• KIRTLER KNYTTET TIL FORDØJELSESKANALEN 1. trin Lektion 1: spytkirtler

    Manuskript nr. 154 / dias 17
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Til fordøjelseskanalen er knyttet flere kirtler

    Til fordøjelseskanalen er knyttet flere kirtler, som ligger udenfor kanalen, men som tømmer deres sekret i kanalen via udførselsgange. Det drejer sig om spytkirtler øverst, lever der er størst og bugspytkirtlen.

  • Vi tre store spytkirtler på hver side af hovedet

    Af spytkirtler med selvstændige udførselsgange har vi tre store på hver side af hovedet:
    ørespytkirtlen,
    Gl. parotidea (1),
    underkæbespytkirtlen,
    Gl. submandibularis (2)
    undertungespytkirtlen,
    Gl. Sublingualis (3).

  • Gl. parotidea

    Gl. parotidea er en pyramideformet, rent serøs kirtel, der ligger med spidsen ved angulus mandibulae og basis mod basis cranii, lige bag kæbeleddet.

  • Gl. parotidea er den største af de tre spytkirtler

    Gl. parotidea er den største af de tre spytkirtler.
    Den vejer ca. 30 g, dvs. mere end Gl. submandibularis og Gl. sublingualis tilsammen.

  • Gl. parotidea

    Kirtlen er gullig og tegningen viser at den har en fint lobuleret overflade. Kirtlen har normalt en blød konsistens, så det er muligt at føle den gennem huden.

  • Gl. parotidea

    Gl. parotidea er omgivet af en tynd kapsel (B), der er fast bundet til kirtelvævet.
    Kapslen fortsætter i fascierne over m. masseter (C), og m. sternocleidomastoideus (A).

  • Gl. parotidea hører til regio parotideomasseterica

    Gl. parotidea hører til regio parotideomasseterica.
    Regionens udstrækning på hudoverfladen er vist med den røde stilling.

  • Gl. parotidea ligger i parotidealogen

    Selve kirtlen ligger i en fordybning, der kaldes parotidealogen.
    Kirtlens omkreds er trukket op med grøn farve. Parotidealogen strækker sig ind i dybden mellem ramus mandibulae med muskler fortil, og m. sternocleidomastoideus bagtil.
    Medialt når logen ind til spatium lateropharyngeum.
    Processus styloideus og stylomuskler der ses på tegningen ligger i spatium lateropharyngeum, medialt for parotidealogen.

  • Blodkar og nerver gennem gl. parotidea

    På tegningen her ses at der løber adskillige vigtige blodkar og nerver gennem gl. parotidea. En del af kirtelvævet er fjernet. Nerverne er farvet gule og blodkarrene er blå og røde.
    Fra kirtlens forreste kant afgår udførselsgangen. Den er sortfarvet og ses over pilehovedet. Udførselsgangen, ductus parotideus, løber herover m. masseter og igennem regio buccalis.

  • Ductus parotideus

    Forløbet af ductus parotideus ses godt på et horisontalsnit. Den er her farvet blå og markeret med pilehoveder. Vi kan lige se forløbet omkring forkanten af m. masseter (m) og derefter er det muligt at følge ductus gennem regio buccalis, hvor den til slut perforerer m. buccinator, den røde streg, og munder på kinders indside. Det sker udfor anden molar i overkæben, på papilla ductus parotidei.

  • Gl. submandibularis

    Underkæbespytkirtlen, gl. submandibularis, er en blandet sero-mukøs kirtel.

  • Gl. submandibularis

    Vægten er ca. 15 g. Det er ca. dobbelt så meget som vægten af undertungespytkirtlen, gl. sublingualis.

  • Gl. submandibularis

    Formen er lidt vanskelig at beskrive, fordi m. mylohyoideus, der er farvet rød, med sin bagkant danner en dyb indskæring i gl. submandibularis.
    Man plejer dog at sammenligne kirtlen med en bøjet kolbe. Det skal også nævnes, at overfladen er gullig og fint lobuleret. Og at kirtelvævet er blødt, så det er umuligt at føle den gennem huden under normale omstændigheder.

  • Frontalsnit gennem mundbundens ene side

    Tegningen her er et frontalsnit gennem mundbundens ene side. Kirtlen er omgivet af en kapsel. Kapslen er rødlig og ses udfor pilehovederne. Kapslen dannes af halsfascien og er meget løst bundet til kirtlens overflade.

  • Gl. submandibularis

    Kirtlen findes i to vigtige regioner. Den skraverede del, som ligger over og foran bagkanten af m. mylohyoideus, ligger i regio sublingualis. Resten, og det er størstedelen af kirtlen, ligger i trigonum submandibulare.

  • Trigonum submandibulare

    Her er trigonum submandibulare skraveret.

  • Gl. submandibularis

    Den del af kirtlen, som ligger i trigonum submandibulare, er placeret i et hul, en loge, submandibularislogen, der beskrives med en lateral- og en medialvæg.
    Lateralvæggen dannes af corpus mandibulaes indside (1) og indsiden af m. pterygoideus internus (2), som ligger på indsiden af ramus mandibulae.
    Medialvæggen dannes af muskler (3, 4, 5) og tungeben (6). Musklerne er: M. mylohyoideus (3), m. hyoglossus (4) og svælgmuskler (5).

  • Ductus submandibularis

    Udførselsgangen, ductus submandibularis, fører spyt fra kirtlen, den ligger over m. mylohyoideus og fortsætter gennem regio sublingualis til caruncula sublingualis i mundbunden, bag fortænderne

  • Gl. sublingualis

    Undertungespytkirtlen, gl. sublingualis, er en blandet, mandelformet kirtel.
    Overfladen har samme udseende som de andre spytkirtler. Den er gullig, fint lobuleret og blød.

  • Gl. sublingualis

    Gl. sublingualis er den mindste af de tre spytkirtler. Den vejer kun 7-8 g.

  • Kirtlen mangler fuldstændig kapsel

    Her ses et frontalsnit gennem mundbunden. Gl. sublingualis er den ovale grønne klump. Den ligger i regio sublingualis, altså “ovenpå” m. mylohyoideus.
    Kirtlen mangler fuldstændig kapsel i modsætning til gl. submandibularis og gl. Parotidea.

  • Frontalsnit gennem mundbunden

    Tegningen viser placeringen af gl. sublingualis i højre og venstre side på et frontalsnit gennem mundbunden.
    Kirtlerne hører til regio sublingualis fordi de ligger på øvre flade af m. mylohyoideus.
    Kirtlerne ligger langs indsiden af corpus mandibulae og under slimhindefolden i mundbunden, plica sublingualis.
    Husk regio sublingualis er en uparret region.

  • Gl. sublingualis har ingen hovedudførselsgang

    Gl. sublingualis har ingen hovedudførselsgang. Den tømmer i stedet sit sekret gennem 12-15 mindre udførselsgange, der munder på plica sublingualis og caruncula sublingualis.