• N. opticus

    Billedet viser, at der fra nethindens hjernelag (n) vokser neuritter bagud gennem den oprindelige hule øjenstilk. Derved omdannes den til den kompakte n. opticus. Trådene er markeret (on). Da nervetrådene vokser ud fra nethinden, er det klart, at de må have trofisk centrum i nethinden, altså her må deres cellelegeme ligge, og det trofiske centrum for n. opticus tråde er multipolare nerveceller i nethinden.

  • Hornhinden

    På overfladen er hornhinden beklædt med det oprindelige epitel, (ep) og da det er en beklædning af den oprindelige overflade og det stadig udgør en del af legemsoverfladen, kan det ikke undre, at epitelet er flerlaget pladeepitel, idet vi på legemsoverfladen kun har flerlaget pladeepitel. Der er blot den forskel på hornhindens flerlagede pladeepitel sammenlignet med den øvrige overflade, at hornhindens epitel er uforhornet. Det er endvidere i den sammenhæng værd at huske, at øjelågene simpelthen dannes ved, at et par hudfolder som gardiner trækkes mod hinanden.

  • Iris

    Den orange farve (I), viser iris. Iris består, foruden af det orange bindevæv, tillige af de to tynde lag i øjenbægeret, der ligger mellem (I) og linsen (L). Kort sagt, iris er på bagfladen beklædt med den blinde del af nethinden. Det kan også udtrykkes på en anden måde, idet man kan sige, at nethinden når helt frem til pupilåbningen, og det bliver den ved med. Pupilåbningen svarer til det stykke af linsen, der vender mod forreste øjenkammer (ca). Tegningen angiver dermed første skridt i retningen af dannelsen af den mellemste øjenhinde. Den mellemste øjenhinde består som bekendt af iris, strålelegeme og årehinde.

  • Dannelsen af resten af den mellemste øjenhinde

    Den gule farve viser dannelsen af resten af den mellemste øjenhinde. (B) bliver til strålelegemet, der ligger i fortsættelse af iris, (CH) bliver til årehinden, der ligger i fortsættelse af strålelegemet. N. opticus, der dannes ved (O) går igennem et hul i den mellemste øjenhinde. Det fremgår tydeligt, idet den gule farve omgiver nerven, dvs., der er to huller i den mellemste øjenhinde, de er begge cirkulære, det ene ligger fortil, det er pupillen, og det andet bagtil, det er hullet, hvorigennem nerven går.

  • Øjeæblet

    Tegningen viser, at det bindevæv, der ligger udenpå strålegemet (B) og udenpå årehinden (CH), danner senehinden (R). Den er farvet mørkegrøn. Den mørkegrønne farve går fortil over i den lysegrønne, der markerer bindevævet i hornhinden. Det er rimeligt at tegne det på den måde, fordi hornhinden og senehinden som bekendt tilsammen udgør den ydre øjenhinde, og hovedbestanddelen af den ydre øjenhinde er organiseret bindevæv. Dermed er øjeæblet i virkeligheden færdigdannet. (fortsættes)

  • Øjeæblet

    Pigmentlaget (p), som pilen fra bogstavet p ikke når helt ind til, bliver til nethindens pigmentlag, og (n), der er den tykke blå del af det oprindelige øjenbæger, bliver til nethindens hjernedel eller nervedel. Den del af nethinden, der beklæder (I) altså iris, og (B) strålelegemet, ligger i skygge. Den kan med andre ord ikke fungere og bliver til den blinde del af nethinden. Det skal endnu engang erindres, at conjunctivalsækken dannes ved, at øjelågene som gardiner trækkes hen over overfladen. Derimod dannes forreste øjenkammer som en spaltedannelse i bindevævet. Denne spaltedannelse kan egentlig bedst sammenlignes med det, der sker, når ledspalter opstår.

  • Øjenbægeret samt linseblæren

    Billedet viser øjenbægeret, hvor bægerformen er tydelig, samt linseblæren. Den er dannet ved en afsnøring fra overfladen i lighed med den, vi kender fra neuralrørets dannelse. Linseblæren synker ned i bægeret.

  • Øjenbægeret samt linseblæren

    Her ses de samme processer, der er tegnet på en anden måde. Bægeret ses halvt i perspektiv, og halvt skematisk. Linseblæren er på dette billede ikke helt afsnøret fra overfladen, men det er lige ved at ske. Og som det fremgår, ligger den allerede i bægeret.

  • Øjenbægeret

    Indgangen til bægeret bliver mindre og mindre, så bægeret mest af alt ligner et cognacglas med en lille åbning. Før åbningen bliver lille, er linseblæren smuttet igennem den, som vist på de tidligere billeder, og ligger altså inde i bægeret. På denne tegning er linsen dog ikke taget med. Vi ser her bægeret i perspektiv og kigger ned i bægeret.

