• SYMPATISKE NERVESYSTEM2. trin – Lektion 1

    Manuskript nr. 14 / dias 254 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • De autonome nerver udspringer fra små multipolare nerveceller

    De autonome nerver udspringer, som vist på øverste tegning, fra små multipolare nerveceller. De motoriske nerver, der tilhører det cerebrospinale system udspringer fra store multipolare nerveceller som ligger på hver side af den lille celle. Endvidere adskiller det autonome nervesystem sig fra det cerebrospinale ved, at der i det autonome findes to perifere neuroner, der er vist på nederste tegning.

  • Det cerebrospinale motoriske system

    Første perifere neuron har, som vist til venstre, trofisk centrum i hjerne eller rygmarv. Andet perifere neuron har trofisk centrum i et ganglie. Det vil sige at der fra centralnervesystem til den perifere struktur, f. eks. en glat muskel, er to neuroner. I modsætning hertil – som vist til højre – findes der kun et neuron fra hjernenervekerne eller forhorn til tværstribet muskulatur. I det cerebrospinale motoriske system er der altså kun et perifert neuron med trofisk centrum i hjerne eller rygmarv.

  • Det autonome nervesystem er refleksstyret

    Fysiologisk adskiller det autonome nervesystem sig fra det cerebrospinale ved at være refleksstyret. Når håret rejser sig, og sveden pibler frem, er det en refleks der indtræder uden at man kan gribe ind. Det autonome nervesystem styres af reflekser uden om viljen.

  • Det autonome nervesystem er refleksstyret

    Et andet eksempel er hjertets funktion. Det styres autonomt ved hjælp af reflekser, og denne refleksstyring sker også, selv om bevidstheden ikke fungerer. Det autonome nervesystem er refleksstyret uden om vilje og uden om bevidsthed.

  • Det cerebrospinale nervesystem styres af viljen

    I modsætning hertil spiller viljen en afgørende rolle for funktionen af det cerebrospinale nervesystem f. eks. ved muskelkontraktion som vist til venstre. De sensitive impulser, der går igennem dette system bliver i høj grad bevidste, som det ses til højre.

  • Det sympatiske og parasympatiske nervesystem

    Der er en forskel på det sympatiske og parasympatiske nervesystem i anatomisk henseende. For det første har de forskelligt udspring. Det sympatiske nervesystem, som vist til højre, udspringer fra medulla spinalis’ bryst- og lændedel, mens det parasympatiske, som vist til venstre, udspringer fra hjernen og fra sacraldelen af medulla spinalis. Huskereglen er, at sympaticus udspringer thoracolumbalt, parasympaticus craniosacralt.

  • Antagonisme

    En vigtig fysiologisk forskel mellem sympaticus og parasympaticus er deres antagonistiske virkning. Når sympaticus virker fremmende på en funktion, f. eks. udvidende på hjertets kar, som vist ved den øverste mand, så vil parasympaticus virke kontraherende og dermed hæmmende på hjertets kar, som demonstreret af den nederste mand. For legemets øvrige kar bytter de to roller, idet parasympaticus virker fremmende, altså udvidende, mens sympaticus virker hæmmende. Pointen er antagonisme. Antagonismen fremgår også af tandstillingen.

  • Vigtig farmakologisk forskel mellem sympaticus og parasympaticus

    Der er en vigtig farmakologisk forskel mellem sympaticus og parasympaticus. Mange medikamenter virker kun på det ene af systemerne.

  • Atropin virker kun på parasympaticus

    Atropin kan bruges i tandlægepraksis for at dæmpe spytsekretionen. Det virker kun på parasympaticus. Her virker det hæmmende. Atropin “slår parasympatisk ud” mens det ikke generer sympaticus.

  • Sympatiske nervetråde udspringer i lateralhornene

    Sympatiske nervetråde udspringer i lateralhornene som er vist ved de røde klatter på tegningen til venstre. Lateralhorn findes kun i medulla spinalis thoracalafsnit og i de øverste lumbalsegmenter som vist på tegningen til højre.

