V. jugularis externa

    Tegningen viser v. jugularis externa (27). Den ligger lateralt på halsen og tømmer sig i v. subclavia (4). V. jugularis externa er en overfladisk vene, dvs. den ligger i subcutis med sit længste stykke. Opadtil modtager den v. auricularis posterior (28). Da arterien af samme navn er en gren fra a. carotis externa burde venen tømme sig i v. jugularis interna. Det gør den ikke og er derfor en undtagelse fra reglen om at tilløbene til v. jugularis interna svarer til grene fra a. carotis externa.(fortsættes)

  • V. jugularis externa

    Den anden superficielle halsvene er v. jugularis anterior (26). Den ligger på forsiden af halsen, ligeledes i subcutis, og den tømmer sig også i v. subclavia. Hos magre mennesker kan de superficielle halsvener, og særlig v. jugularis externa, tydeligt ses når de anstrenger sig eller bliver gale i hovedet.

  • V. maxillaris

    V. maxillaris (21) er kort. Den danner afløb fra plexus pterygoideus (23) og tømmer sig i v. retromandibularis (20) der ligger i parotissubstansen.

  • Horisontalsnit gennem gl. parotidea

    På tegningen ses et horisontalsnit gennem gl. parotidea (13) og omgivelser. I kirtlen ligger v. retromandibularis (17). Den ligger mellem a. carotis externa (16) og n. facialis (15).

  • V. retromandibularis

    V. retromandibularis opstår bag mandibula af v. maxillaris (21) og v. temporalis superficialis (22). Plexus pterygoideus erstatter v. maxillaris i regio infratemporalis og fossa pterygopalatina.

  • Mm. pterygoidei

    På tegningen ses mm. pterygoidei (1). Det meste af plexus ligger i regio infratemporalis, men lidt ligger dog på den flade af mm. pterygoidei som vi ikke kan se her.

  • Den mediale del af plexus pterygoideus

    På tegningen vises den mediale del af plexus pterygoideus, den ligger i fossa pterygopalatina. Plexus pterygoideus modtager tilløb der nøje svarer til grenene fra a. maxillaris.

  • Plexus pterygoideus

    Her ses at plexus pterygoideus (23) har et afløb fortil (24), det går til v. facialis (19). Afløbet bagud er v. maxillaris (21), til v. retromandibularis (20). Læg mærke til at v. facialis (19) støder sammen med v. retromandibularis (20) og går til jugularis interna. V. vertebralis (25) løber omtrent ligesom arterien og tømmer sig i v. brachiocephalica. Endelig skal vi kigge på de specielle vener i cavitas cranii der hedder sinus durae matris. De ses på næste tegning.

  • Sinus durae matris

    Venevæggen dannes har af dura og er meget solid i modsætning til venevægge andre steder. Det viser sig ved at sinus durae matris altid står åben og ikke kan klappe sammen som andre vener. Til de større sinus hører sinus sagittalis superior (29) og sinus sagittalis inferior (30). De følger henholdsvis øvre og nedre kant af falx cerebri der ses på næste tegning.

  • Falx og tentorium cerebelli

    Her er falx markeret (40). Det er den forreste krumme del af nedre kant svarer til sinus sagittalis inferior. Den bageste, lige del af nedre kant støder sammen med tentorium cerebelli (39) og på sammenstødsstedet dannes sinus rectus, der ses på næste billede.

  • Sinus rectus og eminentia cruciformis

    Her ses sinus rectus (32), sinus sagittalis inferior (30) har afløb til sinus rectus, der igen går til sinus transversus (31). Sinus sagittalis superior (29) tømmer sig også i sinus transversus. Højre og venstre sinus transversus (31) følger tværgrenene i eminentia cruciformis der ses på næste billede.

  • Sinus rectus

    (5) peger på midten af det korsformede relief, og de to tværgrene er lette at finde på hver side af midten.

  • Sinus transversus

    Her ses at sinus transversus (31) fortsætter i sinus sigmoideus (33) der går til v. jugularis interna, og det sker i foramen jugulare. En anden vigtig sinus (34) ligger på lateralfladen af corpus ossis sphenoidalis. Det er sinus cavernosus der omgiver a. carotis interna.

  • A. carotis interna

    På denne tegning ses a. carotis interna (29). Den del der omgives af sinus cavernosus er helt sort og ender fortil med afsendelse af endegrenene (39) og (40). Det er usædvanligt at en arterie helt er omgivet af veneblod

  • Sinus cavernosus

    Tegningen viser at sinus cavernosus (34) modtager tilløb fra øjenhulen. Det er ikke markeret. Afløb fra sinus cavernosus går gennem små sinus til sinus sigmoideus (33). Kun en enkelt er vist. Endelig har sinus cavernosus afløb til plexus pterygoideus gennem flere huller i kraniebunden. En enkelt forbindelse til plexus er vist, den er rettet lige ned og er ikke markeret.