Billedet viser tåreapparatet. Tårevæsken dannes i tårekirtlen, gl. lacrimalis (G), der ligger i fossa gl. lacrimalis. Gennem små kirteludførselegange (DL) tømmes sekretet ud i øverste laterale del af conjunctivalsækken. Ved blinkebevægelse føres væsken i pilene retning, dvs. hen mod den mediale øjenkrog, hvor vi har en udvidelse i conjunctivaleækken, der hedder tåresøen. (fortsættes)

På øvre og nedre øjenlågerand findes et tårepunkt (P), der føres ind i 2 små tåregange (CA). Fra tåregangenen løber væsken ind i tåresækken, saccus lacrimalis (S) og videre ned gennem tårekanalen (NL), der munder i nedre næsegang under concha nasalis inferior (i). (LP) er m. levator palpebrae sup. og (C) er conjuntiva. Hornhinden holdes hele tiden fugtig ved blinkebevægelser og overfladeepitelet bevares derfor uforhornet.

Vi slutter med en oversigt over synsbanen. Her ses hjernen nedefra (NO) er n. opticus og (CO) er chiasma opticum, hvor de mediale tråde krydser hinanden, mens de laterale fortsætter ukrydset. (TO) tractus opticus går til corpus geniculatum lat. (GL) hvor trådene danner synapse; neuriterne fra de nye celler danner et samlet bundt (radiatio optica)(RO), der går til synscentret på medialsiden af nakkelappen. (fortsættes)

Enkelte tråde fra tractus opticus går til firhøjene i mesencephalon, hvor de danner synapse ved (CS). Herfra dannes refleksbuer til bl. a. øjeæblets bevægenerver, og m. sphincter pupillae. Under pupil-refleksen får lys pupillen til at trække sig sammen. Eet kort neuron går firhøjene til en parasympatisk kerne, hvor der er synapse. Neuriterne herfra går gennem (III) til ggl. ciliare og videre til m. sphincter pupillae.

Tegningen viser bindehinden eller conjunctiva (CF) og (CL). Bindehinden er fast bundet til øjelågets indside svarende til (CF). Den fortsætter via omslagsfolder over i øjeæblet, hvor den beklæder det hvide i øjet – dvs. den synlige del af senehinden – den ender ved kanten af hornhinden.

Den gule farve (C) viser bindehindens udstrækning set forfra.

Conjunctivalsækken er en spalte, der fortil begrænses af conjunctiva (CO), på øjenlåg, opadtil og nedadtil af conjunctiva i omslagsfolderne, bagtil af conjunctiva på øjeæblet samt af hornhinden. På billedet er senehinden mærket (S), hornhinden (C) og bindehinden (CO).

Manuskript nr. 196 / dias 24, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

Vi ser ind på den bageste spids af øjenhulen. Hjælpeapparatet omfatter muskler. Øjeæblets lige muskler – mm. recti – udspringer fra en senering bagest i øjenhulen; den omgiver foramen opticum (co) og en del af fissura orbitalis sup. (F). De hæfter sig alle i senehinden foran øjets ækvator. (RS) er m. rectus superior, (RM) m. rectus medialis, (RI) m. rectus inferior og (RL) er m. rectus lateralis. De 4 muskler bevæger øjet i den retning, der svarer til deres navn. (Lp) er den muskel, der løfter øjelåget, m. levator palpebrae superior, og (Os) er den øvre skrå øjenmuskel, m. obliquus superior.

På dette billede har man fjernet kraniekalotten samt loftet i begge øjenhuler, og vi kigger ned på en del af indholdet i orbita, bl.a. musklerne.