  • Linseblæren bliver til en kompakt linse

    Her er vist en detalje, der i øjeblikket er uden særlig interesse. Det viser blot, at linseblæren bliver til en kompakt linse ved at cellerne i bagvæggen vokser frem til forvæggen ved at de danner lange tråde.

  • Øjenbægeret og linseblæren lige før den bliver omdannet til en kompakt linse

    Tegningen viser øjenbægeret og linseblæren lige før den bliver omdannet til en kompakt linse. Som det fremgår, ligger linseblæren i øjebægerets konkavitet. Begge dele er omgivet af bindevæv, markeret med lyserød farve. På grundlag af dette stadium er man i stand til at konstruere den videre udvikling.(fortsættes)

  • Dannelsen af øjelågene

    Det eneste, der altså virkelig skal huskes er, at øjenblæren vokser frem fra diencephalon, omdannes til et øjenbæger ved en proces, der bedst kan sammenlignes med det, der sker, når man laver en bule i en gummebold. Så vil bolden bestå af to blade fuldstændig som øjenbægeret. Det, vi savner, før øjet er færdigdannet, er for det første øjelåg og conjunctivalsæk, samt hinderne: senehinden, hornhinden og den mellemste øjenhinde. Dette billede viser dannelsen af øjelågene. De opstår som to folder på overfladen, der vokser imod hinanden.

  • Conjunctivalsækken

    Tegningen viser øjelågene kort før de mødes. Det svarer til to gardiner, der trækkes imod hinanden hen over den oprindelige overflade, Den lyse spalte (CS) er conjunctivalsækken, der simpelthen opstår mellem folderne, der bliver til øjelåg, og den overflade, der nu skjules af folderne.

  • Dannelsen af glaslegemet

    Tegningen viser igen øjelåg og conjunctivalsæk samt dannelsen af glaslegemet (V). Det opstår ved, at vævet i øjenbægerets konkavitet bag linsen blødgøres og bliver geleagtigt. I øjenbægeret kan vi nu skelne mellem to lag, et yderste, der bliver til pigmentlaget i nethinden, og et inderste, der bliver til hjernedel eller nervelag (n).

  • Dannelsen af forreste øjenkammer

    Billedet viser igen conjunctivalsæk og glaslegeme, henholdsvis (CS) og (V). Endvidere ses dannelsen af forreste øjenkammer. Øjenkammeret opstår som en spalte i bindevævet, spalten er tegnet sort og markeret (ca). Det er nu temmelig klart, at det væv, der er tilbage mellem conjunctivalsæk og forreste øjenkammer, må blive til hornhinde. (fortsættes)

  • Hornhinde, nethinde og iris

    Det er endvidere klart, at det væv, der er tilbage mellem linsen (l) og øvre og nedre del af forreste øjenkammer (ca) må blive til iris. Det fremgår desuden, at iris bagflade er beklædt med øjenbægeret, det vil altså sige med nethinden, og det er den del af nethinden, der ligger i skygge og bliver til den blinde del. På grundlag heraf kan det endnu lettere forudses, at de resterende hinder, årehinde og senehinde, må dannes af bindevævet udenom.

  • Hornhinden

    Den grønne farve illustrerer, at det oprindelige løse bindevæv hos fosteret nu bliver fast, og danner det solide bindevæv i hornhinden (C). (fortsættes)

  • SYNSORGANETS UDVIKLING I

    Manuskript nr. 197 / dias 32, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • De fem sekundære hjerneblærer

    Billedet viser de fem sekundære hjerneblærer, fra diencephalon, (D) vokser en stilk ud i hver side. Den yderste ende af stilken blærer op og danner øjenblæren (Ø). Den er i begyndelsen kugleformet, men får ret hurtigt en indkærvning på toppen, den er begyndt at blive dannet på billedet. Når indkærvningen er tilstrækkelig dyb, er blæren omdannet til et bæger, der kaldes øjenbægeret.

  • Snit gennem diencephalon

    Her er et snit gennem diencephalon med tredje ventrikel, det er den sorte nøglehulslignende figur i midten; endvidere de to stilke, der vokser ud fra diencephalon med øjenblære (Ø) der er ved at blive til øjenbæger.

  • Øjenbægerets dannelse af øjenblæren

    Tegningen viser øjenbægerets dannelse af øjenblæren. Der er nu en tydelig indkærvning, bægeret er ganske vist endnu temmelig fladt. Samtidig sker der ændringer i overfladeepitelet udfor øjenbægeret. Epitelet bliver tykt, og der dannes en fordybning (Lb). Det er begyndelsen til linsen, den opstår som en linsegrube, der minder om lugtegruben under ansigtets dannelse.