• SYNSORGANET I    Lektion 2

    Manuskript nr. 196 / dias 24, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Bageste spids af øjenhulen

    Vi ser ind på den bageste spids af øjenhulen. Hjælpeapparatet omfatter muskler. Øjeæblets lige muskler – mm. recti – udspringer fra en senering bagest i øjenhulen; den omgiver foramen opticum (co) og en del af fissura orbitalis sup. (F). De hæfter sig alle i senehinden foran øjets ækvator. (RS) er m. rectus superior, (RM) m. rectus medialis, (RI) m. rectus inferior og (RL) er m. rectus lateralis. De 4 muskler bevæger øjet i den retning, der svarer til deres navn. (Lp) er den muskel, der løfter øjelåget, m. levator palpebrae superior, og (Os) er den øvre skrå øjenmuskel, m. obliquus superior.

  • Orbita

    På dette billede har man fjernet kraniekalotten samt loftet i begge øjenhuler, og vi kigger ned på en del af indholdet i orbita, bl.a. musklerne.

  • Højre orbita set oppefra

    Tegningen viser højre orbita set oppefra. Billedet svarer til det forrige, blot forstørret en del. (Lp) er m. levator palpebrae sup. Musklen udspringer bagtil i orbita og løber fremad under loftet for til sidst at brede sig ud i øjelåget. (AT) er seneringen, hvorfra de lige øjemuskler udspringer. (Rs) er m. rectus sup., (RL) m rectus lat., (RM) m. rectus med. og (OS) m. obliquus sup., der udspringer bagtil i orbita og løber fremad langs medialvæggen. (fortsættes)

  • Højre orbita set oppefra

    Musklens sene (S) går gennem en bindevævsring mærket (T), der fungerer som trisse. Senen kan følges til den laterale del af øjeæblet, hvor den hæfter sig bag ækvator. Musklen drejer øjeæblet nedad lateralt.

  • Venstre orbita oppefra

    Billedet viser venstre orbita oppefra. M. levator palpebrae (LP) er fjernet bortset fra udspring og tilhæftning. Man ser ned på m. rectus sup., der ikke er markeret. (RS..) er her m. rectus lat., (RM) m. rectus med., (OS) m. obliquus sup. og (AT) seneringen.

  • Venstre orbita set lateralt fra

    Tegningen viser venstre orbita lateralt fra. (LP) er m. levator palpebrae sup., (RS) m. rectus sup., (RL) m. rectus lat., (RI) m. rectus inf. og (OI) m. obliquus inf. Musklen udspringer fra orbitas bund og hæfter sig lateralt på øjeæblet bag ækvator. Den drejer øjeæblet opad lateralt. (T) er her øjelågets bindevævsskelet tarsus superior, og (MO) er ringmusklen omkring øjet.

  • Bindevævsapparatet omfatter fascier og øjets fedtlegeme

    Bindevævsapparatet omfatter fascier og øjets fedtlegeme. Fascia Tenoni er bygget som en slimsæk. Dens forreste del er mærket (FT), den strækker sig helt til synsnerver bagtil. Billedet viser, at den består af to blade med en spalte imellem, det indre blad beklæder senehinden, det ydre blad beklæder forfladen af fedtlegemet. Fedtlegemet er mærket (A). (C) er bindehinden og (M) muskler.

  • Fedtlegemets udstrækning

    Her ses fedtlegemets udstrækning (F). Fedtet svinder sent ved afmagring og kaldes derfor fysiologisk fedt.

  • Snit gennem et øjelåg

    Tegningen viser et snit gennem et øjelåg. Der er en bløddelsfold, der yderst er beklædt med hud (H) og inderst med bindehinden (C). (T) er øjelågets skelet, tarsus. Tarsus er en bindevævsplade, som findes både i øvre og i nedre øjelåg. På bagsiden af tarsi ligger specielle talgkirtler (m), Meiboms kirtler. På billedet ser man, at de enkelte kirtelafsnit tømmer sig i en lang fælles gang, som åbner sig på øjelågsranden. (O) er øjeåbningens ringmuskel og (i) er øjenvipper.

  • Aditus orbitalis

    De to tarsi (T) hæfter sig til den mediale og laterale kant af aditus orbitalis ved hjælp af ligamenter. (PM) er det mediale ligament, (PL) det laterale ligament, og (S) er tåresækken.

  • Meiboms kirtler

    Billedet viser tarsi (T) og Meiboms kirtler (M). Man ser de lange lige gange, der åbner sig i øjelågeranden.

  • Conjunctiva

    Tegningen viser bindehinden eller conjunctiva (CF) og (CL). Bindehinden er fast bundet til øjelågets indside svarende til (CF). Den fortsætter via omslagsfolder over i øjeæblet, hvor den beklæder det hvide i øjet – dvs. den synlige del af senehinden – den ender ved kanten af hornhinden.

  • Bindehindens udstrækning

    Den gule farve (C) viser bindehindens udstrækning set forfra.

  • Conjunctivalsækken

    Conjunctivalsækken er en spalte, der fortil begrænses af conjunctiva (CO), på øjenlåg, opadtil og nedadtil af conjunctiva i omslagsfolderne, bagtil af conjunctiva på øjeæblet samt af hornhinden. På billedet er senehinden mærket (S), hornhinden (C) og bindehinden (CO).

  • Tåreapparatet

    Billedet viser tåreapparatet. Tårevæsken dannes i tårekirtlen, gl. lacrimalis (G), der ligger i fossa gl. lacrimalis. Gennem små kirteludførselegange (DL) tømmes sekretet ud i øverste laterale del af conjunctivalsækken. Ved blinkebevægelse føres væsken i pilene retning, dvs. hen mod den mediale øjenkrog, hvor vi har en udvidelse i conjunctivaleækken, der hedder tåresøen. (fortsættes)

  • Tåreapparatet

    På øvre og nedre øjenlågerand findes et tårepunkt (P), der føres ind i 2 små tåregange (CA). Fra tåregangenen løber væsken ind i tåresækken, saccus lacrimalis (S) og videre ned gennem tårekanalen (NL), der munder i nedre næsegang under concha nasalis inferior (i). (LP) er m. levator palpebrae sup. og (C) er conjuntiva. Hornhinden holdes hele tiden fugtig ved blinkebevægelser og overfladeepitelet bevares derfor uforhornet.

  • Oversigt over synsbanen

    Vi slutter med en oversigt over synsbanen. Her ses hjernen nedefra (NO) er n. opticus og (CO) er chiasma opticum, hvor de mediale tråde krydser hinanden, mens de laterale fortsætter ukrydset. (TO) tractus opticus går til corpus geniculatum lat. (GL) hvor trådene danner synapse; neuriterne fra de nye celler danner et samlet bundt (radiatio optica)(RO), der går til synscentret på medialsiden af nakkelappen. (fortsættes)

  • Oversigt over synsbaner

    Enkelte tråde fra tractus opticus går til firhøjene i mesencephalon, hvor de danner synapse ved (CS). Herfra dannes refleksbuer til bl. a. øjeæblets bevægenerver, og m. sphincter pupillae. Under pupil-refleksen får lys pupillen til at trække sig sammen. Eet kort neuron går firhøjene til en parasympatisk kerne, hvor der er synapse. Neuriterne herfra går gennem (III) til ggl. ciliare og videre til m. sphincter pupillae.