I halsdelen af medulla spinalis mangler lateralhorn. Det er antydet ved et minustegn på rygmarvstværsnittet. Da der ingen lateralhorn findes, kan der ikke udspringe sympatiske nerver. Da der ingen sympatiske nervetråde udspringer, er der ingen brug for ramus communicans albus. Denne mangler i halsdelen som vist ved minustegnet til højre. (fortsættes)

De sympatiske ganglier i halsdelen får sympatiske tråde fra de dele af medulla spinalis, hvor der findes lateralhorn. Det vil sige thoracalafsnittet. Det betyder igen, at de tre grænsestrengsganglier i halsen, superius (S), medium (M) og inferius (I), alle får sympatiske tråde nedefra. Endvidere at de mangler rami communicantes albi.

Sympatiske nervetråde til huden findes i betydeligt tal. Som vist på allerøverste tegning går de til de glatte muskler, der rejser hårene. Det er vist ved den øverste buede pil. Endvidere til svedkirtler som vist ved pilen til venstre og endelig til kar som vist ved nederste pil. Sympatiske nerver til huden følger hudens sensitive nerver.

Første perifere neuron har, som vist til venstre, trofisk centrum i hjerne eller rygmarv. Andet perifere neuron har trofisk centrum i et ganglie. Det vil sige at der fra centralnervesystem til den perifere struktur, f. eks. en glat muskel, er to neuroner. I modsætning hertil – som vist til højre – findes der kun et neuron fra hjernenervekerne eller forhorn til tværstribet muskulatur. I det cerebrospinale motoriske system er der altså kun et perifert neuron med trofisk centrum i hjerne eller rygmarv.

For at sympatiske nerver kan komme til huden må de fra grænsestrengsganglierne overføres til rygmarvsnerverne. Det sker gennem en særlig forbindelse som vist (ved G). Forbindelsen hedder ramus communicans griseus. Den ligger ved siden af albus. I modsætning til albus findes en griseus fra samtlige grænsestrengsganglier. Det vil altså sige, at der også fra halsganglierne findes rami communicantes grisei. Derimod mangler halsganglierne som nævnt rami communicantes albi, idet disse grenes tilstedeværelse er betinget af, at der er lateralhorn i det pågældende afsnit af rygmarven.

Fysiologisk adskiller det autonome nervesystem sig fra det cerebrospinale ved at være refleksstyret. Når håret rejser sig, og sveden pibler frem, er det en refleks der indtræder uden at man kan gribe ind. Det autonome nervesystem styres af reflekser uden om viljen.

Grenene fra grænsestrengsganglierne husker man lettest, når de indpasses i et skema, der er vist her. Ved gennemgang af et hvilket som helst ganglion i grænsestrengen skal man altid tænke på, at der kan være grene op, som vist ved 1-tallet. Grene ned, som vist ved 2-tallet. Grene til kar, som vist ved 3-tallet. Grene til organer som vist ved 4-tallet og rami communicantes grisei, eventuelt albi, som vist ved 5-tallet. Dette skema er vigtigt, specielt for de ganglier, der interesserer os, og allervigtigst for det øverste grænsestrengsganglion. Lær derfor skemaet. Altså: grene op, ned, til kar, til organer, til spinalnerver.

Et andet eksempel er hjertets funktion. Det styres autonomt ved hjælp af reflekser, og denne refleksstyring sker også, selv om bevidstheden ikke fungerer. Det autonome nervesystem er refleksstyret uden om vilje og uden om bevidsthed.

I modsætning hertil spiller viljen en afgørende rolle for funktionen af det cerebrospinale nervesystem f. eks. ved muskelkontraktion som vist til venstre. De sensitive impulser, der går igennem dette system bliver i høj grad bevidste, som det ses til højre.

Der er en forskel på det sympatiske og parasympatiske nervesystem i anatomisk henseende. For det første har de forskelligt udspring. Det sympatiske nervesystem, som vist til højre, udspringer fra medulla spinalis’ bryst- og lændedel, mens det parasympatiske, som vist til venstre, udspringer fra hjernen og fra sacraldelen af medulla spinalis. Huskereglen er, at sympaticus udspringer thoracolumbalt, parasympaticus craniosacralt.