  • Ramus communicans albus

    Neuriterne fra de små multipolare nerveceller i lateralhornene går igennem radix anterior (RA). Og derfra via en anastomose (A) fra spinalnerven til et sympatisk ganglion i grænsestrengen, der er malet sort. Anastomosen hedder ramus communicans albus.

  • Grænsestrengsgangliet

    I grænsestrengsgangliet danner en del nervetråde synapse med små multipolare nerveceller. Det sker for manges vedkommende i det første grænsestrengsganglion, de kommer til. Det er vist ved den tykke pil. Andre tråde afbrydes ikke her, men ascenderer eller descenderer i grænsestrengen, som vist ved de tynde pile opadtil og nedadtil.

  • Ggl. cervicale superius

    De tråde, der er særlig interessante for os, er tråde, der ascenderer. De går til et af de øverste grænsestrengsganglier. Først og fremmest ggl. cervicale superius (S), hvor de danner synapse med små multipolare nerveceller.

  • Neuriterne fra de små nerveceller går til organer

    Neuriterne fra de små nerveceller i et grænsestrengsganglion går til organer, bl.a. bronchier, samt til kar, hvor de danner net som vist på nederste tegning.

  • I halsdelen af medulla spinalis mangler lateralhorn

    I halsdelen af medulla spinalis mangler lateralhorn. Det er antydet ved et minustegn på rygmarvstværsnittet. Da der ingen lateralhorn findes, kan der ikke udspringe sympatiske nerver. Da der ingen sympatiske nervetråde udspringer, er der ingen brug for ramus communicans albus. Denne mangler i halsdelen som vist ved minustegnet til højre. (fortsættes)

  • Tre grænsestrengsganglier i halsen

    De sympatiske ganglier i halsdelen får sympatiske tråde fra de dele af medulla spinalis, hvor der findes lateralhorn. Det vil sige thoracalafsnittet. Det betyder igen, at de tre grænsestrengsganglier i halsen, superius (S), medium (M) og inferius (I), alle får sympatiske tråde nedefra. Endvidere at de mangler rami communicantes albi.

  • Sympatiske nervetråde til huden findes i betydeligt tal

    Sympatiske nervetråde til huden findes i betydeligt tal. Som vist på allerøverste tegning går de til de glatte muskler, der rejser hårene. Det er vist ved den øverste buede pil. Endvidere til svedkirtler som vist ved pilen til venstre og endelig til kar som vist ved nederste pil. Sympatiske nerver til huden følger hudens sensitive nerver.

  • Ramus communicans griseus

    For at sympatiske nerver kan komme til huden må de fra grænsestrengsganglierne overføres til rygmarvsnerverne. Det sker gennem en særlig forbindelse som vist (ved G). Forbindelsen hedder ramus communicans griseus. Den ligger ved siden af albus. I modsætning til albus findes en griseus fra samtlige grænsestrengsganglier. Det vil altså sige, at der også fra halsganglierne findes rami communicantes grisei. Derimod mangler halsganglierne som nævnt rami communicantes albi, idet disse grenes tilstedeværelse er betinget af, at der er lateralhorn i det pågældende afsnit af rygmarven.

  • Grenene fra grænsestrengsganglierne

    Grenene fra grænsestrengsganglierne husker man lettest, når de indpasses i et skema, der er vist her. Ved gennemgang af et hvilket som helst ganglion i grænsestrengen skal man altid tænke på, at der kan være grene op, som vist ved 1-tallet. Grene ned, som vist ved 2-tallet. Grene til kar, som vist ved 3-tallet. Grene til organer som vist ved 4-tallet og rami communicantes grisei, eventuelt albi, som vist ved 5-tallet. Dette skema er vigtigt, specielt for de ganglier, der interesserer os, og allervigtigst for det øverste grænsestrengsganglion. Lær derfor skemaet. Altså: grene op, ned, til kar, til organer, til spinalnerver.